I udkastet til den nye planstrategi er der lagt op til, at der skal udvikles mere, hvor der i forvejen udvikles.

Det giver god mening i Nye og Lisbjerg, men hvilken betydning får det eksempelvis for området omkring Vestre Strandallé, Grenåvej, Agerbæksvej og Tretommervej?

Det stiller blandt andre Vejlby Risskov Grundejerforening, Tretommerparkens bestyrelse og Vejforeningen Mejlvej-Mageltornvej spørgsmålstegn ved i sine høringssvar til den kommende strategi.

Området ligger nemlig i et såkaldt 'fortætningspunkt,' hvori man både politisk og fra forvaltningens side har set positivt på muligheden for at igangsætte nye byggeprojekter. I sidste byrådsperiode resulterede det blandt andet i, at to lokalplaner, 1125 og 1130, med omkring 550 boliger og 9.000 kvadratmeter erhvervsareal blev vedtaget på Agerbæksvej.

Men som du kan se på billedet, breder cirkelmarkeringen, der viser fortætningspunktet, om sig og indlemmer eksempelvis også Cirkel K-tanken på hjørnet til Vestre Strandallé, bygningen med Kirkens Korshær-butikken og en række villaer langs Grenåvej.

Betyder det så, at boligejere på Tretommervej skal være forberedte på, at der potentielt dukker en bygherre op, som vil bygge nær deres baghave?

Måske. Men Vejlby Risskov Grundejerforening håber på, at man indsnævrer fortætningspunktet.

"Vi vil derfor stærkt anbefale, at det cirkelmarkerede område ændres således, at det alene omhandler LP 1130 – og således sikrer, at både nuværende og evt. kommende beboere i nærområdet på den modsatte side af Vestre Strandalle i tryghed ved, hvad de kan forvente – og indrette sig derefter," skriver Henrik Petersen, formand for grundejerforeningen i sit høringssvar.

Området omkring letbanestationen på Vestre Strandallé er i øvrigt også udpeget som fortætningspunkt, og i udkastet til den nye planstrategi ønsker man fortsat at prioritere byudvikling nær offentlig transport som letbanestationer.

Rosinen i pølseenden, det tredje mulige byggeprojekt på Agerbæksvej, mavekravler fortsat frem i sneglefart, men bliver det nogensinde til noget?

Den pensionerede arkitekt Sukhdev Singh Kailya har sikret sig købsoptioner på 13 villaer på Agerbæksvej og håber på at omdanne dem til etageboliger. I forhold til planstrategien taler det for projektet, at det ligger i det føromtalte fortætningspunkt, hvor to store byggeprojekter allerede er vedtaget, og langs en stor indfaldsvej som Grenåvej. 

Det trækker til gengæld ned, at 13 villaer må lade livet, mens der et lille stenkast fra projektområdet ligger adskillige rækkehuse. I et af dem bor grundejerformand Claus Rude, der længe har opponeret stærkt mod det foreslåede byggeprojekt, der i kommunalt regi bliver omtalt som X142. Han skriver blandt andet i sit høringssvar:

"Vedtagne lokalplaner er vedtagne, men mon ikke det er tid til at fortælle de 13 villaejere, at X142 ikke bliver til noget"

Og: 

"Byg på tomme arealer før man nedriver gode boliger, især i lyset af de mange nuværende og kommende lejligheder"

X142 har været undervejs siden 2020, men er stadig ikke for alvor kommet ud af starthullerne. Rådmand for Teknik og Miljø, Nicolaj Bang (K), har endnu ikke ønsket at tage stilling til projektet.

”Jeg har stor forståelse for borgernes bekymring for områdets udvikling. Jeg kan dog først tage stilling til projektet, når vi har været i yderligere dialog med borgerne, undersøgt mulighederne til bunds og fået belyst et eventuelt projekts indvirkning på trafikken i området,” har rådmanden tidligere skrevet i et skriftligt svar til RisskovLIV.

En forudgående høring og måske et borgermøde skulle være på tegnebrættet, nu hvor sommeren er ovre.

Der er ikke meget Morten Korch-idyl tilbage i den gamle del af Vejlby, der plejede at være en stor stjernelandsby.

Hvad der startede med, at sognerådet i den nu hedengangne Vejlby Risskov Kommune i slutningen af 1960'erne ville omdanne området omkring Vejlbygade til centerområde, har i dag betydet, at kun en brøkdel af den gamle landsby består - og bliver mindre i takt med, at bygningerne på Vikærsvej bliver større. I dag resterer fire villaer på vejen, men kun på lånt tid.

Men i stedet for at hænge sig i fortidens synder, kunne man måske skabe noget positiv byvækst i området, som kan give den gamle del af Vejlby noget af sit dna og sammenhængskraft tilbage.

Derfor efterspørger Eva Ryberg, der blandt andet er medlem af Vejlby Fællesråd, hjælp til at skabe en ny bymidte i Vejlby i sit høringssvar til planstrategien.

"I Vejlby, og især Gammel Vejlby, har der tidligere været samlingspunkter, hvor lokalområdets beboere kunne mødes, men stille og roligt er de naturlige mødesteder faldet bort, og den sammenhængskraft, der gerne skulle bære lokalområdets særpræg, er ved at forsvinde – hvis ikke helt faldet væk."

"Der er ikke en entydig forklaring på dette, og det nytter heller ikke at se på fortidens synder. I stedet skal man favne planstrategiens ideer om udvikling af byområder hvis de bidrager positivt til lokalområdet. I planstrategiens kort på side 28 er bl.a. Vejlby udpeget til område med fokuseret byvækst, og jeg vil gerne opfordre til at inddrage de organisationer, der har interesse for Vejlby."

Det støjer næsten ikke i området omkring Nordlandsvej og Torsøvej Station, men det kunne støje rigtig, rigtig meget, hvis en stor støjsynder af en virksomhed valgte at etablere sig i den sidste rest af industrikvarteret på den modsatte side af letbanestationen.

Som RisskovLIV for nyligt beskrev her, er det en af årsagerne til, at en flok grundejere er strandet med et ønske om at fortsætte byudviklingen nær Torsøvej Station.

For selvom PostNords pakketerminal på Stokagervej støjer minimalt, så har Aarhus Kommune bevaret muligheden for, at en meget støjende virksomhed som eksempelvis et jernstøberi eller en kemisk fabrik kunne etablere sig i kvarteret.

Så selvom støjen i øjeblikket er hypotetisk, er det ikke muligt at opføre boliger i nærheden af den. Derfor håber lodsejerne i Vejlby på, at Aarhus Kommune og Aarhus Byråd er åbne for at lukke det hul, der gør det muligt for en stor-støjende virksomhed at slå sig ned.

I deres høringssvar har de ganske gode argumenter i baghånden. Torsøvej Station ligger i et såkaldt fortætningspunkt, og Aarhus Kommune og byrådet ønsker at fortsætte udvikling langs eksempelvis letbanestationer. Det har i forvejen medført, at der er blevet bygget mere end 1.000 boliger langs Arresøvej og Borresøvej på den ene side af jernbaneskinnerne og Nordlandsvej på den anden.

Så hvorfor skulle en meget støjtung virksomhed overhovedet være interesseret i at slå sig ned i resten af et udtjent erhvervsområde, hvor de formentlig vil være til store gene?

Aarhus Kommune er langt fra at have et akut behov for at udpege nye områder og arealer, hvor ny byudvikling kan udspringe.

Boligmassen i 8240 Risskov er vokset markant med postnummerets mange byggeprojekter gennem det seneste årti, mens der i eksempelvis Lisbjerg og Nye bogstavelig bliver bygget helt nye byer fra bunden med plads til tusindvis af århusianere.

De to sidstnævnte eksempler er såkaldte byvækstområder, og dem er der flere af forskellige steder i Aarhus Kommune. Så mange, at man umiddelbart skal være uheldig, hvis man som borger i Aarhus ikke kan få tag over hovedet de næste mange år og årtier- såfremt at de planlagte byggeprojekter realiseres.

I udkastet til den nye planstrategi skriver forvaltningen også således:

"Disse og tidligere udpegede byvækstområder kan til sammen rumme omkring 40.000 familieboliger og 16.000 mindre boliger. I de eksisterende områder er der altså plads til det forventede boligbehov helt frem til 2050."

Så i stedet for at udpege nye byvækstområder, når behovet ikke er til det, er der lagt op til, at man fortsætter, hvor tårnkraner og byggemaskiner allerede er i gang. Hvad betyder det så for Risskov?

Det betyder formentlig, at du vil se endnu mere nyt byggeri skyde i vejret langs med eksempelvis Lystrupvej, Nordlandsvej og Mosevej.

Det er nemlig steder, der i forvejen er udråbt til at være 'byomdannelsesområder,' og der er såmænd også projekter på vej - enten i pipelinen eller i horisonten.

Som nævnt i sidste punkt er der et konkret ønske fra en række lodsejere om at fortsætte udviklingen langs Nordlandsvej, og langs Lystrupvej har RisskovLIV også tidligere beskrevet, hvordan en række grundejere håber på at gå i jorden mellem Mossøvej og Vejlbjergvej.  

Ved Mosevej ønsker MT Højgaard, der i forvejen har opført den store kontorbygning ved rundkørslen ved Lystrupvej, også at bygge boliger. En lokalplan er undervejs, men befinder sig stadig på et tidligt stadie.

Tillykke. Den gode nyhed, hvis du ejer et hus nær Aarhus Bugten, Egåen eller på andre lavtliggende arealer, er, at du ejer et hus nær Aarhus Bugten, Egåen eller andre lavtliggende arealer. Det er ikke værst.

Den dårlige nyhed er til gengæld, at du formentlig er oversvømmelsestruet af stigende havvand, stigende grundvand, monster-regn eller Egåen, og prognoserne peger kun i retning af, at truslen vokser årti efter årti.

Det forsøger Aarhus Kommune også i nogen grad at ruste sig til i udkastet til den nye planstrategi. Heri står der blandt andet:

"(Man vil) igangsætte udarbejdelsen af en langsigtet strategi for kysten, hvor vi giver overblik over, hvordan de forskellige kyststrækninger med hver deres karakteristika og igangværende projekter løbende kan klimatilpasses bæredygtigt og dynamisk. Vi skal her sikre, at kystnaturen får forbedrede forhold samtidig med, at vi styrker adgang til og langs kysten og tilgodeser rekreative muligheder, når vi vurderer eventuelle tilpasningsstrategier langs kysten.

Og:

"Samspillet mellem forskellige typer oversvømmelser, så som havvandsstigning, højtstående grundvand og ekstremregn, indgår i planlægningen for forebyggelse af skader ved oversvømmelse."

Man er altså ikke blind for klimatruslen, men strategien for klimatilpasning beskrives i brede træk i udkastet til den nye planstrategi. Måske også for brede træk. Bent Hjorth, formand for Grundejerforeningen Vejlby Fed, efterspørger mere handling og mere konkrete tiltag for at forebygge klimaforandringerne i Risskov.

Som han blandt andet skriver i et høringssvar på vegne af foreningen:

"(Planstrategiens) gode tanker og beskrivelser ligger langt fra den hverdag, vi oplever i Risskov. Der er langt fra ord til handling, og det føles som om eksempelvis Teknik og Miljø forvaltningen har en anden dagsorden end det politiske niveau i relation til bl.a. borgerinvolvering og -indflydelse."

"Grundejerforeningen Vejlby Fed kan dokumentere, at der ikke bliver svaret på henvendelser, ikke bliver fulgt op på igangværende sager, mangler involvering i væsentlige beslutninger og alt i alt, at vi ikke bliver taget alvorligt."

"Klimaet fylder med baggrund i vores geografi i sagens natur en del i vores bydel, og vi glæder os over, at der i Planstrategi 2023 er sat fokus på klimatilpasninger. Men vi mangler, hvilke konkrete aktiviteter der ønskes igangsat."

Her er vitterligt tale om et projekt, der bedst kan beskrives som værende en dråbe i et meget stort hav.

Ejendomsudviklingsselskabet 1927 Estate, der har hjemme i Risskov, ejer nemlig en grund på Mosevej, som man oprindeligt så indgå i et større boligbyggeprojekt. Men Aarhus Kommune sagde 'nej,' så nu forsøger 1927 Estate sig med en helt, helt andet type projekt i en relativt lille skala - og har sendt et høringssvar i forbindelse med planstrategien.

Det kan du læse mere om her: