Sommeren og agurketiden er over os - og mig - men fem store beslutninger med vidtrækkende perspektiver for fremtidens Risskov lurer lige på den anden side af ferien. Foto: Jens Thaysen

5 vigtige beslutninger venter for Risskov

Så blev det de sure agurkers tid, sauregurkenzeit, som du måske kender bedre under betegnelsen agurketid. Skønt, eller schönes, er det.

For det er den befriende tid på året, hvor du fluks får et passivt-aggressivt ferie-autosvar sendt tilbage som svar på dine e-mails, mens telefonsvarerne siger 'der er i øjeblikket ingen forbindelse til den kaldte telefon'.

Embedsværket i kommunen er bortrejst, og byrådspolitikerne er trukket i campinghabitten. Når der ikke sker meget action, må man jo lægge hovedet i blød som en anden syltet agurk.

Så det har jeg gjort ved at kigge på fem store beslutninger for 8240 Risskov, som byrådet skal træffe over det næste halve års tid. Det bliver nemlig snart mere actionpacked igen. For frem mod årsskiftet bliver vi blandt andet klogere på, hvordan Vejlby Risskov skal udvikle sig de næste 10-15 år.

På den lidt kortere bane bliver rådmand Nicolaj Bang, der gik i flyverskjul langt før sommerferien, også nødt til at tage stilling til det tredje byggeprojekt på Agerbæksvej. Derudover vender vi også muligheden for flere nye byggerier ved Nordre Strandvej, ombygningen af Vejlby Stadion og et dagtilbud, der lukker og slukker.

Nu vi er ved store beslutninger, så var salget af psykiatrisk hospital måske den største og mest omvæltende for lokalsamfundet i nyere tid. For mange var det gamle Jydske Asyl synonym med Risskov, så selvfølgelig var der store følelser forbundet med både salget og den efterfølgende byudvikling.

Blandt andet da man valgte at nedlægge hospitalskirkegården og begrave de jordiske rester af tidligere patienter og ansatte på ny ved et lapidarium, en mindelund i menneskesprog, så man kunne bane vejen for boliger.

Det fandt Peter Eie, der i sin tid sad i følgegruppen til lokalplanen for området, egentlig fred med, da beslutningen blev truffet for fem-seks år siden. I dag synes han til gengæld, at man træder på de døde og hospitalets historie, sådan som man behandler mindelunden.

Selv forsøger jeg at behandle min familie lidt godt, så officielt er mit stik også trukket. Men selvom jeg er på ferie, så er min mail altså stadig åben og uden passivt-aggressive autosvar - så skriv, bare skriv.

Hvad savner du svar på?

Har du et spørgsmål, en undren eller et ønske, som du gerne vil have RisskovLIV til at undersøge?

Så kan du sende det til mig via spørgeboksen her eller kontakte mig på krkie@risskovliv.dk og 2090 6277.

Er det noget, du kunne finde på at diskutere med naboen over hækken? Så kunne det meget vel blive til en interessant historie i nyhedsbrevet.

Billede af Kristoffer Krogh Kiesbye
Billede af skribentens underskrift Kristoffer Krogh Kiesbye Journalist
Byrådet er gået på ferie, men får rigeligt at se til, når de vender tilbage til august.

Byrådet er gået på ferie, men efter sommeren skal der træffes vigtige beslutninger for Risskov: Få et overblik over 5 vigtige lokalsager

Skal der i fremtiden bygges lige så meget i Risskov, som man har gjort i de forgangne år, eller bør byudviklingen finde sted andre steder i kommunen?

Der er ikke mange åbenlyse byggefelter tilbage, men dem kan man jo skabe, hvis man - som det er forsøgt på Agerbæksvej - får lov at opkøbe parcelhuse, jævne dem og bygge etageboliger.

Men det er sager som disse, der kan få vidtrækkende konsekvenser nu og på sigt for 8240 Risskov, som byrådet i Aarhus Kommune skal tage stilling til, når det vender tilbage fra sommerferie.

Her får du overblikket over fem lokalsager, som kommer til at fylde i RisskovLIVs spalter mellem august og årsskiftet.

Her gennemgår vi fem forskellige lokalsager, som kommer til at fylde i RisskovLIVs dækning efter sommerferien.

Skal der i fremtiden bygges lige så meget i Risskov, som man har gjort i de forgangne år, eller bør byudviklingen finde sted andre steder i kommunen?

Der er ikke mange åbenlyse byggefelter tilbage, men dem kan man jo skabe, hvis man - som det er forsøgt på Agerbæksvej - får lov at opkøbe parcelhuse for at jævne dem med jorden og bygge etageboliger.

Men det er sager som disse, der kan få vidtrækkende konsekvenser nu og på sigt for 8240 Risskov, som byrådet i Aarhus Kommune skal tage stilling til, når de vender tilbage fra sommerferie midt i august.

Her får du overblikket over fem lokalsager, som kommer til at fylde i RisskovLIVs spalter mellem august og årsskiftet.

Ny planstrategi sætter retningen for Risskovs udvikling

'Nordlandet' på højre side af letbaneskinnerne og 'Risskov Engby' på venstre. Industrikvarteret langs Lystrupvej er snart borte og omdannet til boliger, men i den nye planstrategi er der lagt op til, at der fortsat kan finde udvikling sted langs indfaldsvejen.  Foto: Jens Thaysen

Vi starter med det mest sexede punkt af dem alle: Planstrategi 2023.

Nej, nogen Jussi Adler Olsen-roman er den ikke at tygge sig igennem, men når retningen for de næste mange byudvikling i Aarhus Kommune skal skitseres i brede strøg, har det selvfølgelig også en indflydelse på Risskov.

Strategien er i øjeblikket i høring, så den kan endnu ændres, men i skrivende stund er der ikke udpeget nye byudviklingsområder i 8240 Risskov. I stedet er der lagt op til, at forvaltningen vil prioritere udviklingen i de områder, der allerede er udpeget til byomdannelse - krydset ved Grenåvej, Vestre Strandallé og Agerbæksvej samt Risskov Brynet og ud langs Lystrupvej.

I den kommende planstrategi er der også lagt op til, at der skal fokuseres mere på kyststrækningen i Risskov. Flere steder i lokalområdet er truet af oversvømmelse fra havet, Egåen eller højtstående grundvand, og fokus på at klimatilpasse og forebygge skader og oversvømmelser vil fylde mere i den nye strategi.

Hvad skal der ske med det tredje byggeprojekt på Agerbæksvej, hr. Rådmand?

Rådmand Nicolaj Bang har endnu ikke villet tage offentligt stilling til det tredje byggeprojekt på Agerbæksvej, som hans forgænger udtalte stærk kritik af. Foto: Kim Haugaard

”Jeg har stor forståelse for borgernes bekymring for områdets udvikling. Jeg kan dog først tage stilling til projektet, når vi har været i yderligere dialog med borgerne, undersøgt mulighederne til bunds og fået belyst et eventuelt projekts indvirkning på trafikken i området.”

Sådan lød det skriftlige svar, som rådmanden for Teknik og Miljø, Nicolaj Bang (K), sendte til RisskovLIV, da vi forsøgte at få ham til at tage stilling til det tredje store byggeprojekt på Agerbæksvej.

I en årrække har en projektgruppe bestående af den pensionerede arkitekt Sukhdev Singh Kailya, Aart Architects og entreprenørvirksomheden NCC haft et ønske om at omdanne 13 villagrunde til mere end 100 boliger.

Men projektet har undervejs mødt stor modstand både fra lokalområdet og politisk. Nicolaj Bangs forgænger på rådmandsposten, Steen Stavnsbo (K), udtalte tidligere til RisskovLIV:

- Det er på et område i et velfungerende villakvarter i Risskov, så det er ikke et hensigtsmæssigt greb, man har forsøgt sig med her.

Men Steen Stavnsbo er væk, og hans arvtager har endnu ikke ønsket at udtale sig om byggeplanerne. Det kan han snart blive nødt til. Et trafiknotat, som bygherren har fået udarbejdet, viser som udgangspunkt, at Agerbæksvej sagtens kan kapere trafikken fra et tredje større boligprojekt.

Samtidig skal der afholdes borgermøde og en forudgående høring efter sommerferien, og så er krydsene, der skal sættes, før rådmanden tør tage endelig stilling til projektet, altså sat.

Vejlby Stadion skal bygges om for 75 millioner kroner

Vejlby Stadion skal ombygges ad to omgange, så det først kan huse AGF's superligahold og efterfølgende kvindeholdet, der opstod efter AGF-kvindernes fusion med VSK Skovbakken og Lyseng. Foto: Jens Thaysen

AGF's herrehold skal spille superliga-fodbold på Vejlby Stadion fra 2025, hvis alt falder i hak.

For nå byens nye stadion skal bygges i Kongelunden, skal De' Hviie genhuses, og det mest oplagte sted at lade byens hold spille sine hjemmekampe, er på Vejlby Stadion. Det mener både AGF, Aarhus Kommune og konsulentfirmaet Rambøll.

Men spartanske Vejlby Stadion med sin beskedne tribune og tilskuerkapacitet er ikke egnet til at afvikle superligafodbold  Derfor skal Vejlby Stadion ombygges ad to omgange; først midlertidigt, så det lever op til kravene, der stilles til stadioner i Superligaen. Derefter permanent, så det kan bruges af AGF Kvindefodbold.

Samlet set ventes moderniseringen og ombygningen af Vejlby Stadion at koste op mod 75 millioner kroner over sine to etaper - omkring 25 millioner for det midlertidige stadion og 50 millioner for det permanente -  og Kultur og Borgerservice ventes at have en indstilling klar til projektet, som byrådet i Aarhus Kommune skal tage stilling til før årsskiftet.

Finansieringen er endnu et stort og uafklaret spørgsmål. Salling Fondene har øremærket en donation på 30 millioner til det fremtidige kvindestadion, men der er altså stadig et stykke vej, før man når det samlede budget på 75 millioner kroner.

Uden at sætte tal på, har AGF også lagt op til, at klubben er villig til at investere et 'anseeligt millionbeløb' i at give Vejlby Stadion en makeover. Borgmester Jacob Bundsgaard (S) har tidligere udtalt til JP Aarhus, at AGF selv må betale udgifterne til et midlertidigt stadion, der kan bruges til superligafodbold.

Til gengæld har han åbnet en kattelem for, at Aarhus Kommune kan spæde til med finansieringen af det stadion, som kvindefodbolden i Aarhus skal have glæde af fremover.

Et dagtilbud i Risskov Strand skal lukkes - mens et nyt og større skal bygges

Børn og Unge vil ikke oplyse, hvor man agter at lave en ny daginstitution i anvisningsområdet Risskov Strand. Man ønsker for nuværende heller ikke at oplyse, hvilken daginstitution som skal lukkes. 

Hvis prognoserne holder stik, så vil antallet af børn i både vuggestue- og børnehavealderen stige markant i anvisningsdistrikt Risskov Strand de kommende år. 

I 2028 ventes der at være 146 flere vuggestuebørn og 95 flere børnehavebørn end i dag, viser Aarhus Kommunes småbørnsprognose. Derfor skal dagtilbudskapaciteten øges, og Børn og Unge arbejder i øjeblikket på en indstilling, som byrådet i Aarhus Kommune skal tage stilling til på den anden side af sommerferien.

Magistratsafdelingen kan endnu ikke at løfte sløret for detaljerne i den endelige indstilling, men oplyser, at et dagtilbud med utidssvarende rammer skal erstattes af en større og spritny institution med plads til seks grupper - hver gruppe svarer til 12 vuggestuebørn og 20 børnehavebørn.

Mulighederne for mere byggeri med butikker og liberalt erhverv ved Nordre Strandvej kan vokse

Det markerede område viser grundene langs Nordre Strandvej, som kan få ændret sine byggemuligheder i forbindelse med lokalplanen for 'Øjenlægens Hus'. Foto: Aarhus Kommune

Byrådet sætter efter planen punktum for en af Risskovs mest omstridte byggesager inden årsskiftet, når en ny lokalplan for 'Øjenlægens Hus' og det omkringliggende område står på dagsordenen.

Stormvejret omkring selve byggeriet er i dag drevet over. Bygherren Alexander Stendevad kunne for nyligt løfte sløret for et revideret projekt, der holder sig inden for kommuneplanens rammer. Kort sagt er det ikke længere større i hverken højde eller drøjde end bygningerne med restauranter og butikker, som er skudt i vejret nær Bellevuehallen.

Netop det spirende butiksliv er nu essensen i den nye lokalplan, som byrådet skal tage stilling til sammen med byggeprojektet på Øjenlægens Hus. For skal grundejerne på denne strækning af Nordre Strandvej have samme mulighed for at bygge butikker og liberalt erhverv, som man har nær Bellevuehallen?

Det kan de ikke i øjeblikket, men stemmer byrådet for den nye lokalplan til november, kan du også forvente mere by- og butiksliv i den sydlige del af strandvejen.

Peter Eie synes, man burde gøre mere ud af mindelunden i parken ved det tidligere psykiatriske hospital. Han foreslår eksempelvis QR-koder ved nogle af gravstenene, så man kan læse om stedets historie og måske den afdødes historik og tilknytning til stedet. Foto: Kristoffer Krogh Kiesbye

Som at træde på de døde: 'Skændsel' var Peters første reaktion, da han så mindelunden ved psykiatrisk hospital

Man har 'sat sig mellem to stole' med måden, man passer og plejer mindelunden ved det gamle psykiatriske hospital, mener Risskov-borger Peter Eie.

Enten lader man mindelunden gro til og være 'vild med vilje,' eller også sørger man for, at den er trimmet og velplejet. For den nuværende mellemting er en skændsel, synes han.

- Jeg synes, det var en skændsel, og jeg synes, næsten bogstaveligt talt, at det er at træde på den psykiatri-historie, som stedet repræsenterer. Her er gravsten tilbage fra 1800-tallet, siger Peter Eie.

Det er den store grundejerforening for det nye område, GF Bindesbøll, der har ansvaret for vedligehold af parken, men RisskovLIV har ikke været i stand til at træffe formanden for foreningen.

Peter Eie blev stødt, da han så, hvordan mindelunden for tidligere patienter og ansatte ved det psykiatriske hospital bliver plejet - eller ikke plejet. Han efterlyser mere respekt for de døde og den historie, som stedet repræsenterer.

'Sikke en skændsel' var Peter Eies første indskydelse, da han for nyligt besøgte lapidariet i parken ved det gamle psykiatriske hospital for første gang i fem år.

- Det lignede, jeg ved ikke hvad. Det var under afbrændingsforbuddet, så det hele så frygteligt ud og var både gult og svedent. Stenene var halvt dækket til af visne ting, og trædebregnerne var svundet ind på grund af tørken, siger Peter Eie, da RisskovLIV møder ham i mindelunden.

- Jeg synes, det var en skændsel, og jeg synes, næsten bogstaveligt talt, at det er at træde på den psykiatri-historie, som stedet repræsenterer. Her er gravsten tilbage fra 1800-tallet.

Under de 235 bevaringsværdige gravsten, der i dag er lagt fladt i jorden som trædesten, er de jordiske rester af 2.147 personer med tilknytning til det tidligere psykiatriske hospital begravet. Her er patienter, tidligere ansatte og hospitalets første overlæge, Harald Selmer, stedt til hvile side om side.

Sådan så lapidariet ud oppefra på en gråvejrsdag i 2018. Foto: Axel Schütt

Et omstridt gravsted

Men deres evige søvn blev forstyrret i 2018. Det gamle 'Jydske Asyl' med sine sengestuer skulle omdannes til boliger og omdøbes til Bindesbøll Byen. I den forbindelse nedlagde man hospitalets kirkegård, og de begravede blev nedgravet på ny i lapidariet.

Det vides ikke, om Harald Selmer vendte sig i graven, men beslutningen skabte store protester blandt de levende.

- Der mangler i den grad respekt for kulturhistorien omkring kirkegården. Helt lavpraktisk er jeg sikker på, at det hele gror til i græs i løbet af et par år. Regnvand kan jo heller ikke løbe af de liggende gravsten. Så der vil gro mos på dem, og stenoverfladen vil blive påvirket, sagde den mangeårige hospitalspræst, Kirsten Stoklund Larsen, til Århus Stiftstidende i 2018.

Forudsigelsen holdt ikke helt. Mos er der ikke meget af, når Peter Eie sætter sig på hug ved en gravsten i 2023. Der er til gengæld fugemasse at finde på en af mindestenene. Andre er flækket, så trædebregner bryder frem som et andet bambustræ. Kigger man sig rundt, titter græs og ukrudt sit uønskede ansigt op.

Der er fugemasse og flækkede gravstene at finde i mindelunden. Foto: Kristoffer Krogh Kiesbye

Det hele virker uplejet - som om det mangler vedligehold, mener Peter Eie.

- Det virker ikke til, at nogen har tænkt sig at vedligeholde det. Flere steder vokser der græs frem, og får man ikke bugt med ukrudtsplanterne, så overtager de hurtigt hele styret i arealet, siger Peter Eie.

Ikke et sted for 'vild med vilje'

Han besøgte sidst mindelunden i 2018, da den netop var blevet etableret. Førstehåndsindtrykket var positivt, men sidenhen er det sygnet hen, synes Peter Eie, der selv har været beskæftiget i psykiatrien og sad i følgegruppe, da lokalplanen for omdannelsen af det psykiatriske hospital blev udarbejdet.

- Efter min mening skal man jo værne om et sted som dette. Det repræsenterer den sidste rest af det store psykiatriske hospital, som har haft så stor betydning for Risskov. I manges mund er Risskov jo synonym med det psykiatriske hospital, så det sidste stykke fortjener at blive velholdt, siger Peter Eie.

GF Bindesbøll, den store grundejerforening for det nye byområde, ejer parken og burde derfor være ansvarlig for vedligeholdelsen af mindelunden. Det har dog ikke været muligt at få kontakt til formanden. Foto: Kristoffer Krogh Kiesbye

Det er meget populært at være vild med vilje. Hvad nu, hvis mindelundens udseende er helt efter hensigten her?

- Jeg går meget ind for at være vild med vilje, men ikke alle steder, og slet ikke som et sted som her. Jeg kunne godt tænke mig, at her var veltrimmet og velplejet for at ære dem, der er stedt til hvile her, siger Peter Eie.

- Det er som om, at man er havnet mellem to stole. Enten plejer man det, eller også lader man det gro til. Her har man valgt en mærkelig mellemting.

Ifølge Aarhus Kommune er det i dag den store grundejerforening for hele det nyomdannede boligområde ved Bindesbøll Byen, GF Bindesbøll, der har ansvaret for at vedligeholde både park og lapidariet.

RisskovLIV ville gerne have hørt foreholdt formand Maria Uebel Mørch ønsket om en mere velholdt mindelund, men hun er ikke vendt tilbage på henvendelser.

Sådan så Harald Selmers gravsten ud i 2018. I dag skal man vide, hvor den ligger, for skriften er helt borte. Foto: Axel Schütt
Todbjerg Tårnet på den 103 meter høje Møllebakke. Billedet her er taget cirka 50 minutter efter en solnedgang. Arkivfoto: Axel Schütt

Mangler du inspiration til feriedage i det fri? Så læs med her

Sommerferien banker så småt på døren, og i den anledning bringer RisskovLIV en genudsendelse. For sidste sommer allierede vi os med naturfacilitator i Aarhus Kommune Anne Brøchner, og det blev til en naturguide med hendes bedste råd til naturoplevelser i det nordlige Aarhus.

Hvis du missede artiklen sidste år – eller har brug for en genopfriskning – får du den igen. Anne Brøchners råd kommer blandt andet omkring den smukke vandretur fra Den Permanente Badeanstalt til Vosnæs Pynt, en ny skov nord for Tilst, som er inspireret af det japanske fænomen 'skovbadning', og det gamle udsigtstårn i Todbjerg.

Hun kommer også med råd og vejledning til, hvilke spiselige planter du kan finde i naturen. Så dyk ned i artiklen og bliv inspireret til din næste naturudflugt.

Sommerferien er lige om hjørnet, og der er rig mulighed for at nyde den danske natur. RisskovLIV har talt med Anne Brøchner, som er naturfacilitator i Aarhus Kommune. I artiklen kommer hun med sine bud på gode naturoplevelser i det nordlige Aarhus.

Flosklen lyder: "Der er ikke noget, der hedder dårligt vejr, kun dårlig påklædning". Og hvad enten man er enig eller uenig i det, er der masser af grønne og blå områder i det nordlige Aarhus, som er et besøg værd.

Nogle af stederne kender du måske allerede. Turen rundt om Egå Engsø, den gode badestrand ved Bellevue i Risskov og stierne i Lisbjerg Skov og Skårupgård Skov. Men hvad kan man egentlig lave de forskellige steder, og er der skjulte perler, som mange slet ikke kender til?

RisskovLIV har allieret sig med naturfacilitator i Aarhus Kommune Anne Brøchner. I listen herunder får du hendes bud på naturoplevelser i det nordlige Aarhus.

Hvor er der gode vandreruter? Hvor kan man overnatte i shelter? Hvad kan man samle i naturen om sommeren og hvorhenne?

Lad os dykke ned i det.

Zoom ind på kortet nedenfor og se, hvor de forskellige naturområder ligger. Klik på punkterne for at se de nærmeste adresser.

Vandretur til Vosnæs Pynt

Vosnæs Gård og Vosnæs Pynt. Foto: Jens Thaysen

Har man mod på en lidt længere travetur, kan man begive sig ud på vandreruten Molsruten. Den fulde sti går fra Aarhus til Grenå, men vil man nøjes med en del af turen, kan man vandre fra Den Permanente Badeanstalt ved Riis Skov til Vosnæs Pynt, som ligger i Kalø Vig.

- Det er en klassisk tur fra badeanstalten hele vejen langs kysten til Vosnæs Pynt. Turen er en del af Molsruten, og den er markeret som 'fjernvandrevej E1'. Ruten fortsætter hele vejen til Grenå, og den er enormt flot.

- Man følger kysten det meste af vejen, hvor man går langs stranden, og nogle steder bevæger man sig ind i skoven. Man ender ved Vosnæs Pynt, som er en enormt smuk kyststrækning, hvor skoven vælter sig ud over skrænterne, siger Anne Brøchner.

Vosnæs Pynt er også et yndet udflugtssted for lystfiskere, og man kan fiske på hele strækket rundt om pynten. Bunden veksler mellem sten, tangbuske og sand, og stedet er mest kendt for, at man kan fange havørreder.

Skæring Hede

Mindesten på Skæring Hede. Foto: Jens Thaysen

Anne Brøchners anden anbefaling kredser om Skæring Hede – også kendt som Mindelunden. Området ligger ud mod kysten syd for Kaløvig Badehotel.

Skæring hede er et tidligere skydeområde, og terrænet består af skov- og hedearealer. Tæt ved vandet er der opsat en mindesten (deraf navnet Mindelunden) for fem danske modstandsfolk, som blev henrettet under 2. verdenskrig. Der er også plantet et egetræ til minde om hver af de fem.

- Skæring Hede er et rigtig interessant område, og det er Aarhus Kommunes eneste hedeområde, hvor der er en virkelig spændende flora og fauna. Så hvis man er interesseret i sådan noget, er det et rigtig godt sted at tage hen.

- Lige nedenfor Skæring Hede er der et godt vandområde – generelt er strandene i det område meget børnevenlige – men der er også gode muligheder for at gå på rejejagt, hvis man har mod på det. Så kan man tage en rejehov og se, om man kan finde rejer. Dem kan man koge eller stege på et trangia (stormkøkken red.) og se, om man kan få noget ud af det, siger Anne Brøchner.

Søbakke Skovbadeskov

Et af de nyere naturområder i det nordlige Aarhus findes nord for Tilst. Aarhus Kommune har i samarbejde med Toyota Danmark og Growing Trees Network Global opført den helt nye skov Søbakke Skovbadeskov. Planen er, at skoven med tiden skal bestå af 30.000 træer.

- Den er designet efter japanske principper for skovbadning, og det er en meget ung skov, så der er ikke store træer. Men det er sjovt at se, hvordan en skov ser ud, når den lige er blevet plantet, og man skal sanse naturen på en anden måde, siger Anne Brøchner.

Skovbadningskonceptet kaldes shinrin-yoku på japansk, og det lægger op til, at man bruger skoven til terapi og mindfulness. Skoven er den første af sin slags i Danmark, og skovbadning refererer ikke til at bade i skovens vandløb eller søer, men derimod at "bade i sanseindtrykkene fra skoven".

Området skal skabe sammenhæng mellem de andre naturarealer i området, blandt andet Geding Sø og Kasted Mose.

Geding-Kasted Mose

I forlængelse af den nye skovbadeskov nævner Anne Brøchner også Geding-Kasted Mose, som ligger nord for Tilst. Området ligger cirka 15 minutter i bil fra Lystrup.

- Det er også et fantastisk smukt naturområde, siger hun.

Moseområdet er omkring 30 hektar stort, og det ligger i den vestlige ende af Egådalen. Store dele af arealet ligger hen som græssede enge, mens andre dele er opdyrket. Mosen er mere eller mindre oversvømmet om vinteren.

Geding-Kasted Mose er særlig kendt for de mange nattergale, som særligt kan høres i forsommeren. Derudover lever der også pungmejser, rådyr og ræve i mosen, og så har Aarhus Kommune sat vildheste, gallowaykvæg og vandbøfler ud, som skal afgræsse området til gavn for biodiversiteten.

Der er både stier og gangbroer i området, så der er gode vandremuligheder.

Den gamle Lisbjerg Skov

Shelter i Lisbjerg Skov. Foto: Jens Thaysen

Lisbjerg Skov kender de fleste sikkert til, men foruden Tarzanbanen og vagttårnet er en stor del af skoven udlagt som 'stilleskov'. Og netop den del af skoven kan noget helt specielt, mener Anne Brøchner:

- I den gamle del af Lisbjerg Skov er området udnævnt til at være stilleskov. Det vil sige, at Aarhus Kommune har valgt ikke at sætte aktiviteter op, som for eksempel discgolf eller andet. Det er naturoplevelsen, der er i fokus, og det spiller sammen med, at visse steder i Lisbjerg Skov er udnævnt som urørt skov, hvor man lader skoven passe sig selv.

- Der er fokus på en stille naturoplevelse, ro og fordybelse. Området egner sig godt til lange traveture eller til at opleve skovens dyreliv. I den gamle del af skoven er der også et shelter, som er enormt flot, og som man kan booke.

Der findes desuden en app, som hedder Natureventyr, som henvender sig til børn i alderen fire til ni år. Gennem fortællinger skal den gøre det nemmere at få børnene med ud i naturen, og et af eventyrene knytter sig til Lisbjerg Skov. Der er 10 natureventyr fordelt ud over Aarhus Kommune.

Brendstrup Skov og Mollerup Skov

På grænsen mellem det vestlige og nordlige Aarhus ligger Brendstrup Skov, som ifølge Anne Brøchner også er et besøg værd.

- I den lidt mindre afdeling er der Brendstrup Skov, hvor der også er et rigtig hyggeligt shelter, som ligger ved skovbrynet, siger hun og understreger, at man skal huske at booke det på www.friluftslivaarhus.dk.

Der er desuden stier i hele skoven, og da skoven er tæt beplantet med træer, kan det være svært at udforske området fra andre steder end stierne. En del af skoven er desuden udlagt som hundeskov, men arealet er ikke indhegnet. Skoven ligger op ad Marienlystparken, og det kan derfor være svært at se, hvornår skoven slutter, og parken begynder.

En anden skov, som Anne Brøchner anbefaler, er Mollerup Skov. Den ligger mellem Skejby og Risskov, og en del af skoven er indhegnet til hundeskov. Der er to løberuter i skoven, en shelterplads og en naturlegeplads til børnene.

Midt i Mollerup Skov er der desuden en stor eng, hvor blomster og buske får lov til at vokse vildt. Der står blandt andet et æbletræ, og så er der bærbuske og hybenroser, som kan bruges i madlavningen.

Todbjerg Tårnet

Todbjerg Tårnet. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Vi bevæger os længere mod nord til den 103 meter høje Møllebakke udenfor landsbyen Todbjerg. Her står Todbjerg Tårnet, og også det område er på listen over Anne Brøchners anbefalinger til naturoplevelser.

- Ved Todbjerg Tårnet kan man få et flot stop på vejen, hvis man kommer forbi. Der er en virkelig smuk udsigt over området, siger hun.

Tårnet er et gammelt observationstårn, som blev opført i 1927. Fra tårnets top kan man blandt andet kan se mod Helgenæs, Mols Bjerge, Aarhus Bugt og i godt vejr helt til Samsø.

Todbjerg Tårnet kan findes på adressen Lille Todbjerg 9B, 8530 Hjortshøj.

Egå Engsø

Egå Engsø. Foto: Mette Marie Birch Breuning

Vi skal også lige forbi Egå Engsø, som alle borgere i og omkring Lystrup kender til. Ruten rundt om søen er 5,2 kilometer lang, og den bliver flittigt benyttet af både løbere, gående, cyklister og folk på rulleskøjter.

Men spørger man Anne Brøchner, kan området meget mere end det.

- Området er også et kendt fuglested. Man kan få en ny og anderledes naturoplevelse ved at tage en kikkert med sig op i fugletårnet. Der kan man få sig en snak med en fuglekender og måske lære noget nyt. Der ligger også en fantastisk samling af shelters, hvor der er mulighed for at overnatte lidt flere sammen, og så er der nogle smukke udskårne træskulpturer, siger hun.

Søen bliver også benyttet af lystfiskere.

Spiselige planter og bær

Sankning og spiselige planter. Foto: Birgitte Carol Heiberg

En ting er at vandre, cykle eller overnatte i naturen, noget helt andet er at samle planter, bær og andre spiselige råvarer i naturen. Og om sommeren er der særligt gode muligheder for at 'sanke' på strandene, lyder det fra Anne Brøchner:

- På det her tidspunkt af året vil jeg anbefale, at man tager på stranden for at samle gode sager. Der kan man både finde strandarve, strandmælde, strandkål og strandsennep. Det kan man bruge til at lave sommersalater.

Vil man samle planter i skovbunden eller grøften, er sommeren sæson for brændenælde, skovsyre, hyldeblomst og hyldebær.

- Når det bliver sensommer, begynder bærsæsonen, og der kan man på alle stier og alle krat i kommunen finde lækre brombær. Senere på efteråret begynder æblesæsonen, siger Anne Brøchner.

www.smagpaaaarhus.dk og www.vildmad.dk kan du læse mere om, hvad du kan sanke og finde opskrifter, som du kan bruge råvarerne i.

Hvor kan jeg finde information?

Foruden de mange råd og anbefalinger fra naturfacilitator Anne Brøchner kan du finde en lang række information om de grønne og blå områder i Aarhus Kommune på kommunens hjemmeside.

Under fanen 'Ud i naturen' kan du blandt andet finde råd og vejledninger til badestrande, stier og ruter, parker og skove, guidede naturture og sejlads og lystfiskeri.

På Smag på Aarhus’ hjemmeside kan du også blive klogere på, hvilke arrangementer der bliver afholdt og finde information om lokale byhaver.

www.friluftslivaarhus.dk kan du i kortfunktionen finde en oversigt over alt fra bålpladser, shelters, hundeskove, løberuter, rideruter og meget mere. Det fremgår også her, om de forskellige shelters skal bookes, og om de er ledige eller ej.

God tur ud i det blå!