Både bugten, Egåen og højtstående grundvand truer særligt den lavtliggende del af Risskov med oversvømmelser. Det gør det til en vanskelig udfordring at sætte ind med de rigtige løsninger, og nu får Aarhus Kommune en hjælpende hånd.

Torsdag eftermiddag skrev de to socialdemokratiske partikammerater, Miljøminister Magnus Heunicke og Borgmester Anders Winnerskjold, under på en såkaldt ’forståelsesaftale’ ved slusen i Egåen.

- Grunden til, at vi har valgt Vejlby-Risskov, er, at vi er nødt til at indlede et samarbejde et sted, hvor der i forvejen findes ekspertise på miljøområdet. Det her er komplekse problemstillinger, hvor der på samme tid kommer vand fra havet, fra åen og fra grundvandet, der skal udtænkes løsninger på, forklarer Magnus Heunicke.

Aftalen sikrer, at staten vil bidrage med: ”Viden og vejledning i kommunens arbejde med at undersøge muligheder for klimatilpasning af et lavtliggende beboelsesområde i Vejlby-Risskov.”

- Vi skal have landets bedste hjerner og den nyeste viden samlet her, siger ministeren.

Og det haster.

- Når det her århundrede er slut, vil 100-års hændelser komme hvert tredje år. 20-års hændelser, vil indtræffe flere gange om året. Vi er et meget udsat land med mange byer tæt på kysterne, siger han.

Anders Winnerskjold er glad for aftalen, der vil være med til at fremskynde klimasikringen.

- Når man kobler kloge hoveder på tværs af myndigheder, er det kun godt. Vi har allerede været virkelig tæt på, at rigtig mange husstande blev oversvømmet, så der skal gøres noget. Vi er glade for at gå foran her i Aarhus og finde løsninger, der kan skaleres til det øvrige Aarhus og Danmark, siger han.

Aarhus er først. Men der er flere andre aftaler på vej.

- De løsninger, vi finder frem til her, skal man lære af, og eventuelt kopiere i andre kommuner. Vi kommer til at lave aftaler andre steder, men vi begynder her i Aarhus, siger Magnus Heunicke.

Aarhus Kommune har kigget på den lavtliggende del af 8240 og sat området op som et af øverste punkter på prioriteringslisten, når det kommer til klimatilpasning.

Blandt andet vil staten hjælpe med at undersøge muligheden for at samle borgere i et fælles vandlag på tværs af de forskellige oversvømmelsestrusler, ligesom den også vil bidrage med kysttekniske analyser.

I dag findes der både et digelag og et lag for Egåen og åens sluse, ligesom Grundejerforeningen Vejlby Fed har nedsat en klimagruppe, der har til formål ’at være på forkant med situationen’, som det står på grundejerforeningens hjemmeside.

På vejen ud til slusen, kunne de to politikere ikke undlade at lægge mærke til, at der er endog meget store værdier i mursten i området, der skal sikres.

Hvorfor skal de rige i Risskov ikke selv betale for deres diger og pumper?

- De betaler heldigvis også skat. Der er et kollektivt ansvar, jeg mener ikke, det alene er ens pengepung, der skal afgøre om man kan få klimasikring, siger borgmesteren.

- Hvis vandet kommer højt nok op, er det 5.000 -6.000 husstande, der kan blive berørt, siger han.

Ministeren er enig.

- Det er så store interesser, der er på spil - også bagved første række. Derfor er vi som samfund nødt til at gå mere ind i det, end vi har været indtil nu. Så vi ikke bare venter på katastroferne, før vi foretager os noget. Det har vi ikke råd til mere, når 100-års hændelserne i fremtiden kommer hvert tredje år, siger han.

Det betyder ikke, at husejerne Vejlby-Risskov slipper for at betale deres del af regningen.

- Regningen skal fordeles på en klog måde, så dem, der får den største værdi, bidrager mest. Det hedder nytteprincippet. Men det ville være helt forkert, hvis vi bare sagde "den klarer I selv", siger Magnus Heunicke.

Det indledende arbejde for at undgå vand i Risskov-stuerne er i gang. RisskovLIV har tidligere beskrevet, hvordan planen for området er delt ind i tre faser.

På den korte bane skal der laves en forundersøgelse, og derefter kommer ’projektarbejde med forberedelse frem mod konkrete projekter’. Den fase er af kommunen beskrevet til at foregå fra 2027-2030. På den anden side af det skal konkrete projekter søsættes.

Teknik og Miljø har tidligere fremlagt estimerede priser på, hvad mulige indsatser som for eksempel et forstærket dige eller et nyt pumpehus i Egåen kan komme til at koste.

Estimaterne viser, at det kan koste omkring 20 millioner kroner at forstærke diget tilstrækkeligt, mens en udbygning af stranden foran diget kan ende i et beløb på den anden side af 50 millioner kroner.

En ny pumpestation er estimeret til i omegnen af 50 millioner kroner, og det samme er et projekt med vandparkering.

Både bugten og Egåen forholdt sig i ro, der var blå himmel og altså ikke meget stormflod og oversvømmelse over det, da miljøminister Magnus Heunicke (S) torsdag besøgte 8240.

Ikke desto mindre var det lige netop de våde trusler, som var årsagen til det fine besøg ved åens sluse. Her satte ministeren og borgmester Anders Winnerskjold (S) deres underskrifter på en samarbejdsaftale, der betyder, at staten nu vil engagere sig i kampen for at holde Vejlby Fed fri for vand.

Men hvad betyder det så for Risskov, at de to toppolitikere forfattede deres navne på et stykke papir?

Fra ministeren selv lød det, at ’vi skal have landets bedste hjerner og den nyeste viden samlet her’. Og det skal man glæde sig over, hvis man bor i Risskov.

Det fortæller Birgit Sønderskov Weber, der er programleder på Aarhus Kommunes klimatilpasningsplan, og som selv var med til at vise områdets problematikker frem.

- Vi kan ikke være specialister i alt, så det er vigtigt at få mere viden ind. Derfor arbejder vi allerede i dag også sammen med Aarhus Vand og Arkitektskolen.

Hun peger især på, at kommunen med det statslige apparat ombord får endnu mere ekspertise omkring alt det kysttekniske. Det vil blandt andet bidrage til en bedre belysning af sådan noget som bølgeforhold, og hvad det har af konsekvenser, hvis sandet flytter sig på en bestemt måde.

Altså en skarpere analyse af de udfordringer og ikke mindst løsninger, der kan peges på for området.

Aarhus Kommune er allerede godt i gang med en forundersøgelse som oplæg til konkrete løsninger. Noget af det, der bliver undersøgt, er muligheden for at samle området i et fælles vandlag.

I dag er det digelaget, der koncentrerer sig om diget, mens landvindingslaget har ansvaret for slusen og pumperne i Egåen.

Men som også Grundejerforeningen Vejlby Feds klimagruppe har påpeget, så kan der være fordele ved at samle det hele i et fælles lag.

For Risskov er truet af både oversvømmelser fra bugten, fra åen og fra højtstående grundvand. Det gør området til en vanskelig størrelse, for de tre vandkilder betyder, at hvis man sætter ind det ene sted, risikerer man at skrue op for risikoen et andet. Også det skal belyses bedre i samarbejde med staten.

- Den skal hjælpe med at se på, hvad man har gjort andre steder, og hvor man støder på en mur i forhold til lovgivning, siger Birgit Sønderskov Weber, som også fortæller, at det kan blive nødvendigt at aflive nogle af de mest fortalte myter.

- Vi hører nogle gange historier om, at vi bare skal lave en høfde eller en ny engsø, som den vi allerede har, men gør vi det, kan det give andre udfordringer, og det er derfor vores forundersøgelse er vigtig, siger hun.

Efter en times tid kunne Magnus Heunicke takke af. Og selvom det ikke var et langvarigt visit i 8240, så bør Risskov-borgerne glæde sig over, at ministeren trods alt var på besøg og fik set og hørt områdets udfordringer.

- Nu er staten og ministeren opmærksom på de store udfordringer, der er i området, og det var godt at få ham ud for at se behovet, så det er på dagsordenen, siger Birgit Sønderskov Weber.

I den lokale klimagruppe er de da også glade for, at det lige netop er deres område, der er peget ud som første statslige indsatsområde.

Niels Krag Printz, der er formand for grundejerforeningens klimagruppe, er enig med Birgit Sønderskov Weber i, at det er godt at være på ministerens dagsorden, ligesom han er glad for, at staten ser ud til at have grebet klimagruppens forslag om et fælles vandlag.

Der er dog ifølge Niels Krag Printz stadig en stor udfordring i forhold til at få en fælles model til at fungere optimalt.

- Den nye lovgivning, der er kommet i forhold til terrænnært grundvand, løser ikke udfordringer for vores område, siger han med henvisning til en aftale, der i marts blev præsenteret.

Aftalen skal give spildevandsforsyningsselskaber mulighed for at sætte ind med fælles løsninger, som skal sikre mod oversvømmelser fra højtstående grundvand. Hidtil har det været den enkelte boligejers eget ansvar.

Men sådan kan det komme til at fortsætte i den lavtliggende del af Risskov på trods af aftalen.

- Lovgivningen giver mulig Aarhus Vand mulighed for at regulere terrænnært grundvand, hvis et område har et todelt kloaksystem til spildevand og overfladevand, men den adskillelse har vi ikke i vores område, siger Niels Krag Printz.

Formanden håber, at ministerbesøget og den nye aftale mellem Aarhus Kommune og staten kan bruges som løftestang til at få ændret på den del, så et eventuelt fælles vandlag får mulighed for at håndtere alle vandkilder.

- Enten skal vi have ændret lovgivningen, eller også skal vi have lov til at lave en form for pilotprojekt i vores område for at finde helhedsløsninger på klimatilpasning, siger han.

Hvilket nummer har du, Grethe?

Der er lidt nummer-forvirring i køen hos Risskov Slagteren denne formiddag, hvor tre kvinder pænt venter på, at det bliver deres tur ved kød-disken.

Ekspedienten er på fornavn med dem alle tre, han får styr på nummersystemet, og Grethe får sin sædvanlige baconpostej. Alt er godt hos den lokale slagter.

Det er det også, selvom kunderne har skullet vænne sig til nye navne på stedets ejere. For i efterhånden halvandet år har det været Frank Møller og Kasper Kromann, der har drevet butikken. De tog over efter Peter Thisgaard som var slagtermester på Risskov Torvet i 16 år.

Og det er et par glade slagtere, der tager trappen ned til deres nye pladser på butikkens kontor for at fortælle om den første tid i spidsen for Risskov Slagteren.

- Det er en helt anden verden at stå for tingene selv, så det har været hårdt i starten, men vi er glade, siger Kasper Kromann, der startede som opvasker og siden tog sin uddannelse hos Risskov Slagteren.

En dag spurgte Frank Møller, der har godt og vel 10 år ved skærebrætterne på Risskov Torvet på CV’et, om ikke Kasper Kromann ville danne makkerpar og købe forretningen, når deres nu tidligere mester ville nyde sit otium.

De blev enige med sig selv, hinanden og med Peter Thisgaard, og da 2023 blev til 2024 overtog de nøglerne. Dermed var de ikke længere kollegaer men hver sin halvdel af en chefduo.

Og det fungerer fortsat godt, fortæller de.

- Vi har vores styrker og svagheder, og vi kompenserer hinanden godt. Vi har været kollegaer i mange år, så vi har bygget et godt bånd, og vi er da ikke røget i totterne på hinanden endnu, siger Kasper Kromann.

Det heller ikke selvom det første år har budt på større beslutninger. Blandt andet er der investeret i nyt inventar, ligesom også slagterkniven er blevet svunget over dele af udvalget i køledisken.

- Vi skruede blandt andet ned for medisteren i starten, fordi vi smed alt for meget ud. Det gav lidt ramaskrig til at starte med, men nu har kunderne vænnet sig til, at det skal bestilles, og så støtter vi også op om at formindske madspild, fortæller Frank Møller.

Ellers har de været varsomme med at skære fra i en butik, der i mange år har kørt godt.

- Opskrifterne er de samme, så vi har ikke ændret på noget af det, der fungerer, siger Kasper Kromann, som også lægger vægt på vigtigheden i at bevare relationerne til de lokale kunder.

Siden 2011 har der været lutter sorte tal på bundlinjen, når slagteren fra torvet har præsenteret regnskab. Det er der ikke på det første regnskab, det nye makkerpar netop har afleveret.

Her er der et lille minus på 65.000 kroner. Og selvom det bliver beskrevet som ’utilfredsstillende’ i selve årsrapporten, er det ikke noget, der skaber dårlig stemning på det lille kontor under forretningen.

- Det er ikke noget, vi er bange for, for vi har brugt en del på renovering, så vi forventer ikke det samme resultat næste år, siger Kasper Kromann.

De to slagtermestre tager trappen op igen. Tilbage til påskelammene, der skal skæres ud, tilbage til stamkunderne og den intense duft af røget kød.

En mystisk figur hænger og dingler i det ene hjørne af Klaus og Linda Rubins stue i Risskov.

Den er bygget af små kasser af papmaché i forskellige farver, og den symboliserer andet end ’bare’ et kunstværk.

Det er en miniudgave af en figur, der i 2017, da Aarhus var kulturhovedstad, stod i en park ved åen. En figur, som Klaus Rubin stod bag.

Sammen med et hold studerende fra pædagoguddannelsen på VIA, hvor Klaus Rubin underviser, inviterede han en gruppe udsatte borgere fra Aarhus ind til en snak.

- Vi spurgte dem, hvilket vartegn de ville kunne se sig selv i. Og her fortalte de, at de følte sig som marionetdukker i samfundet, og at de var puttet i kasser. Så sammen med vores studerende kom vi frem til den her marionetdukke, siger han.

Dukken blev sat op, og Klaus Rubins kone Linda bød ind med sin erfaring fra blandt andet designverdenen. Og så havde parret stablet et velgørende modeshow på benene.

- Vi lavede en festival på fire dage, hvor Lindas hold og Kirkens Korshær redesignede tøj, som blev solgt for Kirkens Korshær, siger Klaus Rubin.

Med den lille festival lykkedes det kreative par med at hive både studerende og udsatte ind til et fælles projekt, samtidig med at de skabte underholdning og samlede penge ind til et godt formål.

Altså kunne de sætte en masse flueben ud for elementer, der fylder en stor del af deres hverdag. De går op i kunst, det kreative og de går op i mennesker, som de selv fortæller det.

Hovedingrediensen i seancen ved åen var det klistrede avispapir, som de fleste har haft fingrene i som barn. For lige som den dinglende figur i parrets stue, var også den store udgave af marionetdukken ved åen lavet af papmaché. Ideen om at bygge en stor figur af papmaché kan parret fra Risskov dog ikke tage æren for.

Inspirationen skal nemlig findes i den italienske by Viareggio, hvor man i mere end 100 år har lavet storslåede figurer og optog til et traditionsrigt karneval. Et karneval, der siden 2008 har været med Klaus og Linda Rubin som aktører.

Siden 2008 har parret hvert år hevet en måned ud af kalenderen for at være en del af det fællesskab, de oplever til arbejdet med figurerne og det efterfølgende karneval.

- De fleste har prøvet at lave en sparegris i skolen med papmaché, men det her er noget helt andet. Der er figurer på op til 18 meters højde. Det er meget imponerende, og selvom jeg har set det mange gange, får jeg kuldegysninger hver gang, siger Klaus Rubin.

- Og så er der et fascinerende fællesskab omkring det. Alle kan være en del af det, og der er fokus på at få folk til at lave noget, der får dem til at gro, siger Linda Rubin.

Der er ikke penge i det, når Klaus og Linda Rubin tager til Italien og bidrager til opførelsen af 18 meter høje figurer, men de finder en masse inspiration i de store italienske haller, hvor der bliver arbejdet med de tårnhøje kunstværker.

Den inspiration har de forsøgt at hive med hjem til Danmark og med ind i deres arbejdsliv.

- Det er meget spændende at opdage noget og prøve at finde ud af, hvordan man selv bruger det professionelt, så man kan kombinere en fascination med noget, der også kan bruges til noget, siger Linda Rubin.

Det var blandt andet tilfældet med marionetdukken, der blev skabt i et samarbejde mellem pædagogstuderende og udsatte i Aarhus.

Siden har Klaus Rubin også været hyret til Grønland for at lave et lignende projekt, ligesom han har været med til at stable et optog af papmaché-figurer til Smukfest på benene.

Marionetdukken fra åen blev ikke 18 meter høj, og det er heller ikke sikkert, at den havde vundet priser ved det italienske karneval. Men den var fyldt med fællesskab, og den kom med et budskab.

Og parret håber på, at der kan komme meget mere af den slags i Danmark.

- Det rører mig, når jeg ser, hvordan alle kan være med. Og jeg håber, at nogle af mine studerende, der har været med, tænker over det, hvis de en dag skal arrangere en fest eller et arrangement. Det kan være, at de tør tænke lidt større, og at det er med til at presse dem til at opfinde ny pædagogik, siger Klaus Rubin.

- I en tid, hvor der er så meget skærm, kunne det også været fedt, hvis fokus drejer et andet sted hen, og man får øjnene op for, hvad hænderne kan, siger Linda Rubin.

Den del opdager Risskov-parret i hvert fald igen, når de i starten af næste år endnu en gang tager til Italien og karnevalet med de storslåede figurer bygget op af klistret avispapir.