De troede på Egå Marina, at en udvidelse af anlægget var sikkert på vej i havn.

For efter at være blevet bedt om at tage projektet tilbage til tegnebrættet, har marinaen skrumpet og tilpasset opgraderingen, men nu er også de nye planer stødt på grund.

Denne gang er det en overraskende melding fra Aarhus Kommune, der spænder ben for en udvidelse af marinaen.

”Byggeri’s vurdering er, at byggeriet skal holdes inden for de eksisterende byggefelter. De vurderer ikke, at der i byplanvedtægten er ramme for et ekstra byggefelt på jollepladsen, som I har skitseret,” lyder det i det nye svar, Egå Marina har fået fra kommunen.

Det kommer bag på bestyrelsesformand Jørgen Lokdam. For da han og marinaen i første omgang blev bedt om at tilrette projektet og gøre det mindre, var det med en begrundelse om, at der netop var byggefelter på havnen, som ikke var benyttet.

Og ifølge marinaen er det lige netop nord for jollehuset, at der er et uudnyttet byggefelt, som marinaen vil udnytte til en ny bådhal.

- Jeg er forundret over svaret, for vi har haft vores rådgiver nede i 10 forskellige lag af kommuneplaner, strandbyggelinjer, og hvad der nu ellers findes for området fra siden 1976, siger Jørgen Lokdam.

I den oprindelige udviklingsplan for Egå Marina var der udover en ny bådhal blandt andet planer om at grave ud til cirka 75 nye bådpladser i forlængelse af den nordlige del af havnebassinet.

Den store pakke ville kræve en ny lokalplan, men i foråret blev planerne smidt over bord, da marinaen fik besked på i første omgang at udnytte ”restrummelighed til havnerelaterede formål indenfor den gældende byplanvedtægt”.

Den besked tyggede marinaen på og kom i stedet frem til en komprimeret version af udvidelsen, hvor der skulle gøres plads til cirka 40 nye havnepladser.

Egå Marina mener, at der nord for det nuværende havnebassin er cirka 6.000 kvadratmeter, som indenfor de gældende rammer kan graves ud til havnepladser, hvis Aarhus Kommune vælger at give marinaen råderet over området.

Men også den del af forslaget har kommunen nu sagt nej til.

”Byggeri’s vurdering er, at der ikke er mulighed for at udgrave yderligere havnebassin uden nyt plangrundlag. Det er umiddelbart ikke er muligt at udvide havnearealet inden for byplanvedtægtens område, medmindre der tilvejebringes ny planlægning for området”, skriver kommunen til Egå Marina.

Der er altså heller ikke her enig om, hvilke muligheder Egå Marina har.

- Så er vi jo lidt tilbage til det, vi startede med, hvor vi ville have et tillæg til lokalplanen, som vi fik nej til. Så vi er nødt til at være enige om det saglige, og vi kommer ikke videre, så længe det her er vurderingen fra Byggeri, siger Jørgen Lokdam.

Med nej til det ene og nej til det andet er der også sagt nej til det, der for alvor kan true marinaens eksistens.

For med udsigt til stigning i havvandstanden, er der behov for løsninger, der kan holde vandet fra døren.

Den del indgår også i marinaens udvidelsesplaner, men her er udgravningen til nye bådpladser afgørende.

Tanken har hele tiden været, at den jord, der graves op, skal bruges til et nyt dige. Men får Egå Marina ikke lov til at grave jorden op, så bliver der ikke tale om et nyt dige.

- Vi vil udvikle havnen i stedet for at afvikle den, og derfor skal den klimasikres. Vi vil selv udføre og selv betale for at få området højvandssikret, men vi kommer ikke i mål, før det saglige er på plads, siger Jørgen Lokdam, som håber på et møde med Byggeri.

- Eller også skal vi bede en ekstern vismand, som har forstand på byplanvedtægter, om at fastslå, hvor grænserne er, for vi er nødt til at være enige om det saglige.

Christian Okkels, afdelingsleder i Plan og Byggeri for Planprocesser, kan ikke svare på, hvorfor kommunen har givet afslag, og hvor Aarhus Kommune i så fald mener, at der er uudnyttede byggefelter.

Han henviser til byggesagsbehandleren i sagen, som RisskovLIV afventer svar fra.

- Jeg sidder med den indledende dialog i forhold til det her, hvor vi snakker om planlægning, og det falder under planlov, som er et andet myndighedsområde, forklarer han.

- En del af det svar, de har fået fra os i forhold til planmyndigheden er, at vi har fået lavet en analyse af behovet for bådpladser, som viste, at med de udvidelser, der i forvejen er færdige syd for Aarhus, så er der ikke brug for flere bådpladser.

Det er endnu ikke lykkes avisen at finde frem til analysen, ligesom formand Jørgen Lokdam ikke kender noget til den.

Først trak kokkeparret Anders 'Kuk' Kristensen og Nicklas Friis Nielsen sig fra hjertebarnet og Michelin-bejleren Ghrelin på Aarhus Ø. Så røg deres sidste restaurant, Elfe på Nordre Strandvej i Risskov, til salg på restaurantsælgeren.dk. 

Og nu kan Århus Stiftstidende oplyse, at e restauranten officielt er gået konkurs.

Det bekræfter kurator Morten Moltke Nygaard fra Rödstenen Advokater.

- Elfe er i dag taget under konkursbehandling med mig som antaget kurator, skriver Morten Moltke Nygaard blandt andet i et mailsvar til Stiften, hvor han også forholder sig til salgsopslaget.

- Der er stor interesse herfor fra flere restauratører, da Risskov er et attraktivt område med købestærke kunder. Jeg har derfor en forventning om, at det snarest lykkedes at videresælge restauranten til en ny (udefrakommende) restauratør til glæde for kreditorer, ansatte og kunder i området.

Stiften har indtil videre forgæves forsøgt at indhente en kommentar fra kokkeparret bag. De resterende ejere, folkene bag 1927 Estate, har indvilliget i at stille op til et interview på bagkant af artiklen.

Elfe, der nu er sat til salg til en udbudspris på 1,2 millioner kroner, har dog kørt med stigende underskud siden åbningen i 2021.

I de to første regnskabsår for henholdsvis 2021/22 og 2022/23 lød underskuddet på lige omkring én enkelt millioner kroner før skat, mens man i 2023/24 tabte knap halvanden millioner kroner.

Og i dét regnskab, der blev offentliggjort i december måned, rejste selskabet selv spørgsmålstegn ved den fortsatte drift, fordi man have tabt egenkapitalen, der nu lød på et 2,7 millioner kroner stort hul i jorden.

For fuld fart og med blå blink kom Andreas Bjerregaard til verden i en ambulance midt på Nordre Strandvej for 34 år siden.

Den særlige tilknytning til stedet gør forventningerne desto større, da han fra 1. marts overtager lejemålet til en ny Home-butik på selvsamme strækning.

Butikken åbner i en nyopført ejendom på Nordre Strandvej 15A, og det bliver femte Home-butik under Andreas Bjerregaard, der i forvejen er indehaver af Home i Egå, Aarhus Nord, Lystrup og Hammel.

- Vi har mærket en større efterspørgsel efter vores service i Risskov. På trods af, at vi hidtil har siddet i Egå, og derfor ikke har været det oplagte valg, så har vi oplevet en vækst i markedsandel fra 8,3 til 15,7 procent i Risskov.

- Vi oplever, at mange kunder gerne vil have vores hjælp til at sælge boliger i området, og derfor giver det rigtig meget mening at være fysisk tilstede.

Alene sidste år har Andreas Bjerregaard solgt 52 boliger i Risskov mod omkring 30 boliger året før, og han forventer at den positive udvikling vil fortsætte.

Det er næppe gået nogens næse forbi, at Danmark de seneste år har oplevet mere ustadigt og vådt vejr.

Fortsætter prognoserne som hidtil bliver klimasikring det nye sort for boligkøbere, og det kan have betydning for de ejendomme, der ligger nær kysten.

Det er dog ikke noget, der indtil videre har haft betydning for ejendomsmægleren, som understreger, at man selvfølgelig følger med i, hvordan det udvikler sig.

- På nuværende tidspunkt har vi ikke oplevet store udfordringer. Vi har stadig mange købere, der efterspørger ejendomme nær vand og med havudsigt.

- Bekymringen er stigende hos købere, men vi oplever stadig en stor efterspørgsel efter de vandnære ejendomme. Vi er også overbevist om, at man politisk gør, hvad man kan, for at sikre mod oversvømmelse i Risskov.

Tror du risikoen for oversvømmelse kommer til at påvirke boligsalget i Risskov?

- Man skal forvente, at der vil ske ændringer i landskabet. Udsigt og nærhed til vandet vil fortsat være attraktivt for købere. Det er dog svært at forudsige, hvad der kommer til at ske fremover med fuldkommen sikkerhed.

Tror du fortsat, Risskov vil være et attraktivt boligområde de næste fem til ti år?

- Ja, det er jeg overbevist om. Risskov har så meget at byde på, og man gør rigtig meget for at udvikle området blandt andet på Nordre Strandvej. Risskov har skov, vand, bynærhed og gode skoler, så det vil fortsat være et populært sted at bo de næste mange år.

Hvilke passagerer i Risskov er de hårdest ramte, når det drejer sig om forsinkelser?

Generelt er Risskov ikke det område, der er hårdest ramt på forsinkelser i forhold til øvrige buslinjer, men helt fri går områdets beboere ikke, og særligt på enkelte linjer har passagerne måtte væbne sig med tålmodighed.

Hvor linjerne 1A og 6A tæller for mindre procentvise forsinkelser sammenlignet med områdets øvrige buslinjer, så ser det anderledes ud med for eksempel 17'eren, der går fra Studstrup mod Solbjerg. Bybussen havde sidste år en procentvis forsinkelse på 16,1.

Bybussen med størst forsinkelse i området er 12'eren med stop ved blandt andet Bellevuehallerne og Skolevangs Allé. Her var forsinkelsen på 20,8 procent i 2024.

Århus Stiftstidende har fået adgang til Midttrafiks statistik over forsinkelser på busserne. Af listen kan du se, hvordan det står til med netop din rute.

Der skyldes dog hverken ligegyldighed eller mangel på data, at busserne ofte er forsinkede. Snarere at køreplanlægning er en kompliceret opgave, forklarer Poul Masud, teamleder i køreplanlægning i Midttrafik.

Når en ny køreplan træder i kraft, så gælder den et helt år. Det betyder, at bussen kører på samme tidspunktet på alle ugens hverdage.

Den kører derfor efter samme plan om sommeren, som den har om vinteren, selv om der er stor forskel på trafikmængden. Den har også samme køreplan om mandagen, som den har om fredagen, hvor der ellers godt kan være stor forskel på trafikken på vejnettet.

- Og det gælder af en eller anden grund særligt i Aarhus. Der kan være utrolig stor forskel på, hvor lang tid det tager fra stop til stop på de forskellige dage, forklarer han.

Dels er der mængden af biler på vejene, som ofte er større om vinteren. Samtidig har busserne flere passagerer om vinteren, når en del cyklister sender den tohjulede på vinterferie.

Hos Midttrafik er man naturligvis glade for flere passagerer i busserne, men det betyder også, at hver gang bussen standser ved et stoppested, tager det lidt længere tid, fordi flere både skal ind og ud af busdørene.

En anden faktor som påvirker bussernes mulighed for at komme rettidigt frem, er vejarbejde, som mange læsere formentlig vil mene, vi har rigeligt af i Aarhus. I nogle tilfælde sender det ekstra biler ud på bussernes rute med køkørsel til følge, mens det i andre tilfælde sender bussen ud på en omkørsel.

- Alt det kan vi ikke tage højde for, når vi laver køreplanerne. Så det er en ekstrem svær opgave, siger Poul Masud.

Kan Midttrafik så ikke bare give busserne så meget ekstra køretid, at planen passer med de travleste tidspunkter? Nej, siger Poul Masud.

- Det ville betyde, at busserne, i de perioder hvor der ikke er brug for mere køretid, enten må køre ekstra langsomt for ikke at komme frem for tidligt. Eller også må de holde længere tid ved stoppestederne og vente. Og det bryder passagererne sig heller ikke om.

Hos Midttrafik gør man sit bedste og benytter sig af den stor mængde data, der dagligt samles ind.

- Hvis data viser, at der er brug for ekstra køretid på en rute, så justerer vi, siger Poul Masud. Fremover bliver det på nogle af buslinjerne en lille smule lettere at lave en robust køreplan. Region Midtjylland og Aarhus Kommune er i samarbejde i gang med at etablere flere delstrækninger med vognbaner forbeholdt busserne.

- På de strækninger får bussen samme fordel, som letbanen har - nemlig at den ikke hænger fast i bilkøerne, siger Poul Masud.

To nye spisesteder med menukort i hver deres boldgade med henholdsvis fransk-inspireret bagværk og dansk grillmad er på menuen i dagens nyhedsoverblik.