Massevis af boliger er skudt op i området omkring Lystrupvej i de seneste år, og snart kan endnu flere være på vej.

Et projekt med i omegnen af 100 lejligheder er på tegnebrættet for det ene hjørne af det grønne areal mellem Engsøvej og Arresøvej. Det viser et dispositionsforslag, der er sendt til Aarhus Kommune, som RisskovLIV har fået indsigt i.

Maskinerne kan gå i jorden allerede senere i år, og gør de det, kan boligerne være klar til indflytning omkring sommeren 2027.

Men inden udviklerne kan gå i jorden, skal byrådet sige ja til at sælge jorden fra. Grunden er fortsat Aarhus Kommunes, og tidligere på ugen var et salg af grunden på Magistratens dagsorden som et lukket punkt.

I den kommende uge skal sagen drøftes i byrådssalen, og ender politikerne med at sælge jorden fra, så skal næste kapitel af omdannelsen af ved Grenåvej og Lystrupvej altså skrives.

Det er Holmsø Boligresorts, der arbejder på at få en aftale med Aarhus Kommune, og som før jul afleverede et dispositionsforslag til kommunen.

Projektet henvender sig til personer, der har rundet 55 år, og det er ”designet til behovet for boliger til mennesker efter børnelivet”, som det står i forslaget.

Mellem karrebygningerne bliver der lavet et grønt gårdområde, hvor der også er planlagt et orangeri. Der bliver lejligheder på både over og under 100 kvadratmeter. Og så bliver der etableret fællesfaciliteter med blandt andet spa, sauna, fitnesscenter og cafe.

Hvis altså det skitserede forslag også bliver det, der føres ud i virkeligheden på Arresøvej.

Det kræver først og fremmest byrådets accept i forbindelse med et kommunalt salg af grunden. Derefter skal der gives en byggetilladelse, inden et muligt projekt kan realiseres.

RisskovLIV har forsøgt at få en kommentar fra Holmsø Boligresorts, som først vil kommentere, når byrådet har taget stilling til et eventuelt salg af grunden.

Det er flere år siden, at en ny lokalplan for området blev vedtaget og gav mulighed for etageboliger. Derfor kommer det næppe som nogen overraskelse, at også denne matrikel nu ser ud til at blive til lejligheder. RisskovLIV har også tidligere beskrevet, hvordan grunden var ved at blive gjort klar til byggeri. 

Men med byggeplanerne kan der blive endnu mere rift om de parkeringspladser, der ifølge flere beboere i området ikke er for mange af i forvejen.

Ifølge det materiale, RisskovLIV har fået indsigt i, lyder parkeringskravet for det mulige byggeri på 0,75 parkeringsplads per bolig. Samme krav gælder ifølge lokalplanen også for resten af området, når der er tale om lejligheder på mere end 50 kvadratmeter. For boliger på under 50 kvadratmeter lyder kravet på 0,5 plads per bolig.

Men det regnestykke passer tilsyneladende ikke på virkeligheden. I hvert fald fortæller flere fra området, at det kan være noget nær umuligt at finde et sted at smide bilen, hvis man ikke er blandt de første, der kommer hjem fra arbejde.

Tidligere har en, der bor i området, fortalt til RisskovLIV, at man sidst på eftermiddagen kan køre rundt med en stribe andre bilister i håb om at finde en plads.

Det samme problem oplevede Martin Baungaard, som for nyligt valgte at flytte fra området.

- Jeg arbejder om aftenen og natten, så jeg kommer altid hjem, inden de andre tager på arbejde. Så jeg var næsten altid tvunget til at finde et andet sted at holde. Nogle gange skulle jeg helt ned til Engsøen, og der er ikke lys eller folk i nærheden, så der frygtede jeg for indbrud i bilen, siger han.

Da der blev indført parkeringsforbud på den ene side af Arresøvej, og der dermed blev endnu færre muligheder for at smide bilen, fik han nok. Han er nu flyttet til en lejlighed i Sabro, hvor der altid er en parkeringsplads.

Når man bor tæt på byen, er det så ikke et vilkår, at der ikke er parkeringspladser til alle boliger?

- Jeg kunne forstå det, hvis det var inde i byen, men jeg synes, der skulle være parkeringspladser til alle, når det er så langt fra centrum, siger Martin Baungaard.

Parkeringsforbuddet på Arresøvej blev indført for at sikre en farbar vej for redningskøretøjer, lød forklaringen fra Aarhus Kommune i november.

I samme omgang fortalte Martin Pape, afdelingsleder ved Mobilitet i Aarhus Kommune, at restriktionerne på et tidspunkt skal ophæves. Men det kan ende med først at blive et stykke ude i fremtiden.

- Når vejen bliver lavet færdig, bliver den indrettet med parkeringslommer, men det bliver først, når arbejdsmaskinerne er færdige med at køre på vejen. Vi håber at komme i gang i løbet af 2025, men det kan også være, at det bliver i 2026, sagde han i november til RisskovLIV.

Det er ifølge Jakob Søgaard Clausen (DD), der er medlem af Teknisk Udvalg, ikke den rigtige rækkefølge at gøre tingene på.

Han har tidligere kaldt området for ”et godt eksempel på uhensigtsmæssig byudvikling”, og han mener, at infrastruktur og forskønnelse burde tænkes ind tidligere i processen. Samtidig peger han på parkeringskravet, som ifølge ham burde være større.

- Erfaringer viser, at kravet ikke passer med behovet, og så må folk leve i en virkelighed, der hedder, at der simpelthen ikke er parkeringspladser nok, siger Jakob Søgaard Clausen.

Han køber heller ikke argumentet om, at der er behov for færre parkeringspladser, fordi letbanen stopper på Torsøvej Station lige ved siden af det nybyggede kvarter.

- Det er ikke så nemt, hvis man arbejder i Randers Kommune eller i Silkeborg eller Brabrand. Letbane-tanken er kun relevant, hvis man arbejder i nærheden af, hvor skinnerne ligger, og det er der mange, der ikke gør, siger han.

Vandet er ikke kun en trussel, når det dumper ned fra oven, eller når bugten viser tænder. Også det højtstående grundvand kan give udfordringer i blandt andet 8240.

Hidtil har et af de store problemer ved netop grundvandet været, at det er svært for de enkelte boligejere at sætte ind med løsninger, der kan sikre, at kælderen forbliver tør.

Men nu skal det være lettere at holde grundvandet for døren.

Sådan lyder de indledende ord i en pressemeddelelse fra Miljøministeriet, efter et flertal bestående af regeringen, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet er enig om at stemme for en aftale, der netop gør det nemmere at klimasikre byområder, der er truet af højtstående grundvand.

Lovforslaget skal give spildevandsforsyningsselskaberne mulighed for at investere milliardbeløb i fælles løsninger, så det ikke længere er hver husstand, der selv hænger på opgaven.

- Vi skal have klimasikret Danmark, og med denne aftale er der nu bred politisk enighed om, at grundejere ikke længere skal stå alene med problemet med terrænnært grundvand. I stedet skal spildevandsforsyningsselskaberne kunne lave kollektive løsninger i områder, hvor grundvandet forårsager oversvømmelser, siger miljøminister Magnus Heunicke i pressemeddelelsen.

Borgerne bliver dog ikke skrevet ud af ligningen, for det er de berørte husejere, der kommer til at få regningen.

”Aftalepartierne er enige om, at spildevandsforsyningsselskabernes opgave med håndtering af terrænnært grundvand (både samfundsøkonomisk beregning og gennemførsel af grundvandssænkende foranstaltning) med de nye regler, vil kunne takstfinansieres over de almindelige spildevandstakster fra de tilsluttede forbrugere i selskabets forsyningsområde,” står der i pressemeddelelsen.

Det er ikke klart, præcist hvor meget mere det kommer til at koste for hver enkelt husstand, men beregninger fra interesseorganisationen Danva viser, at indsatsen vil koste mellem 20 og 40 kroner akkumuleret mere om året på vandtasten i de næste 50 år for en gennemsnitsfamilie.

Det tal kan naturligvis ændre sig alt efter de enkelte indsatser og de forskellige områder, som er udfordret af det højtstående grundvand.

Ministeriet skriver i pressemeddelelsen, at et ”forsigtigt skøn er, at hvis der gennemføres projekter i halvdelen af de byområder, som i dag er påvirket af terrænnært grundvand, og hvor spildevandsforsynings-selskaberne har ansvaret for at håndtere regnvand, vil det betyde investeringer på 60 mia. kr. henover de næste 75 år.”

Risskov er langt fra det eneste sted, hvor grundvandet står højt. Der er cirka 450.000 bygninger med boliger over hele landet, som står med den våde udfordring.

Det forventes, at lovforslaget bliver færdigbehandlet inden sommerferien, og med den netop indgåede aftale betyder det, at forslaget bliver vedtaget, lyder det i pressemeddelelsen.

35,5 millioner kroner.

Dét er prisen, en unavngiven køber har måttet hoste op med for den mere end 100 år gamle patriciervilla på Rønnevej 4A i Risskov, der sikrer udsigt til både bugten, Mols og havnen.

Og derfor var det selvsagt en glad sælger, Stiften onsdag morgen fangede over telefonen til en kort kommentar.

- Det er jo et dejligt hus, som jeg købte for mange år siden og siden har totalrenoveret. Jeg er utroligt glad og stolt over det hus, men pladsen var blevet lidt for stor til mig. Så jeg flytter ind til centrum, og så håber jeg, at de nye købere får en masse gode år i huset, siger sælgeren Morten Lykke, der er kendt for at stifte ejendomsudvikleren Innovater.

Villaen på Rønnevej, der i første omgang var sat til salg for 40 millioner kroner, er med den endelige salgspris på 35,5 millioner kroner ikke bare årets dyreste villasalg i Aarhus indtil videre.

Salget ville nemlig også tage førstepladsen sidste år, hvor højdespringeren på Strandvænget 13 i Risskov blev solgt for 34 millioner kroner.

Ja,  faktisk er Rønnevej 4A en af de dyreste villaer, der nogensinde er solgt i Smilets By, hvor rekordindehaveren stadig hedder Ryvangs Allé 32 i Risskov, som i 2022 blev solgt for hele 43,3 millioner kroner.

Villaen blev sidst solgt for lige knap 16,5 millioner kroner tilbage i 2017.

Forældede journaler, medicin-rod og manglende planer for de ældres pleje og behandling.

Det er nogle af de fund, som har fået Styrelsen for Patientsikkerhed til at give et påbud om forbedringer til ledelsen på Fortegården i Risskov.

Ifølge styrelsen har den selvejende institution "større problemer af betydning for patientsikkerheden". Tilsynet fandt, at der var mangelfuld sundhedsfaglig dokumentation - og at journalerne ikke fremstod opdateret og overskuelige i forhold til patienternes aktuelle pleje og behandling.

- I de journalgennemgange tilsynet foretog kan det ikke alene henføres til manglende journalføring, men i flere tilfælde må tages som udtryk for manglende sygeplejefaglige vurderinger, manglende udførelse af den planlagte pleje, behandling, opfølgning og evaluering hos patienterne og det derfor udgør en risiko for patientsikkerheden, skriver Styrelsen for Patientsikkerhed i påbuddet til plejecentret på Femmøllervej.

På landets plejehjem laver Styrelsen for Patientsikkerhed kontrolbesøg for at tjekke forholdene.

Midt i januar bankede styrelsens folk på hos Fortegården, hvor de observerede driften i de 50 plejeboliger og gennemførte samtaler med medarbejdere og ledere.

Kontrollanterne var ikke tilfredse. De fandt en række forhold, som nu har resulteret i et påbud.

Eksempelvis var der problemer hos en patient i medicinsk behandling med afføringsmiddel. Her var planen for pleje og behandling ikke fulgt, idet der var registreret syv dage med manglende afføring - og de ansatte skulle have reageret allerede på fjerdedagen.

I påbudsrapporten peger Styrelsen for Patientsikkerhed på, at den sygeplejefaglige vurdering i arbejdet på Fortegården ikke var fyldestgørende. Desuden manglede der planer for patienternes pleje og behandling.

Ifølge styrelsen er der risiko for, at beboerne på Plejecenter Fortegården ikke bliver tilstrækkeligt behandlet.

Karin Short er direktør for den selvejende institution Fortegården.

I et skriftligt svar til Stiften fortæller hun, at plejecentret løbende arbejder for at sikre høj faglig kvalitet i løsningen af opgaver.

- Derfor er vi overraskede over tilsynets vurdering på baggrund af de to gennemgåede journaler og medicingennemgange. Vi er bevidste om, at Styrelsen for Patientsikkerhed udelukkende vurderer den dokumenterede praksis og ikke den tavse viden, som plejepersonalet naturligt besidder. Men vi anerkender, at journalføringen er afgørende for at afspejle kvaliteten af vores arbejde, og vi har et ansvar for at sikre, at al relevant viden bliver korrekt dokumenteret, fortæller Karin Short.

Ifølge direktøren tager Plejecenter Fortegården alle dele af påbuddet meget alvorligt.

- Da vi ønsker, at vores praksis afspejler en høj faglig standard og patientsikkerhed i alt vores arbejde, understreger direktøren.

Fortegården har umiddelbart efter tilsynsbesøget sat gang i række initiativer.

De skal sikre, at alle autoriserede sundhedspersoner og plejepersonale følger de gældende retningslinjer og sikrer relevant dokumentation.

- Vi arbejder målrettet med en handleplan, der sikrer både korrekt implementering af retningslinjer for medicinhåndtering og en styrkelse af rammerne for journalføring. Vi følger ligeledes forholdene med ugentlige stikprøver, for at føre den relevante kontrol. Vi har orienteret pårørenderådet og Aarhus Kommune, som i øvrigt bakker op om vores handleplan, understreger Karin Short.

Direktøren fortæller videre, at Plejecenter Fortegården på linje med andre plejecentre oplever generelle udfordringer med at rekruttere og fastholde sygeplejersker.

Ifølge Karin Short stiller det krav til, hvordan plejecenteret sikrer vidensdeling og opretholder en høj faglig standard i dokumentation og praksis.

- Vi har derfor iværksat en række initiativer for at styrke introduktion, oplæring og faglig understøttelse af både nye og eksisterende medarbejdere. På den måde sikrer vi, at retningslinjer og dokumentationsstandarder efterleves på tværs af organisationen. Vi anerkender, at vi ikke har været gode nok til at føre kontrol med, at de retningslinjer, der er sat op, også følges i alle tilfælde. Det kan vi kun beklage, fortæller Karin Short.

Hun understreger, at beboere og pårørende kan fortsat være trygge ved plejen på Fortegården.

- På trods af tilsynets fund er der ingen beboere, der har fået forkert medicin, og vi har faste procedurer, der sikrer korrekt opgaveløsning. Vi afholder daglige møder, hvor beboernes helbredstilstand vurderes, og der udarbejdes en sundhedsfaglig plan for den enkelte. Dette sikrer, at vi altid har et opdateret og fagligt funderet fokus på beboernes behov og nødvendige indsatser, fortæller direktøren

Det har haft enorme konsekvenser for forretningen hos ejendomsudvikleren 1927 Estate, at den nu forhenværende partner Martin Odgaard på skjulte optagelser i dokumentaren 'Den Sorte Svane' indrømmede, at han havde brugt rockeren Fasar Abrar til at dumpe forurenet jord hos en landmand i bytte for penge under bordet.

Men det var 'helt uberettiget', at den århusianske ejendomsudvikler 1927 Estate blev 'hængt ud i folkedomstolen', lyder det nu i Jyllands-Posten fra direktør og stifter Anders Horsbøl, der samtidig lufter intentioner om at hive Cowi - og måske endda TV2 - i retten for at få en erstatning på formentlig 'adskillige' millioner.

Rambøll, som 1927 Estate oven på dokumentaren fik til at undersøge den konkrete jordhåndtering, som i rapporter fra de tilsynsførende hos Cowi var blevet kaldt ulovlig, har nemlig nu afleveret deres egen rapport.

Og her konkluderer man ifølge Jyllands-Posten, at tilsynet fra Cowi har været mangelfuldt, og at der ikke er dokumentation for, hvad graden af forureningen rent faktisk har været, samt at det er 'overvejende sandsynligt', at den omtalte jord ikke har været 'stærkt' forurenet, men alene 'lettere' forurenet eller decideret rent.

Men rapporten konkluderer dog også, at der ér indikationer på forurenet jord, der er blevet transporteret til ikke-godkendte modtagere, ligesom den viser, at der stadig er 8.000 ud af de omtalte 10.000 tons jord, der ikke kan redegøres for.

- Jeg tror godt, at Jyllands-Postens læsere kan gennemskue, at sagen næppe afsluttes med 1927 Estates frifindelse af dem selv, lyder det blandt andet fra TV2's chefredaktør Michael Nørgaard til Jyllands Posten.

Det er ikke lykkedes Stiften at fange Anders Horsbøl til en kommentar.

Vi ville ellers gerne have spurgt ham nærmere ind til baggrunden for de konklusioner, han drager, og blandt andet høre ham, om det ændrer på alvoren i, at deres tidligere partner for skjulte kameraer nærmest har pralet med at bruge rockerrelationer til at dumpe jord hos en landmand, der - måtte man forstå - var så forurenet, at grøntsagerne ville blive 'selvlysende'.

Hos Cowi oplyser pressechef Søren Kragh Pedersen over for Stiften, at man ikke har modtaget noget krav fra 1927 Estate, men at man derudover ikke har yderligere kommentarer til, at 1927 Estate nu frikender sig selv og peger fingre ad Cowi.

Der var engang, hvor mursten, bebyggelsesprocenter og indkigsgener var de altoverskyggende temaer i 8240 Risskov.

Og selvom det endnu ikke er gået af mode at bygge nyt, højt og tæt i Risskov, så er et andet emne i de seneste år skyllet ind over postnummeret, hvor det især har præget dagsorden i den lavtliggende del af 8240.

Klimaforandringer og de våde trusler, der følger med, har fået mere og mere opmærksomhed i Grundejerforeningen Vejlby Fed, og det er også lige netop det emne, der bliver sat ekstra fokus på, når grundejerforeningen i den kommende uge afvikler generalforsamling.

- Klimaet fylder så meget i medierne hver eneste dag, og vi synes, det er passende at følge op på vores klimaborgermøder fra 2021 og 2024, og så fortjener beboerne herude at vide, at vi bliver ved med at have fokus på det, siger Bent Hjorth, der er formand for grundejerforeningen.

Aarhus Kommune er på vej med en stor klimahandlingsplan for hele kommunen, så hvorfor er det så vigtigt for jer igen at have klimaet på dagsordenen?

- Vi håber jo på, at når vi har bygget soklen, så kan vi aflevere det til kommunen, som så kan sætte sig for bordenden og koordinere den samlede indsats. Og så synes jeg også, at diget fortjener, at man på vejene tager en snak om, at man får fjernet de både, der ligger på diget, for hver gang man slæber en båd op på diget, er det med til at ødelægge det, siger formanden.

Grundejerforeningen har i flere år haft en plangruppe, som koncentrere sig om byudvikling, lokalplaner og lignende. Der er også etableret en klimagruppe, og inden længe bliver en trafikgruppe også stablet på benene.

Med det understreger grundejerforeningen også, at det ikke kun handler om klima, fortæller Bent Hjorth.

- Byudvikling fylder stadig meget, og trafik fylder mere og mere. I år har vi valgt at sætte klimaet på dagsordenen, og så kan det være, at det er noget andet til næste år, siger han.

Grundejerforeningens bestyrelse arbejder samtidig på en 'Alarmerings- og Beredskabsplan for Vejlby Fed'. Det er en plan, der i hovedtræk bliver præsenteret på generalforsamlingen.

Det er tirsdag den 25. marts, der er generalforsamling i Grundejerforeningen Vejlby Fed

ㅤㅤㅤㅤㅤㅤㅤㅤㅤㅤ