Egå Marina mangler plads både på land og i havnebassinet.

Derfor er der længe blevet arbejdet på en storstilet udvidelse af havnearealerne, men i de seneste år har planerne bølget frem og tilbage.

For selvom velmenende ord er skyllet ind over projektet, er det endnu ikke lykkedes for marina at styre en endegyldig kommunal opbakning i havn og dermed sikre sig grønt lys til at sætte gang i udvidelsen.

Udvidelsen er lige nu stødt på grund, og det tvinger nu marinaen til selv at gøre noget ved pladsproblemerne.

- Vi har i bestyrelsen besluttet, at det her er sidste år med offentlig adgang til slæbestedet, siger Jørgen Lokdam, der er formanden for Egå Marina.

Han fortæller, at havnen mangler plads til de mange parkerede bådtrailere, ligesom det ikke er alle havnegæster, der ifølge Jørgen Lokdam tager de rette hensyn til resten af marinaens brugere.

- Der er nogle, der kommer farende i deres store biler med både og jetski bagpå, og som er ligeglade med, hvad forældre og ungdomstrænere siger om, at de ikke skal bakke rundt mellem joller og børn. Trængslen stiger, og jolleafdelingen har udfordringer med, at vi blandet børn og de her trailervogntog, siger formanden.

Så fra årsskiftet er det slut med, at alle og enhver kan trække en enkeltbillet til slæbestedet på Egå Marina.

- Vi kommer til at sælge 100 abonnementer, så vi får nogle faste kunder. Lige nu aner vi ikke, hvem brugerne er, og når det er ukendte brugere, kan vi ikke disciplinere dem, når de ikke opfører sig ordentligt.

- Når det er faste brugere, som vi har identifikation på, kan vi udstede forbud mod at komme, og så kan vi få styr på antallet af trailere på området, siger Jørgen Lokdam.

I det nyeste oplæg til en udvidelse, Egå Marina har haft sendt til Aarhus Kommune, var der tale om at grave ud til 40 nye havnepladser, ligesom der skulle bygges en ny bådhal.

Det har også hele tiden været på tegnebrættet, at der skulle etableres et nyt slæbested, så det fortsat vil være muligt for alle at søsætte en båd fra Egå Marina.

- Hvis kommunen havde givet os det, vi havde ønsket med nye arealer til at parkere og lave slæbested på, så ville vi opretholde et offentligt slæbested og lave et nyt, siger Jørgen Lokdam.

Når I vælger at lukke det fra årsskiftet, er det så udelukkende på grund af trængselsproblemer, eller handler det også om, at I vil sende et signal til Aarhus Kommune?

- Trykket er øget, og vi har beklaget os i fem år, og vi får ikke hjælp af kommunen til at løse problemerne. Det betyder, at vi må løse dem selv. Vi har holdt slæbestedet åbent, fordi vi synes, det er en naturlig del af give folk adgang til vandet. Nu bliver det et lukket brugersystem mere end et offentligt tilgængeligt sted, siger Jørgen Lokdam.

Slæbestedet på Egå Marina er populært, og ifølge havneformanden er de 100, der får mulighed for et abonnement, en ’relativt lille del af dem, der i dag bruger slæbestedet’.

Egå Marina har af Aarhus Kommune tidligere fået at vide, at kommunens analyser peger på, at der ikke er behov for flere bådpladser lige nu. Marinaen og ligeledes fået at vide, at der på det nuværende havneareal er byggefelter, der først og fremmest skal bruges.

Udvidelsesplanerne er dog ikke droppet, og Jørgen Lokdam regner med, at marinaen kommer med et nyt udspil efter sommerferien.

Men trængselsproblemerne kan altså ikke ifølge formanden vente på, at et nyt forslag skal igennem systemet.

- Vi er nødt til at løse vores trængsler, vi kan ikke blive ved med at spørge kommunen, siger Jørgen Lokdam.

På Hedevej klirrer glassene i køkkenskabene, når tonstunge lastbiler ruller hen over asfalten.

Samtidig bruger en del af Strandskolens børn strækningen, når de skal til og fra skole, og den tunge, rystende på skolevejen trafik har fået flere af vejens beboere til gennem flere år at råbe politikere og kommunen op.

Vejen er kun blevet mere populær at bruge som smutvej mellem bilbyen på Ravnsøvej og Lystrupvej, påpeger de, og den påstand bliver nu bakket op af kommunens egne undersøgelser.

En trafikmåling viser, at lastbilprocenten er i den ’relativt høje ende for en boligvej’, samtidig med at den samlede trafikmængde på strækningen er steget med cirka 350 køretøjer i døgnet i perioden fra 2005 til 2023. Trafikmængden er dog stadig ’inden for normalen for en boligvej’.

Sådan lyder det fra Teknik og Miljø i et svar på en forespørgsel fra socialdemokraterne Steffen Wich og Jesper Kjeldsen.

Men selv om forvaltningen altså anerkender borgernes bekymringer og giver dem ret i, at trafikken er på vej i den gale retning, så er der ikke nogen køreklar løsning.

”Der arbejdes ikke aktuelt med konkrete tiltag som ensretning, lastbilforbud eller midlertidig lukning af Hedevej,” skriver forvaltningen i svaret til de to byrådspolitikere.

I besvarelsen bliver der dog holdt en dør på klem for, at der på et tidspunkt skal sættes en prop i den trafikerede smutvej.

”Teknik og Miljø anerkender borgernes ønske om at få kigget på gennemkørende trafik, som anvender Hedevej som smutvej til det overordnede vejnet. Derfor ses der positivt på at undersøge mulighederne for en evt. forsøgsvis eller permanent lukning af Hedevej”.

Skal vejen lukkes eller spærres på midten, skal det først besluttes i forbindelse med den forkromede trafikplan for området omkring Lystrupvej.

Planen skulle være fremlagt for et år siden, men den blev udskudt på grund af ’udfordringer med data for gennemfartsanalyse’. Siden har trafikplanen været planlagt til offentliggørelse inden dette års sommerferie, men i den nye besvarelse fra forvaltningen hedder det, at den ’forventes fremlagt i år’.

Flere gange i besvarelsen af de i alt syv spørgsmål om områdets mobilitetsudfordringer fra de to socialdemokratiske byrådsmedlemmer henviser forvaltningen til den manglende endelige plan.

Ifølge Steffen Wich er det langt fra godt nok, at planen endnu ikke er på plads, og at der samtidig ikke er gjort noget for at hjælpe borgerne i området.

- Jeg synes, at det her er et henstandsvar. Igen. På Hedevej kunne man også have ageret ved at lave en midlertidig foranstaltning, indtil man har data. Det her er dybt utilfredsstillende, siger han.

I besvarelsen fortæller forvaltningen, at forsinkelsen udover de manglende trafikdata også skyldes ’det store ressourcetræk, der var i forbindelse med grøn mobilitetsplan’.

Er det så ikke fair nok, at man har været nødt til at vente på trafikplanen?

- Nej, det er det ikke, for det her er kendt stof. Det er kendte lokalplaner. Jeg køber den ikke, det er prioriteringer ligesom alt muligt andet, og tilbage står nogle borgere, som er dybt fortvivlede. De føler sig med rette ladt i stikken, siger Steffen Wich.

Kan du finde noget positivt i, at forvaltningen skriver, at muligheden for en lukning af Hedevej skal undersøges?

- Jo, det er positivt, at de anerkender problemstillingen. Jeg tror godt, de vidste det i forvejen, men nu har vi det på skrift. Og der skal ske noget på Hedevej, det skal der.

Det er langt fra første gang, at Hedevej er på den trafikale dagsorden. Tidligere har RisskovLIV besøgt Lisbet Solberg, som bor på vejen, og som dagligt oplever, hvordan glassene i køkkenet klirrer, når de tonstunge lastbiler ruller hen over asfalten.

- Hedevej er blevet til en smutvej for meget tung trafik. Der kommer stadig flere lastbiler og biltransportere, som ikke gider at sidde i kø på Lystrupvej, eller som skal til og fra supermarkeder og bilforhandlere ved Ravnsøvej. Det er bare uhensigtsmæssigt, for de har reelt intet at skulle gøre her på vejen, fortalte Lisbet Solberg til RisskovLIV.

Også ægteparret Kell og Lilian Jarsbo har til RisskovLIV fortalt, hvordan de trafikale gener fik dem til at sætte pris på tiden sidste år, hvor asfalten på Hedevej var gravet op som en del af et omfattende vejarbejde.

- Det er selvfølgelig ekstremt, det her med opgravningen af vejen, men nu har vi bare set, hvor godt det er, og vi har kunnet bo her alligevel, sagde Kell Jarsbo sidste sommer, da vejarbejdet stod på.

Mens de på Hedevej fortsat må vente på afklaring i forhold til, hvad der kan og skal gøres for at sætte ind mod den stigende trafikmængde, er der til gengæld fremlagt en tidsplan for både cykelsti på Hørgårdsvej og elevatortårne på Torsøvej Station.

Som RisskovLIV for nylig beskrev, så har kommunen søgt om støtte hos Vejdirektoratet. Og kommer der penge herfra til et projekt på Hørgårdsvej, vil en cykelsti blive anlagt i 2028, lyder det i besvarelsen til de to politikere.

Samtidig forventer forvaltningen, at elevatorerne på Torsøvej Station er på plads i slutningen af 2026.

Den gamle skole med den karakteristiske facade står over for en stor forandring.

Eleverne er strømmet til Risskov Skole, og det kniber med pladsen. Derfor er en udvidelse på vej, og nu er skitser, workshops og ideer på post-it-sedler blevet til en helhedsplan, hvor retningen for det næste arbejde er slået fast.

Det betyder blandt andet, at det er fastlagt, hvor de nye kvadratmeter skal opføres.

ㅤㅤㅤㅤㅤㅤㅤㅤㅤㅤ