Trafik er en ting, der i den grad optager jer læsere. Og med god grund. Risskov er et område i rivende udvikling - og selvom Aarhus Kommune nok helst ville være det foruden, så er kendsgerningen nu engang den, at flere borgere er lig flere biler og mere trafik.

Vi har taget udgangspunkt i et udpluk af henvendelser fra læsere, der peger på bestemte områder i Risskov som særligt udfordrende. Dem satte vi os for at en onsdag eftermiddag i kyndigt selskab af Chris Poulsen, en lokal kørelærer i Risskov med 35 års erfaring.

Et sted, vi ikke kommer udenom, er Risskovs hovedåre: Nordre Strandvej.

Her gjorde en frustreret beboer opmærksom på, at oversigtsforholdene fra de mange sideveje ud til vejen mildest talt er forfærdelige.

Chris Poulsen kunne ikke være mere enig, som vi triller ned ad Askvej mod Nordre Strandvej.

Men allerede før vi er nået til udkørslen, render vi ind i første udfordring.

En smal sidevej med holdende biler på hver side og en modkørende cyklist. Hvad gør vi?

- Det bedste ville selvfølgelig være, hvis bilerne kun parkerede i den ene side af vejen. Men hvis der er forhindringer i begge sider, så gælder det, at den der kommer først frem til forhindringen, kører først.

Så langt så godt. Vi er fremme ved udkørslen til Nordre Strandvej.

- Med alt det byggeri til den ene side, kan man ingenting se. Derfor er vi nødt til at køre frem til cykelstien. Og egentlig burde vi ikke kører over den, men det er vi så nødt til for at orientere os.

- Men reglen er, at du aldrig må lukke en cykelsti helt af. Der skal altid være plads til, at cyklerne kan passere, selvom du holder dér. Et fortov må du til gengæld godt køre henover, forklarer Chris Poulsen.

Således forbi den første forhindring, sætter vi kurs mod næste punkt på trafik-listen: Tulipanvej.

Tulipanvej er en typisk smal villavej med holdende biler på begge sider. Ikke just en vej, der signalerer, at den er gearet til en stor mængde trafik. Det er ikke desto mindre det scenarie, beboerne på vejen møder.

For beboerne på sidevejene fra Enebærvej er det nemlig hurtigere at skyde gennem Tulipanvej, når de skal frem og tilbage.

- Jeg kan godt forstå, hvis folk på vejen er irriterede over, at andre benytter den til gennemkørsel. Den er meget smal, og det vil sige, at køretøjerne risikerer at skulle op over fortovet for at komme forbi hinanden.

Ville det hjælpe, hvis man ensrettede vejen?

- Ja, det ville det helt klart. Men så står vi med næste problem: Hvad vej skal vi ensrette den? Det er også irriterende for folk, der kommer og skal hjem til sig selv.

- Jeg ville i stedet mene, at man med fordel kunne lave "gennemkørsel forbudt" på den her vej.

Han tilføjer, at også her er oversigtsforholdene for enden af vejen dårlige på grund af hækken. Som bilist må man helt op over fortovet og orientere sig, og det er altså et sted, der kræver særlig opmærksomhed blandt på grund af den bløde trafik fra og til Strandskolen.

På turen møder vi et scenarie med to cyklende børn og deres far på række. Her nytter det altså ikke at forsøge at speede op og køre udenom, forklarer Chris Poulsen.

- Her skal man have farten langt ned på grund af børnene. Der er også opsat en blå tavle til det formål, for især i myldertrafikken sidst på eftermiddagen, hvor folk har travlt og skal hjem, kan der opstå farlige situationer.

Next up på listen er den omdiskuterede motorvejsrundkørsel ved Lystrup.

Der var kun 14 af jer, der tilkendegav jeres holdning til rundkørslen i vores spørgeskema, og her svarede fire respondenter ud af 14, at de følte sig utrygge, når de benytter rundkørslen. Tre af respondenter tilkendegav, at de konsekvent bruger yderbanen.

Der tale om en tosporet rundkørsel med fem frakørsler, og kun én rigtig måde at placere sig på.

- Skal du dreje af ved første eller anden afkørsel, så placerer du dig til højre. Drejer du af efter, skal du bruger inderbanen.

- I vores tilfælde skal vi ud af Sønderskovvej, som er anden afkørsel. Derfor placerer vi os i yderste bane, og så giver vi tegn ud for midten af afkørslen før vores, forklarer Chris Poulsen.

Det lyder jo enkelt nok. Men som med så meget andet er der forskel på teori og praksis.

Som vi snegler os frem i køen på Lystrupvej, breder utålmodigheden sig hos bilisterne. En hvid Tesla bliver øjensynligt træt af at vente og svinger ud foran os i rundkørslen.

- Se, bilisten kørte lige ud for næsen af os. Det må bilisten sådan set ikke, for han eller hun har ubetinget vigepligt.

Netop travlhed er en af årsag til, der kan opstå farlige situationer, forklarer han. Folk skynder sig for meget og glemmer at orienterer sig.

Scenariet med en travl bilist møder vi på vejen tilbage. Denne gang skal vi ud af fjerde afkørsel, og derfor ligger vi os til venstre for at komme ind i inderbanen.

Føreren af en Tesla bag ved os dytter utålmodigt og kører med snotten op i bagenden af vores bil.

Chris Poulsen fortrækker ikke en mine.

- Her skal man være lidt hård. Det siger jeg også til mine elever: "Du skal koncentrere dig om dig selv, og det du er i gang med og ikke lade dig presse af andre."

Teslaen kører nærmest synkront med os hele vejen rundt i rundkørslen, blot i den yderste vejbane - og det gør det svært for os at trække ud i den yderste kørebane.

- I princippet må han ikke overhale mig indenom på den måde. Det er ulovligt, siger Chris Poulsen, der rutineret blinker og får os ud af den rigtige afkørsel.

- Folk må ikke overholde højre om i en rundkørsel. Problemet er, at hvis man kører for langsomt, så vil folk være frække og overhale dig, selvom de ikke må.

Et godt råd fra kørelæren er derfor at undlade at sænke farten alt for meget i rundkørslen.

Ifølge Chris Poulsen er risikoen for ikke at kunne komme ud af rundkørslen noget, der især skræmmer ældre mennesker, som derfor ofte placerer sig i yderste bane.

- Flere har nok den oplevelse, at det kan være svært at komme ud igen, når de har placeret sig i den inderste vejbane. Men når der er to vejbaner, der skal få trafikken til at glide hurtigere, så er det klart, at det hele strander til, når bilisterne kun bruger den ene vejbane, siger han.

For nylig bragte Århus Stiftstidende nyheden om et betydeligt underskud på specialklasseområdet i de århusianske folkeskoler trods et milliontilskud på 50 millioner kroner, som blev vedtaget i seneste budgetforlig.

I Risskov er billedet det samme - her skal de tre skoler Ellevangskolen, Risskov Skole og Strandskolen alle spare betydeligt, hvis de skal nå budgettet.

I tabellen kan du se, hvor stort et underskud de forskellige skoler har, efter at der er modregnet med de nye 50 millioner kroner i tilskud.

RiskovLIV har talt med skolelederne for at finde ud af, hvordan de forholder sig til situationen.

Fra Risskov Skole er rektor Preben Stadsgaard dog ikke vendt tilbage på vores mange henvendelser per  mail og opkald.

Det er fortsat luksusvillaen til 24 millioner kroner på Skrænten 2A, der i sin tid tilhørte Thomas Helmig, og som nu har skiftet hænder til tøjboss Jacob Fisker, der topper listen over årets bolighandler i Risskov.

Vi har samlet en liste over de 10 seneste og dyreste bolighandler i Risskov, der er kommet ud af Ritzaus Boligrobot i januar og februar.

Du kan se handlerne her:

1. Skrænten 2A - 24.000.000 kroner

2. Strandborgvej 35B - 12.125.000 kroner

3. Sandagervej 21 -10.550.000 kroner

4- Egelundsvej 16 - 7.350.000 kroner

5. Dybbølvej 19 - 6.700.000 kroner

6. Engmarksvej 13A - 6.400.000 kroner

7. Åkrogs Strandvej 5A - 6.030.000 kroner

8. Bakkegårdsvej 33 - 5.600.000 kroner

9. Baldrianvej 51A - 5.515.000 kroner

10. Ådalsvej 1 - 5.450.000 kroner.

Vuggestue Næringen i Vejlby Risskov brød natten til mandag 17. februar i brand og efterlod 36 børn med nødpasning.

Politi og brandvæsen var til stede i flere timer, hvor de kæmpede for at få styr på branden.

Nu kan Østjyllands Politi fortælle, at branden med al sandsynlighed var påsat.

"Det er Østjyllands Politis vurdering, at branden har været påsat, da der har været tale om en hurtigt udviklende brand, hvor el er blevet udelukket som brandårsag."

Det oplyser Østjyllands Politi i en mail til RisskovLIV.

Her oplyser de desuden, at de venter svar på tekniske undersøgelser, og at man indtil videre ikke har nogen mistænkte i sagen.

"Hvis man har oplysninger med relevans for efterforskningen af sagen, må man gerne dele sine informationer med Østjyllands Politi via telefonnummer 114."

Det er ikke første gang, der er ballade i området.

Nytårsnat blev en 20-årig mand stukket i ryggen med en kniv, og siden har der været meldinger om bilbrande samt indbrud og ubudne gæster.

Ovenpå episoden udtalte en far til et barn i den nærtliggende børnehave til Stiften:

- Det er typisk for det her område. Det er ikke ret lang tid siden, det var to bilbrande, og der var et knivstikkeri nytårsaften det samme sted, fortæller faren, der selv bor i Næringen.

Adspurgt hvad man fra politiet side vil gøre for at øge trygheden i området, svarer Østjyllands Politi:

"Det er ikke umiddelbart politiets vurdering, at episoden har relation til øvrige hændelser i området."

ERHVERV: Stjernekokkeparret bag Michelin-restaurant Gastromé i Risskov, Søren Jakobsen og William Jørgensen, risikerer sammen med pengemanden bag, Lars Langelund Jørgensen, konkurskarantæne, når de inden længe møder op ved Retten i Aarhus.

Kuratoren, der fører sagen, Bo Christensen fra Clemens Advokater, ønsker ikke at kommentere på, hvorfor han mener, at restauranttrioen skal idømmes konkurskarantæne, men sagen udspringer af et forløb, der blev sat i gang i 2022.

Her flyttede Gastromé fra Rosensgade i midtbyen og ud i palæet på Grenåvej i Risskov - og i samme ombæring flyttede man selve restaurant-aktiviteterne ind under et nyt selskab, SB1-Gastrome Aps.

Året efter blev det gamle selskab, Signature Brands A/S, begæret konkurs. Og det er altså kurators granskning af dét konkursbo, som nu har ført til, at han kræver både kokkeparret og pengemanden bag idømt konkurskarantæne.

- Sagen er startet af kurator og vedrører forhold inden konkursen, hvor vi ser forskelligt på tingene, lyder det i et mailsvar fra Søren Jakobsen på vegne af kokkeparret, der ligesom pengemanden Lars Jørgensen ikke har ønsket at stille op til interview.

Uenigheden, der nu kan koste stjernekokkene og investoren bag Gastromé en konkurskarantæne, drejer sig blandt andet om en tvist med restaurantens tidligere udlejer i Rosensgade - Ole Bjørvig Pedersen, som er blandt Aarhus' største ejendomsbesiddere.

Det bekræfter Jane Sundstrøm, der er udviklingschef for erhvervsmandens selskaber.

- Vi har ønsket at holde lav profil og holde det ude af offentligheden, men der er selvfølgelig en grund til, at der nu kører en retssag. Vi synes ikke, det er en ordentlig måde, vi og andre kreditorer er blevet behandlet på i forbindelse med konkursen, siger Jane Sundstrøm og fortsætter:

- Vi synes selv, at vi har et godt forhold til Søren Jakobsen og William Jørgensen, ligesom vi også føler, at vi har hjulpet dem. Det har ikke været vores ønske, at det skulle ende i retten.

Men dét, som Jane Sundstrøm betegner som et godt forhold, har folkene bag Michelin-restauranten i Risskov tilsyneladende et andet syn på.

Det omtales nemlig i ledelsesberetningen for restaurantens hidtil eneste regnskab efter flytningen til Risskov - hvor Gastromé registrerede et underskud på mere end to millioner kroner.

De blodrøde tal forklares blandt andet med flytteomkostninger og etablering af Michelin-restauranten i Risskov, ligesom dét, der beskrives som et 'dårligt forhold' til det velrenommerede spisesteds tidligere udlejer Ole Bjørvig Pedersen, skulle have sat sine spor på bundlinjen.

'Afslutningen af det tidligere lejeforhold har været særdeles omkostningstungt grundet tidligere omtalte forhold til udlejer,' stod der blandt andet i regnskabet.

Mens kokkeparret Søren Jakobsen og William Jørgensen nok er kendt af de fleste, der interesserer sig for den århusianske gastronomiscene, er pengemanden Lars Langelund Jørgensen et mere ubeskrevet blad.

Og det er der måske en forklaring på.

For da han i 2021 trådte til og reddede Gastromé - som han altså selv var medejer af - fra en anden konkurs, sagde han i den forbindelse til Jyllands Posten, at 'den, der lever stille, lever godt. Jeg kommer fra Nordjylland, og vi har som regel ikke det helt store behov for at gå og markedsføre os selv'.

Men dét betyder på ingen måde, at han er gået mediernes interesse forbi.

Som et eksempel husker århusianerne formentlig realitystjernen Türker Alicis donut-satsning, Bronuts. Her var det også Lars Langelund Jørgensen, der trådte til med den store pengepung for at redde den hypede kagekæde efter en konkurs.

I dag er Bronuts dog gået konkurs igen. Og det er langt fra første gang, at erhvervsmanden er involveret i en konkurs ved enten selv at være medejer af et selskab, der går konkurs, eller ved at træde til som investor og genskabe et konkursramt brand.

Et hurtigt kig på CVR-registret viser nemlig en lang liste af konkursramte selskaber. Og i flere tilfælde har han - som det også var tilfældet i 2021 med Gastromés første konkurs - til og med været medejer af en virksomhed, der er blevet begæret konkurs, hvorefter han så selv har opkøbt konkursboet.

Nyheden om, at folkene bag Gastromé kræves idømt konkurskarantæne og dermed risikerer et forbud mod at lede en virksomhed, kommer kort efter en anden og ganske overraskende og atypisk nyhed.

Michelin-restauranten valgte nemlig i januar at skifte ud på direktørposten og erstatte den nu sagsøgte William Jørgensen med den kun 28-årige nyuddannede psykolog, Nanna Panduro.

- Jeg kan godt forstå, hvis man studser over kombien af psykologi og restaurant. Men jeg har faktisk været i restaurationsbranchen i ti år, og jeg har været på Gastromé i seks år, lød det i Stiften tilbage i januar fra den nyudklækkede CEO.

Og i mailsvaret, som Søren Jakobsen har sendt til Stiften i forbindelse med artiklen her, afviser Søren Jakobsen da også enhver spekulation om, at nyudnævnelsen på direktørposten skulle trække tråde til den aktuelle sag i retten.

- Gastromé er mere og andet end en Michelin-restaurant og skal også være et samlingssted for erhvervslivet, de gode musikalske oplevelser, og når der skal fejres eller festes. Som kokke kan vi lave maden, men den transformation af huset kræver også andre kompetencer, og ansættelsen af Nanna sker alene for at udvikle Gastromé, skriver Søren Jakobsen i sit mailsvar.

I forbindelse med direktørskiftet valgte ejerkredsen bag også samtidig at skyde tre millioner kroners ekstra kapital ind i selskabet.

For kolonihaveejer Kasper Egelund har årets første tur på genbrugsstation været på vej til at blive en dyr fornøjelse.

I februar kørte han et læs haveaffald og et læs storskrald på Risskov Genbrugsstation. Han brugte sin private bil og Haveforeningen Trillegårdens trailer.

- Fuldstændig ligesom jeg plejer og har gjort "117 milliarder" gange før, siger Kasper Egelund.

Men besøgene har fået et unormalt efterspil. For haveforeningen har videresendt en opkrævning fra Kredsløb på 1430 kroner for de to læs affald.

- Jeg blev en smule overrasket. At blive opkrævet 1430 kroner for at være kørt ind på genbrugspladsen to gange, siger Kasper Egelund og fortsætter:

- Jeg tænkte, at det måtte være en fejl. Men jeg kunne samtidig se, at det var dokumenteret, at det var min bil.

Han har efterfølgende læst sig frem til, at Kredsløb har indført et nyt system med scanning af nummerplader ved indkørslen til genbrugsstationerne.

På den måde bliver erhvervskunder automatisk registreret og opkrævet betaling. Systemet opsnapper også nummerplader på trailere, der ejes af haveforeninger med cvr-nummer.

Kasper Egelund var ikke bekendt med det nye system og synes, der burde være informeret tydeligt om, at også privatkunder skal være opmærksomme. Da Stiften første gang taler med ham, har han skrevet til Kredsløb for at få opkrævningen trukket tilbage.

- Jeg mener selvfølgelig, at jeg ikke skal betale. Jeg har jo ikke fået erhvervsydelse for erhvervsaffald, siger Kasper Egelund.

Hos Kredsløb kan man slå fast, at opkrævningen skyldes haveforeningens trailer.

Leder for Affald og Genbrug Lars Banke fortæller, at det nye system tager haveforeninger og grundejerforeninger, der har cvr-nummer, med i erhvervskundegruppen.

- Men haveforeninger og grundejerforeninger omfatter jo private borgere, som allerede betaler for brugen af genbrugsstationer. De er egentlig fritaget. Og hvis vi er bekendt med dem som kunder, så vil vi typisk have fritaget dem i systemet på forhånd. Men der kan være nogen, som vi ikke selv har registreret, forklarer Lars Banke og fortsætter:

- Lige så snart de henvender sig, så annullerer vi den opkrævning, der har været, og så fritager vi også automatisk de indregistrerede trailere, så der ikke længere bliver sendt opkrævninger. Det er en indkøringsting, der vil blive mindre og mindre, efterhånden som vi får dem igennem første gang.

Både nummerplade til køretøj og påhæng scannes af kameraerne på Kredsløbs stationer. Derfor er det ikke nok at køre i privat bil ligesom Kasper Egelund.

Fritagelsen ansøges på stedet via en QR-kode senest 30 minutter efter ankomst eller ved henvendelse til personale på pladsen.

Det her gør det nemmere for erhverv, fordi det kører automatisk, og det gør det nemmere for Kredsløb, men ikke nødvendigvis for private borgere, for de skal registrere sig, når de kommer i en foreningstrailer. Har man ret, hvis man har den holdning?

- Jeg synes jo, man kan sige, at private borgere som i almindelighed besøger stationerne kan gøre, som de har gjort før. Der er ikke noget, der ændrer sig med den almindelige bil eller trailer. Det er kun i særlige tilfælde, hvor nogen benytter erhvervsregistreret køretøj eller trailer og kører privat affald. Der er så en del trailere i haveforeninger og grundejerforeninger. Men dem tager vi et rul nu her. Når de er fritaget, vil det ikke gøre nogen forskel for dem fremover.

Der er måske nogen, som lejer trailer hos Silvan, tankstationer eller flyttefirma. Hvad skal de gøre, hvis de skal på genbrugsstation?

- Det er også noget, vi kan håndtere ret nemt. For langt de fleste udlejningsfirmaer, som faciliterer trailere, er registreret i en bestemt branchekode, som hedder udlejning af trailere. Når de primært retter sig mod private, så fritager vi dem alle på en gang. Der kan så være nogen, som i højere grad udlejer til erhverv. Der lader vi det være op til det enkelte tilfælde. Der skal man henvende sig til os, hvis man kører med privat affald, og blive fritaget, siger Lars Banke.

Det nye system har ifølge Kredsløb fået en positiv modtagelse. Der har været enkelte småfejl, men ikke mange klager. Den mest sete udfordring er den med indregistrerede trailere, der bruges af private, men ejes af nogen med cvr-nummer.

- Det er tit nogen, der har lånt en trailer, måske af en nabo, og ikke har været klar over, at naboen måske i sin tid havde købt den i en virksomhed, som vedkommende havde eller stadig har. Og at den egentlig er tiltænkt erhverv. Så er det, at den her spøjse situation opstår. Så hvis man kører i en cvr-registreret trailer, så er det altså med at scanne QR-koden, når man kommer frem, og søge om fritagelse, siger Lars Banke.

Kredsløb oplyser, at der blev skrevet ud til 48.000 kunder på mail, da det nye system skulle lanceres. Der informeres om det på hjemmesiden. På pladserne bruges der skiltning, fortæller Lars Banke.

- Vi vil blive ved med at gøre det en tid endnu, for jeg kan høre på hændelsen, at det ikke er alle, der har set det. Vi arbejder på at øge skiltningen og øge kontakten med besøgende, så alle får gode oplevelser, siger Lars Banke.

Og opkrævningen på 1430 kroner til Kasper Egelunds haveforening?

Den er blevet trukket tilbage, og traileren er fritaget fremadrettet.

- Jeg tænker jo, at det er det korrekte udfald, siger Kasper Egelund.