Byggeriet ved Nordlandsvej, som mine forældre faktisk er lidt begejstrede for i dag, selvom de bor i villakvarteret ved Ellevang. Foto: Jens Thaysen

Nu får du en bolig kastet i nakken i Risskov

Meget har ændret sig, siden mine forældre protesterede mod et byggeprojekt bestående af af 850 nye boliger, 300-400 nye arbejdspladser, en dagligvarebutik og et samlet etageareal på 72.600 kvadratmeter ved Nordlandsvej i 2017.

For selvom forskellen mellem skitserne og det faktiske byggeri er som nat og dag, og selvom området her flere år senere stadig er en brummende byggeplads, som måske, måske aldrig bliver som projekteret, så er Hr. og Fru. Krogh Kiesbye faktisk ganske positive.

Jovist er der skår i glæden, som eksempelvis valget af den gyselige grønne farve til altanerne, men rundt om spisebordet i mit barndomshjem er der konsensus om, at de mange nye boliger har skabt lidt liv på en ellers søvnig villavej - og at det alt i alt er blevet meget bedre, end de gamle havde frygtet.

Om man også har det sådan på L. P. Bechs Vej, har jeg længe haft et ønske om at spørge om. Som du kan læse mere om her, er det en speget byggesag, som jeg har dækket kritisk. Af den grund bliver det kun mere interessant at se, om jeg har malet fanden på væggen, så nu, hvor den nye boligejendom med fire lejligheder færdig, har vi bedt vejformand og kritiker Niels Christian Toppenberg om at fælde dom over 'klumpen'.

Er det blevet så slemt, som han forudså, eller var der tale om en storm i et glas vand?

Der var også stor ståhej, da Lokalplan 1125 for Agerbæksvej og Vestre Strandallé blev vedtaget i slutningen af 2021. Her halvandet år senere er de første lejemål, 104 ungdomsboliger, så klar til indflytning, og det sker med et slagtilbud, hvis lige jeg ikke har set før.

Lad os bare sige, at det må være dejligt at være lejer i Risskov lige nu, for riften om din gunst er tilsyneladende spidset så meget til, at du næsten skal se dig over skulderen for ikke at få smidt en bolig i nakken med store besparelser.

På visse parametre er det jo en positiv udvikling, og sådan en håber jeg også på at få at se ved Torsøvej Station, hvis kropumulige utilgængelighed har været en torn i mit øje siden første dag på jobbet.

Nu har en læser så spurgt, om der ikke snart sker noget med gangbroen, der forhindrer kørestolsbrugere, gangbesværede eller bare folk med barnevogn i at krydse fra perron til perron?

Det har jeg undersøgt, og det glædelige svar er, at Aarhus Kommune faktisk er ved at undersøge fire forskellige løsninger - hvoraf én forhåbentligt vil blive vedtaget i 2024.

Hvad savner du svar på?

Har du et spørgsmål eller en undren, som du gerne vil have RisskovLIV til at undersøge?

Så kan du sende det til mig via spørgeboksen her.

Er det noget, du kunne finde på at diskutere med naboen over hækken? Så kunne det meget vel blive til en interessant historie i nyhedsbrevet.

Billede af Kristoffer Krogh Kiesbye
Billede af skribentens underskrift Kristoffer Krogh Kiesbye Journalist
De sidste lejere flyttede ind i det nye byggeri på L. P. Bechs Vej i juni. Foto: Kristoffer Krogh Kiesbye

Beboerne gjorde næsten alt for at stoppe etagebyggeri på L. P. Bechs Vej - Hvad er deres dom over det færdige byggeri i dag?

Byggeriet af fire lejligheder på L. P. Bechs Vej, hvor det reelt set ikke burde være muligt, er blevet som forventet, fortæller vejformand Niels Christian Toppenberg, der sammen med vejens beboere gjorde sit for at sætte en stopklods for byggeplanerne.

- Vi har hele tiden syntes, at tegningerne viste et pænt byggeri, og det færdige byggeri er også blevet pænt. Det er bare stadig en stor klump på en villavej, som man aldrig burde have haft mulighed for at kunne bygge. Det er det principielle ved, at man har bygget en etagebolig på L. P. Bechs Vej, siger Niels Christian Toppenberg.

Der har dog også været plads til både positive og negative overraskelser. Trafikken på den meget smalle vej er hidtil ikke blevet så slem, som vejformanden gruede for. Til gengæld er han generet af en ting, som man skulle have haft forstørrelsesglasset fremme for at få øje på i visualiseringerne til det nye byggeri: Et meget stort redskabsskur i skel til vejen.

Beboerne på L. P. Bechs Vej klagede til både Planklagenævnet og Byggeklageenheden uden held i sit forsøg på at sætte en stopper for byggeriet af fire lejligheder, som formelt skulle opføres på Nordre Strandvej - men i praksis på villavejen ved vandet. I dag står etagebyggeriet færdigt, og vi har spurgt vejformanden om, hvorvidt han er blevet positivt eller negativt overrasket.

På L. P. Bechs Vej forsøgte beboerne uden held forsøgt at sætte en stopper for et etagebyggeri, der formelt har adresse på Nordre Strandvej, men som i praksis ligger på stikvejen ned mod vandet.

Men trods stor lokal modstand og klager til to forskellige klagemyndigheder fik bygherren, ejendomsmæglerne fra Nonbo & Eland, grønt lys og gik i jorden, selvom dét at bygge etageboliger på en villavej i Risskov ikke synede som god reklame.

I dag står byggeriet så færdigt. Der er flyttet lejere ind i alle fire boliger, og når du drejer ind på L. P. Bechs Vej, bliver du mødt af et 'Til Salg'-skilt foran den ene hjørnegrund. Fire huse længere nede ad vejen står der 'Solgt' på et andet ejendomsmæglerskilt.

Begge tilhører Nonbo & Eland, der selv har kontor og udstillingsvindue på hjørnet til L. P. Bechs Vej. Ved første øjekast tyder det altså ikke på, at ejendomsmæglerne Michael Nonbo og Karsten Eland har skidt i egen rede ved at bygge et etagebyggeri på villavejen.

Ved andet øjekast ser man det så; Etagebyggeriet, som du selv kan få syn for herunder:

'Haven' mangler fortsat at blive plantet, og man skulle have gjort sig umage for at se redskabsskuret eller depotrummet på visualiseringerne af byggeriet. Kristoffer Krogh Kiesbye

Det er en pæn klump, men stadig en klump, og byggeriet er blevet, som man kunne forvente -  hverken værre eller bedre - siger vejformand Niels Christian Toppenberg, der ledte an, da beboerne på vejen forsøgte at få sat en stopper for byggeriet.

- Vi har hele tiden syntes, at tegningerne viste et pænt byggeri, og det færdige byggeri er også blevet pænt. Det er bare stadig en stor klump på en villavej, som man aldrig burde have haft mulighed for at kunne bygge. Det er det principielle ved, at man har bygget en etagebolig på L. P. Bechs Vej, siger Niels Christian Toppenberg.

En speget sag

L. P. Bechs Vej 2 hedder den nye adresse, som byggeriet paradoksalt har fået . For havde grunden hele tiden tilhørt villavejen, havde Nonbo & Eland aldrig kunnet bygge med den højde og drøjde, som bebyggelsen i dag har fået.

Men det kunne de, fordi grundstykket, trods sin beliggenhed et stykke nede ad L. P. Bechs Vej, var tilknyttet mæglernes adresse på hjørnet til Nordre Strandvej. En grund på denne strækning af strandvejen giver dig en adgangsbillet til at kunne bygge større, end grundejere må på villavejene, og den indkasserede mæglerne.

I dag har det færdige byggeri så fået ændret adresse på L. P. Bechs Vej, da udkørslen til og fra de fire lejligheder - ganske sigende - ligger på villavejen.

Beboerne på L. P. Bechs Vej og vejformand Niels Christian Toppenberg klagede til både Planklagenævnet og Byggeklageenheden, men uden at få medhold. Sidste udvej havde været en civil retssag, men det valgte man ikke at gøre. Foto: Privatfoto

Men hidtil har det heldigvis ikke forårsaget de trafikale udfordringer på den snævre vej, som Niels Christian Toppenberg havde frygtet.

- Der må jeg bare sige, at jeg slet ikke har oplevet nogle problemer. De kan nå at opstå endnu, for de sidste lejere flyttede ind 1. juni, men nej, jeg har ikke set vejen være spærret af hverken flyttebiler, pakkebiler eller lignende, og jeg har heller ikke hørt andre beboere nævne udfordringer, siger Niels Christian Toppenberg.

De små detaljer mangler

Den øgede trafik på vejen har endnu ikke genereret de trafikpropper, som vejformanden havde set for sig. Til gengæld er han generet af en ting, som man skulle have haft forstørrelsesglasset fremme for at få øje på i visualiseringerne til det nye byggeri.

Et meget stort redskabsskur i skel til vejen.

- Det har de været gode til at camouflere på tegningerne, men det er godt nok meget dominerende, og jeg tvivler på, at vi får hverken den grønne beplantning eller bænken fra tegningerne at se i virkeligheden. Det virker til, at bygherren er blevet sparsommelig, nu hvor selve bebyggelsen står færdig, siger Niels Christian Toppenberg.

Han føler, at byggeriet mangler finish.

- Bygningen er blevet næsten én til én som visualiseret, men de har haft hele vinteren og foråret til at plante haven og etablere de grønne arealer, ligesom der skulle plantes træer mod den nærmeste nabo for at forebygge indbliksgener.  Nu er det jo for sent for i år, men det er sådan nogle detaljer, der får det hele til at virke ufærdigt, siger vejformanden.

Der er noget principielt forkert

Niels Christian Toppenberg, jeg var medarrangør til et borgermøde for nogle måneder siden med forfatteren til 8240 Vejlby, Christian Henriksen. Han drillede folk i Risskov lidt med, at man hidser sig op over fire lejligheder, når nu Vejlby bliver bebygget med mange store etagebyggerier. Kan man sige, at der er tale om en storm i et glas vand her?

- Det er jo rigtigt, at størrelsesordenen er helt anderledes, men jeg synes stadigvæk, det er principielt forkert, at man kan bygge bygninger som denne på en villavej som vores. Havde det været et hjørnebyggeri med facade og udkørsel mod Nordre Strandvej, havde du aldrig hørt nogle indvendinger fra mig, men det skal ikke så langt ned ad vejene som her, siger Niels Christian Toppenberg, der sagtens kan se, hvordan andre sideveje langs strandvejen kan havne i samme situation.

Det er meningen, at der skal plantes træer mellem det nye byggeri og den nærmeste nabo for at mindske eller forhindre indbliksgener. Kristoffer Krogh Kiesbye

Som Risskov-veteran med flere årtiers anciennitet qua sin bopæl på L. P. Bechs Vej er han ikke blind for, hvorfor det er attraktivt at bygge og bo her.

- Det er jo så tæt ved stranden, og jeg ved, at der er en børnefamilie blandt de nye lejere, som bruger den virkelig meget. Det kan man jo kun blive glad af at se. Jeg ville bare ønske, at man havde bygget lejlighederne med facade mod Nordre Strandvej eller trappet ned i byggeriets højde langs L. P. Bechs Vej, siger vejformanden.

Størstedelen af de nye boliger på Vestre Strandallé er etværelseslejligheder på omkring 40 kvadratmeter og koster omtrent 6.000 kroner om måneden i husleje. Foto: Go'Bolig

Her får du næsten kastet en bolig i nakken: I nyt Risskov-byggeri kan du bo gratis i fire måneder og spare op til 27.600 kroner

Det er svært at udleje sine boliger, hvis ikke målgruppen ved, at lejemålene eksisterer eller drukner i den store mængde nybyggede lejeboliger i 8240 Risskov.

Der skal blikfang til for at tiltrække lejere, og det må man sige, at boligudlejningsselskabet Go'Bolig har skabt for de 104 nybyggede lejligheder ved Vestre Strandallé.

Go'Bolig tilbyder nemlig kommende lejere hele fire måneders gratis husleje - hvilket svarer til op mod 27.600 kroner.
- Udbuddet er stort, men vi vil gerne tiltrække unge lejere til Vestre Strandallé. De kan jo få en potentiel besparelse, der sagtens kan svare til en ny cykel eller møbler til lejlighederne, siger Henrik Jakobsen, marketing-og kommunikationschef i Go’Bolig.

Udlejeren har haft rimelig succes med et lignede kampagnetilbud for seniorer

Der er flere ledige boliger, end der er lejere til lejekontrakterne i 8240 Risskov. Derfor er boligudlejningsselskabet Go'Bolig eksempelvis begyndt at tilbyde op mod fire måneders gratis husleje ved de nybyggede ungdomsboliger ved Vestre Strandallé. Det tiltrækker lejernes opmærksomhed, lyder forklaringen.

"Vi ved, at det er dyrt at flytte. Derfor hjælper vi dig godt i gang. Flytter du ind på Vestre Strandallé, bor du huslejefrit indtil 31. oktober."

Sådan lyder Go'Boligs slagtilbud på de 104 ungdomsboliger, der gennem det seneste år er skudt i vejret på Vestre Strandallé. Men det ikke kun af boligudlejningsselskabets gode hjerte, at man tilbyder kommende lejere at bo kvit og frit i hele fire måneder.

For der er rift om lejernes gunst i Risskov, og man bliver nødt til at skille sig ud, hvis ikke lejeboligerne skal stå tomme.

- Vi giver lejere op til fire måneders gratis husleje, fordi vi skal have sparket udlejningen godt i gang. Det er et tiltag, der skal tiltrække noget opmærksomhed, for vi ved godt, at der er blevet bygget meget i Aarhus, siger Henrik Jakobsen, marketing-og kommunikationschef i Go’Bolig.

- Udbuddet er stort, men vi vil gerne tiltrække unge lejere til Vestre Strandallé. De kan jo få en potentiel besparelse, der sagtens kan svare til en ny cykel eller møbler til lejlighederne.

Værelserne er måske små, men der er gjort meget ud af at lave fællesarealer, hvor beboerne på Vestre Strandallé, primært unge, kan mødes til et spil bordfodbold, spise sammen eller se film.  Foto: Go'Bolig

Tilbuddet skaber opmærksomhed

Op til 27.600 kroner kan en lejer spare, hvis vedkommende kan flytte ind ved boligernes første overtagelsesdato den 4. juli. Lige nu er dog kun ganske få, der får fuld valuta af kampagnetilbuddet.

I skrivende stund er otte ud af de i alt 112 lejemål udlejet. Det lyder ikke just prangende, men det er næsten for godt til at være sandt-tilbuddet tiltrækker stor trafik, så Henrik Jakobsen er fortrøstningsfuld.

- Det er et nyt tilbud, men vi er ganske tilfredse, for der er stor trafik på lejemålene, og det plejer særligt at være op til studiestart, at der for alvor begynder at ske et skub, men konkurrencen er tæt. Der er blevet bygget mange boliger i Risskov, og der er også andre udlejere, der eksempelvis tilbyder én til to måneders gratis husleje, siger han.

Kan folk ikke bare bo gratis i fire måneder hos jer og så flytte videre - måske til et andet sted, der også tilbyder et par måneders gratis husleje?

- Der er 12 måneders binding på kampagnetilbuddet, så du hæfter på det, men det er klart, at det kan blive til en faldgrube, hvis folk flytter derfra hurtigt. Der må vi sætte vores lid til, at boligernes kvalitet og området tæt på strand, skov, universitet og Veri Centret gør, at beboerne bliver boende, siger Henrik Jakobsen.

Hvad sker der så, hvis andre udlejere reagerer på jeres tilbud og tilbyder et halvt års gratis husleje. Er det ikke kampen om at nå først til afgrunden?

- Nu må vi se, hvad der sker, men der er kamp om lejernes gunst. Det er klart, at til syvende og sidst er der også noget økonomi, der skal hænge sammen.

Lejemålene står ledige i massevis

468 lejeboliger i 8240 Risskov er i øjeblikket ledige og kalder på en lejer, viser en hurtig søgning på Boligportal.dk.

Udbuddet er større end efterspørgslen, så i øjeblikket skruer udlejerne, hvor der skrues kan: på husleje, forudbetalt husleje og depositummets størrelse.

Det er blevet et 'lejers marked'. En opgørelse, som Boligportal.dk sendte til RisskovLIV for årets tre første måneder, viste en stor stigning i antallet af lejemål i 8240 Risskov, der blev forsøgt udlejet ved at udlove gratis husleje.

Tallene fra 2021 er indeks 100, og tabellen viser,  om udlejerne har sænket forudbetalt husleje, sænket depositum, sænket husleje eller angivet i annoncebeskrivelsen, at der er gratis husleje ved indgåelse af lejekontrakt. Vi kan se et stort spring i 2023. Foto: Boligportal

Men det er ikke kun de unge potentielle beboere til de nye ungdomsboliger på Vestre Strandallé, som udlejerne står i kø for at indsmigre sig hos med kontante besparelser ved kasse ét.

Det samme gælder seniorerne. Har du passeret de 55 år, og er ungerne fløjet fra reden, så tilbyder Go'Bolig dig eksempelvis også to måneders gratis husleje og 10.000 kroner til køb af møbler og inventar - hvis altså du flytter ind i en nybygget seniorbolig på Arresøvej Lystrupvej.

- Det er en anden type kampagneprojekt, som vi har gang med seniorboligerne. Mange seniorer går måske ned i boligstørrelse, når de flytter hertil, så for mange er det oplagt at skifte lidt ud i møblementet, siger Henrik Jakobsen.

'Risskovhaven' hedder de nye seniorboliger ved Arresøvej med orangeri og fællesområder. Go'Bolig

Tilbuddet har været gældende siden april, men selvom der stadig er 36 ledige lejemål ud af 64, så har det haft en effekt.

- Det fungerer godt, og det har betydet, at vi har haft held med at tiltrække nogle lejere, mens det også har skabt stor interesse om lejemålene. Når boligmarkedet stagnerer, påvirker det også udlejningen af seniorboliger, fordi målgruppen skal have solgt sit hus først, siger Henrik Jakobsen.

- Det er et anderledes marked end ungdomsboligerne, men konkurrencen er stor på begge. Der er flere boliger at vælge imellem, så lejerne tager til flere fremvisninger og tager sig længere tid om at træffe en beslutning, og det er jo på mange måder positivt, så længe vi bliver ved med at få dem lejet ud. Og det gør vi, siger Henrik Jakobsen.

Selv en elcykel kan være svær at få på tværs af jernbanebroen ved Torsøvej Station. Det kan undertegnede skrive under på. Foto: Henrik Lund

En læser undrer sig: Hvornår bliver den håbløse gangbro ved Torsøvej Station fikset?

Sker der nogensinde noget med den manglende adgang for handicappede og barnevogne ved Torsøvej Station? lyder spørgsmålet fra en læser.


Kort fortalt er svaret, at der formentlig sker noget med den gamle gangbro over skinnerne, der gør krydsning næsten umulig med en barnevogn eller kørestol. Teknik og Miljø undersøger lige nu fire forskellige løsninger, der kort fortalt skal lede dig enten over, under eller på tværs af stationen, uden at du skal bestige den nuværende gangbro.

Målet er det samme, men udfordringerne og (anlægs)midlerne, der skal spenderes, kan komme til at variere stort fra løsning til løsning.

Omkostningerne undersøger nu, og projektleder Jens Stensgaard Pedersen stiler efter at aflevere en anbefaling til byrådet i Aarhus Kommune i 2024.

- Næste år fremlægges der en samlet trafikplan for Lystrupvejs sydlige del. Deri vil der også være en anbefaling til, hvordan vi bedst etablerer en krydsning ved Torsøvej Station. En løsning vil efterfølgende skulle politisk behandles, siger Jens Stensgaard Pedersen.

Der er fire forskellige løsninger på den dårlige tilgængelighed på Torsøvej Station i spil, men der bliver tidligst gjort noget ved gangbroen i 2024.

Det virker irrationelt at have en letbanestation, som man kun kan tage i én retning, men for mange mennesker er det tilfældet med Torsøvej Station i Vejlby.

Tredive trappetrin skal nemlig forceres for at nå toppen af den gangbro, der adskiller perronerne med retning mod enten Vestre Strandallé eller Lystrup. Det klarer et normalt gående mennesker med lidt stakåndethed, men er du handicappet, dårligt gående eller med barnevogn på slæb, så kan du godt opgive at krydse broen.

RisskovLIV har eksempelvis tidligere skrevet, hvordan letbanen ved Torsøvej Station snarere er en 'sværbane' for handicappede Katrine og barnevognskørende Thea. Nu spørger RisskovLIV-læser Malene Fruergaard så:

Sker der nogensinde noget med den manglende adgang for handicappede og barnevogne ved Torsøvej Station? - Vi er mange omkring Ellevangskolen, der aldrig eller sjældent benytter letbanen af den grund, og det burde være et nemt problem at fikse.

'Jo' lyder svaret fra Jens Stensgaard Pedersen, der er projektleder i anlægsafdelingen ved Teknik og Miljø. Der sker faktisk noget.

- Vi er ved at undersøge forskellige løsninger, der kan forbedre tilgængeligheden ved Torsøvej Station. Der er fire muligheder i spil, og vi er nu ved at belyse, hvilke omkostninger der er forbundet med de forskellige løsninger, siger Jens Stensgaard Pedersen.

Over, under eller på tværs

Mulighederne er mange, men målet er det samme: Man skal kunne komme fra perron til perron på Torsøvej Station, og på papiret lyder løsningerne sådan set lette nok. Man kan gå over skinnerne, under skinnerne eller på niveau med skinnerne.

- Vi undersøger niveaufrie krydsninger via en stitunnel eller en bro, ligesom vi også ser nærmere på muligheden for at krydse i niveau med skinnerne via signaler om bom. Den fjerde løsning er, at vi etablerer elevatortårne ved den eksisterende gangbro, siger Jens Stensgaard Pedersen.

Som spørger Malene Fruergaard skriver, burde det jo være et nemt problem og fikse tilgængeligheden på Torsøvej Station, men det er faktisk nemmere sagt end gjort - og det er i hvert fald også dyrt.

- Der kan være store anlægsomkostninger forbundet med en niveaufri krydsning, ligesom det er meget pladskrævende, da ramperne til en tunnel eller bro skal have en vis længde for at være tilgængelige, siger Jens Stensgaard Pedersen.

Den simpleste løsning flytter få rejsende

Hvis du nogensinde har vandret langs Kystvejen og havnepromenaden i Aarhus, har du måske også travet tværs over banelegemet og skinnerne ubesværet - man skal bare huske at kigge sig sig først til venstre og så til højre efter forbipasserende letbanetog.

En lignende løsning undersøger man også ved Torsøvej Station, men teknikken driller. Der er en grund til, at der langs strækningen igennem Vejlby og Risskov er hegn langs skinnerne, for modsat strækningen i Midtbyen bliver der her udelukkende kørt via signaler. Det system er svært at ændre på.

Så er det mere simpelt at montere elevatortårne i hver sin ende af den nuværende gangbro, men det er måske heller ikke den ideelle løsning, fortæller Jens Stensgaard Pedersen.

- I princippet lyder det meget simpelt, men det er ikke sikkert, at det kan kombineres med det nuværende bygningsværk, og løsningen kan ikke flytte ligeså mange mennesker ligeså hurtigt, som vi ville kunne gøre med andre løsninger, siger projektlederen.

Byrådet skal få tingene til at ske

Og netop farten, hvormed man kan flytte flere folk, har noget at skulle have sagt. Byomdannelsesområderne på begge sider af Torsøvej Station vokser og vokser, så antallet af mulige letbanebrugere i nærområdet stiger og stiger ligeså.

Som du kan læse mere om her, er Torsøvej Station også i spil til at blive den ene endestation for det såkaldte BRT-projekt- lynbusserne til op mod 1,5 milliarder kroner, som byrådet i Aarhus Kommune inden for de kommende år skal træffe en beslutning om.

- Vi ved, at der er udfordringer med tilgængeligheden, og vi har en forventning om, at der kommer mange brugere på begge sider af stationen. Derfor har vi en ambition om at binde de to bydele bedre sammen, og det er klart, at det taler for ændringer af stationen, hvis den bliver et knudepunkt for både letbane og BRT-busserne, siger Jens Stensgaard Pedersen.

Men foreløbigt forbliver gangbroen med sine tredive trin, der skal forceres. Uanset om Jens Stensgaard Pedersen og forvaltningen anbefaler løsning A, B, C eller D, så skal der en byrådsbeslutning til, før der sker noget.

- Næste år fremlægges der en samlet trafikplan for Lystrupvejs sydlige del. Deri vil der også være en anbefaling til, hvordan vi bedst etablerer en krydsning ved Torsøvej Station. En løsning vil efterfølgende skulle politisk behandles, siger Jens Stensgaard Pedersen.