Den gamle mand ligner et dådyr fanget i billygternes lys, da jeg introducerer mig selv.

- Jeg hedder Kristoffer Krogh. Jeg er journalist på et lokalmedie i Risskov, og jeg er her, fordi du står registreret som ejer af den forladte grund på Casper Møllers Vej 35. Den er mange penge værd, og jeg har nogle spørgsmål, som jeg håbede, at jeg måtte forstyrre dig med kortvarigt, siger jeg til manden i døråbningen, der bruger forkortelsen B. P. Enevoldsen på navneskiltet til sin lejlighed.

- Jeg har gæster, så det er ubelejligt, lyder svaret fra den 76-årige mand, der har gravet sin skotskternede skjorte godt ned i buksen.

Jeg tænker, at han netop har smidt sit slip-ud-af-fængslet-kort på bordet, men tager fejl. Han har gæster. Inde fra den lille lejlighed råber en kvinde, der formentlig er B.P. Enevoldsens hjemmehjælper:

- Det lyder vigtigt, så jeg synes, du skal snakke med ham, siger kvindestemmen.

Jeg undergraver min chance for et scoop og forsikrer den aldrende herre om, at der jo er ytringsfrihed, men ingen ytringspligt her til lands. Til slut siger jeg, at jeg meget gerne vil komme igen en anden dag, når det passer bedre.

- Du skal være velkommen, siger den gamle mand. Han er velsoigneret, men ville udgøre en god julemand, sådan som han har ladet sit lange grå hår og fuldskæg gro. Hånden ryster, men blikket er stift, da han fører en finger op og prikker mig på mærket af min jakke for at se, om der står et firmanavn eller titlen på en arbejdsgiver derpå.

Som for at se, om jeg er den, jeg udgiver mig for at være. Mistænksom, men B. P. Enevoldsen slår mig heller ikke som typen, der ønsker at blive fundet, men jeg siger 'på gensyn' og forlader opgangen.

Siden 2006 har B. P. Enevoldsen været eneejer af den tæskedyre, tilgroede sommerhusgrund på Casper Møllers Vej 35. En liebhaver-ruin i første række ved vandet i Risskov, der ville blæse århusianske salgsrekorder af banen, hvis den havnede på boligmarkedet. Men den gamle mand på Trøjborg hverken sælger, besøger eller bruger grunden.

Det er som om, han har glemt den, sådan som den står hengemt og forfalden bag en Tornerose-tyk mur af buskads og bevoksning. Kun skorstenen stikker op og viser, at de forfaldne og forbrændte rester af et sommerhus ligger skjult derinde, da jeg spadserer op ad Casper Møllers Vej side om side med Gunnar Nørgaard og kigger ind på grunden, der bestandigt får forbipasserende til at undre sig.

Gunnar Nørgaard har haft adresse på vejen siden slutningen af 1970'erne og husker stadig familien, der har ejet den i dag tilgroede grund i mere end 60 år.

- Jeg husker damen, der havde huset. Hun kom og boede her om sommeren, og så kom børnene forbi, fortæller Gunnar Nørgaard.

Damen, en Poula Eriksen, døde i 1972, hvorefter det lille sommerhus overgik til børnene, altså manden, vi kalder B. P. Enevoldsen, og dennes nu afdøde søster Kirsten Ingeborg Enevoldsen. Det forblev altså i søskendeparrets besiddelse, men blev aldrig brugt - og da slet ikke efter branden i 1988.

- Det er årtier siden, at jeg sidst har set nogen på grunden. Der opstod ild i huset på et tidspunkt, hvor det i forvejen stod tomt og ubeboet. Nogen brød ind, røg noget hash og tændte ild på gulvet. Så brændte det, selvom brandbilerne kom, fortæller Gunnar Nørgaard.

Vi står på vendepladsen på Casper Møllers Vej og betragter vildnisset.

- Her på vejen har vi vænnet os til det. Det går i ét med omgivelserne, men selvfølgelig vækker det undren, når et hus på en grund som denne får lov at stå tom så længe. Det er sikkert mange penge værd, og jeg har hørt, at flere har forsøgt at finde ejeren med henblik på at købe grunden.

Men at finde B. P. Enevoldsen er nemmere sagt, end gjort. Han kan ikke krakkes, og den 76-årige ejer af Risskov-ruinen har intet liv på de sociale medier. Spor finder du heller ikke, når du googler hans fødselsnavn, men heldigvis kan man få Borger.dk til at lave en adressesøgning på borgere uden adressebeskyttelse.

Mod betaling. Det er sådan, at jeg 75 kroner fattigere har fundet B. P. Enevoldsens bopæl i en lille lejlighed i første omgang. En uge er passeret siden sidste besøg, og nu står jeg og ringer på dørtelefonen i håbet om, at min timing er mere belejlig nu.

Sidst regnede det, så en dame slap mig ind i opgangen, men denne gang er der ingen barmhjertige samaritanere til at lukke mig ind. Dørtelefonen forbliver stum. Bzzzz-lyden udebliver, og døren er hermetisk lukket.

Jeg trasker derfra, men kaster et blik over skulderen mod det gadevendte vindue i B. P. Mortensens lejlighed på anden sal. En solsikke slikker sol i vindueskarmen, men de grå rullegardiner er rullet for.

Særligt et spørgsmål trænger sig på:

Hvem vælger frivilligt at bo til leje i en toværelseslejlighed på 60 kvadratmeter, når man kunne bygge et pragtpalæ i Risskov eller sælge sin liebhaver-grund fra og forsøde sin tilværelse med pengene derfra?

For B. P. Mortensen kunne blive en særdeles velhavende mand, hvis han solgte sin grund på Casper Møllers Vej 35. Risskov er Aarhus' guldkyst, og en grund i første parket til vandet vil altid være guld værd. Også selvom huset er hærget.

10 millioner kroner kunne huset på Casper Møllers Vej snildt sælges for, vurderede Bo Kræmer, salgschef i Nybolig Risskov, da Århus Stiftstidende skrev om ejendommen i 2017.

Men det kan slet ikke gøre det i dag, fortæller Bo Kræmer.

- Jeg er overbevist om, at man kunne sælge grunden for op mod 18 millioner kroner nu. Sådan en grund ville vi elske at få ind, for det ville være nemt at sælge selv til så høj en pris, lyder Bo Kræmers vurdering anno 2023.

Skulle han eller en anden mægler nogensinde have held med at sælge det lille sommerhus på 30 kvadratmeter til den pris, tør jeg godt lægge hovedet på blokken og sige, at det bliver en rekordhøj kvadratmeterpris.

Lidt paradoksalt kan du sige, at både hus og grund er blevet til en endnu mere guldrandet forretning, fordi det har fået lov at stå til og forfalde.

- Der bliver ikke færre grunde i første række i Risskov, men der bliver færre og færre grunde, som folk kan opkøbe og bygge deres drømmehus på, siger Bo Kræmer.

- Gamle huse bliver købt, revet ned, og så bygges der nyt, men man køber ikke nye huse og river dem ned. Derfor er Casper Møllers Vej 35 eftertragtet, for her er et gammelt hus med havudsigt, hvor man kan komme og starte fra bunden med god samvittighed.

Selv har jeg samvittighedskvaler, da jeg gang på gang presser min fedtfinger på samtaleapparatet ved hoveddøren til B. P. Enevoldsens opgang. Tre gange trykker jeg, tre gange taler stilheden sit eget tydelige sprog.

Jeg må konstatere, at tredje gang heller ikke bliver lykkens gang, og jeg kan ikke blive ved med at genere en aldrende mand, uden at det tenderer til chikane. Fra sin lejlighed har han udsyn ud over Riis Skov, men jeg vurderer, at udsigterne til at tale om hans guldklump af en grund i Risskov er lang.

For lang til min deadline nu. B. P. Enevoldsen har øjensynligt ingen interesse i at besøge, bruge, vedligeholde eller restaurere sin grund, men han har tilsyneladende heller ikke lyst til at skille sig af med ejendommen, selvom det koster ham i stride strømme at beholde den.

Casper Møllers Vej 35 nuværende ejendomsvurdering fra 2011 betyder ifølge Den Offentlige Informationsserver, OIS, at B. P. Enevoldsen årligt betaler 102.007 kroner i ejendomsskatter for en grund, der ikke har været beboet i omkring 40 år.

102.007 kroner. Lad det lige synke ind. Og regningerne til skattefar er skam blevet betalt, for ellers var grunden for længst endt på tvangsauktion. Måske ser han det som en god investering, for huset stiger kun i værdi, som årene går.

Men B. P. Enevoldsen er ikke nogen ung mand længere, og det har ikke været muligt for denne journalist eller Århus Stiftstidende før mig at finde frem til nogle arvinger til hverken ham eller den afdøde søster Kirsten Ingeborg Enevoldsen. Så er der overhovedet nogen, der nyder godt af, at man spekulerer i værdistigninger for grunden nu?

Måske den danske stat, hvis Casper Møllers Vej 35 ender sine dage som herreløst gods.

Som du nok kan høre, brænder jeg inde med de samme spørgsmål, som jeg startede med. Faktisk er der kun kommet flere til, men jeg kan have min tvivl om, hvorvidt vi nogensinde får svar på dem. Måske jeg prøver at ringe på en fjerde gang, og måske B. P. Enevoldsen lukker mig ind og fortæller mig sin livshistorie.

Formentlig ikke.

Stensikkert er det dog, at der en dag sker noget på Casper Møllers Vej 35. Men nu har Aarhus Kommunes velsagtens mest kostbare ruin fået lov at passe sig selv måske siden 1972, så hvad betyder 10 eller 20 år ekstra, når den allerede har stået tom og forladt i et halvt århundrede?

Hvorfor har man ikke valgt at begrænse farten til 40 km/t på den del af Nordre Strandvej, hvor bilisterne er mest tilbøjelige til at træde lidt for hårdt på speederen?

Det har Lars Pedersen fra Blåmunkevej gået og grublet over, siden Aarhus Kommune sammen med Vejdirektoratet og Østjyllands Politi har sænket farten i området nær Bellevuehallen. De nye færdselstavler med rød kant, der forbyder en fart på mere end 40 km/t, står nu mellem Birkevej og Blåmunkevej.

Men det virker ulogisk, mener Lars Pedersen.

- Jeg søger svar på, hvorfor man har valgt at begrænse farten på den strækning, hvor folk helt naturligt kører med lavest hastighed. Signalanlægget i krydset ved Nordre Strandvej og Vestre Strandallé får i forvejen folk til at sænke farten. Jeg ville mene, at der var andre mere oplagte steder, siger Lars Pedersen og tilføjer:

- Når man kører fra eller imod Egåen, er der en lang og lige strækning, hvor der ofte bliver kørt stærkere end de tilladte 50 km/t. Her ville det give meget mere mening at sænke farten, og det er da tilladt at tænke logisk og lave fartbegrænsningen, hvor behovet er størst.

RisskovLIV har fået adskillige læserhenvendelser fra lokale, der ligesom Lars Pedersen undrer sig over valget af strækningen, der nu er indført fartbegrænsningen på. På samme måde har formand Bent Hjorth og Grundejerforeningen Vejlby Fed aldrig lagt skjul på, at man havde håbet på, at en hastighed på 40 km/t skulle være den nye normal for hele Nordre Strandvej.

Faktisk havde Aarhus Kommune også et ønske om at skrue ned for farten på en større del af Nordre Strandvej, men Østjyllands Politi løftede stopskiltet for det forslag, fortæller Lars Clausen, specialkonsulent i Mobilitetsafdelingen ved Aarhus Kommune.

- Østjyllands Politi har det sidste ord, og selvom vi i Mobilitet gerne ville have inkluderet den nordlige strækning af Nordre Strandvej, kunne vi ikke nå til enighed, forklarer Lars Clausen.

Modsat lokale borgere har Østjyllands Politi nemlig ikke vurderet, at der var grundlag for at begrænse hastigheden på denne del af strandvejen.

”Østjyllands Politi har vurderet, at vejens udformning, bredde, oversigt mv. ikke har givet anledning til en yderligere hastighedsnedsættelse, og derfor er noget af den foreslåede længde taget væk – blandt andet i nordenden i retning mod Egå."

"I den nordlige ende af Nordre Strandvej er der endvidere i forvejen hastighedsdæmpende krydsningsheller med forholdsvis kort indbyrdes afstand, ligesom der også er cykelsti i begge sider af vejen, lyder forklaringen i et skriftligt svar fra Østjyllands Politi”

Men løbet er ikke kørt, hvis man som lokal har et ønske om at nedjustere farten på hovedfærdselsåren langs vandet. Nok er det en del af en forsøgsordning, men 40 kilometer-zonen mellem Birkevej og Blåmunkevej er kommet for at blive.

Samtidig skal erfaringerne derfra bruges, når forsøget med hastighedsbegrænsning skal rulles yderligere ud - eksempelvis på resten af Nordre Strandvej eller andre steder i 8240 Risskov.

- Første fase af forsøget er nu i gang og kører efter planen frem til medio 2024, men vi går i gang med at samle input ind til næste fase. Derfor begynder vi nu at invitere fællesråd og borgere til at komme med forslag til zoner, veje og strækninger, som også kunne indgå i forsøget med fartbegrænsninger, siger Lars Clausen fra Mobilitet og tilføjer:

- Er der fortsat et ønske om at sænke farten til 40 km/t på hele Nordre Strandvej, kan vi bruge erfaringerne og dataene fra nu. På den måde kan vi bedre lægge os fast på de nødvendige tiltag, før vi går til Østjyllands Politi og tager drøftelsen.

Der er intet eventyrligt i at rive bygninger ned, men i dette tilfælde er Børn og Unge Den Store Bukke Bruse, der kommer og tramper på daginstitutionen Åtrolden i Risskov Strand Anvisningsdistrikt.

Det er der flere grunde til. For det første er pavillonbygningerne ved Åtrolden utidssvarende. Soklen er skimmelbefængt, og selvom indeklimaet ikke fejler noget endnu, er den dårlige stand ikke holdbar i længden.

For det andet bliver vi flere mennesker i Risskov, og med flere mennesker følger flere børn. Med flere børn bør flere dagtilbudspladser også følge med. Det kunne byrådet i Aarhus Kommune også godt se en logik i. Onsdag besluttede man derfor at afsætte 22,6 millioner kroner til at opføre et splinternyt og større dagtilbud i Åtroldens sted.

Den nye institution ventes opført enten på Arresøvej eller Latyrusvej, hvor nye boligbyggerier skyder op i disse år. Når vuggestue- og børnehavebørn efter planen kan blive budt velkommen i den nye institution medio 2025, bliver Åtrolden revet ned.

- Aarhus og Risskov har flere gamle og slidte daginstitutioner, som vi er gået i gang med at udskifte med noget mere moderne og tidssvarende. Så er Risskov også et sted, hvor mange børnefamilier gerne vil bo, og det er vigtigt, at vi kan matche det voksende behov, uden at der skal køres langt til børnenes dagtilbud, siger Thomas Medom (SF), rådmand for Børn og Unge, til RisskovLIV.

Tallene taler sit eget tydelige sprog om, at storken har travlt i Risskov disse år.

Den seneste udgave af Aarhus Kommunes småbørnsprognose viser, at der i Risskov Strand Anvisningsdistrikt ventes at mangle 146 vuggestuepladser og 95 børnehavepladser i 2027. En ny daginstitution på enten Arresøvej eller Latyrusvej vil dække en del af det gabende hul, men der skal bygges flere kvadratmeter til på sigt, hvis prognoserne for børnetallene holder stik.

I Garantidistrikt Grenåvej Øst, der blandt andet dækker over Risskov Strand Anvisningsdistrikt, er der over den næste håndfuld år et behov for 12 ekstra dagtilbudsgrupper. Men der er ingen grund til panik, lyder rådmand Thomas Medoms svar til dette spørgsmål:

Thomas Medom, Aarhus Kommune og Aarhus Byråd får ofte kritik for at have godkendt byggeprojekt efter byggeprojekt, uden at infrastruktur, skolekapacitet og dagtilbudspladser følger med i rette tid. Er I ude i god tid her?

- Der kan sagtens være relevans i kritikken på andre punkter i Risskov, men jeg mener, der er tale om rettidig omhu, når det handler om daginstitutionsområdet. Her er vi godt hjulpet af, at pengene følger med, når befolkningsudviklingen peger i den retning, som den gør i Risskov.

Men én ting er manglen på ekstra kvadratmeter, mørtel og mursten til nye dagtilbud. En ligeså stor udfordring, hvis ikke større, er ifølge rådmanden, at der mangler uddannede pædagoger af kød og blod til at stå for børnepasningen.

- Der er pres på dagtilbudspladserne i Aarhus Kommune og i Risskov, men det skyldes snarere manglen på pædagoger end manglen på kvadratmeter i øjeblikket. Der er desværre eksempler på, at vi har måttet bede forældre om at bevæge sig længere væk for en dagtilbudsplads på grund af pædagogmangel, siger rådmanden og tilføjer:

- Måske kan en ny institution, som den der nu skal bygges i Risskov, være med til at afhjælpe problemet lidt, for det kan være mere attraktivt at arbejde i en ny institution med gode rammer og et godt arbejdsmiljø.

Thomas Medom, kan man som forælder eller kommende forælder til børn i 8240 Risskov have tillid til, at der også vil være dagtilbudspladser i lokalområdet i den nærmeste fremtid?

- Man kan have tillid til, at vi gør alt, hvad vi kan. Hovedreglen er, at man kan få passet sine børn lokalt, og langt de fleste vil fortsat få en lokal plads, men vi kan ikke garantere det samme serviceniveau som tidligere, medmindre vi pludselig får en masse ekstra pædagoger.

Her følger en række kort nyt fra Vejlby Risskov, som slet ikke er værst også at vide noget om.