Er du voldsomt sulten, så er Margueritten i Risskov stedet, du skal søge hen.

Jeg var der forleden sammen med min gode kollega på LystrupLIV for at tjekke, om vi kan anbefale det til læserne. Det kan vi. Med forbehold. Jeg fik flæskestegssandwich, mens kollegaen fik fish and chips. Og det gik stærkt.

Fra vi afgav vores bestilling ved disken, til vi satte os til rette i en af de magelige stole nær vinduesfacaden ud mod Nordre Strandvej, gik der knap ti minutter, før tjeneren med et smil placerede to store portioner foran os.

Hver portion blev serveret med rigelige mængder pomfritter, så selv en pomfritglad person som jeg måtte kapitulere og levne.

Jeg valgte en menu og kunne derfor frit vælge en læskedrik fra kølemontren ved siden af disken, mens min kollega tilkøbte drikkevare. Udvalget bestod af alskens sodavand og mineralvand med og uden brus. Vi valgte sidstnævnte.

Min kollega gik med fish and chips til en pris af 97 kroner. Oveni tog hun en kildevand til 27 kroner. Alt i alt 124 kroner.

På tallerkenen var et relativt lille stykke fisk og en stor portion pomfritter.

Et stort plus er det, at dyppelse til dine pomfritter både er gratis og ad libitum. Man henter selv dyppelsen ved siden af disken, og der er ikke gjort noget stort ud af anretningen. Her er tale om de store dunke, som man også kender dem fra pølsevognen.

Tilbage til tallerkenen. Hos Margueritten har de tilsyneladende været på rov enten hos mormor eller i den lokale genbrugsbutik, for alt servicet er genbrug: Smukke, cremefarvede tallerkener med guldkant og malede blomster, som altså gør noget ved spiseoplevelsen. Det er som om, maden smager lidt bedre, når man spiser den på smukt porcelæn fremfor en hvid tallerken.

Selve fisken havde en OK smag, men den havde måske fået en anelse for længe; den var til den tørre side og fremstod lidt smuldrende i munden.

Selvom portionen er stor, var proportionerne ikke helt på plads. Der var nemlig rigtig mange pomfritter og ikke særlig meget fisk. Det var ærgerligt, for til trods for den lidt tørre oplevelse, havde fisken en rigtig fin smag.

Med til maden var en hjemmelavet tatarsauce, der havde fået lige rigeligt citron. Den var i hvert fald til den meget syrlige side. Det var lidt svært at identificere, hvad der ellers var i, for de forskellige elementer var hakket meget fint.

Pomfritterne var ganske vist friske og dejlig varme - og egentligt også sprøde. På lidt mystisk vis formåede de dog også at fremstå til den tørre side. Så er det jo godt, at dyppelse er gratis. De var også til den undersaltede side, og det er svært at eftersalte pomfritter. Det er som om, saltet glider af.

Sammen med fisken og en form for dyppelse var det dog en ganske smagfuld mundfuld.

Alt i alt en fish and chips, der ville være et fint valg, hvis man ikke er til stegt flæsk eller bøfsandwich.

Jeg valgte en grillbar-klassiker: En flæskestegssandwich-menu til en pris af 139 kroner inklusiv drikke.

Her var tale om en stor krydderbolle med et lettere tørt, men tykt stykke dansk flæskesteg tilberedt med lækkert, meget salt og sprødt svær. Min kyndige kollega bemærkede, at her var tale om et  flæskestegsstykke, som ikke var friturestegt efter udskæring, som man ellers ofte ser på andre grillbarer, hvor det hele ender i en snasket omgang. Flæskestegen her fremstod derimod frisk og lækker.

Udover den vigtigste komponent bestod bollen af agurkesalat, rødkål og en sparsom mængde mayo, der resulterede i, at hele oplevelsen fremstod en anelse tør.

Det trækker op, at agurkesalaten virker hjemmelavet. Agurken var sprød og havde et fint knæk samt tilpas balance mellem sødme og syre.

Alt i alt gik jeg meget mæt derfra, men den tørre og forholdsvis salte ret gjorde min tørst nærmest uudslukkelig resten af dagen.

Da vi var ved vejs ende af måltidet og efterhånden havde fået nok af den heftige frituredunst i lokalet, besluttede vi at kalde det en frokost.

Ret hurtigt spottede min kollega, at vi selv stod for at afrydde servicen, hvilket vi begge rynkede lidt på næsen over: Én ting var, at vi selv skulle aflægge bestilling ved disken, hente vores egne drikkevarer og dyppelse til pomfritterne, men når man forventer, at gæsterne selv står for at rydde op og tilmed sortere affaldet, så ender man med fornemmelsen af en tur i et cafeteria eller en elegant indrettet McDonalds.

Inden vi tog overtøjet på måtte jeg en tur på det lille hus: Og gudskelov for det! Herinde venter nemlig gæsten et syn, man ikke just forventer af et toilet.

På væggene hænger signerede plakater fra Star Wars film, et flot eksemplar af et lyssværd, hylder fyldt med Disney-figurer og Star Wars-figurer i en glasmontre.

Et set-up, der gør den ellers ofte uinspirerende tur på WC til en mindeværdig oplevelse.

Alt i alt var vi tilfredse - og vigtigst af alt mætte - efter vores forholdsvis billige besøg på Margueritten. Dog skal man som gæst forberede sig på en hel del gør-det-selv service og sørge for rigeligt med dyppelse til de forholdsvis tørre pomfritter.

Vi kvitterer med tre ud af seks stjerner. 

⭐⭐⭐

Den efterhånden mangeårige drøm om en hal med topmoderne faciliteter indenfor padel, indendørs beachvolley og crossfit som samlingspunkt for Risskov-borgere og elever på Idrætshøjskolen er brast.

Det fortæller Arne Grønbæk, forstander på Idrætshøjskolen Aarhus:

- Det er med blødende hjerte, at vi kaster projektet fra os. Men der er for mange ubekendte i forhold til de økonomiske omkostninger.

Helt fra starten har en ubekendt været fund af forurenet jord på byggegrunden. En række jordbundsprøver har nemlig påvist slagger, et giftigt affaldsprodukt fra byggeindustrien.

- Det er bekosteligt at fjerne jord, og vi ved heller ikke, hvor stor en mængde det drejer sig om. Vi kunne meget vel ende ud med en omvendt blankocheck, fordi vi ikke kender de præcise udgifter.

Ifølge Aarhus Kommune lå anlægsbudgettet på 34,6 millioner kroner. Hovedparten skulle finansieres af Idrætshøjskolen selv. Fra skolens side havde man planer om at finansiere de sidste fem millioner gennem fonde. Desuden stod projektet til at modtage fem millioner kroner fra kommunens anlægspulje, som skolen siden har frasagt sig.

En anden afgørende årsag til beslutningen er ifølge Arne Grønbæk, at man har været nødt til at prioritere skolens midler anderledes.

- Vi blev enige om, at det var for stor en risiko at tage. Vores højskole er fra 1970, og der er steder i huset, som kræver en opdatering, og som i højere grad er need to have, for eksempel en renovering af vores køkken, hvor idrætshallen på den anden side var mere nice to have.

Selvom det først og fremmest skulle være en hal, der ville komme højskolens elever til gode, var planen, at også områdets øvrige borgere og foreninger skulle have glæde af faciliteterne.

- Vi vil jo rigtig gerne være med til at støtte lokalt, men vi skal ikke risikere vores egen skole for at være facilitetsudviklere for lokalområdet, siger Arne Grønbæk.

For højskolens vedkommende er halprojektet lagt i graven, men Arne Grønbæk håber, at der er andre, som vil tage teten på et tidspunkt. Der er nemlig behov for at tænke mere foreningsliv ind i det voksende Vejlby-Risskov, mener han.

- Jeg synes, det er ærgerligt, at kommunen ikke har sagt til alle dem, der bygger i det her område, at det er fint, de bygger, men at de også skal afsætte midler til at bygge noget, hvor folk kan få lov at mødes.

- Tiden kalder i den grad på fællesskab, og her er idræt fantastisk, fordi folk kommer hinanden ved på en anden måde samtidig med, at det styrker den fysiske og mentale sundhed. Det mener jeg helt bestemt, at hallen kan biddrage med.

Så hvad skal der ske med den slidte, forladte grusplads, hvor multihallen indtil for kort tid siden skulle rejse sig?

- Det ved jeg faktisk ikke. Det er kommunens jord, og det er den, der skal finde ud af, at de kvadratmeter, den har udlagt til idrætsfaciliteter, bliver brugt. Men mig bekendt er der ikke andre, der har lagt billet ind på den, siger forstanderen.

Han tilføjer dog, at hvis der skulle sidde en entreprenant sjæl derude, som har mod på at finansiere et halprojekt, vil han gerne indgå i dialog.

Tillid, eller måske nærmere mangel på samme, er et af hovedbudskaberne i 44-årige Martin Christensens kandidatur for Venstre til det kommende byråds i november.

Han har tilbragt hele sit voksne liv i Vejlby-Risskov, hvor han bor med kone og tre børn. Her varetager han desuden posten som formand i fodboldklubben VSK Aarhus i Vejlby, ligesom han startede sin karriere som lærer på den lokale Ellevangsskolen, inden han for tre år siden tog det helt store skridt og takkede ja til stillingen som skoleleder på Virupskolen.

- I kraft af mit indgående kendskab kan jeg se, hvad det er, foreninger og skoler i Risskov bøvler med, og det er noget, jeg gerne vil hjælpe med at forbedre.

- Jeg mener, at vi i højere grad skal give de enkelte skoler frihed til at bestemme over egne ressourcer. Det, der er den bedste løsning for Ellevangsskolen, er ikke nødvendigvis den bedste løsning for Risskov Skole.

- Vi skal have tillid til, at den enkelte ledelse på skoler og dagtilbud ved, hvordan man driver deres skole og dagtilbud bedst. Vi skal væk fra den her tilgang med at 'one size fits all.'

Det er dog ikke kun skoleområdet, Martin Christensen ønsker at forbedre.

I februar 2024 overtog han posten som bestyrelsesformand for VSK Aarhus, hvor han også tidligere har været frivillig træner - blandt andet for sine tre børn.

- Man skal ikke underkende, hvad foreningslivet kan for den fysiske og mentale trivsel. Jeg kan se, at de elever, jeg har haft i folkeskolen, som på den eller anden måde har haft det svært, er blevet løftet og hjulpet af foreningslivet.

- Der er så mange gode synergier, hvis man er villig til at koble foreningsliv og skoler tættere sammen, men det kræver politisk handling, for foreningslivet kæmper på flere punkter med bureaukratiske benspænd.

- Og så skal vi være bedre til at få fortalt, hvad fællesskabet faktisk kan, og hvad det giver både den enkelte og lokalsamfundet, når vi støtter op om foreningslivet. Det er noget, jeg vil være med til, derfor lancerer jeg en podcast, hvor jeg som første gæst inviterer fodboldspiller Martin Jørgensen ind i studiet til en snak om foreningslivet, siger Martin Christensen.

BYLIV: Orangeriet i Risskov skal fjernes senest 1. marts 2026.

Så klar er den besked, som Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø (der tidligere var en del af Miljøstyrelsen, red), har givet den århusianske erhvervsmand Jørgen Danielsen.

"Det er Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljøs vurdering, at der ved bibeholdelse af orangeriet og pavilloner til restaurantvirksomhed ikke er tale om et samfundsmæssigt hensyn, der vejer tungere  end hensynet til at bevare arealet som fredskov," står der i afgørelsen.

Styrelsen giver også afslag på Jørgen Danielsens ønsker om ophævelse af fredskovspligten og dispensation til bibeholdelse af orangeri, pavilloner og toiletvogn samt dispensation til bibeholdelse af skur og overdækning.

Så alt i alt et meget klart nederlag til Jørgen Danielsen. Men alligevel skal modstandere af orangeriet ikke forvente, at erhvervsmanden efterkommer kravet og fjerner orangeriet med det samme.

Påbuddet får nemlig ikke Jørgen Danielsen til at sove dårligt om natten - og bestemt heller ikke til at finde buldozeren frem.

- Det svar er fuldstændigt forventeligt. Men det afgør ikke sagen, siger Jørgen Danielsen.

Han vil nemlig tage sagen om orangeriet igennem alle instanser.

- Om det skal væk eller ej afgøres i en retssal, siger han.

Ifølge Jørgen Danielsen betyder det, at de kommende gæster, der har reserveret bord på Sjette Frederiks Kro efter marts næste år, ikke skal være bange for at deres bryllupper og konfirmationer bliver aflyst.

- Alt, hvad der hedder 2026, er sikret, det er vi fuldstændig sikre på. Vi er ikke begyndt at booke 2027 endnu, vi tager et år ad gangen, siger han.

Solveig Munk fra Enhedslisten mener ikke jeres alkoholbevilling gælder i orangeriet. Hvad siger du til det?

- Alkoholbevillingerne går på, om man har økonomi til at købe ind med afgifter, så man ikke fristes til at købe alkohol uden. Det er økonomien, der afgør, om man kan få en alkoholbevilling, siger Jørgen Danielsen.

Hvor har du det fra?

- Vi skal indsende regnskaber for at få bevillingen. Bare spørg bevillingsnævnet.

- Når vi er færdige med at spise, flytter vi folk udenfor. Det er fuldstændig ligegyldigt, om vi serverer spiritus inde eller ude. Når vi serverer det ene sted, gør vi det ikke det andet, siger han.

Jørgen Danielsen fortæller, at orangeriet ikke øger antallet af gæster på kroen.

- Det er kun et spørgsmål om at helgardere vejrsituationen, siger han.

Jørgen Danielsen har ikke modtaget klager over orangeriet, men til gengæld mange positive tilkendegivelser.

- Alle siger, at det her skal vi simpelthen have fundet en løsning på, fordi det (orangeriet, red) er så flot en løsning, og fordi den kro giver så meget glæde til byen, siger Jørgen Danielsen.

Solveig Munk (EL) er glad for, at der er givet et påbud.

- Han bryder loven med vilje og tjener penge på det, siger hun.

Hun er rystet over erhvervsmandens indstilling til loven.

- Det kan ikke være rigtigt, at han kan forsætte indtil marts næste år. Jeg forventer, at Jørgen Danielsen af sig selv stopper den åbenlyst ulovlige aktivitet, og det behøver ikke vente til marts.

Hun undrer sig over Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljøs langmodighed.

- Hvorfor sætter styrelsen den tidsfrist på. Skal han ikke stoppe øjeblikkeligt? spørger Solveig Munk.

Byrådsmedlem Henrik Arens (LA) undrer sig over sagsbehandlingstiden.

- Helt overordnet er problemet, at staten er så lang tid om at afgøre sagen, siger han.

Hvad tænker du om, at der er et helt år til at efterleve påbuddet?

- Der er også et hensyn at tage til dem, der i god tro har booket deres konfirmation eller bryllup. Der skal være en overgangsperiode, men et år er lige i overkanten efter min mening, siger Henrik Arens.

Han forventer, at Jørgen Danielsen aflyser reservationer efter 1. marts 2026.

- Nu har han fået et år, så der forventer jeg, at hammeren falder, siger han.

Og hvis han anker sagen?

- Sådan er vores retssamfund jo. Der er nogle, der spekulerer i, at man kan tjene penge på lange sagsbehandlingstider. Så snart kommunen juridisk kan gå ind og sige, han ikke må bruge det mere, skal vi gøre det, siger Henrik Arens.

Den ansvarlige rådmand Nicolaj Bang (K) forklarer, at der er tale om en statslig afgørelse, og at sagsbehandlingstider, afgørelser og ankemuligheder derfor er ude af forvaltningens hænder.

Men han vil alligevel undersøge, om der er en mulighed for, at kommunen kan gribe ind.

- Jeg synes, det er en lille smule usmageligt, at man bruger de juridiske ankemuligheder til at forhale en sag, man godt ved hvor ender, så man kan få en omsætning. Man skal ikke tjene penge på at bryde loven. Det strider mod almindelig moral, og hvordan man opfører sig i vores fælles rum, siger Nicolaj Bang.

Rådmanden har et opråb til de gæster, der har booket orangeriet til en fest efter 1. marts 2026.

- Hvis Danielsen forventer at strække den længere end da, så synes jeg helt ærligt, det er umoralsk. Hvis det var mig, ville jeg overveje, om jeg havde lyst til at tager chancen, siger rådmanden.

Til det svarer Jørn Danielsen:

- Sådan er retssystemet.

Han mener ikke, at han handler umoralsk.

- Det går jo ikke ud over nogen mennesker, og hensynet til de gæster, der ser frem til de store fester, vejer tungere, siger han.

Mens det ene nye byggeri efter det andet med caféer, restauranter og butikker er skudt op langs Nordre Strandvej i Risskov den seneste håndfuld år, har udviklingen stået stille ved den tomme, men attraktivt beliggende byggegrund på hjørnet mellem strandvejen og Pilevej.

Ejeren Henrik Holst, der havde planer om at opføre både boliger og erhverv på grunden, fortalte tilbage i 2021 lokalmediet RisskovLIV, at han skammede sig over stilstanden på grunden, der engang husede fotoforretningen FS Foto.

Men sidenhen har billedet dog været det samme; En tom grund, der gradvist er blevet mere og mere tilgroet, mens lokale i læserbreve har undret sig over, at den fik lov at ligge som en 'skændsel for hele området'.

Men nu sker der måske noget. Virksomheden Bækhusene ApS, der er ejet af indehaveren af Frede Andersen VVS, Philip Andersen, har netop overtaget den 993 kvadratmeter store grund i hjertet af Risskov. Ifølge Tinglysningen har han betalt 8.125.000 kroner for grunden.

Stiften har rakt ud til den nye ejermand, som dog endnu ikke har klarlagt, hvad hans planer for Nordre Strandvej 42A bliver. Men man må formode, at Philip Andersen ikke har intentioner om at lade den stå tom.

Med købet følger også byggeretter til 703 kvadratmeter, som er nogenlunde ligeligt fordelt mellem erhverv og bolig.

For grundens tidligere ejer, Henrik Holst, har tidligere fået udarbejdet et projekt for Nordre Strandvej 42A, som han aldrig selv har haft mulighed for at realisere. Heri er der visualiseret liebhaver-lejligheder ovenpå en stueetage med plads til erhverv.

Alternativt kan den nye ejer udarbejde et nyt projekt, bygge rent kontor eller lave et parcelhus.

BYUDVIKLING: 'Singh.'

Før sidste kommunalvalg i 2021 fik man næsten indtrykket af, at det navn, Singh, fik det til at løbe koldt ned ad ryggen på fællesrådsformænd i blandt andet Risskov og Riisvangen.

I hvilket villakvarter havde den pensionerede arkitekt, Sukhdev Singh Kailya, nu været på opkøb? Hvilke villaer ville nu kunne blive revet ned i forbindelse med et etagebyggeri?

For det var den i dag 77-årige arkitekts drejebog i i de år. Han ejede selv villaer på Katrinebjerg, i Risskov og på Trøjborg, og med et ding-dong gik han fra dør til dør hos sine naboer og gav dem et tilbud, som flere havde svært ved at sige nej til.

For hvis man solgte sine villaer samlet sammen med Singh til en pengestærk investor, der ville bygge etageboliger i deres sted, kunne man snildt lægge et par ekstra millioner ovenpå markedsværdien.

Men nu tyder det på, at det er game over for Sukhdev Singh Kailya. Hans virksomhed, Tegnestuen Volden, er blevet begæret konkurs af en kreditor, og manden ved døren, der plejede at opkøbe hele villakvarterer, har nu selv solgt alle sine villaer i Aarhus.

Stiften har gentagne gange uden held forsøgt at få kontakt med Sukhdev Singh Kailya i forbindelse med denne artikel.

Men ifølge Tinglysningen er hans allersidste hus i Aarhus, den hvide villa Nordly på hjørnet af Asylvej og Grenåvej i Risskov, for nylig blevet handlet med et nedslag i prisen på over en million kroner for 3.760.000 kroner.

Her havde Sukhdev Singh Kailya ellers indgået købsaftaler med en klynge af villaejere, så kvarteret kunne omdannes til etageboliger, men i sommeren 2023 trak rådmand Nicolaj Bang (K) tæppet væk under byggeprojektet.

- Kommunen vil ikke gøre noget som helst, og kan projektet ikke fuldføres, må jeg sælge min ejendom. Jeg er splittet, for jeg ser altid muligheder, men medmindre naboerne i området arbejder på et forslag, hvor jeg kan være med, så tror jeg ikke, at der kommer noget ud af det, sagde Sukhdev Singh Kailya, da hans Risskov-villa røg på boligmarkedet.

Nu er den solgt, ligesom nøglerne til hans ejendomme på Nordre Ringvej og Aldersrovej på Trøjborg også har skiftet ejermænd i de forgange 12 måneder.

I en af disse boede Sukhdev Singh Kailya privat i en årrække, og hans tidligere nabo og engang så nære ven, Niels Christian Sidenius, tolker bolighandlerne som et tegn på, at den pensionerede arkitekt nu også har sendt sine udviklingsdrømme på pension.

- Han har solgt alle de ejendomme, han har i kvarteret, og nu er han vist endegyldigt flyttet til Tromsø. Det må betyde, at han er ude af spillet, og her på Trøjborg endte vi også med at få et klart tilsagn fra politisk side om, at der ikke skal rives gode og velholdte bygninger ned, siger Niels Christian Sidenius, der er formand for Trøjborg Fællesråd.

Også her stemte Singh dørklokker i forsøget på at få naboerne til at se lyset i at sælge deres boliger til en boliginvestor. Enkelte så det, andre gjorde ikke og dannede i stedet en forening for bevarelsen af et Trøjborg med diverse boligtyper, der modarbejdede byggeplanerne.

-  Hans forretningsmodel var på sin vis så simpel, at det næsten gør ondt. Ring på og fortæl folk, at de kan tjene en masse penge, hvis de går med til at sælge deres hus. Når folk bliver stillet en millionfortjeneste i sigte, bliver man fristet, og ud fra hans plan og de tilsagn, som visse grundejere fik, så kunne vi måske have fået en fordobling af den egentlige markedsværdi, fortæller Niels Christian Sidenius.

Men hvor Singhs planer sank i grus på Agerbæksvej i Risskov og ved privatadressen på Aldersrovej på Trøjborg, fik han succes på hjørnet mellem Katrinebjergvej og Rødkløvervej.

Kort før kommunalvalget i 2021 blev en lokalplan vedtaget af byrådet i Aarhus Kommune, som banede vejen for nedrivningen af 10 røde murstensvillaer til fordel for byggeprojektet Augusthave med sine omtrent 200 boliger.

Og her blev Singh og villaejerne, der solgte sine ejendomme til det daværende Casa, godt betalt med salgspriser på mellem 8 og 12 millioner kroner. Selv tjente hjernen bag projektet, Sukhdev Singh Kailya, 10 millioner kroner på at sælge sin ejendom, som han havde købt - og indrettet fra kælder til kvist til udlejning - for 1.650.000 i 2003.

Men hvis man spurgte Sukhdev Singh Kailya, var det ikke pengene, der drev ham. For den 77-årige arkitekt handlede det om at 'forskønne' byen, fortalte han i et sjældent interview med Stiften i 2022.

- Jeg er arkitekt og udvikler, så det her er en proces, som jeg godt kan lide at tage mig af. Pengene kommer, når de kommer, men det er ikke rigtigt, når jeg bliver stemplet som en mand, der gør det for pengenes skyld, sagde Sukhdev Singh Kailya dengang og nægtede, at der skulle være et økonomisk motiv.

- Jeg har jo et hus i området, og bliver lokalplanen ikke vedtaget, kan jeg sælge det for tre-fire millioner. Bliver projektet til noget, får jeg to millioner mere, men det vigtige for mig er tilfredsstillelsen ved at gøre noget for området og byen, udtalte han om sit daværende projekt på Agerbæksvej i Risskov.

Men hvor Sukhdev Singh Kailya anlagde en næsten filantropisk vinkel for sine udviklingsprojekter, blev hans byggeplaner på Agerbæksvej i Risskov stemplet som et 'overgreb mod et villakvarter' af modstanderne.

En af dem var Henrik Petersen, formand for Vejlby Risskov Grundejerforening, der aldrig har haft meget til overs for Sukhdev Singh Kailyas påstand om, at han havde byens bedste for øje.

- Jeg vil huske ham som en utroværdig person. Han så en mulighed og indgik en aftale med en række grundejere på Agerbæksvej. Der var ikke noget filantrop over ham. Han var helt klart en spekulant, siger Henrik Petersen.

Stiften har snakket med et par af de grundejere, der var parate til at sælge deres villaer til NCC sammen med Singh på Agerbæksvej. De betvivler som sådan ikke, at Sukhdev Singh Kailya gerne ville udvikle, fordi der var en økonomisk gevinst i sigte for enden af lokalplanprocessen.

- Man skal heller ikke være naiv, men jeg vil ikke kalde ham spekulant. Han var en mand, der så en mulighed, men jeg bryder mig ikke om måden, han er blevet hængt ud i medierne. Han har ikke tvunget nogen til at indgå aftaler med ham, og jeg har altid kun oplevet ham som ordentlig og behagelig. Men han var hverken strategisk eller specielt god til gamet, fortæller en af beboerne, der havde indgået en købsaftale Sukhdev Singh Kailya.

Villa-opkøberens store uheld blev formentlig kommunalvalget i 2021. Kort før store skiftedag i byrådet blev to andre omstridte lokalplaner på Agerbæksvej i Risskov vedtaget, og Sukhdev Singh Kailyas byggeprojekt på vejen kunne sikkert være endt ligesådan, var lokalplansagen ikke endt som rosinen i pølseenden.

Timingen var imod ham. For det tog ikke den nytiltrådte rådmand for Teknik og Miljø, Sten Stavnsbo (K), lang tid at afblæse planerne om at nedrive villaer i Risskov for etageboliger - en linje, som arvtageren Nicolaj Bang (K) også har fulgt. Samtidig blev det første udkast for en ny helhedsplan for Randersvej, der blandt andet også ville have lagt fundamentet for et Singh-projekt på Aldersrovej, Trøjborg, revideret efter en proteststorm.

Det blev formentlig enden på Singhs dørstemmerier i Aarhus. Han ejer nu kun en bolig i Fløjstrup nær Randers og er ifølge flere kilder flyttet til Tromsø, hvor han bor med sin norske ægtefælle. Singh har solgt ud - og er vist endegyldigt ude af spillet. Men over årene kan han have tjent til en god pension på at udleje sine mange spredte villaer i Aarhus til studerende.

- Han fortalte mig engang, at udlejningsejendommene var hans pensionsopsparing. Hans huse var optimeret til udlejning ud over alle grænser, men de var også belånt op til skorstenen. Han købte billigt, istandsatte dem, udlejede og belånte dem, inden han købte noget nyt. Der gik lidt svikmølle i det, siger Niels Christian Sidenius og fortsætter:

- Det var måske derfor, han begyndte at gå og banke på døre hos naboerne. Så han kunne sælge sine ret særlige ejendomme til langt over værdien. Det er der ikke nødvendigvis noget i vejen med, ligesom det heller ikke er forbudt at udleje til studerende. Man kan bare diskutere, om han overgjorde det i forsøget på at sikre sin pension. Det havde nogle personlige omkostninger for ham, for han mistede venner på Aldersrovej, og det, han rent håndværksmæssigt foretog sig i sine ejendomme, var altså ikke alt sammen lige godt.

Lige som veje skal vedligeholdes, for at de ikke går helt til i huller og revner, så trænger letbanens skinner og anlæg ind i mellem også til en kærlig hånd.

Den tid er kommet nu.

Og selvom det i første omgang gælder for passagerne i L2 mellem Odder og Aarhus H, så rammer aflysningerne også passagerne på L1. 

De første aften, hvor letbanens vedligehold rammer trafikken på den gamle Grenaa-bane er søndag 23. marts, hvor vedligeholdelsesarbejde omfatter strækningen mellem Aarhus og Lystrup/Skødstrup.

Sidste afgang den dag fra Aarhus til Grenaa er klokken 16.48, mens det sidst tog fra Lystrup til Grenaa kører klokken 21.07.

I modsatte retning kører sidste afgang fra Grenaa til Aarhus klokken 16.10, mens afgangen klokken 20.10 fra Lystrup er sidste mulighed for passagerer til Grenaa.

I perioden 24. til 27. marts ser situationen sådan her ud:

Sidste afgang fra Skødstrup til Aarhus kører klokken 20.58, mens afgangen klokken 20.48 fra Skødstrup bliver sidste tog mod Aarhus.

Letbanetogene kører dog hele aftenen mellem Skødstrup og Grenaa.

I to perioder - nemlig fra 30. marts til 3. april og 6. til 10. april - kører sidste afgang fra Grenaa til Aarhus klokken 20.10, mens sidste afgang fra Aarhus til Grenaa afgår klokken 20.48.

Du kan få et overblik over aflysninger på øvrige letbane-strækninger på Stiften her. 

Her får du kort nyt som blandt indeholder en efterlysning af en gammel skoleven fra Risskov.