1927 Estate-koncernen plejede at gå fra overskud til overskud og byggeprojekt til byggeprojekt, men inden for en årrække vil ejendomsudviklingsselskabet med base i Risskov have lagt sin sidste byggesten.

Ifølge den store drivkraft bag selskabet, Anders Horsbøl, vil virksomheden gradvist blive afviklet i takt med, at de tilbageværende udviklingsprojekter bliver færdiggjort.

Anders Horsbøl byggede 1927 Estate op sammen med sin daværende hustru, men siden de i 2022 gik fra hinanden, har det ifølge Anders Horsbøl været planen, at selskabet skulle afvikles.

- Det har længe været meningen, at tingene skal deles op, og allerede i januar 2024 var jeg ved at være klar til at lancere et nyt udviklingsselskab under mit ejerskab med nogle øvrige partnere, siger Anders Horsbøl.

Men få måneder senere optrådte 1927 Estate ufrivilligt i TV2’s ’Den Sorte Svane’. Det bragte virksomheden ud i et sådant stormvejr, at Anders Horsbøl var nødt til at blive på broen.

- 1927 Estate er primært mine børns selskab, så det var ekstremt vigtigt for mig, at det kom godt igennem det her. Det var mere vigtigt, end at jeg skulle skabe noget nyt. Og vi var nødt til at have fuld fokus på at lave damage control og finde ud af, hvad der var sket i den sag. Det trak mange ressourcer ud af sådan en organisation, for mange spurgte ind til, hvad der skulle ske, og finansieringskilder og samarbejdspartnere krævede redegørelser og møder.

1927 Estate har i Aarhus opført flere boligprojekter i Tilst og på hjemmebanen i Risskov, hvor selskabet også fortsat har omkring 320 boliger på vej ved Nordlandsvej. Tidligere på ugen blev det også offentliggjort, at et af selskabets få tilbageværende projekter på Sjælland var blevet solgt for et større trecifret millionbeløb.

Men selvom byggeaktiviteterne i 1927 Estate-regi lakker mod enden, så fortsætter Anders Horsbøl som ejendomsudvikler i et relativt nystiftet selskab ved navn Bennu Development. Udviklingsselskabet, som altså blev oprettet inden den negative omtale i Den Sorte Svane, har allerede et større rækkehusprojekt undervejs ved Vonsild nær Kolding.

Samtidig fremgår det af Bennu Developments hjemmeside, at selskabet nu er med til at udvikle det potentielt kolossale byggeprojekt ved Store Ravnsbjerg i Viby ved den tidligere Arla-grund. De planer, som fortsat er i sit spæde stadie og kan blive amputeret af et par gravhøje på grunden, var tidligere en del af 1927 Estates portefølje.

Så er spørgsmålet, om man under navnet Bennu Development kan skabe samme succes, som 1927 Estate i en lang årrække havde.

Det begyndte nemlig først at gå skævt i 2023, da en dominoeffekt af konkurser hos selskabets entreprenører fordyrede en række byggeprojekter på Sjælland. Det endte med at koste 1927 Estate-koncernen et tab på mellem 70-80 millioner kroner, som Martin Odgaard Thingstrup, direktør i datterselskabet TE27, tidligere har fortalt til Stiften.

Netop Martin Odgaard Thingstrup spillede en uheldig rolle i Den Sorte Svane-dokumentaren, da han for skjult kamera fortalte muldvarpen Amira Smajic, at han havde været med til at svindle med miljørapporter og bortkørsel af jord i forbindelse med et byggeprojekt på Sjælland.

Odgaard blev allerede inden dokumentaren politianmeldt af 1927 Estate, ligesom hans lille ejerandel i selskabet også er røget efterfølgende. I kølvandet på den store kritik, som dokumentaren affødte, fik 1927 Estate konsulentvirksomheden Rambøll til at udarbejde en rapport om, hvorvidt selskabet havde håndteret forurenet jord forkert. Analysen konkluderede, at det ikke var tilfældet.

Men da var den negative omtale svær at viske bort.

- Vi har haft fantastisk opbakning fra eksisterende partnere, som vidste, hvad vi stod for. Men det har været svært for 1927 med nye samarbejdspartnere og nye købere, for risikoen for at ryge med i mediemøllen var måske for stor, siger Anders Horsbøl.

Er det en fordel for jer at få rystet navnet 1927 Estate og Den Sorte Svane af jer med opstarten af Bennu Development?

- Det er der da ingen tvivl om. Det håber vi også på, at det bliver. Men som du også kan se, så prøver vi ikke at skjule, at der er en connection mellem Bennu og 1927. Vi løber ikke fra noget, men vi har også brug for, at partnere i det nye setup ikke skal føle, at der er noget fortid, der smitter af på dem, siger Anders Horsbøl, som dog understreger, at det ikke er på grund af Den Sorte Svane, at han ikke holder fast i navnet 1927 Estate.

- 1927 stammer fra min ekskones familie, og brandet tilhører den familie, så jeg synes ikke, vi kunne have fortsat med det navn.

Med rådmand Nicolaj Bang (K) i spidsen har Aarhus Kommune sat foden ned.

En villa på Tretommervej i Høje Risskov skal forblive, som den er, og den må ikke rives ned.

Sådan lød den klare melding før ferien, på trods af at villaen lige nu ikke er karakteriseret som værende bevaringsværdig. Samtidig er kvarteret omkring den røde muremestervilla på vej ind i en bevarende lokalplan, der skal beskytte områdets særlige udtryk.

Men et par kilometer derfra er historien den stik modsatte. Her har Aarhus Kommune givet grønt lys til, at et bevaringsværdigt hus må jævnes med jorden.

For selvom en 100 år gammel bolig på Strandborgvej tæt på vandet er vurderet som bevaringsværdig, så giver det ifølge Teknik og Miljø ikke mening at vifte nedbrydningsmaskinerne væk.

”Bygningens arkitektoniske og miljømæssige kvaliteter vurderes samtidig i sig selv ikke at kunne leve op til den gældende bevaringsværdi. Ejendommen vurderes således ikke at indeholde tilstrækkelige bevaringsinteresser til at kunne understøtte en bevarelse af bygningen,” skriver forvaltningen i den nedrivningstilladelse, ejerne af boligen har fået.

Det sorte hus med de røde teglsten på Strandborgvej 33 er oprindelig bygget som sommerhus. Det er flere gange blevet ombygget, og i dag er det opgjort til helårsbeboelse.

Ifølge nedrivningsansøgningen er huset i tvivlsom stand, ligesom det er ’aldeles uisoleret’.

Samtidig vurderer forvaltningen, at området er fragmenteret og ’uden arkitektonisk og kulturhistorisk sammenhæng’.

Og netop den manglende sammenhæng mellem villaerne gør, at sagen på Strandborgvej skiller sig ud fra den på Tretommervej. Det fortæller rådmand Nicolaj Bang, der tidligere har fortalt, at området omkring Tretommervej ’har en særlig stemning, æstetik og byggestil, der går igen i mange bygninger’.

- Sammenhængen er den væsentlige forskel her. Har man et område, hvor stort set alle huse er fra samme tidsalder, vil et moderne hus virke mere fremmed, men har du et kvarter med en mere fragmenteret karakter, så er værdien af det enkelte hus relativt mindre.

- Det her er et eksempel på, at det her ikke er nogen eksakt videnskab. Det nemmeste havde været at sige, at det hele skal fredes, for så kunne folk forstå, hvad jeg sagde, og så var der ikke så mange nuancer, men sådan noget her skal gøres ordentligt, for en bevarende lokalplan er et relativt indgribende greb i folks private ejendomsret.

Ifølge ejerne af Strandborgvej 33 er der endnu ikke givet en byggetilladelse til drømmehuset, og det er derfor ikke endeligt, hvad der kan og skal bygges, når det eksisterende hus er væltet.

Rådmanden vil undgå for mange fragmenterede områder. Netop derfor er han og forvaltningen ved at rulle bevarende lokalplaner, som den omkring villakvarteret ved Tretommervej, ud.

Men det er ikke det eneste, rådmanden vil gøre, når det kommer til bevaringsværdige huse. Lige nu er forvaltningen i gang med at kortlægge bevaringsværdien af kommunens huse fra før 1970. Og når det arbejde er overstået, bør næste skridt ifølge Nicolaj Bang være at se på ’en økonomisk incitamentstruktur at passe på vores kulturarv’.

- På den anden side af det arbejde, mener jeg, at vi skal kopiere de kommuner, der giver tilskud til at renovere bevaringsværdige bygninger. Vi går jo ind og begrænser folks handlemuligheder med noget, de ejer, og når man gør det, skal man gøre det attraktivt at vælge den rigtige løsning. Og når vi med den ene hånd siger, at du må ikke rykke ned, så synes jeg også, det er fair, at vi med den anden hånd gør det økonomisk attraktivt at renovere gamle bygninger, siger rådmanden.

Det lyder måske ikke af meget, men nogle sekunder her og nogle sekunder der kan i sidste ende blive til flere timer.

Den slags kan have stor værdi, og netop derfor er Aarhus Kommune i gang med at barbere sekunder af bussernes køretid i myldretiden.

Blandt andet er otte lyskryds i 8240 langs Grenåvej peget ud som steder, hvor busserne kan stjæle sekunder, hvis de er sikre på at blive mødt af grønt lys.

- Vi kommer til at programmere signalanlæggene, så bussen kommer først. Og de steder, hvor signalanlæggene ikke er programmerbare, bliver de skiftet ud, så bussen som udgangspunkt altid får grønt. Det skulle gerne give nogle minutter, siger Helle Hansen, der er projektleder ved Teknik og Miljø i Aarhus Kommune.

Flest sekunder er der at hente i krydsene ved Tranekærvej og Vejlby Ringvej. Her estimerer forvaltningen, at der kan hentes 52 sekunder per bus i myldretiden.

De nye ’forlommer’ i lyskrydsene langs Grenåvej står til at være på plads i 2026 og 2027, fremgår det af et bilag til Teknisk Udvalg.

Det er ikke kun i signalanlæggene, at busserne fremover skal prioriteres. Også på asfalten er ændringer på vej, og det er blandt andet tilfældet ved Skejbyvej i krydset ved Skejbygårdsvej. Her bliver der lavet en ny busbane, som ifølge forvaltningen giver en estimeret køretidsbesparelse på 11 minutter i myldretiden for busserne 1A og 6A.

Også i krydset mellem Grenåvej og Skolevangs Allé skal busserne have sin egen bane ved krydset, så de slipper for at hænge fast i trafikken. Det bliver til en besparelse på syv minutter i myldretiden, lyder det i bilaget til Teknisk Udvalg.

Diget langs bugten spiller en af de afgørende roller i forhold til at holde vandet på den rigtige side af stranden.

Netop derfor er bolværket omdrejningspunkt for et arrangement, der skal være med til at sætte ’fælles retning for klimatilpasning i Risskov’.

Det er Grundejerforeningen Vejlby Fed, der inviterer til digevandring den 6. september, og det er med overskriften ’Sammen om vandet’. Det sker i samarbejde med Kystdirektoratet, Videnskabernes Selskab og Aarhus Kommune.

Turen går fra Åkrogen til Bellevuehallerne, hvor der vil være oplæg og workshops.

- Det handler om at få en ordentlig orientering om digets betydning for klimatilpasningerne, siger Bent Hjorth, der er formand for grundejerforeningen.

Dagen skulle gerne gøre alle deltagere klogere på diget, og samtidig skal dagen være med til at sætte en retning for grundejerforeningens klimagruppe og det videre arbejde.

- De lokale kender udfordringerne, vi står overfor, og derfor er det et godt samspil mellem viden lokalt, kommunalt og nationalt. Det gør, at vi kommer frem til de punkter, der har relevans for området, siger Bent Hjorth.

Der er frist for tilmelding til arrangementet den 24. august, og man kan læse mere om dagen på grundejerforeningens hjemmeside.

I 35 år er den grønne oase for foden af bakken ved det tidligere psykiatriske hospital i Risskov blevet passet og plejet af psykisk sårbare, stressramte eller personer med helt andre grunde til at være i Gallo Gartneriet.

Derfor inviterer gartneriet til jubilæumsfejring i haven den 24. august. Her vil borgmester Anders Winnerskjold (S) åbne fejringen, der vil være rundtur i haven og strygerkoncert fra Ensemble Hermes.

Det var daværende overlæge ved Psykiatrisk Hospital i Risskov Johannes Nielsen, der i sin tid plantede de første frø med ønsket om at skabe et sted, hvor man havde noget meningsfuldt at stå op til.

Siden har gartneriet, der blandt andet er blevet kaldt ’et stykke af Risskovs DNA’, overlevet både planer om modernisering af Grenåbanen og et forslag om at gøre plads til parkering.

Der kommer cirka 40 personer forbi gartneriet hver eneste uge.

Du kan læse meget mere om Gallo Gartneriet her, hvor du finder det seneste, RisskovLIV har skrevet om stedet.