67 boliger må lade livet i Vejlby Vest, men med nedrivningen og de såkaldte Atriumhuses bortgang og genopstandelse følger store planer, der skal få det udsatte boligområde, som du måske bedst kender som Nyringen og Næringen, til at blomstre på ny.

Den store makeover består af flere nye boligtyper og omkring 165 nye ejerboliger, mens der også er nye veje, stisystemer og et fælleshus på bedding med den udviklingsplan for området, som både beboere og byrådet i Aarhus Kommune nu har stemt for.

- Det her er jo også en plan, der er opbakning til, selvom den vil afstedkomme nogle ret store forandringer i området. Det at få åbnet området og få skabt en større sammenhæng med de omkringliggende, både boligområder og andre områder, er en væsentlig forudsætning for, at man kan udvikle det her område til at blive endnu mere attraktivt, sagde borgmester Jacob Bundsgaard (S), da udviklingsplanen blev vedtaget med lutter ja-stemmer i byrådssalen.

Men en knivspids malurt i bægret var der dog. Enhedslistens Solveig Munk gruer for, at man opdeler Vejlby Vest i et A- og et B-hold, når man efter planen sælger grund fra til nye ejerboliger og hæver huslejen for at finansiere renoveringen af Atriumhusene.

Det var indflyvningen. Her følger et overblik over hovedtrækkene i udviklingsplanen, der skal gøre Vejlby Vest til et mere attraktivt sted at bo og give ny næring til fællesskabet i Nyringen og Næringen.

Det er fortidens byggesynder, der i dag baner vejen for, at Vejlby Vest skal have sig en gevaldig genopfriskning.

For beboerne i Atriumhusene må bøde for, at deres boliger i starten af 1970'erne blev opført som såkaldte 'Casalea-huse' - med krybekælder og uden fugtspærre. Husene, der er opført rundt om gårdrum mellem boligblokkene i Vejlby Vest, er anno 2023 i så dårlig tilstand, at beboerne næsten lever i pagt med naturen - bogstaveligt talt. For når det er varmt, er det varmt, og når det er koldt, er det kuldegysende.

Derfor skal de 67 Atriumhuse rives ned og genopføres på ny uden lasterne, som beboerne lider under i dag.

- Man fyrer for fuglene, for at sige det mildt, og Atriumhusene er i så dårlig stand, at vi bliver nødt til at reagere. Det var vores udgangspunkt, som fik os til at sætte gang i processen, som Aarhus Kommune sidenhen koblede sig på, fordi det gav god mening at indgå i et samarbejde, siger Peter Hebroe, direktør i Alboa, der er boligforening i Vejlby Vest.

'Ung mand alvorligt kvæstet efter overfald med golfkølle'.

Politiet undersøger 'mistænkeligt forhold'.

'Teenagere anholdt i stjålen bil'.

Når man googler 'Nyringen' og 'Næringen,' dukker disse tre artikler op. En del af historien om Vejlby Vest er, at det er boligområde med så store sociale problemer, at det er at finde på den nationale forebyggelsesliste - altså listen over områder, hvor der er behov for en indsats, da de nødigt skulle udvikle sig til parallelsamfund.

- Vejlby Vest er endt på forebyggelseslisten, så Aarhus Kommune har også fokus på, at der skal ske ændringer i området. De nye ejerboliger kan forhåbentligt være med til at skabe nogle nye beboersammensætninger og give fællesskabet et skub i den rigtige retning, siger Peter Hebroe og tilføjer:

- Der er sociale udfordringer i området, men historien om Vejlby Vest er også en historie om et langt og glorværdigt fællesskab. Problemet er bare, at de bærende kræfter ikke ligefrem bliver yngre, så afdelingen trænger også til noget nyt blod, og det kan udviklingsplanen også tilføre.

For det koster knaster at rive 67 Atriumhuse ned for at genopføre dem på ny. Den samlede sum for projektet ventes at løbe op i 215 millioner kroner, og en del af finansieringen skal blandt andet findes via frasalget af 16.500 kvadratmeter af boligforeningens område. Jord, der gerne skulle bygges omkring 165 nye private boliger på.

Boligerne vil variere i størrelse fra 70 til 150 kvadratmeter. Planen er, at det skal være private eller andelsejede rækkehuse og lejligheder. Der er altså ikke tale om kæmpemæssige lejlighedsbyggerier med få kvadratmeter, for målgruppen er særligt seniorer og børnefamilier, fortæller Peter Hebroe.

- Børnetallet herude daler og daler, så vi vil gerne forsøge at tiltrække flere børnefamilier, mens vi også forsøger at gøre de nye boliger tilgængelige og egnede for seniorer.  Det skal som bekendt være ejerboliger, for der er masser lejeboliger i Aarhus i øjeblikket, og man er også mere tilbøjelig til at engagere sig og involvere sig i området og fællesskabet, når man ejer en bolig, siger Peter Hebroe.

Derfor er det også planen, at der med grundsalget etableres en ny grundejerforening, som skal drive alt indenfor udviklingsplanens grænser.

- Med udviklingsplanen følger også et helt nyt fælleshus, som grundejerforeningen skal drive. På den måde bliver man involveret i området, og det kan forhåbentlig være med til at tilføje nogle flere ressourcer, hvor de måske er begrænsede i øjeblikket, siger Peter Hebroe.

Men der er en bagside ved udviklingsplanen, der kan ramme de mindst bemidlede beboere i Atriumhusene.

De skal genhuses, når gravemaskinerne jævner de utidssvarende huse. Alle får valget mellem en midlertidig eller permanent genhusning, og for nogle vil flytningen formentlig blive bestandig. Med de nyopførte og moderne Atriumhuse følger nemlig også en ny husleje.

- Vi skal til at lave nogle nye og flotte huse, men med dem følger også en ny husleje. Vi kan ikke leje ud til spotpris, for det hedder sig, at huslejen skal afspejle værdien af det lejede. Den kommer ikke til at stige markant fra den ene dag til den anden, men over flerårig indkøringsperiode kan visse beboere ende med at få en huslejestigning på 50 procent, og det er ikke sikkert, at de allesammen kan eller vil betale, siger Peter Hebroe.

Hvor et 5-værelses Atriumhus på 130 kvadratmeter i dag koster 8.568 kroner i månedlig husleje, vil prisen efter genopførslen stige til 12.728 kroner over en 11-årig periode, viser Alboas egne beregninger.

- Vi har en genhusningskonsulent på sagen, for det er klart, at der vil være visse beboere i Atrimhusene, der ikke vender tilbage efter renoveringen. Vi har dog gjort meget for at informere om den støtte, som man kan modtage, siger Peter Hebroe og understreger, at beboerdemokratiet i afdelingen har stemt for både velvidende og velinformeret om de varslede huslejestigninger.

En folkepensionist vil eksempelvis kunne nøjes med en stigning nærmere 1.500 kroner end 4.000 kroner efter at have modtaget boligstøtte.

Men Vejlby Vests beboere har stemt for udviklingsplanen med en pistol for panden, lød kritikken fra Enhedslistens Solveig Munk. Indstillingen strøg gennem byrådet med et fuldkomment flertal, men med Solveig Munks 'ja' fulgte også en sønderlemmende bredside.

-  Nu hvor Vejlby Vest har passeret de magiske tusind beboere og dermed er stigmatiseret af ghettolisten, kan man derved få finansieret nedrivning og genopbygning. Hvis altså beboerne accepterer diskursen med en opdeling af beboerne i A- og B-hold med særlige udlejningsregler og at den omgrænsende skov graves op og bebygges med ejerboliger, sagde Enhedslistens byrådsmedlem, inden hun knyttede en afsluttende kommentar:

-  Så kan de få renoveret og genopbygget deres huse, pistolen for panden.

Billedet af, at beboerne i Vejlby Vest er blevet tvangsfodret med udviklingsplanen som en anden foie gras-gås, kan Alboa-direktør Peter Hebroe bare ikke genkende.

- Vi har en afdelingsbestyrelse, der helt efter bogen har været kritisk fra start af, men de har også været forstående og samarbejdende, og jeg tror ikke, at beboerne, der har været involveret i projektet, kan genkende kritikken, siger Peter Hebroe.

- Virkeligheden er den, at vi har fundet en god løsning i samarbejde med kommunen, der sikrer den bedst mulige udvikling for området. Man kan snakke om A- og B-hold, men man kan også snakke om diversitet i beboersammensætningen, hvor beboere fra de almennyttige boliger kan løfte og styrke fællesskabet sammen med beboerne fra de private ejerboliger.

Her er to sætninger, som du ifølge direktøren for Alboa nødigt skulle ytre, når du sætter fod i fremtidens Vejlby Vest.

'Hov. Den bygning stinker langt væk af almennyttigt byggeri' eller 'Wow. Sikke et flot privatejet rækkehus".

For arkitekturen i de nye Atriumhuse skal også gå igen i de nye private boliger, fortæller Peter Hebroe.

- Ideelt set skal det gerne blive sådan, at du ikke kan kende forskel på de nye almene boliger og de nye private boliger, når du besøger udefra. Du skal ikke tænke i A-hold og i B-hold, men tænke: 'Her er nogle dejlige boliger. Punktum."

Nu hvor den sidste prik er sat for udviklingsplanen, starter samarbejdet mellem Aarhus Kommune og Alboa om en ny lokalplan for Nyringen og Næringen, men hvornår områdets skønhedskur er helt færdig, er endnu for tidligt at spå om.

Men Peter Hebroe håber og tror på, at første etape, nemlig nedrivningen og Atriumhusenes efterfølgende genopstandelse, finder sted mellem 2026 og 2028. Hvornår grundsalget falder i hak, kan man kun gisne om, men ifølge boligforeningens direktør er der allerede tre mulige købere, der ser positivt på at bygge ejerboliger i Vejlby Vest.

Sætter vi hånden spejdende til panden og skuer 10 år frem,  håber Peter Hebroe, at børnefamilier såvel som seniorer er flyttet dertil, mens områdets nye grundejerforening har slået rod.

- Jeg håber på, at vi til den tid har en velfungerende grundejerforening, der varetager alle de grønne områder og skaber liv i fælleshuset. Området vokser, men når byggearbejdet er ovre, er det vigtigste, at fællesskabet er vokset og styrket, siger Peter Hebroe og tilføjer:

- Børnene fra både de almene boliger og de private boliger bør få mulighed for at lege sammen på boldbanerne. Jeg er overbevist om, at denne plan kan have positive effekter på Vejlby Vest og bidrage til at reducere de udfordringer, området oplever i dag. Det er vigtigt, at alle føler sig velkomne og inkluderede uanset deres baggrund. Jeg tror på, at vi kan skabe et stærkt fællesskab, når vi har engagerede beboere fra alle dele af området.

Det kan i sig selv være en frustrerende og langsommelig oplevelse at køre på Lystrupvej i myldretiden, og for Henning Maagaard bliver der ofte hældt et ekstra skvæt malurt i bægeret, når han rammer rundkørslen ved Viengevej.

Nærmest dagligt må han pludseligt og hårdt stå på bremsen i sin bil, fordi hans medbilister stopper for de cyklister, som skal krydse vejen. Og ifølge ham skaber det uhensigtsmæssige og sommetider farlige situationer. Det fik ham for nylig til at lave et opslag på den lokale Facebookgruppe.

- Den dag, jeg skrev opslaget, oplevede jeg det to gange. Begge gange måtte jeg op at stå på bremsen, og den ene gang måtte bilisten bag mig køre ud i siden af vejen for at undgå at køre op i mig, siger Henning Maagaard.

Og ifølge ham er det ikke kun sikkerheden, der bliver påvirket af de hårde og pludselige opbremsninger. Også trafikafviklingen bliver både dårligere og langsommere, da de mange opbremsninger skaber kø og opstuvning af biler i rundkørslen og på vejene omkring den.

- Fordelen ved en rundkørsel er netop, at den afvikler trafikken godt, fordi der altid kan lukkes biler ind og ud. Men når der pludselig er en foran, der bremser, får det den modsatte effekt. Det kan stoppe kørslen hele vejen rundt, hvis man er rigtig heldig, siger Henning Maagaard.

I kommentarsporet på hans Facebook-opslag stemmer flere af hans medborgere i, men det fremgår også, at det altså ikke kun er bilisternes skyld. Flere oplever, at cyklisterne kører direkte ud foran dem for at krydse Lystrupvej og Viengevej.

Cykelstien er placeret et par meter fra selve rundkørslen, og tager man et kig på færdselsloven, er det cyklisterne, der har ubetinget vigepligt og skal holde tilbage for bilerne.

- Hvis jeg kører op i bagenden af en bil, som holder tilbage for en cyklist, der har ubetinget vigepligt, så er det ikke mig, der får bøden. Det er den bilist, som er bremset ned. Det svarer til, at vi kører på Grenåvej, og jeg pludselig bremser op, fordi der er en person, som ønsker at krydse vejen, siger Henning Maagaard, som har konsulteret en færdselsbetjent.

Han understreger, at han naturligvis forstår de bilister, der holder tilbage for at undgå at køre ind i de bløde trafikanter, og at han på ingen måde opfordrer til ikke at tage hensyn og køre ansvarligt.

- Jeg er helt med på, at vi ikke har påkørselsret, og jeg vil ikke i nærheden af, at vi skal til at køre ind i folk for at de kan lære, hvordan reglerne er. Hvis ikke der er trafik bag mig, har jeg ikke noget imod at bremse for en cyklist, men når der er biler bag en, skaber det uhensigtsmæssige situationer, at man bremser pludseligt op, siger Henning Maagaard.

Han efterspørger flere hajtænder eller andre tiltag, som tydeliggør for cyklisterne, at de har ubetinget vigepligt ved rundkørslen.

Måske Henning Maagaard får sit ønske opfyldt snart.

For Mette Dyrlund Sahlertz, der er ansvarlig for mobilitet i Aarhus Nord, får nu anlægsafdelingen i Teknik og Miljø til at undersøge, om det giver mening at lave flere hajtænder på hellerne eller ej.

Det er et mindre tiltag, der måske kan forhindre de tilspidsede situationer, men krydsende cyklister i rundkørslen slipper man ikke for foreløbigt.

- Cyklisterne er flyttet ud af selve rundkørslen, fordi det er mere farligt at have dem kørende inde i den. Alternativet til den nuværende løsning ville være at lede dem under vejen gennem en tunnel. Der vil jeg gerne lægge hovedet på blokken og sige, at det er umuligt, for jorden er blød i området, og jeg tror også, at man kommer i karambolage med fjernvarmerørene, siger Mette Dyrlund Sahlertz, der opfordrer Henning Maagaard og andre borgere til at lave en borgerhenvendelse eller bruge Borgertip-appen, når de støder på udfordringer som disse i trafikken.

For hidtil er Mette Dyrlund Sahlertz aldrig blevet tippet om, at der skulle opstå farlige situationer i rundkørslen ved Viengevej - men hun forstår godt frustrationen og ængstelsen over, at man som bilist skal være beredt på at stå hårdt på bremsen.

- Jeg mangler stadig at modtage tallene for antallet af ulykker i rundkørslen, men jeg kan sagtens se, hvordan der kan opstå farlige situationer i rundkørslen på Viengevej både i og udenfor spidsbelastningen. Der er kapacitetsudfordringer og trængsel på Lystrupvej, og når tålmodigheden er tyndslidt, og cyklisterne måske ikke overholder deres vigepligt, så er der grobund for disse situationer.

Det kommer til at koste knaster, men på den lidt længere (køre)bane er der også en løsning på vej; Én, der både vil knuse bilkøerne på Lystrupvej og forbedre trafikflowet, så behovet for at lave bratte opbremsninger i rundkørslen forsvinder.

Sammen med Vejdirektoratet er Teknik & Miljø nu i gang med at lave en plan, der skal komme trængselsproblemerne til livs på hele Lystrupvej. Planerne for fredeliggørelsen af Lystrupvej forventes færdige i 2024, og meget tyder på, at rundkørslen ved Viengevej skal bygges om til et signalanlæg for mellem 40-45 millioner kroner.

Når både bilister og cyklister først og fremmest skal forholde sig til rød, gul, grøn og kør, brems, stop, så burde de farlige situationer også svinde ind.

- Der er tanker om at bygge et signalanlæg, og det vil sikre cyklisterne på en helt anden måde. Deres ubetingede vigepligt forsvinder og de vil blive ledt anderledes sikkert igennem, så det vil helt sikkert gøre en forskel for dem og for fremkommeligheden, siger Mette Dyrlund Sahlertz.

Mette Skautrup, 60 år gammel, byrådsmedlem for Det Konservative Folkeparti, ansat ved Jobcenter Aarhus, bor i en almennyttig bolig i det nyudviklede kvarter ved Arresøvej. Mette Skautrup har to voksne børn.

Hvornår flyttede du til området og hvorfor?

- Vi flyttede først hertil i 1997 og slog os ned i Jellebakke-kvarteret på Rønbjergvej, men da min mand døde, og børnene var flyttet, blev huset for stort, så jeg forlod Vejlby i 2018.

- Sidenhen har jeg været en tur forbi Lystrup og Aarhus Ø, men det føltes ikke rigtigt, så nu er jeg kommet tilbage. Det føltes som om, at jeg vendte hjem, selvom området omkring Arresøvej er meget anderledes.

- Det er noget helt andet, men mit liv er også noget helt andet, nu hvor der kun er mig. Her er lidt rodet med byggeri og vejarbejde, men man kan nemt komme rundt, området er meget diverst med både unge, gamle og børnefamilier, og jeg tror, det bliver rigtig godt, når det nye kvarter får chancen for at udvikle sig i stedet for at være under udvikling.

Hvad er dit yndlingssted i lokalområdet?

- Jeg har to steder, som jeg virkelig værdsætter. Kirkegården ved Vejlby Kirke er fantastisk, og det er dejligt at sidde på en bænk og reflektere, men mit yndlingssted er Egå Engsø. Det er tæt på, og du kommer tæt på naturen og kan følge årets gang. Det gør, at der altid er noget nyt at se på.

- Jeg bruger disse steder til at reflektere over politik, men jeg tænker også over mit sted i livet. Gør jeg det rigtige, og laver jeg de ting, jeg gerne vil? - Det kan gå så stærkt, at man glemmer at stoppe op og tage sig en tænkepause, men jeg er nået frem til, at jeg er et god sted i mit liv. Jeg bor et dejligt sted og sætter pris på byrådsarbejdet.

Hvad er det bedste ved Vejlby Risskov?

- At det er et sted, hvor man bliver boende hele livet, og det skaber et særligt sammenhold og relationer på tværs af generationerne. Da jeg først flyttede hertil, var jeg til mange guldbryllupper, men deres børn er også flyttet tilbage hertil, og nu gør børnebørnene det også. Det skaber noget unikt sammenhold, og der er tilbud for hele livet.

Hvad bekymrer dig?

- At udviklingen kan gå for stærkt. Sammenholdet gør, at Vejlby Risskovs ånd står på et stærkt fundament, men der bygges mange boliger, og er udskiftningen stor, når man ikke at lære hinanden at kende. Netop relationerne er forudsætningen for, at man får lyst til at være her og være en del af fællesskabet.

Er der én lokal sag, du som byrådsmedlem vil kæmpe for, så Vejlby Risskov bliver et bedre sted at bo?

- Jeg vil gerne gøre mit for, at sammenhængskraften ikke forsvinder, så man kan blive her hele livet. Det kan lyde flyvsk, men helt konkret skal vi kigge på flyttekæderne ved eksempelvis at sørge for, at der er flere gode seniorboliger.

- Der skal være muligheden for, at seniorer kan flytte i en seniorbolig, når parcelhuset bliver for stort. På den måde kan børnefamilierne i rækkehusene eller lejlighederne også flytte over i de fritliggende villaer i stedet for at skulle flytte herfra i jagten på noget større.