Da jeg var yngre, spadserede min bror og jeg af og til rundt i boligkvarterer og bedømte huse ud fra den forholdsvis simple vurdering: Er det flot? Og er det dyrt?

Langt mere kyndigt og professionelt foregår det heldigvis, når restaureringsarkitekterne Johanne Kirketerp og Asger S. Poulsen vurderer og udpeger bevaringsværdige huse i Aarhus Kommune.

Projektet er udløst af budgetforliget 2022, hvor Aarhus Byråd besluttede, at alle bygninger opført før 1970 skal vurderes.

Nu er turen kommet til 8240. Et område, man prioriterer, fordi det går stærkt med udviklingen. Her skal kommunens udsendte vurdere i alt 5000 huse.

Onsdagens inspektion starter på Blåkærvej - en stikvej til Fornæsvej præget af dobbelthuse fra 1950'erne. Her var de to restaureringseksperter ledsaget af projektleder Cecilie Julie Nielsen og rådmand i Teknik og Miljø, Nicolaj Bang (K).

- Formålet med at vurdere bevaringsværdige huse er at skabe opmærksomhed omkring den kvalitet, huset har og den arkitektoniske helhed, det tilføjer i kvarteret, forklarer Johanne Kirketerp.

Det er kun det udvendige af huset, der vurderes. Det sker ud fra en såkaldt SAVE-metode, et nationalt redskab anbefalet af Slots- og Kulturstyrelsen. Her bliver en bygning bedømt ud fra fire parametre: Arkitektonisk værdi, kulturhistorisk værdi, miljømæssig værdig og originalitet.

Hver parameter får en værdi, hvorefter eksperterne ud fra et fagligt grundlag giver en samlet bevaringsværdi fra 1-9, hvor 1 er højeste værdi. 1-4 er de huse, der bliver udpeget i kommuneplanen.

Hvad husene på Blåkærvej ender på, vender vi tilbage til.

- Hvis vi for eksempel ser på det arkitektoniske udtryk, er det her et typisk 50'er hus med stor forkærlighed for den danske håndværker-tradition. Huset består af gulsten med saddeltag og tidstypiske hvide, taktfaste spærender, forklarer Johanne Kirketerp, mens hun gestikulerer ivrigt.

Hun er ikke alene om sin begejstring.

Undervejs i vurderingsprocessen fulgte to nysgerrige beboere på vejen med i forløbet. Gitte og Anna bor i henholdsvis nr. 5 og 3, og de er begejstrede for kommunens projekt.

- Jeg er lige flyttet hertil fra Lyngby-Taarbæk. Grunden til, at vi turde købe her, er, at folk ikke er så villige til at rive ned, som de er i Lyngby-Taarbæk. Jeg synes, det er trist, når ældre villaer bliver revet ned, fordi folk ikke kan nøjes med et mindre antal kvadratmeter, fortæller Gitte.

Men har det en betydning, når et hus bedømmes bevaringsværdigt?

Både ja og nej.

I Danmark har vi privat ejendomsret, derfor kan kommunen ikke forbyde folk at rive deres huse ned eller bygge om, så længe man overholder plan- og byggelovgivningen.

Undtagelsesvist kan kommunen dog jf. Planloven § 14 nedlægge forbud mod nedrivning af en ejendom - en beføjelse, man for eksempel brugte ved Irisvej 6 i Viby i 2022.

- Men det er omkostningsfuldt og indgribende i den private ejendomsret, tilføjer rådmand Nicolaj Bang.

- Bevaringsværdier giver ikke kommunen direkte juridisk grundlag, men de hjælper til at identificere bygninger og områder af særlig interesse, som vi bør være opmærksomme på i Aarhus Kommune. Baseret på det arbejde kan vi overveje at udarbejde bevarende lokalplaner på sigt, forklarer rådmanden.

Han har et klart indtryk af, at det rykker noget i folks bevidsthed, når de bliver opmærksomme på, at de bor i et bevaringsværdigt hus.

- Jeg har faktisk lige fået en henvendelse fra Historiske Huse, som sagde, at havde man spurgt dem for fem år siden, var Aarhus skrækeksemplet på gamle huse, der blev revet ned i flæng. Men nu bruger de os som eksempel på, hvad man kan gøre for at forhindre den udvikling.

Tilbage på Blåkærvej er restaureringsarkitekterne klar med en foreløbig bedømmelse.

Den samlede værdi ender indtil videre på fire, hvilket betyder at husene altså vurderes bevaringsværdige. Her er der blandt andet lagt vægt på, at husene indgår i en stærk miljø- og kulturhistorisk sammenhæng med tidstypiske detaljer.

Vurderingen glæder husejerne Gitte og Anna, som ser frem til en lokalplan, der forhåbentlig vil fremme bevarelsen af oprindelige huse.

- Vi faldt for området af flere årsager. Den arkitektoniske ensartetheden med dobbelthusene giver en æstetisk ro. Og så er der selvfølgelig beliggenheden tæt på vand og grønne områder, men i et fredeligt kvarter uden støj og med gode naboer, fortæller Anna, der har boet i huset i næsten 40 år.

Gitte nikker samtykkende.

- Jeg er glad for vurderingen, for jeg håbede jo på, at der var nogle, der mente, at husene var bevaringsværdige.

Det kommende stykke tid skal adskillige huse i Vejlby vurderes.

1, 2, 20...30 biler holdt onsdag eftermiddag sidste uge parkeret på Nordlandsvej i Vejlby Risskov.

Her har de holdt siden midten af februar til stor frustration for bilister og busser, der skal passere vejen i begge retninger.

Bilerne optager nemlig hele den ene vognbane og skaber samtidig dårlige oversigtsforhold for de biler, der skal ud af sidevejene Torsøvej og Tove Ditlevsens Gade, og som derfor må køre over fortov og cykelsti og dernæst helt frem i den modsatte vejbane for at orientere sig.

Lyder det uholdbart?

Det mener i hvert fald adskillige af områdets beboere - både dem i nybyggeriet og i villakvarteret overfor.

Faktisk er problemet så stort, at en række beboere i nybyggeriet oplever, at en borger dagligt trykker hornet i bund, når han passerer rækken af biler. På Facebook forklarer han sin handling  med, at det er farligt med alle de parkerede biler på stedet. Beboerne har også hørt om episoder med ridser i lakken på de holdende biler og sedler med gaffatape, der ødelægger lakken.

Lad os starte med et overblik over situationen, for hvorfor holder bilerne pludselig på vejen?

Indtil 12. februar havde beboerne i de nybyggede lejligheder mulighed for at parkere på en større grusplads bag ejendommen på Tove Ditlevsens Gade. En mulighed, mange beboere benyttede sig af, da kapaciteten i parkeringskælderen ikke er tilstrækkelig og ventelisten er lang, ifølge beboerne.

Fra den ene dag til den anden blev den mulighed dog fjernet, fordi kommunen ifølge ejendomsselskabet W8 Nordland har udstedt påbud om, at der ikke længere må parkeres på gruspladsen.

Groft sagt er lejerne i nybyggeriet derfor bundet på hænder og fødder, når det kommer til parkeringsmuligheder. Og desperationen mærker man tydeligt hos beboerne.

- Jeg er desperat hver dag, når jeg skal finde en plads. Det er et spørgsmål om tid, før jeg flytter, for jeg synes jo ikke, det er fedt at holde på vejen, siger en kvindelig beboer, der ønsker at være anonym på grund af den anspændte situation, men RisskovLIV er bekendt med hendes identitet.

Den kvindelige beboer har boet i lejlighedskomplekset i tre år med sin kæreste, og er en af dem, der er nødsaget til at holde på vejen.

Hun er ikke den eneste, der er frustreret over situationen.

På den lokale Facebook for Vejlby (Ellevang/Jellebakkekvarteret) har situationen fået sindene i kog blandt områdets beboere. Én beboer skriver åbent, at han dytter hver gang, han kører forbi vejen til stor gene for beboerne i nybyggeriet, hvoraf flere har altan og have ud til vejen.

RisskovLIV har desuden fået aktindsigt i fem henvendelser fra borgere til Mobilitet under Teknik og Miljø, som gør opmærksom på problemet med de parkerede biler. I en mail fra 16. februar skriver en borger eksempelvis til kommunen:

"Det er en ret farlig praksis da der er ikke god plads for de kørende biler at komme udenom disse biler. Man er bange for at der kan nemt komme til at ske et uheld."

I alle fem henvendelser kræver borgerne parkeringsforbud på strækningen. Spørgsmålet er så bare, hvad beboerne i nybyggeriet skal gøre, hvis de ikke må parkere på vejen?

I Vejlby Fællesråd er formand for bestyrelsen Niels Eisum opmærksom på situationen, og han forstår godt frustrationen.

- Nordlandsvej er oprindeligt tiltænkt som facadeløs vej, hvor husene ikke har adgang direkte til vejen. Det er ikke lavet som en vej, hvor der skal holde biler.

Formanden fortæller, at man i fællesrådets bestyrelse netop har haft et møde med Mobilitetsafdelingen i Aarhus Kommune, hvor man gjorde opmærksom på de trafikale problemer i Vejlby.

- De vidste ikke noget om problemet på vejen i kommunen, men det er selvfølgelig også ret nyt. Nu har vi orienteret dem om det, men erfaringsmæssigt går det ikke hurtigt, og Mobilitet har meget travlt i øjeblikket, siger han.

Det store spørgsmål er, hvem der har ansvaret - og endnu vigtigere: Hvad er løsningen?

Det er selskabet W8 Nordland, der ejer boligerne. Altså har selskabet ikke indflydelse på grusplads-grunden, som ejes af 1927 Estate.

RisskovLIV har fået indsigt i en fælles besked fra W8 Nordland til lejerne. Ifølge beskeden var selskabet ikke på forhånd informeret om påbuddet om at stoppe parkering på grunden.

Hos selskabet har man ingen kommentarer til sagen.

RisskovLIV har rakt ud til kommunen. Her fik man først svar fra Parkering, der dog ikke umiddelbart har indflydelse på sagen.

Projektleder i Mobilitet, Mette Dyrlund Sahlertz, skriver blandt andet i en mail til RisskovLIV:

Jeg kan se, at vejen er en privat fællesvej, så det er desværre ikke en af de offentlige veje. Så jeg tænker, du må forfølge sagen ved ejeren af gruspladsen og alternativt ved Byggeri i Teknik og Miljø.

Der er rigtig nok kommet nogle borgerhenvendelser omkring parkerede biler på Nordlandsvej. Forholdene derude vil i den kommende tid skulle undersøges nærmere, og det skal vurderes, hvorvidt de parkerede biler giver anledning til en uhensigtsmæssig trafiksituation.

RisskovLIV har henvendt sig til Byggeri, som svarer, at de ikke umiddelbart er bekendt med et påbud på grunden. I en mail skriver en sagsbehandler fra afdelingen:

Byggeri har i december 2024 udstedt byggetilladelse for grundende Tove Ditlevsens Gade 61 og 63. Vi har i byggesagerne ikke udsendt nogle påbud, og vi er heller ikke bekendte med at andre afdelinger skulle have gjort dette.

På RisskovLIV følger vi sagen og vender tilbage, når der er nyt.

"Det er næsten for let."

Sådan formulerede en af færdselsvagterne sig, da de dirigerede trafikken til søndagens superligakamp, hvor AGF dominerede AaB med stillingen 4-0.

Med 8.5000 tilskuere valfartende til Ceres Park Vejlby i bil, bus, på cykel eller gåben havde mange nok forventet et værre kaos. Læg så oveni, at Springcenteret holdt arrangement med knap 250 inviterede, der var fodboldkamp på kunstgræsbanerne og travlt på tennisbannerne.

Men kaosset udeblev - både før og efter kampen.

Der var flere årsager til succesen. For det første var bemandingen denne gang langt bedre end ved testkampen 8. februar, hvor cirka 6000 tilskuere kom for at se kampen.

Samtidig havde AGF og kommunen gjort sig relevante erfaringer fra testkampen, som de i den grad fulgte op på ved superligakampen.

En af færdselsvagterne, Kim, fortalte, at han ved testkampen var blevet syg, og derfor havde der manglet bemanding på Vikærsvej ved indgangen til Hvidkildevej, hvor der sidste gang opstod et trafikalt kaos.

Helt anderledes så det ud søndag 23. februar.

Tre trafikvagter - to mænd og en kvinde - svingede ivrigt trafikstavene og råbte an, hver gang en bilist lagde an til at svinge ned ad Hvidkildevej.

- Brugere af idrætsfaciliteterne som Springhallen, tennisbanen og plejehjemmets beboere må gerne køre ind. Alle andre bliver afvist, og vi har været nødt til at afvise en hel del tilskuere, som vil ind. Samtidig har politiet været massivt til stede og uddelt bøder, fortalte Brian Poulsen, færdselsvagt og leder af trafikofficials.

- Hvis du skal notere noget, så må du godt opfordre fans til, at de fremover benytter de gratis parkeringspladser på Randersvej og tilhørende shuttlebusser, som AGF stiller til rådighed på kampdagen.

Helt præcist blev der delt 18 bøder ud i forbindelse med superligakampen. Det oplyser Østjyllands Politi. Heraf blev syv bøder givet for overtrædelse af standsningsforbud, og så fik to bilister hver et klip i kørekortet for henholdsvis kørsel mod ensretning og ej fastspændt barn.

Vi runder lige af med at tage bestik af villavejene på den anden side af Grenåvej, hvor RisskovLIV havde hørt fra en række bekymrede beboere.

Og jo, jo, der var flere parkerede biler langs vejene end sædvanligt, men de få forbipasserende jeg mødte, som boede i området, gav ikke udtryk for, at det var et stort problem.

Alt i alt 1-0 til de trafikansvarlige for at sikre Vejlby mod kaos.

BYUDVIKLING: Risskov Skole er et af de første projekter, der kan ses i en ny 3D-bymodel, som Teknik og Miljø har udviklet.

- Modellen minder lidt om Google Street View, men med mulighed for at lægge endnu ikke opførte bygninger ind i modellen, så man kan se, hvordan de vil komme til at se ud i bybilledet, forklarede digitaliseringschef i Teknik og Miljø, Rasmus Ry Nielsen, da Århus Stiftstidende i august 2024 omtalte planerne for det nye 3D-redskab.

Bymodellen er udviklet efter ønske fra politikerne i teknisk udvalg, som har ønsket sig et bedre værktøj til at supplere beskrivelser og tegninger og visualiseringer for at kunne vurdere kommende byudvikling.

Den skal ruste århusianerne til at deltage i en mere kvalificeret snak om byudviklingen i Aarhus.

- Det skal simpelthen være nemmere at forholde sig til nybyggeri og få en bedre fornemmelse for større byudviklingsområder, forklarer rådmand for Teknik og Miljø Nicolaj Bang (K).

Risskov Skole er som nævnt første projekt i 3D-modellen.

Skolen har længe manglet klasselokaler til det voksende antal børn i bydelen, og det skal en ombygning af skolen råde bod på.

Det kan imidlertid være svært at forholde sig til, hvordan nye bygninger påvirker leg i skolegården, solen på legepladsen og skygger på nabogrundene. Det kan 3D-bymodellen give en hjælpende hånd med.

- I udbygningen af Risskov Skole er det vigtigt at formidle den rette rummelige forståelse for det færdige projekt. Vi har især hørt fra forældre, der er bekymrede for hvor meget plads, der bliver tilbage på udearealerne, når byggeprojektet er færdigt. Her har 3D-bymodellen kunne give en meget bedre forståelse for bygningernes størrelse og placering i forhold til hinanden, siger Rasmus Ry, digitaliseringschef, Teknik og Miljø.

Du finder 3D-modellen og en forklaring på hvordan virker i linket her.