Foto: Kim Haugaard

Fem ting du skal holde øje med efter ferien

Der kommer en plan.

Nogenlunde sådan har svaret fra Aarhus Kommune været, når snakken har nærmet sig Lystrupvej og de trafikale udfordringer, den travle strækning og området omkring tiltrækker sig.

Lystrupvej skal fredeliggøres, og den forkromede plan er altså på vej. Den har været længe undervejs, den er blevet udskudt, og forventningen er, at den er klar i løbet af i år. Når den er på plads, bør vejen være banet for nye tiltag i det trafikerede område.

Planen er en af flere sager, som er værd at holde øje med på den anden side af sommerferien. Jeg har valgt fem ting ud. Dem kan du blive klogere på i dagens første artikel.

Der venter naturligvis også alt muligt andet interessant i resten af 2025 udover det, der er med på dagens liste.

Som beskrevet her på RisskovLIV så arbejder Aarhus Kommune med Teknik og Miljø-rådmand Nicolaj Bang (K) i spidsen på en bevarende lokalplan for et større område af Risskov.

Den skal sikre, at områdets bevaringsværdige ejendomme ikke rykkes ned. I den forbindelse har jeg taget et kig på de bevaringsværdige huse i Risskov, der allerede har måttet lade livet. Der er i løbet af de seneste 10 år givet tilladelse til at vælte flere af slagsen. Den oversigt finder du nedenfor.

Blandt dagens øvrige artikler kan du læse om formanden for Aarhus Fremad Atletik, som efter en hel del bekymringer spår en lykkelig slutning på sagen om atletikstadionet i Vejlby. Faktisk tror han på markant vækst i antallet af medlemmer, når atletikklubben vender tilbage til 8240.

God læselyst.

Billede af Christian Gnutzmann
Billede af skribentens underskrift Christian Gnutzmann Journalist
Mens der fortsat er gang i byudviklingen ved Lystrupvej, er en ny plan for trafikken på strækningen på vej. Arkivfoto: Kim Haugaard

Længe ventede planer er på vej: Her er fem ting, du skal holde øje med efter sommerferien

Der venter flere interessante dagsordener efter sommerferien, og særligt planen for Lystrupvej og kortlægningen af udfordringer og mulige løsninger på risikoen for oversvømmelser er længe ventet.

Der venter flere interessante dagsordener efter sommerferien, og særligt planen for Lystrupvej og kortlægningen af udfordringer og mulige løsninger på risikoen for oversvømmelser er længe ventet.

Både trafikplanen, der skal sikre fredeliggørelse af Lystrupvej, og de indledende forundersøgelser for risikoen for oversvømmelser forventes at blive præsenteret på den anden side af sommerferien.

Det samme kan blive tilfældet for Egå Marinas planer, ligesom også arbejdet med udvidelsen af Risskov Skole skrider fremad.

Du får her en gennemgang af fem sager, der er værd at holde øje med i resten af 2025.

Hvor skal der sættes ind for at undgå oversvømmelser?

Slusen i Egåen, som tidligere har været under pres, kan blive et af de steder, hvor der skal sættes ind. Arkivfoto: Henrik Havbæk Madsen

Fremtidens vejr kan være en uhåndgribelig størrelse, og derfor er Aarhus Kommune ved at kortlægge udfordringerne og mulige løsninger.

Det arbejde forventes at være ’afsluttet og afrapporteret efter sommerferien’, som forvaltningen skrev i et svar på en forespørgsel fra SF’s Liv Gro Jensen. 

Når det er på plads, får vi efter alt at dømme nogle mere konkrete pejlemærker for fremtidens klimatilpasning i Risskov. Hidtil er forslag som større dige på stranden, en ny engsø og et opgraderet pumpehus i Egåen blevet henvist til forundersøgelsen.

På den anden side af den fremlagte forundersøgelse starter det ’vigtige projektarbejde’, som Aarhus Kommune selv har kaldt det i kommunens klimatilpasningsplan. Det er her, løsningerne skal konkretiseres, og det er også her, at vi formentlig bliver klogere på, hvordan tiltagene skal finansieres.

Fredeliggørelse af Lystrupvej

Trafikplanen for den sydlige del af Lystrupvej skulle være præsenteret sidste år. Arkivfoto: Kim Haugaard

Efter et års forsinkelse skulle den forkromede trafikplan for Lystrupvej og området omkring den trafikerede strækning gerne være på plads i løbet af i år.

Det har i hvert fald tidligere været udmeldingen fra Teknik og Miljø, og når det sker, så vil der helt sikkert være både politikere og lokale, der nærlæser forvaltningens konklusioner og forslag til indsatser.

I flere år har trafikken i netop dette område været stærkt kritiseret, og løsningerne har været efterspurgte. Blandt andet er der peget fingre ad infrastrukturen omkring Arresøvej, ligesom beboere på Hedevej savner en løsning, der sætter en stopper for den tunge trafik på strækningen mellem Bilbyen og Lystrupvej.

Som det også var tilfældet i det før omtalte punkt omkring oversvømmelser, så er en række af de trafikale forslag, der fra lokalområdet er bragt i spil, blevet henvist til den kommende trafikplan. Derfor bliver det interessant at følge med i, hvad forvaltningen spiller ud med.

Hvordan ser fremtiden ud for Egå Marina?

Egå Marina lukker ved årsskiftet slæbestedet for offentlig adgang. Foto: Jens Thaysen

- Trykket er øget, og vi har beklaget os i fem år, og vi får ikke hjælp af kommunen til at løse problemerne.

Sådan sagde bestyrelsesformanden for Egå Marina, Jørgen Lokdam, til RisskovLIV i maj, efter at have konstateret, at planerne om en havneudvidelse er stødt så meget på grund, at marinaen i første omgang må gøre noget andet for at løse trængselsproblemerne.

Fra 2026 er det derfor slut med den åbne adgang til marinaens slæbested.

Men løsningen på den korte bane erstatter ikke ambitionerne om en større udvidelse af havnen, og nye planer kan blive skippet afsted mod kommunen på den anden side af ferien.

Selvom Egå Marina sådan set ikke er en del af Risskov, så er det relevant for 8240, hvordan sagaen om udvidelsesplanerne ender. Mange lokale sejler ud fra marinaen, ligesom den er et velbesøgt udflugtsmål.

Derfor kan det altså også komme folk fra Risskov til gode, hvis marinaen får mere plads, så alle kan færdes sikkert blandt trailerbåde og parkerende havnegæster, ligesom marinaens planer om højvandssikring spiller en væsentlig rolle for stedets fremtid.

Udvidelsen af Risskov Skole

Udvidelsen af Risskov Skole rykker tættere og tættere på. Arkivfoto: Jens Thaysen

De overordnede skitser er på plads, og der er klarhed omkring, hvor på matriklen udvidelsen af Risskov Skole skal ske.

Projektet bliver nu endnu mere konkret, og i midten af august skal byggeprogram og dispositionsforslaget afleveres. I november skal et projektforslag være på plads og afleveret, hvis tidsplanen skal holde.

Det er i denne fase, at flere detaljer kommer på plads.

På den tidslinje, kommunen selv har lavet, er der sat et kryds ud for den 6. februar næste år. Her forventes det, at en byggetilladelse kan være givet. Her bliver det især afgørende, om der bliver givet tilladelse til, at udvidelsen omkring den eksisterende hovedbygning kan bygges højere end de 12 meter, de nuværende rammer tillader.

Dispensationen for byggehøjden spiller nemlig en afgørende rolle i forhold til at holde så mange udearealer som muligt fri for ny bebyggelse. 

Rykker nye byggeplaner tættere på?

I det nye projekt på Vikærsvej er der tre forskellige boligtyper og en fælles tagterrasse. Visualisering: Tegnestuen Arken

Der er ikke udsigt til, at byrådet når at blåstemple nye lokalplaner for 8240 i dette kalenderår. Alligevel er punktet her sneget sig med på listen over ting, der skal holdes øje med for resten af 2025.

For der er flere lokalplanprocesser i gang. Blandt andet på Vikærsvej, hvor de sidste rækkehuse står til at måtte lade livet og vige pladsen for etagebyggeri. Ifølge kommunens egen tidsplan for arbejdet kan en endelig lokalplan være vedtaget om knap et år.

Også ved Vejlbjergvej og Mosevej omkring Lystrupvej kan nye lokalplaner være på vej, ligesom det også er tilfældet for Vejlby Vest.

Det er alle sammen planer, som kan være med til at forandre lokalområdet, og derfor kommer RisskovLIV naturligvis til at holde øje med sagerne.

Der er givet flere tilladelser til at rykke bevaringsværdige huse ned i Risskov gennem de seneste 10 år. Blandt andet her på Badevej, hvor to dyre grunde fortsat står tomme. Arkivfoto: Jens Thaysen

Her er de bevaringsværdige huse, der er revet ned i de sidste 10 år

På papiret skulle de have været beskyttet. Men i løbet af 10 år har Aarhus Kommune givet grønt lys til at rive flere bevaringsværdige bygninger ned.

På papiret skulle de have været beskyttet. Men i løbet af 10 år har Aarhus Kommune givet grønt lys til at rive flere bevaringsværdige bygninger ned.

Det ligger næsten i ordet, at bevaringsværdige bygninger skal bevares.

Men det sker alligevel, at en husejer får lov til at rive det ellers på papiret bevaringsværdige hus ned. Gennem de seneste 10 år har Aarhus Kommune givet tilladelse til, at flere bevaringsværdige ejendomme har kunnet væltes og erstattes af nyt byggeri.

Flere gange er tilladelserne givet på trods af indsigelser fra Lokalt Kulturmiljøråd, som rådgiver kommunen i forbindelse med henblik på blandt andet at sikre bevaringsværdige og historiske bygninger.

RisskovLIV har tidligere beskrevet en række af områdets nedrivninger, og her får du den opdaterede liste.

Det betyder bevaringsværdien

Bevaringsværdien vurderes på en skala ud fra en såkaldt SAVE-værdi:

1: Bygningerne med en overordnet karakter på ét vil ofte være bygninger, der også er fredede. Det kan for eksempel være folkekirker som Risskov Kirke eller den gamle hovedbygning fra det psykiatriske hospital.

2-4: De øvrige særligt bevaringsværdige bygninger med karakteren to, tre og fire er nogle, der ”i kraft af deres arkitektur, kulturhistorie og håndværksmæssige udførelse er fremtrædende eksempler inden for deres slags,” som det hedder på Slots- og Kulturstyrelsens hjemmeside.

5-6: Huse og bygninger i kategori fem og seks bliver betegnet som pæne bygninger, men som har fået en dårligere karakter som følge af ombygning eller lignende, der ikke passer ind i det oprindelige udtryk.

7-9: De sidste kategorier dækker over bygninger, der hverken har den store arkitektoniske eller historiske betydning. Det kan også være bygninger, der har fået så mange ændringer, at oprindeligheden er forsvundet.

Slots- og Kulturstyrelsen

2015

Sådan så Lærkevej 17 ud fra luften tilbage i 2008, før storme blæste sommerhuset omkuld. Foto: DinGeo

Lærkevej 17

Aarhus Kommune har på luftfotos konstateret, at ejendommen er nedrevet mellem 2009 og 2011.

Sådan lød beskeden til ejeren af Lærkevej 17 i 2015, hvor kommunen på bagkant gav tilladelse til nedrivningen af et bevaringsværdigt sommerhus i kategori 4.

En nedrivning i klassisk forstand, var der ikke tale om, viste det sig. Ejeren takkede pænt for tilladelse og bemærkede i samme om gang, at huset altså ikke var revet ned, ”men at det af 2 omgange er blæst omkuld i storme, og at vi af politiet blev bedt om at fjerne resterne, da de var til fare for det omliggende område.”

Siden er grunden blevet ryddet, og der står i dag et 300 kvadratmeter stort hus.

2016

Badevej 13 til venstre, hvor man vist også akkurat kan ane Badevej 15. Begge grunde står tomme i dag. Foto: FilArkiv

Badevej 13

Fremtiden er stadig uvis for den tomme grund på Badevej 13. I 2016 gav Aarhus Kommune grønt lys til at rykke det ellers bevaringsværdige hus på matriklen fra hinanden.

Forud for tilladelsen havde en undersøgelse vist, at bygningen var ramt af skimmelsvamp.

Lokalt Kulturmiljøråd anbefalede ellers at nedlægge forbud med en nedrivning. Argumentet lød blandt andet:

"Det vil absolut være et tab for stedet og omgivelserne. Udviklingen i Risskovområdet, hvor fritliggende beboelseshuse af malerisk, varierende type og størrelse fra fiskerhuse til palæer i veltilgroede haver nedrives og ryddes, bekymrer Rådet”.

Men bygningen blev revet ned, og i dag står grunden fortsat tom. Den har tidligere været til salg til en pris på hele 26 millioner kroner.

På nabogrunden er der ligeledes plads til at opføre drømmehuset, og den grund er i modsætning til Badevej 13 fortsat til salg. Her lyder prisen på 22,5 millioner kroner.

2017

Enebærvej 5 var i en så sølle stand, at den var uegnet til beboelse. Foto: Filarkiv

Enebærvej 5

To tilladelser blev givet i 2017, og det var uden den store dramatik.

På Enebærvej var der tale om en delvis nedrivning af en ellers bevaringsværdig bygning. Tilsyneladende var der ikke meget af værdi at bevare. I hvert fald var der ingen protester fra Lokalt Kulturmiljøråd.

Rådet skal ikke modsætte sig det foreslåede, var beskeden ifølge et dokument tilknyttet til sagen fra 2017.

Gyvelmarksvej 1

Vurderet ud fra den stak billeder, Aarhus Kommune har klistret på nedrivningssagen fra 2017, som endte med en tilladelse, virker det heller ikke til, at Risskov sagde farvel til større herlighedsværdier i forbindelse med, at sommerhuset på Gyvelmarksvej 1 blev fjernet.

Ifølge kommunen selv var der da heller ikke grund til armlægning, da sommerhusets ejer søgte om nedrivning.

”Sommerhuset er i væsentlig ringere tilstand end ved udpegningen af bevaringsværdien på 4. Huset er ikke vedligeholdt i flere år og har væsentligt omfattende fugt- og vandskader, råd- og svampeskader.”

Ferieboligen blev væltet, og der blev siden bygget helårsbeboelse på grunden.

2018

Sådan så Skovmærkevej ud, før den store omdannelse af psykiatrisk hospital gik i gang. Foto: Filarkiv

Skovmærkevej 1-5

I 2017 blev der i byrådssalen nikket til en ny lokalplan for omdannelsen af psykiatrisk hospital. I den blev det skrevet ind, at ”en enkelt af de bevaringsværdige bebyggelser, Skovmærkevej 1-5 tillades nedrevet med lokalplanen.”

Cirka et år senere blev der givet tilladelse til at handle på lokalplanens ord, og de tre rækkehuse blev revet ned for at gøre plads til ny bebyggelse.

Prins Knuds Vej 32

Som det har været tilfældet tidligere i denne gennemgang, så var der også på Prins Knuds Vej tale om et bevaringsværdigt sommerhus, der på baggrund af ejerens ønske blev forvandlet til en større villa.

Kommunens arkiv gemmer ikke på en masse væsentlig information om sagen, men det kan konkluderes, at der umiddelbart uden stort postyr blev givet tilladelse til, at sommerhuset kunne rykkes ned. I dag står en 230 kvadratmeter stor helårsbolig på grunden.

2019

Sådan så huset på Timianvej ud inden nedrivningen. Foto: Filarkiv

Timianvej 9

”Det kan blive et rigtig smukt hus med de rigtige vinduer m.v.”

Beskeden fra Lokalt Kulturmiljøråd var ikke til at tage fejl af, da det i august 2019 kom med en vurdering af det bevaringsværdige hus på Timianvej 9.

Men selvom rådet ’bestemt fandt huset bevaringsværdigt’, så valgte Aarhus Kommune at lade nedbrydningsmaskinerne gå ombord på grunden for at give plads til en nyopført villa.

2020

Foto: (CC BY 4.0) Klimadatastyrelsen.

Ryvangs Allé 8

Der er godt gang i opførelsen af en splinterny villa på Ryvangs Allé. Det er da også ved at være længe siden, at der blev givet tilladelse til at rive sommerhuset, der i næsten 100 år lå på grunden, ned.

Det skete i 2020, og det skete uden sværdslag med Lokalt Kulturmiljøråd.

”Bygningen, der er opført i 1927, er desuden til- og ombygget af flere omgange, hvorfor det er vanskeligt at forsvare dennes kulturhistoriske værdi,” skrev rådet.

Dog pointerede rådet i forbindelse med nedrivningssagen, at nedrivningen ville være ”afslutningen på et kulturhistorisk område, hvor der tidligere burde have været lavet en bevaringsstrategi.”

Fedet i Risskov udgjorde tidligere et rekreativt område i Aarhus, hvor flere sommerhuse og landliggerboliger blev anlagt i udkanten af byen. Den kulturhistoriske kontekst er dog ikke længere bevaret, hvor kun vejforløb og de gennemgående kig til vandet forsat er tilbage.”

2024

Flere mindre tilbygninger var med til at smadre helheden på dette bevaringsværdige hus i Risskov, hvor ejerne fik delvist nedrivningstilladelse. Foto: Aarhus Kommune

Vinkelvej 5

Efter nogle år, hvor der tilsyneladende har været helt stille på den lokale nedrivningsfront, skete der lidt sidste år. Her blev der givet en delvis nedrivningstilladelse. Det betyder, at husets ejere ikke får lov til at rykke selve hovedhuset ned, lyder det i materiale, som RisskovLIV har fået aktindsigt i.

Fra Lokalt Kulturmiljøråd lød anbefalingen, at der i stedet for nedrivning blev sat ind med ’nænsom renovering af villaen’.

”En villa som denne er vigtig at varetage for områdets sammenhæng og historiske karakter, hvor en nedrivning vil fragmentere de oplevede sammenhænge i kulturmiljøet,” skrev rådet.

Når ejerne alligevel har fået tilladelse til at vælte dele af byggeriet, skyldes det, at ”ejendommen har gennemgået mindre uheldige tilbygninger,” som kommunen skriver i sin vurdering.

Marco Matruglia driver også Casa Mia på Tordenskjoldsgade, og her er der plus på bundlinjen og en egenkapital på 1,1 millioner kroner, viser seneste regnskab. Arkivfoto: Jens Thaysen

Der er røde tal på bundlinjen hos spisested - men ejeren er 'meget fortrøstningsfuld'

Det var helt forventet, at Casa Mias første regnskab ville vise et underskud, fortæller spisestedets ejer.

Det var helt forventet, at Casa Mias første regnskab ville vise et underskud, fortæller spisestedets ejer.

Det koster at starte noget nyt op. Også selvom man kommer med et allerede tilsmagt restaurant-koncept.

På Nordre Strandvej åbnede Casa Mia sidste forår en søsterrestaurant til spisestedet på Trøjborg, og i Risskov-restaurantens første regnskab er der røde tal på bundlinjen.

Men det er ganske som forventet, fortæller ejer Marco Matruglia.

- Vi har skiftet maskiner og renoveret, og så har der også været selve købsbeløbet, siger han med henvisning til, at Casa Mia erstattede det legendariske Pips Pizza, der i mange år serverede pizzaer på strandvejen.

Derfor får de små 400.000 kroner med negativt fortegn da heller ikke Marco Matruglia til at frygte for fremtiden.

- Kigger man kun på driften, er jeg meget fortrøstningsfuld. Det går den rigtige vej, personalet har fået mere erfaring, og vi omsætter mere nu end for et år siden, siger han.

Marco Matruglia overtog lokalerne fra Pips Pizza. Arkivfoto: Christian Gnutzmann

Tidligere har han forklaret, hvordan han lidt for ofte måtte beklage over for gæster, der enten havde ventet for længe eller var endt med noget andet, end det de havde bestilt.

Den del er blevet meget bedre, lyder det, men Marco Matruglia er svær at gøre helt tilfreds.

- Vi har stadig de samme udfordringer bare i meget mindre grad, og du får mig aldrig til at sige, at vi ikke har udfordringer. Jeg vil altid sige, at vi for ofte er bagud, og at der altid er noget, vi kan gøre bedre.

Stigende konkurrence

Er man ikke til pizzaer og Casa Mias italienske køkken, så skal man ikke flytte sig ret meget langs Nordre Strandvej for at finde andet, der kan stille sulten. Spisesteder skyder op langs strandvejen, og særligt rundt om Casa Mia er der sket noget, siden Marco Matruglia overtog lokalet.

Og selvom der ikke er tale om en stribe direkte konkurrenter, så er konkurrencen om de sultne kunder skærpet. Det er kun godt, vurderer Marco Matruglia.

- Udviklingen er rigtig god for os, for det er steder med kvalitet, og det gør, at vi hele tiden skal være på dupperne.

Restaurantejeren peger i stedet på de stigende råvarepriser, som ifølge Marco Matruglia fortsat presser branchen.

- Det er ikke noget, der stopper, og det har vi kunnet mærke, siger han.

Men Casa Mia står altså fortsat i Risskov, og sådan bliver det ved. Og det er trods alt, det vigtigste.

- Mit succeskriterie er, at vi stadig er her, siger Marco Matruglia.

Forvaltningen forventer, at det nye anlæg kan tages i brug i maj 2026. Privatfoto

Efter forsinkelse og midlertidig løsning tror atletik-formand nu på en lykkelig slutning i Vejlby

Først mistede de deres stadion, så frygtede de at miste deres unge medlemmer. Nu er der endelig lys for enden af løbebanen i Vejlby – og formanden spår endda om markant medlemsvækst.

Først mistede de deres stadion, så frygtede de at miste deres unge medlemmer. Nu er der endelig lys for enden af løbebanen i Vejlby – og formanden spår endda om markant medlemsvækst.

De er vant til at spurte på løbebanernes gummiunderlag, men i de seneste år har bestyrelsen hos Aarhus Fremad Atletik haft gang i lidt af et maraton uden for anlægget.

For da det blev besluttet, at Vejlby Stadion skulle sørge for midlertidigt husly for AGF, blev det samtidig et farvel til løbebanen omkring stadion, og det sendte atletikklubben til Viby for en stund.

Her løber de stadig rundt, men nu kan atleterne begynde at ane, hvordan et nyt atletikanlæg begynder at forme sig i det ene hjørne af idrætsanlægget ved Vejlby-Risskov Hallen.

Og selvom de sidste kilometer af et maraton har det med at være de hårdeste, så hjælper det at kunne se målstregen.

- Vi stod til måske slet ikke at få et nyt stadion på vores hjemmebane, men nu får vi et rigtig godt anlæg. Området bliver løftet, så det her er ved at blive til en positiv historie, siger Flemming Krabbenhoft, der er formand for atletikklubben.

Løbebanen på Vejlby Stadion er væk og i stedet er AGF's midlertidige stadion kommet til. Arkivfoto: Simon Bojsen

Det var meningen, at atletikstadionet bag Springcentret skulle være klar til de første løbeture i år, men projektet har været ramt af forsinkelser, og anlægget kan derfor først indvies i maj 2026, lyder det fra Sport og Fritid hos Aarhus Kommune.

Frygtede medlemsflugt

Flemming Krabbenhoft har tidligere til Århus Stiftstidende ytret sin ærgrelse over forsinkelsen og peget på, at det især rammer foreningens unge medlemmer, som foreningen ifølge formanden risikerede at miste.

For når træningen foregår i Viby i stedet for Vejlby, har medlemmerne pludselig et godt stykke længere til løbebanen.

- De er jo vant til at kunne cykle herop, og hvis deres forældre pludselig skal køre dem frem og tilbage, så er der nogen, der vil falde fra, lød det tidligere fra Flemming Krabbenhoft.

Atletikbanen skal ligge nede i det ene hjørne af anlægget bag Springcentret. Kort: Kultur og Borgerservice

Men når formanden kigger ned over medlemslisten den dag i dag, så er den stort set lige så lang, som da bekymringerne blev luftet.

- I vores børn- og ungeafdeling har vi holdt status quo. Vi har haft ansat en masse ekstra trænere for at give ekstra service for vores medlemmer. Så vores trænerudgifter er højere, end de bør være, men det var næsten det eneste, vi kunne gøre for at undgå, at medlemmerne flygtede.

Nye medlemmer venter i Vejlby

Det har ifølge Flemming Krabbenhoft kostet blod, sved og tårer at få atletikbanen bag Springcentret. Men det har været det hele værd, fortæller atletikformanden.

- Min mening er, at det nye stadion bliver bedre end det gamle. Vi får flere baner rundt om stadion, og vi får sprintbaner i begge sider.

Derfor forventer han, at hjemkomsten til 8240 betyder et hurtigt boost i antallet af medlemmer.

- Der er rigtig mange, der gerne vil gå til atletik. Lige nu er det en svingdør, hvor mange kommer og er med et par gange, og så smutter de igen, for hvor sjovt er det at træne på en græsplæne? Vi er i dag 180 medlemmer, og jeg tror, at vi næste efterår er oppe på 250, siger Flemming Krabbenhoft.

Der skal laves busbaner ved krydset mellem Skejbyvej og Skejbygårdsvej. Arkivfoto: Jens Thaysen

Bussen skal have en forlomme: Snart begynder gravearbejde i Vejlby

Der kommer til at være en periode med øget støj og trafikale gener, men når arbejdet er overstået, vil busserne hurtigere kunne komme frem.

Der kommer til at være en periode med øget støj og trafikale gener, men når arbejdet er overstået, vil busserne hurtigere kunne komme frem.

Det koster dyrebare sekunder, når busserne venter på, at det bliver deres tur til at svinge i krydset mellem Skejbyvej og Skejbygårdsvej.

Derfor bliver der nu sat gang i et arbejde, som skal sikre busserne en forlomme.

”Der etableres en ny busbane på nordlige side af Skejbyvej i vestgående retning fra Kantorvænget til Skejbygårdsvej. Samtidig udvides Skejbygårdsvej i begge sider frem mod krydset for at skabe plads til en ekstra svingbane,” lyder det fra Aarhus Kommune i en besked til områdets beboere.

Kommunen forventer, at entreprenøren tager hul på projektet i uge 33, og at anlægsarbejdet er overstået i uge 51. Det afsluttende slidlag skal lægges på til næste sommer.

I beskeden til beboerne i området skriver forvaltningen samtidig, at der vil være perioder med ”øget støj, afspærringer og begrænset adgang til enkelte arealer.”

Det forventes også, at der vil være trafikale gener under anlægsperioden.

Minutter at hente

Det er en efterhånden gammel beslutning, der nu bliver handlet på i Vejlby. Allerede i 2021 besluttede byrådet, at der skulle gøres en indsats for at forbedre bussernes fremkommelighed.

I den forbindelse blev forskellige busruter analyseret, og ifølge resultaterne derfra er der minutter at hente i krydset ved Skejbyvej og Skejbygårdsvej.

Om morgenen er der tale om en forsinkelse på 40-60 sekunder, mens bussen om eftermiddagen kan blive op til to minutter forsinket.

Anlægsudgift er anslået til 2,5 millioner kroner, og de nye busbaner vil give en tidsbesparelse per bus på 20 sekunder, viser analysen fra 2021.