Her er en nyhed, som nok vil begejstre de bekymrede naboer, der gruede for byggeplanerne på Ådalsvej og Grenåvej, hvor Fit og Sund ligger.

En ny lokalplan skulle gøre det muligt for Tækker Group at opføre 12 rækkehuse i to plan inklusiv kælder på grunden, men nu ser det ud til, at planerne risikerer at gå i vasken.

Et flertal i Teknisk Udvalg har 15. januar valgt at afvise lokalplanen.

Det sker især på baggrund af en række kritikpunkter herunder risikoen for støjforurening, afstanden til naboerne og højden på projektet.

Men det spiller også ind, at sagen tog en special drejning, da det for få måneder siden kom frem, at projektet tjener som en plan B for Tækker Group i tilfælde af, at det eksisterende fitnesscenter skulle tabe pusten.

Fitnesscenteret har en 10-årig lejekontrakt, som gør, at Tækker Group ikke kan opsige lejemålet før tidligst i 2032, og derfor ville projektet ikke kunne realiseres endnu.

Sidstnævnte har skabt en del usikkerhed hos flere partier i Teknisk Udvalg.

- Med den historik, vi har på byggeområdet, så er det sandsynligt, at kravene på området kan se helt anderledes ud til den tid. Vi er bekymrede for, om man ville give tilladelse til noget, som ville komme og bide os i haserne om et årti, fortæller Jakob Søgaard Clausen, byrådsmedlem og medlem af Teknisk Udvalg for Danmarksdemokraterne.

Sagen har endnu ikke været for byrådet, men Jakob Søgaard Clausen har en klar forventning om, at lokalplanen også her vil blive stemt ned.

- Jeg er stensikker på, at det bliver afvist, for der er et stort politisk flertal i Teknisk Udvalg imod planen.

Også Steffen Wich (S), der er byrådsmedlem og medlem af Teknisk Udvalg, stemte imod planen.

Han vil ikke gå ind i snakken om, at projektet er en "plan B", men begrunder i stedet afslaget med en række andre forbehold.

- Overordnet set mener vi ikke, at projektet er skarpt nok lige nu. Dels overskrider projektets byggehøjde på 9,2 meter de tilladte 8,5. Det kunne vi nok have fundet en løsning på, men så var der også forbehold i forhold til bebyggelses-procenten og støjforurening.

- I bund og grund handler det for Socialdemokratiet om, at man siger ja til lokalplaner, der giver livskvalitet for borgerne i rigtig lang tid fremover. Det er vi sikre på, at man godt kan på lokationen, men det skal være med et andet projekt.

Af referatet fra mødet begrundede byrådsmedlem Metin Lindved Aydin fra Radikale Venstre sit afslag med at: "det fremlagte lokalplansforslag ikke bidrager med en boligkvalitet, der kan danne ramme om det gode liv for mennesker for så vidt angår støj samt arkitektonisk og funktionel kvalitet."

Partierne Socialdemokrati, Danmarksdemokraterne, Radikale Venstre, Enhedslisten og SF gav afslag til lokalplanen. Venstre tog forbehold.

Afgørelsen overrasker Jørn Tækker, der endnu ikke var gjort bekendt med afslaget på lokalplanen i Teknisk Udvalg, da avisen kontaktede ham.

Han tog dog meldingen med ophøjet ro.

- Vi har været i gang med det her projekt siden 2017, og det har undergået mange forskellige sagsbehandlere. Det har kompliceret det, og vi har brug for konkret at vide, hvad det er, man ikke er tilfreds med.

- For eksempel kunne jeg forstå på en af deltagerne ved mødet, at man ønskede et støjværn, men det har en tidligere sagsbehandler ikke ønsket. Derfor har vi i stedet lavet dobbeltfacader og russervinduer for at skærme mod støjen.

Selvom udmeldingen frustrerer Jørn Tækker, så ser han sig ikke slagen endnu.

- Vi tager ikke nødvendigvis et nej for et nej. Hvis Teknisk Udvalg har et ønske om, at det skal se anderledes ud, så må vi se på, om der er noget ved projektet, vi kan ændre. Men jeg mener ikke, at man kan bruge helt fra 2017 til 2025 på rådgiver-arbejde for så at skolde det i Teknisk Udvalg.

Når en fortovsflise knækker, eller når sneen lægger sig som en hvid dyne over asfalten, bliver det i fremtiden grundejerne på yderligere en række veje i Risskov, der får ansvaret for at gøre vej og fortov farbar.

Det bliver også grundejerne, der får regningen.

I offentliggørelsen af den nyeste pulje af kommunale veje, der står til at blive ændret til private fællesveje, er 18 veje fra 8240 med.

Det gælder blandt andet Tornagervej og Bakkegårdsvej.

Det er dog ikke sådan, at grundejerne på de pågældende veje allerede nu skal begynde at finde sneskovle og lappegrej til asfalten frem.

Der går mindst fire år, før vejen overdrages. I den periode skal forvaltningen kigge nærmere på vejene. Blandt andet skal den sikre sig, at den gennemkørende trafik på vejen ikke overstiger 50 procent.

Og er der intet, der taler imod at få prædikatet privat fællesvej, så vil de 18 veje om mindst fire år slutte sig til de øvrige cirka 6.000 private fællesveje, der er i Aarhus Kommune.

Beslutningen om at nedklassificere i alt cirka 900 offentlige veje i Aarhus Kommune blev truffet i 2017. Siden er beslutningen jævnligt blevet kritiseret, men trods de mange protester er projektet godt i gang.

De første veje er blevet overdraget til grundejere, og i 2023 kom de første Risskov-veje også med på listen. Dengang var der tale om 10 strækninger, og nu bliver der så lagt yderligere 18 i puljen, som altså kan ende med at blive private fællesveje.

Men det bliver med al sandsynlighed ikke de sidste veje i 8240, der ændrer karakter.

- Det er en løbende proces, og jeg kan ikke forestille mig, at der ikke kommer til at være flere veje, man vil kigge på i Risskov, siger Helle Daugaard Juul, der er jurist ved Teknik og Miljø i Aarhus Kommune.

10 veje i Risskov blev udpeget i slutningen af 2023, og nu er yderligere 18 strækninger føjet til listen over veje, som i fremtiden kan blive til private fællesveje.

Ifølge Aarhus Kommune er de sidste 8240-veje ikke valgt ud endnu, og dermed kan endnu flere husejere i fremtiden komme til at stå for snerydning og vedligeholdelse af asfalten.

Her får du svar på 10 spørgsmål om private fællesveje.

Behovet er stort ved Bellevuehallerne. Det samme er ambitionerne.

For mens det kniber med at få plads på halgulvet til alle, har bestyrelsen planer om mere end ’bare’ en udvidelse af idrætsdelen.

Da planen for udvidelsen af hallerne første gang blev præsenteret i 2021, var det som et nyt bydelshus med blandt andet borgerservice, en ny børnehave og så selvfølgelig en ny hal. Det skulle være et nyt mødested for Risskov.

Prisen lyder ifølge en oversigt fra Aarhus Kommune på 157 millioner kroner, og her mangler den erhvervsdrivende fond bag hallerne stadig at finde samtlige 157 millioner kroner.

Det gør den, selvom byrådet inden længe sender penge fra kommunens Anlægspulje til nye idræts- og fritidsfaciliteter i Aarhus. Her bliver Bellevuehallerne forbigået.

Det får dog ikke bestyrelsen til at ryste på hånden.

- Selvfølgelig havde vi håbet på støtte, men vi tager det stille og roligt. Vi er ikke nær så langt som nogle af de andre projekter, så vi kan leve med, at andre prioriteres over os i denne omgang, siger Peter Bredal, der er formand for Den Erhvervsdrivende Fond Bellevuehallerne.

Fonden havde søgt om 31,5 millioner kroner fra Anlægspuljen, der årligt deler et millionbeløb ud til århusianske foreninger.

Selvom projektet har været kendt i flere år, så er det stadig i en tidlig fase. Peter Bredal og resten af bestyrelsen håbet på, at det bliver mere konkret i den nærmeste fremtid.

- Jeg håber på, at vi om et par måneder er meget klogere på, hvordan det skal se ud, og at vi har et projekt, der er bæredygtigt økonomisk, som vi kan gå til kommunen med, og som vi kan inddrage vores nærmeste naboer i, siger han.

I har behov for en ny hal, så kan man forestille sig, at I kommer til at skrumpe projektet, så det bliver mere spiseligt økonomisk?

- Lige nu kigger vi på, hvor omfangsrigt det skal være, og her er vi klogere om et par måneder. Men vi håber stadig på et bydelshus, og vi håber på et sted, der kan samle Risskov ud over sporten, siger Peter Bredal.

Han regner med, at fonden kommer til at søge om anlægsmidler, næste gang puljen skal fordeles.

- Vi har ikke de timer, vi skal have i hallerne, og det ved kommunen også godt, så jeg er fortrøstningsfuld, siger han.

Mens der ikke var penge til Bellevuehallerne, kan VSK Aarhus i stedet se frem til at modtage et millionbeløb fra Anlægspuljen. Det kan du læse mere om her.

BYLIV: Nordbadet er den offentlige del af Den Permanente Badeanstalt, der blev indviet i maj 2024. Men allerede inden der er gået et år, er det mørke træværk blevet udsat for noget, der på afstand ligner groft hærværk.

I tre af omklædningsrummene er træbeklædningen nemlig slået ud, så der er opstået store huller i væggen.

Men i følge Frank Juul Nielsen, der er driftschef i Sport og fritid, er der ikke tale om hærværksmænd af kød og blod, men af vand og vind.

- Heldigvis er der ikke tale om hærværk. Det ser vildt ud, men det er simpelthen bølgerne, der har slået brædderne ud, forklarer han.

I sidste uge blæste det voldsomt i Aarhus Bugt.

- Bølgerne slår ind over broen, ind i omklædningsrummene, hvor de slår brædderne på bagvæggen af. Bagbeklædningen er lavet, så det kan ske, så man ikke smadrer hele væggen, siger Frank Juul Nielsen.

Brædderne er det svageste led.

- Hvis der ikke var et svagt led, ville bølgerne skubbe hele bagvæggen ud på stranden. Det er en erfaring, vi har fra en storm dengang, vi byggede badeanstalten, siger han.

Hvornår bliver væggen repareret?

- Jeg har meldt det ind til Aarhus Ejendomme. Det bliver, når de har tid til at tage sig af det, siger han.

Badeanstalten blev indviet af rådmand Rabih Azad-Ahmad (R), formand for Vikingeklubben Jomsborg, Bo Kræmer og Karin Salling den 24. maj 2024.

Udvidelsen har kostet 40 millioner kroner. Købmand Herman Sallings Fond og A.P. Møller Fonden har hver doneret 2,5 millioner kroner, mens Aarhus Kommune har givet tre millioner kroner.

Badeanstaltens udvidelse og en gennemgående restaurering førte den tilbage til dens oprindelige udseende, fra 1933 til midt i 1960’erne, hvor den blev ødelagt af en storm.

- I kraft af, at vi er 10.500 medlemmer, er det muligt at tilbagebetale det lån, der er ydet via kontingentindbetalingerne. Klubben har desuden selv haft en opsparing på syv millioner kroner til at skyde i projektet, sagde Bo Kræmer, formand for Vikingeklubben Jomsborg til indvielsen i maj.

Medlemmerne betaler 600 kroner om året i kontingent og har adgang til den lukkede del af badeanstalten, mens der er gratis adgang for alle i Nordbadet.