De tomme boliger og skiltene med ’Til leje’ bliver sværere og sværere at finde i Risskov. For vist eksisterer begge dele fortsat i 8240, men antallet af de ubemandede boliger rasler ned.

Det samme er tilfældet for resten af Aarhus, viser de nyeste opgørelser over tomme boliger, RisskovLIV har fået fra Aarhus Kommune.

Udviklingen sker lige nu i et sådant tempo, at det vækker bekymring hos Mark Gibson, der er chefanalytiker hos Realkredit Danmark.

- Efter man i Aarhus har været danmarksmester i at bygge, er udviklingen ikke bare vendt, den er virkelig, virkelig vendt. Jeg kan blive nervøs for, hvis folk bliver ved med at synes, Aarhus er en fed by, og hvis der ikke bliver sat tilstrækkeligt med projekter i gang, kan vi komme derhen, hvor huslejen begynder at løbe for hurtigt op, siger han.

Ifølge den nyeste analyse af den århusianske byggeaktivitet fra Realkredit Danmark er der i de seneste fire kvartaler igangsat byggeri af 80.000 boligkvadratmeter. Det er cirka 200.000 boligkvadratmeter for lidt, hvis byen skal matche det stigende indbyggertal for perioden.

Særligt i skoledistrikterne for Risskov Skole og Strandskolen er der i de seneste år bygget mange nye boliger, og også her peger pilen samme vej som i resten af kommunen.

Ifølge tallene fra Aarhus Kommune havde Strandskolens distrikt, som blandt andet dækker over de mange nye boligbyggerier ved Lystrupvej, 323 tommer boliger i januar 2024, mens helt nye udtræk fra maj i år viser, at tallet er nede på 128.

I Risskov Skoles distrikt har der været en lille stigning i antallet af tomme boliger i perioden, men med til det regnestykke hører, at omdannelsen af psykiatrisk hospital til almene boliger har betydet, at 231 nye lejligheder røg på markedet i efteråret 2024.

På trods af det er det samlede antal tomme boliger for de to skoledistrikter gået fra 593 i januar 2024 til 412.

Tallet for hele kommunen er faldet fra 10.460 tomme boliger i januar 2024 til i februar i år at være på 8.589.

Og den udvikling kan vende rundt på udbuddet og efterspørgslen og i sidste ende være med til at presse prisen på husleje i vejret, påpeger Mark Gibson.

- Det er klart, at man ikke fjerner syv års overbyggeri på et år, men hullerne i osten, som var ret store, bliver markant mindre meget hurtigt. Nok også hurtigere, end de fleste havde regnet med, siger han.

Derfor giver det for ham at se god mening, at der igen er ved at være gang i forskellige byggeprojekter i Risskov.

- Det gør det helt klart. Jeg kan faktisk være bekymret for, at udviklere lige ser et par kvartaler mere an, for overordnet set går det kraftigt nedad med tomme boliger, og når vi kigger på, hvad der er påbegyndt og står til at ramme markedet i 2025 og 2026, så er det ikke ret meget.

For nyligt meldte AG Gruppen efter flere års ventetid ud, at der nu skal bygges på Agerbæksvej. Samtidig er opførelsen af cirka 300 boliger i gang ved Latyrusvej, mens der også er planer for boligbyggeri på blandt andet Nordlandsvej.

Og hvis Realkredit Danmarks chefanalytiker får ret, så kommer de kommende Risskov-boliger ikke til at blive overflødige.

En gruppe bekymrede forældre var tidligere på ugen troppet op på Strandskolens kontor.

Dagen forinden fik de besked om, at deres børn i børnehaveklassen forud for det kommende skoleår vil få nye klassekammerater.

Årgangen er lige nøjagtig vokset så meget, at der ifølge skoleledelsen er brug for fem spor i stedet for de nuværende fire. Det betyder nye klassesammensætninger og nye relationer, når børnene skal i 1. klasse.

Og det vækker bekymring blandt forældre.

- Overgangen fra 0. til 1. klasse er en sårbar periode, fordi det faglige for alvor begynder at fylde. Netop derfor er tryghed og stabilitet vigtigere end nogensinde. Vi har fået etableret fire megagode klasser, og lærerne har ydet en kæmpe indsats, siger Mette Svidt, der er mor til et barn i børnehaveklassen på Strandskolen.

Samtidig med at hun er bekymret for konsekvenserne ved en ny klassefordeling, er hun uforstående overfor Strandskolens og naboerne fra Risskov Skoles ageren i forløbet.

For mens det på Strandskolen er ganske få elever, der får skolen til at oprette fem spor i stedet for fire, er der på Risskov Skole lige præcis ikke elever nok i den yngste årgang til at fastholde det nuværende antal klasser til næste år. Det betyder, at klasser på Risskov Skole skal lægges sammen.

- Vi savner en tidlig og inddragende dialog. Var forældrene blevet informeret tidligere, kunne vi have bidraget til at finde andre løsninger – for eksempel om nogle familier allerede overvejede at flytte eller skifte skole, siger Mette Svidt og fortsætter:

- Det ville også have været oplagt at tage dialogen med de kommende nye elever for at afdække, om nogen kunne være interesserede i at begynde på Risskov Skole i stedet. Mange af dem har endnu ikke etableret et tilhørsforhold, og med rettidig og åben kommunikation kunne man måske helt have undgået de sammenlægninger både på Strandskolen og Risskov Skole

Når der er tale om familier, som bor i Strandskolens distrikt, så har de ret til en plads på skolen. Kan man så forlange, at man som skole skal sidde og se på, om man kan flytte elever over på en anden skole?

- Det er jeg helt med på, og hvis man har valgt skolen til, så er det jo sådan, reglerne er, men det er det, at man ikke har undersøgt muligheden, jeg anfægter.

Havde Strandskolen valgt at fortsætte med de fire spor efter sommerferien, ville tre af klasserne bestå af 27 elever, mens den sidste ville have 26 elever.

Fra det nye skoleår hedder klasseloftet i 1. klasse 26 elever, og Strandskolen tildeles derfor penge til fem spor. Skolen har undersøgt muligheden for at søge dispensation til at have flere end de 26 elever i hver klasse, men det har ikke været muligt, fortæller skoleleder Kristine Ravn Fogemann.

- I øvrigt finder jeg det meningsfuldt fra et pædagogisk synspunkt og fra barnets perspektiv at udvide fra fire til fem spor og på den måde gøre klasserne mindre og give eleverne mere tid med deres lærer i undervisningen.

- Jeg anerkender selvfølgelig de følelser, det her vækker hos nogle forældre. Når det er sagt, så er vi jo forpligtet til at overholde lovgivningen, som siger, at der ikke må være mere end 26 elever i klassen. Vi opfylder ikke kriterierne for dispensation fra loven, og derfor er vi nødt til at udvide antallet af spor på årgangen. Det står jeg på mål for, også fordi jeg faktisk mener, det vil komme børnene til gode, som får mere tid med deres lærer i undervisningen.

Kristine Ravn Fogemann peger samtidig på, at der kan komme flere elever til.

- Det er tre elever lige nu, men vi bor i et vækstområde, hvor der hele tiden er nogen, der flytter til. På den måde mener jeg, det giver mening, at vi skal udvide til fem spor, så der er plads til tilflyttere, og så vi sikrer gode vilkår for børnene, men også for de voksne. 27 eller 28 elever er mange at skulle nå omkring i undervisningen, når man er lærer og gerne vil være der for alle børnene.

Hvorfor har I så ikke lavet fem klasser fra starten af?

- Det handler om økonomi. Vi får vores budgetter efter, hvor mange klasser der er. En klasse er 26 elever, og derfor får vi økonomi til fem klasser efter sommerferien. Havde vi valgt at lave fem klasser fra start, skulle vi selv have finansieret det, og så havde det været på bekostning af resten af skolens elever i forhold til, hvad der ville være råd til af bøger, udflugter og alt muligt andet, siger skolelederen.

Som nævnt er Risskov Skole igennem samme øvelse, bare med omvendt fortegn. Her er der lige nøjagtigt ikke elever nok til, at skolen får økonomi til at holde fast i det nuværende antal spor.

Alligevel har det ikke været på tale at ringe til naboskolen for at høre, om der skulle være elever her, der var interesserede i Risskov Skole, fortæller skoleleder på Risskov Skole, Preben Stadsgaard Storm.

- Man går ikke ud og siger, at hvis der er undertal et sted, kan man tage fra der, hvor der er overtal og så udligne. Det er ikke en mulighed for skolelederne at lave den øvelse, og det har vi ikke politiske rammer og beføjelser til, så derfor har vi ikke drøftet det.

- I øvrigt vil dette også afstedkomme flere og andre dilemmaer. Udgangspunktet er, at forældre tilmelder deres barn netop til den skole, de måtte ønske for deres skolegang.

Ligesom lederkollegaen på Strandskolen forstår han de følelser og frustrationer en klassesammenlægning kaster af sig, men han fortæller, at han er nødt til at forholde sig til lovgivning og matematikken i skolernes økonomi.

- Jeg får tildeling til fire klasser ud fra de tal, jeg har nu, og som jeg vurderer, vi har 5. september, siger han.

5. september er datoen, hvor regnskabet gøres op, og det er antallet af elever på det tidspunkt, der bestemmer antallet af klasser og dermed den tildelte økonomi.

- Hvis jeg rammer forkert, koster det skolen i underkanten af en million kroner. Så hvis jeg ikke handler på det, står jeg og mangler den million, siger Preben Stadsgaard Storm.

Da nedbrydningsmaskinerne før jul gik ombord i et karakteristisk hus med gul facade på Vikærsvej, blev en lille klynge af villaer i krydset Tranekærvej efterladt som de sidste af deres slags på den snart fuldt ud omdannede Vejlby-vej.

Men inden for få år kan maskinerne også rykke ind her og sætte et endeligt punktum for den type boliger på strækningen.

For siden den første af villaerne blev købt af Thybo Ejendomsudvikling for snart fem år siden, har husenes skæbne været afgjort. De skal rives ned, og her skal i stedet være lejligheder, og efter et langt tilløb er byggeplanerne nu gået ind i den afgørende fase.

Arbejdet med den lokalplan, der skal give Thybo Ejendomsudvikling mulighed for at realisere projektet, er gået fra at være ’under afklaring’ til at være ’under udarbejdelse’.

Der er stadig ikke noget, der er endeligt vedtaget, men det, at der nu er fremdrift i processen, er de selvsagt tilfredse med hos Thybo Ejendomsudvikling, hvor planerne ad flere omgange er blevet justeret.

- Der har været forskellige politiske vinde, som har gjort, at projektet er blevet lavet om en gang eller to. Oprindeligt ville vi lave studieboliger, og det var vi næsten i mål med. Men det blev så ikke sådan, siger Martin Novak, der er udviklingschef hos Thybo Ejendomsudvikling.

I det nye projekt, som også meget vel kan blive det endelige, er der fortsat studieboliger på menuen. 32 slags på 39 kvadratmeter. Samtidig bliver der 21 familievenlige boliger på 90 kvadratmeter og 18 styks mellemlejligheder på 59 kvadratmeter.

Altså i alt 71 boliger.

- Der kommer også en p-kælder og en cirka 100 kvadratmeter stor tagterrasse, som bliver et fælles samlingspunkt for dem, der bor der, siger udviklingschefen.

Ifølge kommunens foreløbige tidsplan kan en endelig lokalplan være nået hele vejen igennem systemet og eventuelt vedtaget af byrådet om godt og vel et års tid. Derefter kommer selve byggefasen, og forventningen hos Thybo Ejendomsudvikling er derfor, at de første kan flytte ind omkring sommeren 2028. Hvis altså alt går vel.

Til den tid er det otte år siden, at udviklervirksomheden skrev under på den første af købsaftalerne med en af villaejerne.

- Siden vi købte grunden, er der sket en del i markedet med renten og efterspørgslen, som har præget investorlysten fra at være ekstremt høj til at være lavere til at være på vej tilbage, så på den måde er der meget god timing i, at vi ikke blev færdige på det tidspunkt, hvor investorlysten var lav, siger Martin Novak, der tror på, at der i 2028 vil være efterspørgsel på de nye lejligheder.

- Det første, man spørger sig selv om, når man laver boliger, er, om boligerne kan afsættes, og det skønner vi, at de kan. Vi laver et kvalitetsbyggeri med kvaliteter, som vi kan være bekendte, siger han.

I løbet af sommeren kan en cykelsti på Hørgårdsvej rykke tættere på.

Aarhus Kommune har søgt om økonomisk hjælp fra Vejdirektoratets pulje til cykelstier, og hvis kommunen får støtte til en cykelsti på Hørgårdsvej, lægger den et pres på sig selv.

De projekter, der gives støtte til, har et år til finde de resterende penge.

- Så når man søger, skal man være ret sikker på, at politikerne vil være klar til at finde restbeløbet, fortæller Kim Andersen, der er cykelplanlægger ved Aarhus Kommune.

Cykelstien er estimeret til at koste 6,5 millioner kroner, og Aarhus Kommune har søgt om halvdelen fra Vejdirektoratets pulje.

- Det kan godt være, at kommunen selv kan finde finansiering på længere sigt, men som tingene er lige nu, har vi brug for hjælp, siger Kim Andersen.

Forventningen hos Vejdirektoratet er, at navnene på de støttede projekter kan offentliggøres inden udgangen af juni.

Ifølge kommunens nyeste opgørelser triller cirka 1.100 cyklister dagligt over asfalten på Hørgårdsvej. Alligevel er strækningen endnu ikke blevet endeligt prioriteret til cykelsti.

For som det også blev fortalt i den store, grønne mobilitetsplan, så står andre strækninger foran i prioriteringskøen.

Men det, at strækningen er nævnt i mobilitetsplanen som et sted, hvor der ’på sigt skal etableres endnu ufinansierede cyklistfaciliteter’, er værd at holde fast i.

- Når det står i mobilitetsforliget, er det noget, man vil prioritere. Der er sat en politisk retning, hvor man har sagt, at det er en strækning, der skal arbejdes på, og det er det, vi gør, siger Kim Andersen.

Lige nu er det anbefalingen fra forvaltningen, at der etableres en cykelsti, der er lidt smallere end de fleste andre cykelstier, og uden kantsten mellem cykelstien og fortovet. Altså en model, der også kan findes på blandt andet Ådalsvej.

- En bredere cykelsti vil kræve indgreb på private grunde, og for at skåne det er der valgt det, man kan kalde en minimumsløsning, siger Kim Andersen.

Uanset hvad så er der altså tale om en mulig cykelsti på en strækning, der længe har været blandt de øverste på den lokale cykel-ønskeliste.

De 1.100 daglige cyklister på Hørgårdsvej skal i første omgang holde øje med Vejdirektoratets fordeling af cykelmidler. For skulle der falde millioner af til en ny cykelsti, så er bolden sendt tilbage til Aarhus Kommune.

Alt kan ske i politik.

Se bare, hvordan Enhedslistens grand old man, Viggo Jonasen, til august gør comeback i Aarhus Byråd som suppleant for det selvsamme parti, som han blev ekskluderet fra i 2022.

Og så sker det til og med, fordi et byrådsmedlem fra et andet parti, Katrine Vinther Nielsen fra Socialistisk Folkeparti, har besluttet at træde ud af byrådet fra 1. august.

- Jeg træder ind igen, lyder det rapt i replikken fra Viggo Jonasen til Stiften, da avisen overrasker ham over telefonen med nyheden om muligheden for hans forestående comeback.

- Jeg har længe vist, at jeg var den næste suppleant i rækken, så overraskelsen er måske overskuelig.

Men hvordan går det lige til, at SF's mandat nu går til partiløse Viggo Jonasen?

Det skyldes ganske enkelt, at Katrine Vinther Nielsen ved kommunalvalget i 2021 blev valgt ind i Aarhus Byråd for Enhedslisten. Det gjorde den daværende partifælle Viggo Jonasen ikke; Han måtte i stedet nøjes med en plads som 2. suppleant.

Men det er netop denne post, der nu baner vejen for Viggo Jonasens store tilbagevenden til Aarhus Byråd.

For Katrine Vinther Nielsens mandat tilfalder nemlig ikke Socialistisk Folkeparti. Det går i stedet til partiet, som hun blev valgt ind i byrådet for - Enhedslisten. Sådan da.

For Viggo Jonasen har fået sparket fra Enhedslisten, men eftersom man bliver valgt personligt til byrådet, og Viggo Jonasen blev 2. suppleant for partiet, går byrådssædet alligevel til ham.

1. suppleant Solveig Munk er nemlig allerede stedfortræder for Laura Bryhl, der stoppede i 2022.

Hvis det allerede lyder galimatias, bliver det kun endnu skørere.

For Katrine Vinther Nielsen, hvis sæde Viggo Jonassen nu skal overtage, forlod i 2023 Enhedslisten på grund af blandt andet den sexismesag, som rullede mod ingen ringere end netop Viggo Jonasen.

Jonasen blev i foråret 2022 smidt ud af partiet af Enhedslistens hovedbestyrelse med den begrundelse, at han skulle have chikaneret og anvendt et sexistisk sprog over for daværende byrådsmedlem Laura Bryhl (EL). Han skulle blandt andet have kaldt hende 'studine' og stillet spørgsmål ved, 'om hun kunne klare mosten.'

Og i forbindelse med sit partihop fra Enhedslisten til Socialistisk Folkeparti forklarede Katrine Vinther Nielsen blandt andet, at hun savnede et reelt opgør med en sexistisk kultur efter hændelsen, der fik Viggo Jonasen ekskluderet.

Viggo Jonasen afviste anklagerne om systematisk og sexistisk chikane og vandt ved Københavns Byret i maj sidste år den sag om æreskrænkelse, han havde rejst mod sit gamle parti.

Enhedslisten, derimod, skulle betale erstatning for beskyldningerne til den garvede ræv fra Risskov.

Det store spørgsmål er nu, om Enhedslisten er klar til at lukke Viggo Jonasen ind i folden igen i forbindelse med han store genkomst i byrådssalen.

- Jeg har nu i sinde at skrive til partibestyrelsen, at jeg er opmærksom på, at jeg skal indtræde i byrådet, så hvis de vil ophæve eksklusionen, vil jeg gerne repræsentere Enhedslisten, som jeg også blev valgt for, siger Viggo Jonasen.

Og hvad hvis de siger nej?

- De har noget at forholde sig til, og ellers vil jeg finde ud af at forholde mig til det. Til partiets årsmøde er der stillet tre forslag om at ophæve eksklusionen, da grundlaget for den er ikke-eksisterende. Så vil jeg mene, at en organisation retter de fejl, den har lavet, og gør den ikke det, så har vi måske en situation, siger Viggo Jonasen.

Er du glad for nyheden om, at du kan vende tilbage til byrådet?

- Det ved jeg sgu ikke. Det bliver rart at deltage i arbejdet, men jeg er også blevet en 81 år ung knøs, så jeg kan ikke løbe hurtigere end som så længere, lyder svaret.