Selvom jorden i Gallo Gartneriets have er ganske almindelig, så kan den meget mere end at få blomster, frugt og grønt til at spire.

Den kan få mennesker til at gro.

Det er Anja Langelykke Andersen et godt eksempel på.

- Jeg blev henvist hertil, fordi jeg er kontanthjælpsmodtager. Så skal man jo ud i forskellige ting, og sådan noget som supermarkeder og kundeservice er jeg virkelig ikke god til. Det er angstprovokerende. Her er kundekontakten mere behagelig, og det er et langt mere fleksibelt sted, siger hun.

For et øjeblik har hun lagt sin lille skovl og ladt ukrudtet mellem blomsterbedene være ukrudt. I stedet har hun sat sig i skyggen under et af havens blommetræer for at fortælle.

I lidt mere end et år har hun brugt de fleste af ugens hverdage i Risskovs grønne oase langs letbanen.

- Det giver mig noget at stå op til, og man kan se, at det, man laver, har en effekt. Folk bliver glade for at købe nogle økologiske grøntsager, siger Anja Langelykke Andersen, der udover opgaverne i selve haven også er ansvarlig for at gøre Gallo Gartneriets butik klar hver morgen.

Der kommer cirka 40 personer i Gallo Gartneriet hver uge. De fleste er psykisk sårbare, nogle er gået ned med stress og andre med helt tredje grunde til at være her.

Fælles for alle er, at man arbejder det, man kan. Og uanset om man har luget ukrudt på en lille plet af havens matrikel, eller om man har slået græs i hele haven, så kan alle klappe sig selv på skuldrene.

For gartneriets butik ved vejen er netop blevet nomineret til Byens Bedste Specialbutik.

Nomineringen kom som en stor overraskelse, og stoltheden lyser også ud af gartneriets forperson Jette Nielsen og den daglige leder Henriette Hedegaard Jensen.

- Butikken er supervigtig. Hvis vi gjorde det uden den, ville det også være rart og velgørende, men det at tingene går videre i verden og til lokalmiljøet, det giver mening, som giver sindssygt meget til arbejdsindsatsen her, siger Henriette Hedegaard Jensen.

Og selvom det er rart at blive anerkendt for flotte blomsterbuketter og smagfulde grøntsager, så er det ikke afgørende, om butikken ender med stemplet som byens bedste.

- Det gør ikke noget, hvis vi ikke vinder, bare vi er med til at gøre noget godt. Og med nomineringen kommer der lys på det her sted og på Gallo Aktiviteternes metode, som handler om, at man kommer sig med psykisk sårbarhed på den måde, som giver mening på ens eget liv, siger Henriette Hedegaard Jensen.

Det var daværende overlæge ved Psykiatrisk Hospital i Risskov Johannes Nielsen, der i sin tid plantede det første frø og fik gartneriet til at spire.

Formålet var det samme, som det er i dag. De, der kommer i gartneriet, skal have noget meningsfuldt at lave og noget at stå op til.

Det har de haft i 35 år nu, og gartneriet har gennem årene været med til at hjælp mange tilbage på højkant.

- Det er en kæmpe succes, når nogen kommer videre herfra. Vi har haft en, der har været nede med angst og depression, men som nu er i stand til at være på højskole. Det er fantastisk at se, for der sker virkelig noget med folk, siger forperson for bestyrelsen Jette Nielsen.

Hun har selv været en del af stedet i 25 år, og selvom hun kan fortælle stribevis af historier med lykkelige slutninger, så har gartneriet ad flere omgange haft kniven for struben.

I 2004 fandt det grønne åndehul vej til Stiftens forside. Her kunne man læse, at oasen måtte sige farvel på grund af moderniseringen af Grenåbanen.

Sådan gik det heldigvis ikke. Der blev samlet 600 underskrifter sammen, og oasen fik lov at leve videre. Det gjorde den også, da der i 2023 var planer om at forvandle haven til parkeringsplads.

- Når der har været kriser, har det været lange processer, hvor vi ikke vidste noget. Men man kan jo altid dyrke en have, så hver gang har vi kørt videre og startet en ny sæson, og så har det jo vist sig, at vi har fået lov til at blive, siger Jette Nielsen.

Gartneriet fejrer 35-års jubilæum den 24. august, hvor der blandt andet vil være kaffe, bobler og koncert med strygerorkester Ensemble Hermes.

I havens ene hjørne er 29-årige Frederik i gang med at save. Han været tilknyttet gartneriet i to år, og han plejer at tage sig af handyman-opgaverne, siger han

- Jeg er førtidspensionist, fordi jeg har autisme, så jeg har ikke været i stand til at arbejde fuldtid med de rammer, der normalt er. Jeg har prøvet både uddannelse og forskellige arbejdspladser, men der har været for meget stress. Her når man det, man når, og med de rammer, så kan jeg godt. Jeg skal snart til at være hernede alle ugens hverdage.

Et andet sted i haven har Ulla tømt sin kaffekop. Hun har tidligere været indlagt på psykiatrisk hospital i Risskov, og hun er kommet i gartneriet i 20 år.

- Det at arbejde med alt det grønne og arbejde med hænderne i jorden, det er beroligende, siger hun.

Ifølge leder Henriette Hedegaard Jensen findes der mange flere som Ulla, Frederik og Anja, der kunne have brug for en tilknytning til gartneriet, men som der ikke er plads til.

- Vi må desværre sige nej til nye interesserede, siger hun.

Men skal der gøres plads til flere, kræver det opbakning udefra. Mere end stedet allerede får.

For få år siden havde Gallo Gartneriet en deltidsleder og fem ansatte i skånejobs. I dag er Henriette Hedegaard Jensen ansat på fuldtid, ni er i skånejob og tre er i fleksjob. Og så er der alle dem, der ellers kommer i haven.

Udviklingen har været tydelig, og netop derfor mener Jette Nielsen og Henriette Hedegaard Jensen, at det ville være en god investering for kommunen, hvis den fandt økonomi til, at der kunne ansætte en fuldtidsansat mere.

Det er kommunen, der ejer jorden, og den fungerer som en samarbejdspartner, men den betaler ikke lønnen til gartneriets leder.

- Jeg kunne godt tænke mig kontinuerlighed i to lønninger, for vi kunne være endnu flere, hvis vi også havde et eftermiddagshold, siger Henriette Hedegaard Jensen, som også håber på endnu flere samarbejdspartnere blandt firmaer og fonde.

Med det er visionen for fremtiden på plads. På den kortere bane skal stedets bygninger opgraderes. Til det har Gallo Gartneriet fået godt en million kroner fra Tømmerhandel Vilhelm Bangs Fond.

- Det var noget, vi næsten ikke turde drømme om, så det er vi i gang med at håndtere nu, siger Jette Nielsen.

Uanset hvordan det ender med nye bygninger, så forbliver jorden den samme.

Også selvom den er ganske almindelig.

Strandskolen vokser og vokser, og der er ikke noget, der tyder på, at udviklingen stopper lige foreløbig.

Faktisk peger den nyeste skoleprognose nærmere i retning af, at udviklingen bliver endnu mere markant i de kommende år, end det ellers tidligere har været spået.

I kommunens nyeste forudsigelse står Strandskolen til at have 961 elever i 2029. Det er 100 elever flere end det antal, sidste års prognose spåede for 2029.

Holder spådommen stik, vil Strandskolen samtidig krydse 1.000 elever i 2030, viser tallene fra Aarhus Kommune, som udelukkende fokuserer på elevtallet for folkeskolernes almene klasser.

Det vil betyde, at skolen vokser med otte klasser, og det har de næppe plads til på Strandskolen, som skolen står lige nu. Derfor kan en udvidelse meget vel blive nødvendig.

- Vi har brug for både klasselokaler og faglokaler på sigt, og jeg er i dialog med forvaltningen, for vi er nødt til at kigge mere langsigtet og få lagt en plan, siger skoleleder Kristine Ravn Fogemann.

Hun fortæller, at kabalen går op til det kommende skoleår, men at det bliver nødvendigt at tage SFO-lokaler i brug som klasselokaler. Men den løsning dækker ikke pladsbehovet ret meget længere end til det kommende skoleår.

- Vi undersøger mulighederne for at lave en god plan for alle, og jeg er optimistisk i forhold til at finde nogle gode løsninger. Vi har tidligere lavet en udbygning af klasselokaler på skolen, og hvis man går med en lignende løsning, så tænker jeg ikke, at det vil kræve det helt store indgreb, men det skal der naturligvis professionelle fagfolk til, siger Kristine Ravn Fogemann, som peger på, at det især er byudviklingen omkring Lystrupvej, der betyder flere skolebørn i Strandskolens distrikt.

Ifølge en vurdering af skolernes pladsbehov frem imod 2034 vil Strandskolen om 10 år være 14 undervisningslokaler i underskud. Det gør skolen til den af alle kommunens skoler med det største udbygningsbehov ifølge prognosen.

På Ellevangskolen peger pilen i samme retning som hos kollegaerne fra Strandskolen. Dette års skoleprognose sender knap 100 elever flere til Ellevangskolen i 2029, end det var tilfældet med spådommen for et år siden. Får den nye prognose ret i sin vurdering, vil Ellevangskolen i 2030 tælle 889 elever i almene klasser.

Skoleleder Solveig Klyvø mener, at udviklingen er et udtryk for et stort stykke arbejde i distriktet.

- Jeg vil tilskrive tallene vores gode samarbejde her i distriktet mellem daginstitutioner og skolen om at lave nogle gode overgange. Vi har et stort fokus på at være synlige og tydelige omkring vores værdier og hverdag, siger hun.

Men ligesom det er tilfældet på Strandskolen, så er den positive tilgang af elever også en udfordring, fortæller skolelederen.

- Vi har mange kvadratmeter og nogle store klasserum, men vi mangler undervisningslokaler. Vi er hele tiden ude i kreative løsninger, hvor vi kigger på, om vi kan inddrage et rum eller sætte en væg op.

Udfordringerne er allerede præsenteret for Aarhus Ejendomme, som også har været inviteret forbi skolen for at se på kapaciteten.

Solveig Klyvø forestiller sig dog ikke, at Ellevangskolen står foran en udvidelse lige foreløbig. Hun peger i stedet på en anden løsning.

I dag har Ellevangskolen både modtagelsesklasser, specialklasser og elitesportsklasser. Alt sammen noget, der er med til at presse kapaciteten yderligere.

- Hvis vi bliver ved med at vokse, skal vi enten bygge til eller have færre specialklasser eller modtagelsesklasser, siger Solveig Klyvø.

Skulle det blive virkelighed, vil det ifølge skolelederen være et tab for Ellevangskolen.

- Det vil være ærgerligt, hvis vi i fremtiden ikke længere kan være vært for specialklasser eller modtagelsesklasser, for det er en kvalitet, at børn kommer med forskellige baggrunde og forskellige forudsætninger. Det giver en god skole og udvikler menneskers mangfoldighed og tolerance for verden, så det er en stor værdi, at vi har det, siger hun.

Skolen står til at mangle tre undervisningslokaler i 2034 ifølge opgørelsen fra Aarhus Kommune.

Mens der er snak og forskellige bud på løsninger på Strandskolen og Ellevangskolen, så er udvidelsesprocessen godt i gang på Risskov Skole. Det ændrer den nye skoleprognose ikke på.

Der er da heller ikke tale om nogen stor forandring i spådommen i forhold til sidste års prognose.

Får den nye vurdering ret, så krydser Risskov Skole 1.000 elever i 2026, hvor skolen vil have 1.010 elever i de almene klasser.

Hvis du vil læse mere om udvidelsen af Risskov Skole, kan du klikke her.

Regnvejret bliver kraftigere, og der kommer mere af det.

Sådan lød spådommen senest fra DMI, og derfor er Aarhus Kommune ved at sætte sejl ind på klimasikring af blandt andet Risskov.

Her kan området ved Hede Enge komme i spil som en form for parkeringsplads for vand for at undgå et alt for stort pres på Egåen. Det har området sådan set været længe, for allerede i budgetforliget for 2022 blev det besluttet, at en ny engsø skulle aflaste Egå Engsø og ”tilbageholde vandet under de helt store regnskyl, som truer de nærliggende boligområder,” som det hed i aftalen.

Det blev samtidig besluttet, at forvaltningen skulle afklare finansieringsmulighederne.

Siden har RisskovLIV beskrevet, at ideen om en decideret søstersø så ud til at være parkeret, og at der i stedet kunne blive tale om en fætter med andre kvaliteter.

Området er dog stadig et bud på en del af løsningen, når vandet skal holdes fra døren.

Det forklarer Teknik og Miljø i et svar på spørgsmål fra SF’s Liv Gro Jensen, der er næstforperson for Teknisk Udvalg.

”De foreløbige resultater peger på, at det på sigt kan blive muligt midlertidigt at parkere vand på Hede Enge som led i håndteringen af de forventede øgede nedbørsmængder,” skriver forvaltningen med henvisning den store forundersøgelse af hele området omkring Egå, Vejlby Fed og Risskov.

Forvaltningen skriver samtidig, at der ikke er planlagt et konkret projekt om en ny engsø.

Forundersøgelsen forventes at være ’afsluttet og afrapporteret’ efter sommerferien, og uanset om det bliver med et projekt ved Hede Enge, så vil SF se på mulighederne for at lave noget i området, der om ikke andet sikre naturoplevelser.

- Jeg har svært ved at forestille mig, at der ikke er et behov, men det må vi se, når undersøgelserne er lavet. Måske er der ikke behov for en engsø, men så for noget andet, og der er potentiale for store naturkvaliteter, og det vil vi afsøge uanset hvad.

- Vi skeler både til naturværdierne, til det rekreative og til klimatilpasning, så vi vil følge op på det her, og det synes jeg også, at vi skylder den intention, der var i det store naturforlig, som budgetforliget dengang sådan set var, siger Liv Gro Jensen.

Teknik og Miljø runder svaret til Liv Gro Jensen af med at skrive, at der ikke er foretaget nogen vurdering endnu af den økonomiske del, da ’projektet fortsat er i undersøgelsesfase’.

Selvom en pris på 14 millioner kroner ikke er usædvanligt for en villa i 8240, så plejer hushandler i den størrelsesorden alligevel at kunne løbe med opmærksomheden, når RisskovLIV hver måned samler et overblik over den seneste aktivitet på det lokale boligmarked.

I dette tilfælde bliver det dog ikke til mere end det, du lige har læst, for det er en anden villa, som kun lige er kommet på markedet, der stjæler rampelyset.

Den koster nemlig det dobbelte af den før omtalte villa, som for nylig er blevet solgt på Skolevangs Allé.

For enden af Themsvej ligger en 275 kvadratmeter stor ’drømmevilla’, som mægleren fra Nybolig Risskov kalder herligheden.

Der er tale om en 90 år gammel sag, som for 10 år siden blev totalrenoveret, har en stor kælder og naturligvis direkte udsigt til bugten.

Mens til salg-skiltet altså fortsat står ved Themsvej 47, så er der klistret mærkater med ’solgt’ på en række andre 8240-boliger for nylig.

På listen er der både lejligheder til under to millioner og to tocifrede millionvillaer.

Få overblikket her:

Tulipanvej 21 – 7.150.000 kroner

Skejbygårdsvej 60 – 1.798.800 kroner

Resedavej 30 – 4.000.000 kroner

Alsvej 32 – 5.300.000 kroner

Skejbygårdsvej 36 – 1.925.000 kroner

Korshøjen 37 - 4.900.000 kroner

Møller Meyers Vej 6 - 7.548.000 kroner

Rolighedsvej 19 – 4.125.000 kroner

Skejbygårdsvej 62 – 1.275.000 kroner

Avnbølvej 7 – 4.995.000 kroner

Hedevej 37 – 3.400.000 kroner

Kantorparken 61 – 1.950.000 kroner

Højtoftevej 14 – 3.771.200 kroner

Borresøvej 29 – 3.400.000 kroner

Blåmunkevej 16 – 7.749.000 kroner

Rylevej 8 – 9.498.000 kroner

Skolevangs Allé 9 – 10.812.500 kroner

Kantorvænget 9 – 1.975.000 kroner

Kantorparken 22 – 2.800.000 kroner

Merianvej 36 – 8.775.000 kroner

Skolevangs Allé 68 – 14.250.000 kroner

Skelbækvej 1 – 5.000.000 kroner

ㅤㅤㅤㅤㅤㅤㅤㅤㅤㅤ