Egå Marina har et ønske om at udvide havnen, så den bliver endnu bedre for både sejlere og havnegængere. Foto: Kim Haugaard

Om havneudvidelser og narkolaboratorier i Risskov

Tilgiv mig Fader, for jeg har syndet.

Som en anden Jønke i Hells Angels eller Salman Rushdie med sine sataniske vers risikerer jeg at komme i bad standing eller gå under jorden, for jeg har begået helligbrøde. For før vi vender narkolaboratoriet, forlader jeg i første omgang postnummerets grænse og tager til opkomlingen, Egå.

Men før du laver korsets tegn og siger 'vig bort, udyr,' vil jeg forsøge at forklare mig:

Kun et stenkast nord for Egåens udmunding og Fedets ophør ligger Egå Marina, og her er en udvikling på vej, som også har interesse for borgere i Risskov. Den almennyttige havn har et ønske om at gøre et skønt område endnu skønnere, og for at sætte gang i ny udvikling, har man bedt Aarhus Kommune om at søsætte en ny lokalplanproces for havneområdet.

'Det må være noget med boliger,' sagde en kilde, da jeg nævnte, at der var noget på tegnebrættet. Nej. Egå Marina vil modsætte sig nye boligbyggerier ved kajen, men som en direkte konsekvens af, at Aarhus, Risskov og oplandet vokser, har havnen et behov for at vokse med.

Ventelisten til en havneplads er ligeså tilstoppet som Suez-kanalen i 2021, så der er et ønske om at udvide med flere bådpladser. Det er sjovest for dig, der ejer en sejlbåd, men som du selv kan få syn for i nyhedsbrevets første artikel, er der mange gode tanker om, hvordan marinaen bliver et endnu dejligere og endnu bedre opholdssted for alle; både sejlere, børnefamilier og vinterbadere, ja faktisk for folk fra oplandet i alle aldre.

Modsat udvidelsen af Aarhus Havn, tør jeg godt gå planken ud og sige, at der her er tale om en havneudvidelse, som ikke kommer til at skille vandene.

Ude godt, men hjemme bedst, og vi skal selvfølgelig også et smut forbi Risskov. Som du også kan læse, blev en mand og en dame i sidste uge idømt fængselsstraffe for at have drevet et narkolaboratorium til en værdi af flere millioner kroner fra en penthouselejlighed i Risskov med udsigt over Aarhus Bugten.

Og apropos udsigter, så har den lokale arkitekt Ane Marie Hindhede nogle fede ideer til, hvordan man kunne etablere et mødested ved Grenåvej med udsyn hele vejen til Mols. Hun savner landmarks i lokalområdet, noget, der siger 'kapow', og så savner hun steder, hvor vi som beboere kan mødes på kryds og tværs - særligt i Vejlby, der risikerer at blive til et ikke-sted ligesom Tilst, der jo er bedst kendt for sine tre B'er: Bilka, Jensens Bøfhus og BabySam.

Hvad savner du svar på?

Har du et spørgsmål, en undren eller et ønske, som du gerne vil have RisskovLIV til at undersøge?

Så kan du sende det til mig via spørgeboksen her.

Er det noget, du kunne finde på at diskutere med naboen over hækken? Så kunne det meget vel blive til en interessant historie i nyhedsbrevet.

Billede af Kristoffer Krogh Kiesbye
Billede af skribentens underskrift Kristoffer Krogh Kiesbye Journalist
Sådan ser Egå Marina ud i 2023 oppefra. I 2033 kan det være, at havnen blandt andet er blevet udvidet med 75 nye havnepladser og et ny bassin ved at udgrave et mindre stykke af det grønne areal nord for marinaen. Foto: Jesper Larsen/Egå Marina

Her er en havneudvidelse, der ikke deler vandene: Læs alt om Egå Marinas store planer for fremtiden

Aarhus vokser. Risskov vokser, og det gør resten af oplandet til Egå Marina i øvrigt også.

Antallet af havnepladser til byens mange ekstra borgere er bare ikke vokset med, men nu ønsker Egå Marina at udvide med 75 ekstra bådpladser, ligesom et nyt og moderne klubhus til vinterbadning og et offentligt besøgscenter er to konkrete ønsker til udvidelsen.

- Stadig flere folk bruger marinaen rekreativt. Det går godt for foreningerne og klubberne, og vi mærker, hvordan nye vandrelaterede aktiviteter dukker op på havnen. Der kommer også stadig flere børnefamilier og bruger legepladsen eller får sig en is, og en stor del af vores publikum er ganske enkelt bare mennesker, der kommer for at gå sig en tur langs havnepromenaden, siger Jørgen Lokdam, der er bestyrelsesformand for Egå Marina.

Havnen skal også klimasikres, og i forbindelse med ønsket om at forny lokalplanen for havneområdet håber bestyrelsesformanden også, at grundejeren Aarhus Kommune er parat til at genforhandle råderetten over havnen, som egentlig udløber i 2051.

Ellers bliver det mere afvikling end udvikling på marinaen, forudser Jørgen Lokdam.

- Forestil dig mekanismen hos de bygningsejere, der skal aflevere deres bygning til kommunen om cirka 25 år. De er næppe villige til at investere i et nyt tag, et spisested eller noget tredje, hvis ikke de kan se en længere horisont for sig. Vi vil have udvikling i stedet for afvikling, men får vi ikke forlænget overenskomsten, er det som at blive sat til at varetage et fallitbo.

Lokalplanen for Egå Marina har 45 år på bagen, men nu ønsker den almennyttige havn at udvikle sig med Aarhus og oplandet. Behovet for flere havnepladser og rekreative muligheder på havneområdet er steget støt.

Bedst som et flertal i Aarhus Byråd har besluttet at udvide Aarhus Havn med op til 84 hektar, er planerne for endnu en havneudvidelse ved at blive sat i søen ved Egå Marina.

Den ender dog næppe med at skille vandene på samme måde som den nu vedtagne ekspansion af industrihavnen. Dels er den (meget) mindre, og meningen er, at den skal gøre Egå Marina til et havneområde med endnu bedre rekreative kvaliteter for hele oplandet.

For når befolkningstallet i Aarhus og områder som Risskov vokser, stiger efterspørgslen på havnepladser og ny faciliteter ligeså. Derfor er det kun naturligt, at Egå Marina vokser med, mener havnens bestyrelsesformand, Jørgen Lokdam.

- Det går jo godt, for mange ønsker en plads til deres båd, og der er trængsel ved slæbestederne og mange nye sejlere. Vi måtte bare lukke for vores venteliste, da der stod 200 på den, men det er ikke rimeligt, at århusianere skal have så svært ved at finde et sted, hvis de gerne vil sejle, siger Jørgen Lokdam.

- Byen vokser, behovet vokser, så vi vil gerne vokse med, så det kan dækkes.

Et virvar af master skyder i vejret, når man skuer ud over Egå Marina, men ventelisten er lang nok til, at der er efterspørgsel på yderligere 150-200 bådpladser. Derfor vil Egå Marina gerne udvide med mere plads til både - både på land og til vand. Foto: Kristoffer Krogh Kiesbye

Derfor har Egå Marina anmodet Planafdelingen i Aarhus Kommune om at sætte gang i udarbejdelsen af en ny lokalplan for området. Hvor marinaen i øjeblikket har plads til mellem 700-800 sejlbåde, motorbåde og joller, er håbet, at man kan få lov til at udgrave et nyt bassin med yderligere 75 bådpladser.

Men der er meget, meget mere på tegnebrættet, viser ideoplægget, som marinaen har præsenteret Aarhus Kommune for. Et nyt og moderne klubhus til vinterbadning og et offentligt besøgscenter er to konkrete ønsker, og så mangler Aarhus, ja faktisk hele Østjylland, et bådværksted og mere plads til at opbevare sin båd på land.

Her er et overblik over ønskerne, som Egå Marina i skrivende stund har af ønsker, der gerne må indgå i en eventuelt nyt lokalplan for havneområdet. Aarhus Kommune har modtaget materialet for nyligt og har endnu ikke godkendt en ny lokalplansproces. Baks Arkitekter

Flere bruger marinaen rekreativt

Men som du nok kan høre, skal en ny lokalplanlægning ikke kun forbedre Egå Marina for bådejerne - den er også til for landkrabberne og folk, der bruger havnen til andre aktiviteter. For du ser stadig flere havnegæster komme spankulerende med et paddleboard under armen, når solen skinner, og i vinterhalvåret er der masser vinterbadere, der tager sig en kold dukkert.

Men den lokale badeklubs 400 medlemmer mangler sin egen bygning at lune sig i efter det kolde gys. Derfor indgår indgår der eksempelvis en bygning, der gør det muligt at bade både indenfor og udenfor molen, i de foreløbige skitser over fremtidens Egå Marina.

- Stadig flere folk bruger marinaen rekreativt. Det går godt for foreningerne og klubberne, og vi mærker, hvordan nye vandrelaterede aktiviteter dukker op på havnen. Der kommer også stadig flere børnefamilier og bruger legepladsen eller får sig en is, og en stor del af vores publikum er ganske enkelt bare mennesker, der kommer for at gå sig en tur langs havnepromenaden, siger Jørgen Lokdam.

Her er referencebillederne, der viser, hvordan en nyt og moderne klubhus til den lokale vinterbadeklub med 400 medlemmer og en stor venteliste potentielt kan lade sig inspirere af. Baks Arkitekter

Her kan de få sig en god gammeldaws isvaffel med tre kugler og godt med guf ved iskiosken eller et stjerneskud ved bistroen. Spisesteder finder du allerede i havneområdet, men bestyrelsesformand Jørgen Lokdam byder hjertens gerne flere restauratører velkommen dertil.

- I vores tidlige tegninger har vi ikke tænkt nye restauranter eller spisesteder ind, men processen er først lige ved at begynde, og vi byder alle initiativer velkommen, der kan forbedre servicen for både sejlere og andre gæster. Så kommer der et ønske om at etablere en restauration eller lignende, vil vi hellere end gerne gå i dialog med dem, siger Jørgen Lokdam.

Havne Bistroen gik for nyligt konkurs, men er kørt videre med en ny forpagter. Her skulle være 'sort med spisende gæster,' når solen skinner. Foto: Kristoffer Krogh Kiesbye

Men skulle nogen stå med et ønske om at opføre boliger nær kajen, vil det blive mødt med en bredside fra Egå Marina.

- Boliger vil vi direkte modsætte os. Der er enkelte på havneområdet, men boliger harmonerer eksempelvis dårligt med krankørsel og store sejlsportsevents, for er man boligejer, foretrækker man formentlig fred og ro, siger bestyrelsesformanden.

Noget for noget

Som bolig- eller bygningsejer vil man også helst undgå at stå i vand til sokkeholderne i sin stueetage, men på Egå Marina står Bådlauget allerede en fod under vand, når der opstår ekstreme højvandssituationer i Aarhus Bugten.

Bådlauget bliver allerede i dag oversvømmet i ekstreme højvandssituationer. Derfor skal klimasikring tænkes ind i udviklingsplanerne for Egå Marina. Foto: Kristoffer Krogh Kiesbye

Derfor skal klimasikring også tænkes ind i en ny lokalplan for havnen, fortæller Jørgen Lokdam. En højvandssikring på 40 centimeter er derfor tænkt ind i planerne, for som bestyrelsesformanden siger, skulle der også gerne være en havn i 2099.

Spørgsmålet er, hvem der skal stå for klimasikringen. Havnen er opført på kommunal jord i 1976, og den selvejende institution Egå Marina indgik i den forbindelse en overenskomst med Aarhus Kommune om råderetten over havnen frem til 2051.

Årstallet, hvor havnen teknisk set overgår til Aarhus Kommune, nærmer sig med hastige skridt, og selvom aftalen efter planen skal genforhandles omkring 2045, håber Jørgen Lokdam på, at kommunen er klar til at starte en ping pong-proces i forbindelse med en ny lokalplan.

For skal der virkelig sættes skub i udviklingen på marinaen, er bygningsejere, foreninger og interessenter i havneområdet nødt til at vide, at de ikke bliver smidt overbord i 2051.

- Vores parole er, at vi er indstillet på, at det skal være noget for noget. Hvis vi udvikler og øger nogle ting, som borgerne i Egå, Risskov og resten af Aarhus Kommune har behov for, så vil vi også gerne have lov til at blive på havnen, siger Jørgen Lokdam og tilføjer:

- Forestil dig mekanismen hos de bygningsejere, der skal aflevere deres bygning til kommunen om cirka 25 år. De er næppe villige til at investere i et nyt tag, et spisested eller noget tredje, hvis ikke de kan se en længere horisont for sig. Vi vil have udvikling i stedet for afvikling, men får vi ikke forlænget overenskomsten, er det som at blive sat til at varetage et fallitbo.

Egå Marina drømmer også om at blive et endnu bedre rekreativt tilbud, men skal der for alvor udvikles på havneområdet, ønsker den selvejende institution at genforhandle overenskomsten med Aarhus Kommune, der står til at udløbe i 2051. Baks Arkitekter

Få naturlige fjender

Men hvis Aarhus Kommune, Egå Marina og andre interessenter kan blive enige om en god måde at udvikle og udvide havnen, har Jørgen Lokdam svært ved at se, hvordan en udbygning skulle få lokale beboere i Egå eller Risskov til at udbryde 'splitte mine bramsejl'  i samme grad som storebror på Aarhus Havn.

- Der er altid en håndfuld grundejere, der klager lidt, når vi laver nyt, men de har endnu ikke fået medhold i noget, og vi forsøger at være en gevinst for nærområdet med en stor legeplads, beachvolley-baner og en skaterbane, siger Jørgen Lokdam.

- Jeg vil tro, at vores ønsker til at udvikle marinaen er noget, som folk vil synes om, og vi har også allerede fået mange positive tilkendegivelser.

Foto: Kristoffer Krogh Kiesbye

Han håb er, at Egå Marina snart kan have et indledende møde med Planafdelingen i Aarhus Kommune, så et forslag til ny lokalplan for havneområdet kan sættes i gang.

Om processen derfra kommer til at tage to, tre eller fem år, tør Jørgen Lokdam ikke komme med sit bud på, men han har tiltro til, at havnen har haft vokseværk om et årti.

- Jeg tror, vi er færdige med udviklingen om 10 år, og jeg håber, at marinaen har samme høje kvalitet for dem, der har både i havnen, ligesom jeg håber, at det rekreative miljø er udvidet for alle, der vil til vandet, siger bestyrelsesformanden og afslutter:

- Jeg håber på endnu mere liv på havnen, og jeg håber på, at nogle af områdets ældre bygninger bliver moderniseret. Vi ønsker ikke at ændre meget på strukturen herude, for brugerne er tilfredse i dag, men vi vil gerne have mere af det, vi i forvejen har, for byen og behovet er blevet større.

En mand og en kvinde blev i starten af det nye år arresteret for at have drevet et narkolaboratorium fra en penthouselejlighed i Risskov Foto: Kristoffer Krogh Kiesbye

To lokale er nu dømt: Penthouse-lejlighed i Risskov lugtede sjovt - Da betjente bankede på døren, fandt de stort narkolaboratorium

Typisk forbinder med ordet 'penthouselejlighed' med luksus, god udsigt og masser lys, men i Risskov har en mand og en kvinde brugt deres penthouselejlighed til et foretagende, der ikke tåler dagens lys.

I sidste blev parret idømt ubetingede fængselsstraffe for at have drevet et narkolaboratorium fra deres lejlighed i Risskov, ligesom manden også blev straffet for at have været i besiddelse af et haglgevær på adressen.
 
Det var et tip - og lugtgener - der fik politiet til at banke på penthouselejlighedens dør og gøre det store narkofund. I alt blev der konfiskeret mere end 300 hampeplanter og 26 kilo skunk.

En mand og en kvinde er blevet idømt fængselsstraffe efter at være blevet fundet skyldige i at drive et stort narkolaboratorium fra en nybygget penthouselejlighed i 8240 Risskov.

Det dufter af penge er en velkendt vending indenfor landbruget, men talemåden kan også bruges af kriminelle med grønne fingre, som gror den ulovlige cannabisplante skunk.

For den har en både karakteristisk og kraftig lugt, og derfor er der - som en mand og en kvinde i Risskov har måttet sande - en stor risiko forbundet med at drive et ulovligt skunklaboratorium til en værdi af adskillige millioner kroner fra en penthouselejlighed ved Torsøvej.

For det er nok ikke uden grund, at politi landet over ofte finder skunklaboratorier i gamle stalde, industribygninger eller i afsides ejendomme. Steder, hvor færrest får færten af det ulovlige foretagende. Nogen kunne jo lugte lunten, fristes man til at sige, og det skete netop for det skunkdyrkende par i Risskov kort efter årsskiftet.

Politiet fik et tip, og den 4. januar i år blev måde mand og kvinde arresteret, da betjente fandt det lovstridige drivhus i et nybygget lejlighedskompleks nær Torsøvej Station. I sidste uge resulterede det så i, at parret blev kendt skyldige ved Retten i Aarhus; Kvinden blev idømt ni måneders ubetinget fængsel for at have fremstillet og solgt euforiserende stoffer.

Manden blev fældet for det samme anklagepunkt, men blev yderligere fundet skyldig i at have været i ulovlig besiddelse af et haglgevær på adressen i 8240 Risskov. Da hammeren faldt, var straffen derfor dét hårdere, og den lokale mand skal nu tilbringe de næste halvandet år bag tremmer.

Lugtgenerne var så store, at betjente måtte banke på døren

Det var omkring årsskiftet, at nogen havde fået færten af, at der foregik noget fordækt i den nybyggede luksuslejlighed på Torsøvej . Den 4. januar 2023 modtog Østjyllands Politi nemlig en henvendelse, som fik ordensmagten til at rykke ud til adressen.

Her kunne betjentene med egen lugtesans konstatere, at der blev dyrket mere end bare almene krydderurter i opgangen, for lugtgenerne var til at bemærke. Det fik betjentene til at banke pænt på penthouselejlighedens hoveddør, som sagens anklager, Pia Udbye, formulerer det.

Her gjorde de et narkotikafund ud over det sædvanlige. Det hænder ofte, at politi ransager lejligheder og finder en skunkplante eller to i vindueskarmen. Så små mængder, at sigtede efterfølgende kan plædere for, at det altså bare var dyrkning til eget brug og ikke til videresalg på gaden.

Men det forsvar duede næppe her, for betjentene beslaglagde mere end 300 hampeplanter, topskud og  skunkrester svarende til cirka 26 kilo skunk i alt - til en samlet værdi af en mindre formue, hvis man gør regnestykket op. For på adressen konfiskerede narkobetjentene også 26.450 kroner i kolde kontanter, som ifølge anklageskriftet stammede fra salget af cirka 317 gram skunk.

Hvis det er salgsprisen for det euforiserende stof på gaden, har de nu dømte skunkdyrkere haft narkotika for mere end to millioner kroner i penthouselejligheden - og det er ud fra den konservative udregning.

Svært at forklare sig ud af

Derudover blev en lang række remedier til fremstilling og videresalg af narkotika fundet på adressen. Listen er lang, men Østjyllands Politi beslaglagde også 11 LED-lamper, gødning, digitalvægt og hele 25 vækstlys. Normalt inventar i en penthouselejlighed? - Nej. Gængse materialer til driften af et ulovligt skunklaboratorium? - Ja, viser en meget hurtig søgning på internettet.

Så behøver man vist heller ikke at være mesterdetektiven Sherlock Holmes for at regne ud, hvad der er foregået i lejligheden - og både mand og kvinde er nu altså fundet skyldige i at have fremstillet og solgt euforiserende stoffer.

Men hvorfor den nu dømte mand kort før årsskiftet valgte at medbringe og efterfølgende opbevare et afkortet kinesisk jagtgevær af mærket Hawk på adressen, vides ikke, men det ekstra forhold i anklageskriftet var medvirkende til, at den mandlige skunkdyrker fik sig en strengere straf end sin kvindelige medsammensvorne.

Men fælles for dem begge er, at de skal bures inde, og der er formentlig en ledig penthouselejlighed, som venter på nye lejere langs Nordlandsvej. Man må bare håbe, at der er blevet luftet godt ud i mellemtiden.

Er der andre, der savner et mødested et sted i Vejlby? - Ane Marie Hindhede håber på, at man kan lave en task force af lokale, der kan få etableret noget liv i bydelen, der er i fare for at blive til et 'ikke-sted'. Foto: Kristoffer Krogh Kiesbye

Arkitekten Ane Marie savner et mødested i Vejlby og har ideer i hobetal - men er der andre, der drømmer om mere liv i bydelen?

Vejlby Risskov, måske i særdeleshed Vejlby, mangler et sted, hvor man kan mødes, mener arkitekten Ane Marie Hindhede - for ellers er bydelen i fare for at blive til et ikke-sted ligesom Tilst.

Som du kan se og læse, har hun derfor store og ambitiøse ideer til, hvordan man kunne skabe landmarks - eksempelvis en udkigspost ved Grenåvej med udsigt hele vejen til Mols.

Men mindre kan også gøre det. Først og fremmest håber Ane Marie Hindhede, at der er andre som hende, der vil mødes og danne fælles front i forsøget på at skabe det mødested, som Vejlby savner. 

- Jeg håber, at andre folk måske sidder derude og ser forskellige muligheder for, hvordan vi skaber et mødested eller et beboerhus. Måske sidder der flere derude og ser muligheder eller har ideer, og det kunne være dejligt, hvis vi kunne lave en bevægelse eller en task force, der er handlingsorienteret, så vi måske kan skabe et konkret projekt at videre med, siger arkitekten.

Ane Marie Hindhede mangler mødesteder i Vejlby og håber, at der sidder andre i lokalsamfundet med med et ønske om at skabe et samlingssted, stort eller småt, vildt eller ligetil.

Det er ikke ideer, Ane Marie Hindhede mangler.

I spøg har den uddannede arkitekt, der bor i Vejlby, eksempelvis tegnet skitserne til en café på toppen af Netto-butikken ved Nordlandsvej - og døbt den Café Brutto. Men som det er med al god satire, så er der en snert af seriøsitet i det.

For Ane Marie synes, at der mangler mødesteder i Vejlby Risskov - og måske i særdeleshed i Vejlby.

- Jeg læste en artikel i Weekendavisen, hvor skribenten skrev om, hvordan Tilst var et ikke-sted. Jeg synes lidt, at vi også er i fare for at blive et stedløst sted, og det er derfor, jeg efterspørger mødesteder i lokalområdet og håber, at der er andre, der har det på samme måde, fortæller Ane Marie Hindhede til RisskovLIV.

Netto blev for nyligt renoveret, så vi får næppe nogen 'Cafe Brutto' at se på toppen, men tegningen viser, hvordan man måske kunne skabe det mødested i Vejlby Risskov, som Ane Marie Hindhede mener er tiltrængt. Foto: Ane Marie Hindhede

Folk smiler mindre til dem, de møder på deres vej, føler arkitekten. Hun oplever særligt, at imødekommenheden er gået fløjten siden coronakrisen, og det vil hun gerne forsøge at gøre noget ved.

- Arkitektur for mig handler om at skabe rammer for social bæredygtighed, for trivsel opstår i høj grad, når vi har steder at mødes og snakke sammen. Jeg vil gerne skabe et miljø med noget liv, hvor man eksempelvis kan trække hen for at få en god kop kaffe, siger Ane Marie Hindhede.

Et mødested med udsigt til Mols - men mindre kan også gøre det

Hun har allerede adskillige bud og ideer til, hvor og hvordan man kunne skabe et mødested for lokalområdet.

Ane Marie Hindhede er vokset op i Vestjylland i Vestas-land, hvor folk er vant til at tænke stort og brede vingerne ud. Når hun gør sig store tanker for Vejlby, ser hun for sig, hvordan man kunne skabe en udkigspost fra krydset Grenåvej og Vejlby Centervej med udsigt hele vejen til Mols.

- Jeg ved godt, at det kan lyde vildt, men jeg kan godt lide, når arkitektur har noget 'kapow'. Aarhus mangler landmarks, der giver steder noget identitet, og vi har ikke så mange mødesteder, hvor der er rekreativ mulighed for at nyde udsigten. Den er en kæmpe kvalitet ved området, og ved det kryds har vi en beliggenhed, hvor man ville kunne kigge hele vejen til Mols, siger Ane Marie Hindhede.

Ane Marie Hindhede er uddannet arkitekt og har arbejdet på store projekter i udlandet. Privatfoto

Hun ved også godt, at Aarhus Kommune næppe spytter i kassen til et sådan projekt - men hun understreger altså også, at mindre 'kapow' også kan gøre det. Et beboerhus, en cafe, taverna eller et værksted, måske en blanding af flere forskellige ting, kunne også være vejen frem.

- Et beboerhus et sted i Vejlby, der giver plads til forskellige aktiviteter, ville gøre rammerne for fællesskabet bedre, men vi er Jyllands rigeste postnummer, så jeg forestiller mig ikke, at kommunen står i kø for at finansiere sådan ét. Skal der ske noget, skal vi finde sammen i lokalområdet og få tingene til at ske, siger Ane Marie Hindhede.

Er der andre, der har ideer?

'Hvor kan vi etablere mødesteder på tværs af generationer?' lyder spørgsmålet på det stykke papir, hvor Ane Marie Hindhede har skitseret fire forskellige bud på, hvor man kunne etablere et træfsted i Gamle Vejlby.

For hun vil gerne høre, om lokale ligger inde med andre gode ideer eller ser andre muligheder.

Ane Marie Hindhede er kommet med adskillige bud på, hvor man kunne etablere et nyt beboerhus, men hun savner input og håber på, at andre måske vil slå et slag for samme sag. Foto: Ane Marie Hindhede

- Jeg håber, at andre folk måske sidder derude og ser forskellige muligheder for, hvordan vi skaber et mødested eller et beboerhus. Måske er det for vildt med et udsigtstårn ved Grenåvej, men det er altså ikke helt ude i skoven at etablere et mødested, siger Ane Marie Hindhede og tilføjer:

- Måske sidder der flere derude og ser muligheder eller har ideer, og det kunne være dejligt, hvis vi kunne lave en bevægelse eller en task force, der er handlingsorienteret, så vi måske kan skabe et konkret projekt at videre med.

Hvis du ligesom Ane Marie Hindhede savner et mødested i Vejlby Risskov og vil være med til at tage konkrete initiativer til at skabe et, er du meget velkommen til at kontakte mig, Kristoffer Krogh Kiesbye, på 2090 6277 eller krkie@risskovliv.dk - så skal jeg med glæde sætte dig i kontakt med Ane Marie Hindhede. 

Butik ved Risskov Torvet går konkurs, og bilforhandler udsættes for omfattende hærværk

Kort nyt fra lokalområdet, som du også med fordel kan læse om.

Kort nyt fra lokalområdet, som du også med fordel kan læse om.

Flyvefisken i Risskov er gået konkurs

Fiskehandleren Flyvefisken ved Risskov Torvet blev begæret konkurs den 29. juni, fremgår det af Statstidende.

Årsagen til konkursen er manglende kunder under corona samt gæld, fortæller ejer Lars Hagemann til JP Aarhus.

- Det er simpelt, vi kunne ikke overleve. Vi har som de fleste været ramt af corona, hvor salget gik voldsomt ned, og vi tjente ingen penge, så derfor har vi valgt ikke at fortsætte, siger Lars Hagemann til JP Aarhus.

Der er blevet langet fisk over disken ved Flyvefisken i Risskov de sidste 10 år, men i fire ud af de seneste fem år har butikken i Risskov haft underskud.

Fiskehandler Lars Hagemann har også en forretning i Ebeltoft, som kører videre.

Bilforhandler ved Ravnsøvej blev udsat for hærværk

Mindst 13 biler, der holdt på en p-plads ved en bilforhandler på Ravnsøvej i Risskov, blev søndag aften eller natten til mandag udsat for hærværk.

Mandag morgen opdagede en medarbejder, at flere biler var blevet ridset, havde fået punkteret dækkene eller ødelagt sidespejle og viskere. Sammenlagt var der formentligt sket skader for flere hundredetusinde kroner.

Hærværket er sket  i tidsrummet mellem søndag kl. 16.00 og mandag kl. 06.00.

En patrulje sikrede spor på stedet, og Østjyllands Politi efterforsker nu sagen nærmere.