Det er en perlerække af overdådige villaer, der møder en, når man snuser rundt på de små veje i Skåde Bakker eller i velhaverkvarteret i Risskov.

Områderne er kommunens to sværvægtere, når det kommer til hundedyre parcelhuse, velplejede haver, store biler og indbyggere med lommerne fulde af guld.

Huspriserne er for længst strøget op i en klasse, hvor kun de færreste kan være med, og det kræver næppe nogen større kreativ seance hos ejendomsmæglerne, når salgsannoncerne for boliger i de to områder skal skrives.

Tæt på vandet, mange kvadratmeter, flotte facader, overkommelig afstand til midtbyen. Det er ikke ligefrem superlativer, der mangler.

Men er der egentlig forskel på at bo i det dyre kvarter i postnummer 8270 eller det i 8230? Hvordan adskiller de to områder sig fra hinanden, og hvorfor er Risskov en spids foran, når det kommer til huspriserne?

RisskovLIV og Skåde-Højbjerg-Holme har sat de to områder op imod hinanden.

Først og fremmest er de to sogne stederne for liebhaveri i Aarhus. Det er bestemt ikke uhørt, at boliger ryger på markedet med et prisskilt på et stykke over de 10 millioner kroner. Der er heller ikke nogen, som trækker på skuldrene, når boligerne så også bliver solgt til et tocifret millionbeløb.

Det er der flere gode grunde til.

Det ene sted bor de tæt på vandet, det andet sted bor de stort set i vandkanten.

Og selvom man i Skåde med god samvittighed vil kunne skrive i en boligsalgsannonce, at huset ligger lige ved bugten, så kan Skåde trods alt ikke konkurrere med Risskov, når det kommer til vand.

Rigmandskvarteret i det nordlige Aarhus ligger bogstaveligt talt i vandkanten, og flere Risskovborgere kan nå en at få sig en dukkert, inden kaffen er brygget færdig. Til gengæld kan beboerne i Skåde så glæde sig over at have skoven lige for døren.

Hvad er så bedst?

Ja, det kommer naturligvis an på, hvem man spørger. Men helt generelt er der noget, der tyder på, at vandet er det mest populære. Det er i hvert fald tydeligt på huspriserne, at vand og sand sælger bedre end træer og skovbund.

- Der er ingen tvivl om, at Risskov er stukket fra Højbjerg i forhold til huspriser. For fem-ti år siden var de markant tættere på hinanden, men Risskov og især første række til vandet er stukket klart af. Her har der været handler til 35 og 43 millioner kroner, og det kommer vi ikke i nærheden af i Højbjerg, siger Christian Schjøth, der er ejendomsmægler og partner ved Lokalt Liebhaveri, som sælger liebhavervillaer i både Risskov og Skåde.

Mægleren har samtidig svært ved at forestille sig, at boligpriserne i Skåde kommer tilbage på nogenlunde omgangshøjde med Risskov.

- Jeg tror, at det løb er kørt, fordi vand bare koster, siger han.

Men dermed er det ikke sagt, at alle fra Skåde bare har slået sig ned her, fordi der ikke var råd til en villa i Risskov.

- Højbjerg og Skåde udmærker sig ved, at der er nogle fantastiske løberuter, mulighed for mountainbike og nærhed til skoven. Særligt i Skåde Bakker er der kuperet med mange flotte træer, og det giver nogle fantastiske og spændende villaveje, siger Christian Schjøth.

Og netop det bakkede terræn med masser af skov er noget, der står højt på listen hos mange. Det kan ses på den gruppe af mennesker, der slår sig ned i området, vurderer fremtidsforsker Jesper Bo Jensen, som selv bor i området omkring Skåde Bakker.

- Fælles for de fleste er, at de har en større interesse i natur og ting, der foregår udendørs, end man har i Risskov. Og det betyder, at der bliver lagt vægt på, om man er tæt på skoven, hvor det i Risskov handler om, hvor langt man er fra vandet, siger Jesper Bo Jensen.

De færreste vil ærgre sig over at måtte ”nøjes” med en bolig i det, som Jesper Bo Jensen kalder tredje række til vandet. Men ifølge fremtidsforskeren er det ikke helt ligegyldigt, om det hedder første, anden eller tredje parket. Der er prestige i at bo tættest på vandet, og det gør bestemt ikke noget, hvis andre kan se, at man har penge nok i Risskov, mener Jesper Bo Jensen.

- Der bliver gjort en hel del ud af, at man bor det rigtige sted, har det rigtige hus, som er sat i stand på den rigtige måde. Det er et pænt friseret kvarter, siger han.

Så altså. I Skåde Bakker får du skoven med mountainbikeruter, gode løbemuligheder og alt, hvad træerne og det bakkede terræn ellers indbyder til. I Risskov får du vandet tæt på og dermed en mulighed for at kaste lidt ekstra klasse og prestige i puljen.

Samtidig har Risskov noget, som Højbjerg ikke kan hamle op med. Langs Nordre Strandvej er et rigt butiksliv vokset op med cafeer, restauranter og naturlige mødesteder.

Selvom Højbjerg har Kridthøj Torv med et bredt udvalg af specialbutikker, ligesom der pletvis ligger spisesteder rundt omkring i hele postnummeret, så er Risskov bare et skridt foran, hvad det angår.

- Det er ret unikt i Risskov, og det kan vi godt mærke. Når for eksempel folk kommer fra København og kigger på et hus, så tager det kegler med butikslivet i Risskov, siger liebhavermægler Christian Schjøth.

Netop cafelivet er en ret væsentlig del af det at bo i Risskov. Det fortæller Mie Fabrin Green, der er strategic planner hos reklamebureauet Envision, som blandt andet arbejder med at forstå, hvorfor mennesker gør, som de gør.

Hun har kigget på borgerne i Risskov og Højbjerg som hele postnumre.

- I Risskov er langt størstedelen det, vi kalder for moderne fællesskabsorienteret. Det er nogle, der blandt andet dyrker yoga, sejlsport og cafeliv. Den type er der også mange af i Højbjerg, men her er det mindst lige så mange individorienterede, som er mere liberale, og som mere tror på, at man er sin egen lykkes smed, siger hun.

Boligmarkedet i både Skåde Bakker og Risskov er svære, hvis ikke umulige, at komme ind på, hvis ikke tegnebogen har en vis kaliber.

- Begge steder er meget attraktive og næsten uopnåelige, siger Jesper Bo Jensen.

Og sådan kommer det fortsat til at være. Måske endda i endnu højere grad. For der kommer flere nye penge til begge områder, forstået på den måde, at nyrige forelsker sig i de flotte kvarterer, og så bliver der investeret store beløb i at få tag over hovedet.

- Der bliver købt huse til mellem seks og otte millioner kroner, som bliver raget ned, og så bliver der bygget nyt. Det sker begge steder, siger Jesper Bo Jensen.

Der er dog ikke nødvendigvis noget, der huer dem, som bor i hverken det ene eller det andet område i forvejen.

- Man skutter sig og tænker, hvad skal det nu til for, kan de nu være det bekendt? Der er en grad af konservatisme i begge områder, hvor man tænker, at andre ikke skal komme og pille ved vores område, siger fremtidsforskeren.

Det kræver som nævnt også, at man har pengene med, hvis man ønsker at rykke ind i et af de to områder. Og er man ikke i den situation, at millionerne brænder i lommen, så byder 8230 Risskov og 8270 Højbjerg heldigvis også på mange andre gode steder at få tag over hovedet.

Temperamentet syder, for nu er der igen en idiot, der har parkeret ulovligt og forhindret skraldebilen i at svinge ind på din snævre villavej for at tømme dit skrald.

Skraldespanden bugner, og du er selv ved at boble over i bare arrigskab. Heldigvis er der råd for dem, der kan nikke genkendende til frustrationen over andres hovedløse parkeringer. For siden Aarhus Kommune i 2018 oprettede et nyt indberetningssystem på sin hjemmeside, har borgere i Risskov tippet, angivet eller dårligt parkerende bilister i stadig stigende grad.

Mellem 1. juni 2022 og 1. juni 2023 er kommunens såkaldte cityassistenter rykket ud til 636 tips fra borgere om dårlige parkeringer i 8240 Risskov. Til sammenligning modtog Aarhus Kommune 'kun' 518 tips i indberetningssystemets første fire leveår. Det viser en aktindsigt, som RisskovLIV har fået.

Det er en god udvikling, at vi er blevet bedre til at anmelde hinandens dårlige parkeringer,  mener Joshua Krogager, der er afdelingsleder i Teknik og Miljø.

- Jeg synes, det er en god ting. Indberetningerne giver os noget unik viden og gør os opmærksomme på steder, hvor der kan være en parkeringsudfordring. Det er vores opgave at støtte trafikfremkommeligheden, og når vi bliver gjort opmærksomme på steder problemer, kan vi lave reguleringer, siger Joshua Krogager.

Se bare eksemplet fra artiklens indledning, som er løst digtet ud fra virkelige hændelser på Skovhusvej i Risskov.

- Skraldebilen kunne ikke komme ind på vejen, fordi bilerne langs Østre Skovvej holdt for tæt på. Der fik vi input fra både en borger og Kredsløb, så deres skraldevogne nu kan komme til og tømme borgernes skrald, siger Joshua Krogager.

Teknik og Miljø har også forsøgt at sætte en stopper for de utallige ulovlige parkeringer, der året rundt finder sted foran Emmerys-butikken ved Nordre Strandvej.  Stedet, hvor der bliver parkeret ulovligt suverænt flest gange i lokalområdet.

Alene de seneste 12 måneder er cityassistenterne sprunget på elcyklerne for at rykke ud til i alt 251 indberetninger om ulovlige parkeringer ved eller for tæt på busstoppestedet foran bageren. Det kan man ikke vende det blinde øje til, siger Joshua Krogager.

- Vi har reageret ved Nordre Strandvej 26 ved at markere kantstenen ved og omkring busstoppestedet med gult, så bilister ikke er i tvivl om, at der er parkering forbudt, og der er også blevet sat et skilt op. Det er jo et nemt tiltag, som vi laver, men det gør forhåbentligt en forskel, siger afdelingslederen.

For enden af Fortevej nær vandet er der også udfordringer med bilister, der parkerer ved brandvejen til Bellevue Strandpark. Skilt efter skilt efter skilt viser ellers, at der er parkering forbudt langs vejen, som er særligt trafikeret, når solens stråler trækker folk til stranden.

Men når bilister vælger at se stort på parkeringsforbuddet, er der grænser for, hvor meget mere forvaltningen kan gøre - andet end at være til stede og lade cityassistenterne puste dem i nakken.

- Vores primære område er Midtbyen, hvor bilerne er flest, men vi kommer nu til de perioder på året, hvor der er flest udfordringer på eksempelvis vejene nær strandene i Risskov. Der er vi mere synlige i Risskov, så folk også er bevidste om, at vi kommer forbi. Det er fint, hvis vi kan være præventive, for vi så helst, at der blev parkeret ordentligt, siger Joshua Krogager.

Har man besøgt en af de århusianske strande, har man sandsynligvis også købt en gammeldags vaffel med to kugler, guf og flødebolle i en af de mange iskiosker. Hele vejen langs kysten vrimler det med ishuse, fra Bellevue i nord til Moesgaard Strand i syd.

Men det er ikke kun strandene, der er et yndet udflugtsmål for århusianerne, når solen står højt på himlen. Også Egå Engsø bliver mere og mere velbesøgt, og hver weekend vrimler det med folk på stierne rundt om søen.

Forfriskninger får de dog ikke nogen af – medmindre de altså medbringer dem selv – for der er hverken en isbod eller en kaffekiosk ved søen.

- Egå Engsø er et område, der bliver mere og mere populært, og det er jo dejligt. Kommunens iskiosker har stået der i rigtig mange år, og det er mange år siden, at de blev etableret. Der er ikke et arbejde i gang med at etablere nye kiosker andre steder i kommunen, lyder det fra Bertram Strandbygaard Hacke, afdelingsleder i Grønne Områder i Teknik & Miljø.

Det er Aarhus Kommune, der ejer en række af de 11 ishuse, som står på kommunens jord. Resten ejer virksomheden Unilever, som forpagter driften af ishusene videre under bestemte krav om åbningstider fra kommunen.

Og det er altså længe siden, at de mange ishuse blev opført. Ifølge Bertram Strandbygaard Hacke afhænger opførslen af nye kiosker både af en politisk beslutning og af, at der bliver afsat midler til det. Hvor meget det koster at opføre og drifte et ishus, kan han ikke svare på.

- Men vi er opmærksomme på at lave rekreative faciliteter på vores grønne områder. Vi sætter bord-bænkesæt op, så man kan nyde sin medbragte mad, og vi har rigtig mange shelters og bålpladser. Så vi forsøger at etablere nogle faciliteter, som kan ”erstatte” noget af det, man kan opnå med en kiosk, siger han.

Han mindes ikke, at kommunen har modtaget ønsker om en kaffekiosk eller et ishus ved netop Egå Engsø, men han vil ikke afvise, at forskellige restauratører gennem årene har vist interesse for madboder og lignende.

Ifølge Bertram Strandbygaard Hacke er der flere knudepunkter i kommunen, hvor det kunne give mening at opføre nye ishuse.

- Der er heldigvis mange borgere, der bruger vores grønne områder, så der er også andre steder end Egå Engsø, hvor man kunne opføre kiosker. Vi har ikke foretaget en analyse af, hvor det giver mest mening, siger han.

Egå Engsø blev anlagt i 2006 på baggrund af en politisk beslutning. Her stoppede man den kunstige dræning af en række enge i Egådalen. Både Egåen og Ellebækken fører vand til søen.

Der er anlagt stier rundt om hele søen, så man kan gå og cykle en 5,2 kilometer lang rute. Undervejs er der desuden opsat bænke. Det er ikke tilladt at bade i Egå Engsø, som blandt andet er ynglested for en lang række fugle.

Foruden selve stien er der en naturlegeplads, et fugletårn, en bålplads og shelters, som kan bookes på www.friluftslivaarhus.dk.

I løbet af juni er der indtil nu registreret lige knap 5.000 forbigående ved kommunens tæller i den nordøstlige ende af søen. Den tæller dog både, hvis folk går den ene og den anden vej. I maj registrerede den 6.724 forbigående.

Og selvom der er to parkeringspladser – hvor der umiddelbart er plads til et ishus – er det ikke muligt for private at opføre en bod ved søen, da der er tale om et kommunalt areal, lyder det fra Bertram Strandbygaard Hacke:

- Da det er kommunens areal, er det kommunen, der skal opføre den. Desuden er det et naturrigt og åbent område, så der er mange forhold og retningslinjer, man skal forholde sig til, når der skal bygges på området. Det er i dag muligt at sælge is og kaffe ved Egå Engsø via for eksempel en kaffevogn. Aarhus Kommune tillader gadesalg fra mobile salgsenheder i størstedelen af kommunen på blandt andet offentlige pladser og torve.