Størstedelen af Risskov Brynet var et hul i jorden, og Arresøvej husede industribygninger, der ikke ragede nævneværdigt op i luften.

Det var i 2017, inden byudviklingen for alvor skyllede ind over postnummeret, og det var dengang, at der ’kun’ boede 25.000 mennesker i 8240.

Nu er der ikke længere huller i brynet, og størstedelen af virksomhederne er væk fra området omkring Arresøvej, hvor boligbyggerier i flere etager har overtaget. Samtidig er massevis af lejligheder stablet oven på hinanden ved både Agerbæksvej, Vikærsvej og Vestre Strandallé.

Risskov har været spændt for byudviklingsvognen, og det kan tydeligt ses i tal fra Danmarks Statistik. Siden det skelsættende år 2017, hvor udviklerne for alvor gik ombord i pastoratet, er der kommet mere end 10.000 nye Risskov-borgere til.

På dette års første dag hed indbyggertallet 35.695, viser tallene fra Danmarks Statistik. Det svarer til en udvikling på 42 procent siden 2017. En udvikling som med længder overgår de øvrige postnumre i kommunen.

På andenpladsen i det regnskab ligger Solbjerg, som med en vækst på godt og vel 1.000 personer, har lagt 23 procent til indbyggertallet siden 2017. Aarhus C er vokset med 17 procent i samme periode.

Tilbage i 2017 var Risskov det femte største postnummer i kommunen målt på indbyggertal. Både Aarhus V og Viby havde flere hoveder end 8240, men begge områder er nu et stykke fra Risskov, som i dag kun er overgået af Aarhus C og Aarhus N.

Når mere end 10.000 nye er kommet til Risskov på mindre end 10 år, så har det ikke overraskende betydet, at alle aldersgrupper er blevet større. Men udviklingen i postnummeret koncentrerer sig særligt aldersgruppen fra 20 til 39 år.

Piller vi gruppen yderligere fra hinanden, viser tallene fra Danmarks Statistik, at der både i gruppen fra 25-29 år og fra 30-34 år er tale om mere end en fordobling.

Aldersgruppen fra 20-39 udgør i dag 38 procent af Risskovs samlede indbyggertal. I 2017 stod gruppen for 27 procent, viser opgørelsen fra Danmarks Statistisk.

Efter et par år, hvor byudviklingen i højere grad har været i dvale, er der igen begyndt at være gang i byggemaskinerne. Blandt andet på Latyursvej, hvor opførelsen af cirka 300 boliger forventes færdig i sidste halvdel af 2026.

Cirka det samme antal boliger forventes på Nordlandsvej og ved Agerbæksvej.

Og mens flere boliger er ved at blive bygget, bliver der brygget på nye lokalplaner, som kan bane vejen for yderligere projekter.

Lige nu ligger fire lokalplansager for 8240 på kommunens lokalplanportal. Det drejer sig om Vikærsvej, Mosevej, Vejlbjergvej og Vejlby Vest. Du kan her se et kort og få et overblik på områdets projekter, som RisskovLIV lavede ved årsskiftet. 

Også ved Arresøvej forventes der flere nye Risskov-borgere. Området har udviklet sig markant de seneste år, men der er stadig grunde, der ikke er bebygget syd for Arresøvej.

Aarhus Kommune forventer, at der her kan blive plads til yderligere cirka 1.330 borgere, hvis man følger den nuværende boligprognose og områdets eksisterende gennemsnit for antal personer i hver enkelt bolig.

Det skriver forvaltningen i et notat til Teknisk Udvalg.

Lystrupvej blev kaldt et trængselsmonster og et støjhelvede på byrådsmødet tidligere på ugen.

Manden bag ordene var Socialdemokratiets Steffen Wich, som ellers indledte sin tale med positive bemærkninger. De bemærkninger var dog knyttet til det, sagen egentlig handlede om.

For da byrådet skulle tage stilling til, om kommunen skulle sælge en grund ved Arresøvej og dermed give grønt lys til opførelsen af Holmsø Boligresorts nye boligkoncept, blev der lagt ud med ros til projektet, inden snakken hurtig bevægede sig videre til områdets trafikale udfordringer.

- Vi er glade for, at kommer et nyt projekt til Aarhus, og at vi får fokus på seniorboliger. Men helt ærlig, rådmand for Teknik og Miljø, hvor er den trafikale løsning for det her område? Det er aldrig blevet løst, lød det fra Steffen Wich, da byrådet var nået til sagen om Arresøvej.

Han nævnte Hedevej, som er blevet en gennemkørende vej for tung trafik, parkeringskaosset på Arresøvej og så altså Lystrupvej.

- Der bor mange fortvivlede borgere her, som hver uge tager fat i os. Jeg har ikke en sag, der fylder mere end det her. Er der noget på vej?

Flere af de øvrige partiers ordfører lagde sig i slipstrømmen på Socialdemokratiets indledende ord. Blandt andre Gert Bjerregaard (V).

- Vi er også bekymrede i forhold til trafikafvikling og i forhold til parkering, og vi er også afventende og ser, hvad rådmanden og forvaltningen stiller op i den her sag, sagde han på byrådsmødet.

Efter ganske klare opfordringer til at handle, tog rådmand Nicolaj Bang selv ordet.

- Jeg er grundlæggende enig. Vi skal have fundet en løsning på den trafikale udfordring, vi har. Den er stor, og den vokser. Det skulle man have gjort for længe siden. Vi har noget på vej, og jeg håber, at det kan være nok til at løse problemet, sagde rådmanden under byrådsdebatten.

Forvaltningen er ved at lægge de sidste hænder på den trafikplan for Lystrupvej, som inden for de næste måneder forventes at være klar til politisk behandling.

Forud for byrådsmødet blev et notat lavet til Teknisk Udvalg, og i det står blandt andet, at planen er klar til behandling ’medio 2025’.

Planen skulle ellers have været køreklar sidste år, men her blev den udskudt på grund af ’store forsinkelser i dataleverancer fra eksterne leverandører’.

Det var dog ikke kun rådmanden, der fik lov at høre for den trafikale situation. Henrik Arens (LA), der var enig i de trafikale bekymringer, sendte bolden tilbage til Steffen Wich og borgmesterpartiet.

- Det er jo et område, der er massivt udviklet, og med den svada, der kom fra Socialdemokratiets ordfører, kom jeg til at tænke på, om det var noget, der blev bygget i 2001, da man havde en meget kort afløser fra socialistisk styre til en Venstre-borgmester. Nej, det er det egentlig ikke, alt det her er bygget under socialdemokratisk ledelse, sagde Henrik Arens.

Der blev dog også plads til andet end trafikale bekymringer i løbet af det lille kvarter, det tog for byrådet at drøfte sagen.

For det, punktet på dagsorden egentlig handlede om, fik ros.

- Det er seniorboliger og et koncept, der er velafprøvet i den store verden. Man kan få et godt liv i et koncept med ligesindede, og det kan være med til, at mange seniorer, der bor i store parcelhuse, kan flytte fra de store parcelhuse, som kan blive opkøbt af børnefamilier, sagde Bünyamin Simsek (K).

Han lagde også vægt på, at seniorboliger trods de mange fællesfaciliteter som wellness, fitness og café, ikke udelukkende er for de rige.

Ifølge Holmsø Boligresorts egne opgørelser, så er beboersammensætningen i de to øvrige boligresorts i Herning og Silkeborg meget blandet. Prisen ligger cirka 2.000 kroner højere om måneden end en tilsvarende bolig, fortæller virksomheden selv.

Indstillingen om at sælge grunden blev vedtaget, dog uden opbakning fra Danmarksdemokraterne og Enhedslisten.

Mens det nybyggede boligområde omkring Arresøvej og Lystrupvej vokser og vokser, frygter en række af områdets beboere, at de trafikale udfordringer gør det samme.

Og det er ikke kun vejene blandt byggerierne i selve området, der giver panderynker. Også Lystrupvej og Grenåvej kan give anledning til bekymringer. Særligt for bløde trafikanter.

Derfor foreslår en læser af RisskovLIV, at området bliver udstyret med en sti under Grenåvej, så man trygt og sikkert kan komme fra det det store boligområde over på den anden side af den trafikerede indfaldsvej.

”Der bør indtænkes en tunnel for cykler og gående under Grenåvej fra Engbyen langs letbanetracéet. Det vil skabe en attraktiv forbindelse for bløde trafikanter til stranden og videre ad cykelruten langs vandet ind til midtbyen”, lyder anbefalingen fra læseren.

Det er ikke første gang, at den slags tanker bliver luftet. Byrådsmedlem Jakob Søgaard Clausen (DD) spurgte forvaltningen ind til muligheden sidste år i forbindelse med en større forespørgsel for hele området omkring Lystrupvej.

Dengang var det uden et konkret svar, da det skulle undersøges i forbindelse med den forkromede plan for trafikken på Lystrupvej, som forsat er undervejs.

Nu har byrådsmedlemmet igen bragt spørgsmålet til bordet i forbindelse med Teknisk Udvalgs behandling af salget af en af de resterende byggegrunde på Arresøvej. Det er den sag, der i sidste ende kan give mulighed for opførelsen af et helt nyt boligkoncept for seniorer.

Og der findes sådan set en sti under vejen. Stien har bare den svaghed i denne sammenhæng, at den ligger på den anden side af letbaneskinnerne, hvorfor den ikke er brugbar for Engbyens beboere.

”Trampestien ligger for det første på den forkerte side af letbanen, hvorfor brugere heraf vil kræve en sikker krydsning af banen,” lyder det blandt andet i svaret fra forvaltningen, som vurderer, at de kommende elevatortårne ved Torsøvej Station ikke er tilstrækkeligt for at gøre stien brugbar for Arresøvejs beboere.

Det vil i stedet være nødvendigt med en ”krydsning i den sydlige ende af stisystemet,” som forvaltningen skriver.

På den anden side af Grenåvej er der ligeledes behov for en ’sikker krydsning’ af letbanesporet for at sikre en farefri vej til Strandskolen, som er den distriktskolen for området omkring Lystrupvej.

Men den beskedne stis placering er ikke eneste udfordring.

”Derudover er der i de nye byudviklingsområder ved Tove Ditlevsens Gade ikke indarbejdet pladsmulighed til forlængelse af stianlægget. Derudover er fortovet under Grenåvej meget smalt, og der er ikke plads til en eventuel udvidelse, så cyklister kan anvende ruten, uden en større ombygning af brokonstruktionen.”

Forvaltningen slutter af med at konkludere, at en sti skal ligge på den østlige side af letbaneskinnerne, hvis den skal give værdi for Engbyen.

”En sådan underføring vil ligeledes kræve en større ombygning af eksisterende brokonstruktion samt et nyt stisystem syd for Grenåvej,” lyder det afsluttende i svaret fra Teknik og Miljø.

Med en salgspris på 1.850.000 kroner indtager den 110 kvadratmeter store bolig på hjørnet af Ådalsvej og Grenåvej pladsen som årets hidtil billigste handel, hvis man udelukkende ser på kvadratmeterpris.

15.677 kroner har hver enkelt kvadratmeter kostet, og det er under halvdelen af postnummerets gennemsnitlige kvadratmeterpris på villaer og rækkehuse.

Det hører naturligvis med til den fortælling, at der i Risskov af og til bliver solgt huse til beløb, som de fleste aldrig kommer i nærheden af at bruge på huskøb gennem et helt liv. Det trækker selvsagt den gennemsnitlige kvadratmeterpris op.

For eksempel er der på Stenkløvervej solgt en bolig for 14.600.000 kroner. Villaen er tæt på tre gange så stor som den på Ådalsvej. Her lyder kvadratmeterprisen på godt og vel 49.000 kroner.

Og det er ikke den eneste villa, der for nylig er blevet solgt til et tocifret millionbeløb. Her får du overblik over de seneste lokale handler.

Krogagre 25 – 5.498.000 kroner

Nørresøvej 16 – 3.750.000 kroner

Ådalsvej 32 – 1.850.000 kroner

Elmsager 15 – 4.845.000 kroner

Tornebakken 4 – 3.095.000 kroner

Kantorparken 16 – 1.490.000 kroner

Skodshøjen 77 – 4.255.000 kroner

Kantorparken 22 – 1.850.000 kroner

Stenkløvervej 4 – 14.600.000 kroner

Jættehøjen 68 – 4.195.000 kroner

Røllikevej 9 – 3.595.000 kroner

Syrenvej 1 – 8.000.000 kroner

Sejrs Allé 32 – 10.150.000 kroner

Prins Knuds Vej 5 – 10.900.000 kroner

Klydevej 4 – 7.700.000 kroner

Hørgårdsvej 35A – 6.800.000 kroner

Vestre Skovvej 11 – 9.875.000 kroner

Skejbygårdsvej 40 – 1.275.000 kroner

Strandbyvej 11 - 9.450.000 kroner

Åkrogs Strandvej 31A - 8.500.000 kroner