I en mail til medlemmerne af Teknisk Udvalg opfordrer fire beboere i området omkring Arresøvej og Engsøvej politikerne til at droppe ideen om flere høje byggerier og i stedet give plads til lavere og knapt så kompakte boliger.

Årsagen til opfordringen er områdets trafikale udfordringer og særligt manglen på parkeringspladser, som RisskovLIV ad flere omgange har beskrevet.

I mailen skriver de blandt andet, at det kan være umuligt at finde en parkeringsplads, hvis man kommer sent hjem fra arbejde.

Derfor foreslår de fire lokale, at politikerne træder på bremsen og ændrer i lokalplanen for den del af området, hvor byggeprojekter endnu ikke er gået i jorden.

”Vi foreslår, at I ændrer lokalplanen, så der kun må bygges tæt-lavt byggeri på de grunde, der er tilbage, og bruger nogle af arealerne til grønne områder. Hvis I gennemfører lokalplanen, som den foreligger nu, med planer om mange karréer op til syv etager, vil trafikken bryde sammen i spidsbelastningstimerne,” skriver de.

En af afsenderne er Iben Sønderup, som også tidligere har råbt op om problematikken. Hun bor selv på Engsøvej, og så har hun for nylig meldt sig som byrådskandidat for Socialdemokratiet ved det kommende kommunalvalg.

- Man kan ikke diskutere, at der er trafikproblemer, og gennemfører man lokalplanen, som den ligger nu, bliver det fuldstændigt kaotisk, og mange vil gøre sig den erfaring, at trafikken ikke fungerer, og så flytter de igen, siger hun.

Iben Sønderup langer blandt andet ud efter den parkeringsnorm, der er skrevet ind i lokalplanen for området. Her står der, at etageboliger skal have 0,75 parkeringsplads per bolig, mens boliger på under 50 kvadratmeter skal have 0,50 plads per bolig.

Den korte afstand til letbanen, som kører til og fra Torsøvej Station lige ved Arresøvej, gør, at parkeringskravet er skrappere her, end det er andre steder, som forvaltningen tidligere har forklaret til RisskovLIV.

I aftalen om den grønne mobilitetsplan, som Socialdemokratiet også er med i, er der nogle mål om reduktion af CO2 fra transportområdet og om, at flere skal over i kollektiv trafik. Er det så ikke netop i et område som her, hvor letbanen er tæt på, at man er nødt til at sige, at der være et begrænset antal parkeringspladser?

- Det lyder også godt på papiret, men det er ikke sådan, det er i virkeligheden, og uanset hvad, er der trængsel på Lystrupvej i spidsbelastningen, og hvis man bygger endnu flere boliger, vil der være nogen, der har bil, også selvom parkeringsnormen er dårlig, og det bliver kun værre, som flere flytter ind, siger Iben Sønderup.

Har dit eget parti- og for den sags skyld og de andre, der har vedtaget lokalplanen - taget fejl i forhold til parkeringsnormen i forbindelse med lokalplanlægning?

- Jeg vil ikke sætte navn på partier, der har taget mere fejl end andre, men jeg kan konstatere, at man med den her lokalplan ikke har kunnet forudse konsekvenserne rent trafikmæssigt, og det kan også godt forstå, for når man læser planen, ser det fint ud. Man når man så finder ud af, at det overhovedet ikke fungerer, er det ens pligt som politiker at lytte til os, der bor her.

Der er igennem de seneste år bygget mange boliger i området omkring Arresøvej og Lystrupvej, og der er endnu flere på vej.

Ved Latyrusvej er opførelsen af 300 boliger godt i gang, ligesom også Boligforeningen 10. marts 1943 er ved at bygge nye lejligheder.

Og så er der altså det areal syd for Arresøvej, hvor der endnu ikke er sat gang i projekter. For nylig kunne RisskovLIV fortælle, at et nyt projekt med cirka 100 boliger kan være på vej.

Det er blandt andet i den forbindelse, at de fire lokale har forfattet en mail til Teknisk Udvalg med et forslag for de resterende grunde.

Det er Aarhus Kommune, der ejer jorden, og en ændring i rammerne som den, de fire lokale foreslår, vil forringe værdien.

I et svar på en forespørgsel fra Danmarksdemokraternes Jakob Søgaard Clausen sidste år lød det fra forvaltningen, at en sådan ændring ”må forventes at indbringe et væsentlig mindre beløb til kommunekasse”.

- Det er ikke noget, vi har forholdt os til i den her henvendelse, det må jeg sige. Jeg har ikke adgang til alt muligt i kommunens forvaltning, så længe jeg ikke er valgt byrådsmedlem. Men vi har set på det ud fra et beboerperspektiv, siger Iben Sønderup, der samtidig understreger, at det ikke er et forslag fra Socialdemokratiet, men fra hende og en gruppe andre beboere i området.

Netop økonomien i forbindelse med grundsalg ser ud til at kunne blive stopklods. Sådan lyder det fra flere medlemmer af Teknisk Udvalg.

- Vi står foran et indtægtskrav på den her grund, som ejes af Aarhus Kommune, og hvis vi laver den skala, som Iben Sønderup taler om, mangler der en økonomi for at få det her til at balancere, og hvor skal vi så tage pengene fra? Er det fra børnene eller de ældre? Vi har en opgave, der hedder, at vi skal have pengene til at passe, siger Venstres Gert Bjerregaard.

Enhedslistens Solveig Munk kalder det for et fornuftigt forslag, men hun understreger, at hun ikke kender detaljerne, og at økonomien kan forhindre det i at blive til virkelighed.

- Så jeg vil anbefale, at de rejser forslaget gennem deres fællesråd, og så må vi tage stilling til det, siger hun.

Jakob Søgaard Clausen, der tidligere har spurgt Teknik og Miljø om muligheden for netop at ændre på rammerne for området, tror, at det bliver svært at få de økonomiske ender til at mødes. Men han synes, det er et interessant forslag, fortæller han.

- Jeg vil bede forvaltningen se nærmere på det, og så er det værd at se på, hvilke andre redskaber der er. Det er blandt andet at stille større krav til parkering og infrastruktur, den slags kan vi sagtens skrue på, og det har vi ikke gjort godt nok i området.

Hos Socialdemokratiet lyder det fra Steffen Wich, at der ikke er nogen kommentar til det konkrete forslag, før han har kigget nærmere på situationen og de nødvendige tal for trafikken i området.

Han fortæller dog, at hele området omkring Arresøvej har hans opmærksomhed, og at han er på vej med en forespørgsel til forvaltningen.

- Der er store udfordringer med antallet af parkeringspladser og at komme ind og ud på grund af byggerod. Og når vi zoomer lidt ud fra Arresøvej, er der hele mobilitets- og trafikplanen for det område, som på ingen måde er løst.

Er du klar til at lave flere parkeringspladser i området?

- Som udgangspunkt holder vi os til det, der er aftalt i forhold til p-norm, men vi mangler at se, om den her p-norm passer, og om man overhovedet kan parkere, fordi der bliver bygget så meget. Så vi vil gerne se tallene, om de passer med p-norm og antal boliger. Og hvis samtlige beboere stadig er utilfredse, må vi se på, om vi kan etablere noget skråparkering, eller hvad vi ellers kan, siger Steffen Wich.

Fra Venstres Gert Bjerregaard lyder det, at partiet er klar til at drøfte flere parkeringspladser i området, og at han vil tage det med til Teknisk Udvalg.

- Vi skal se på at skaffe nogle flere parkeringspladser, for problemet går ikke væk af sig selv ved at lave færre parkeringspladser. Det ændrer ikke på behovet, folk har for at bruge deres bil. Det synes vi generelt, man skal gøre op med og tilpasse virkeligheden, siger han.

Som så mange andre Risskov-borgere, har Bo Christensen, der er formand for Risskov Fællesråd, noteret sig, at dele af 8240 tiltrækker mange pendlere.

Han peger ikke overraskende på parkeringspladserne ved Riis Skov, ved Risskov Kirke og ved Bellevuehallerne som de største pendlermagneter.

Og det er en udfordring, mener han, fordi brugere af hallen og skoven ikke altid kan finde en firkant at parkere i.

Derfor foreslår fællesrådet, at kommunen gør det mere attraktivt at smide bilen andre steder tæt på Nordre Strandvej.

- Man kunne godt gøre mere opmærksom på, at der eksempelvis er en parkeringsplads på Fortevej, hvor den forreste plads er asfalteret, og så er der den store plads, som ikke er asfalteret, og som bruges mest af strandgæster. Den kunne man opdatere, så pendlere ville bruge den, siger Bo Christensen.

Begge steder er der ifølge formanden bruger for mere og bedre belysning, så man i højere grad kan vide sig sikker på, at man ikke får smadret en rude og stjålet de værdier, der måtte ligge i bilen.

- Det er et sted, hvor der har været problemer med tyverier tidligere. Særligt i vinterhalvåret er det meget mørkt, så det vil være oplagt, hvis der kom bedre belysning, som kan medvirke til mere tryghed, siger han.

Det er før blevet debatteret, om der skulle laves tidsbegrænsning på nogle af de parkeringspladser, der i dag tiltrækker mange pendlere.

Men den model er Bo Christensen og fællesrådet ikke umiddelbart tilhængere af.

- Vi er bange for, at det får parkeringen til at flytte ud på villavejene, og det er ikke hensigtsmæssigt. Så vi skal se på, hvordan man laver det smart og hensigtsmæssigt, og det skal vi have en dialog med kommunen om, siger han.

Men inden ideerne bliver båret videre til kommunens folk, skal det forbi den lokale trafikgruppe, som er ved at være køreklar.

Det er Grundejerforeningen Vejlby Fed, der på foreningens generalforsamling i marts fortalte, at en trafikgruppe nu bliver oprettet. I den kommer Risskov Fællesråd til at sidde, og her skal der ifølge Bo Christensen drøftes parkering og pendlere.

Det er ikke kun parkeringspladserne på Fortevej, der får opmærksomhed fra fællesrådet. Også ved Hørgården ved letbanestoppet på Vestre Strandallé er der arealer, som bør undersøges, påpeger Bo Christensen.

Han henviser til det stykke jord, som tidligere var udset til at blive bebygget som en del af plejehjemmets udvidelse. Men som RisskovLIV beskrev sidste år, så er den udvidelse skrottet, og derfor mener fællesrådet altså, at man bør se på muligheden for at etablere parkeringspladser her.

- Vi har ikke lavet målinger på, hvor mange der holder ved Bellevuehallerne for at gå op til letbanen. Men vi kan se, at der holder biler, som holder mange timer og hele dage, som formentlig ikke benytter sig af hallen. Derfor er det oplagt at tage dialogen om, hvorvidt arealet, som grænser helt op til letbanestationen, eventuelt kan bruges til p-pladser. Og det undrer, at der ikke er en p-plads ved letbanen, hvis man gerne vil have flere til at tage letbanen. Det er også noget af det, vi bringer ind i trafikudvalget og tager videre til kommunen, siger Bo Christensen.

Der er kommet flere med klistrede harpiksfingre på håndboldbanen, der dribler flere fodboldspillere rundt indenfor kridtstregerne, og endnu flere har meldt sig til senioridræt.

De nyeste medlemstal er i høj grad en succeshistorie for VRI. Det seneste år har budt på en stigning 249 medlemmer fordelt på foreningens idrætsgrene. Det vil sige, at VRI nu har 2.740 medlemmer.

Peter Bredal er formand for hovedbestyrelsen i foreningen med base i Bellevuehallerne, og han glæder sig først og fremmest over den nye opgørelse.

- Der er kommet flere mennesker til 8240 i de seneste år, og vi leverer et ordentligt tilbud, og vi er da rigtig glade for udviklingen, siger han, inden han slår over i et ’men’.

For i kølvandet på det stigende medlemstal kommer en hårdtpumpet presbold.

- Vi oplever store kapacitetsudfordringer på grund af den her stigning. Lige nu løser vi det ved at holdene træner mindre, og der er flere på banen, så tilbuddet bliver ringere, og jeg frygter, at kurven knækker, for vi er virkelig udfordret, siger Peter Bredal.

Han forventer dog ikke, at medlemstallet kommer til at dykke lige foreløbig, for med fortsat flere byggerier i 8240 på tegnebrættet, forbereder formanden sig på at tage imod endnu flere medlemmer i den nærmeste fremtid.

- Jeg tror ikke, at stigningen stopper, og jeg ved ikke engang, om jeg skal sige heldigvis eller desværre til det.

Peter Bredal og VRI ønsker da heller ikke at sige nej tak til nye medlemmer. Tværtimod. Han håber på, at endnu flere har lyst til at dyrke idræt.

Derfor er foreningen sammen med Bellevuehallerne godt i gang med et omfattende projekt, der skal give foreningens flere kvadratmeter at boltre sig på.

De drømmer om et såkaldt bydelshus, som udover at komme med en ny idrætshal også skal give Risskov et nyt samlingssted. Ifølge seneste oversigt fra Aarhus Kommune kan prisen for projektet ende på den anden side af 150 millioner kroner.

Og da kommunen i starten af året uddelte millioner til nye idræts- og fritidsfaciliteter, blev Bellevuehallerne forbigået. Derfor er der stadig et stykke ved til at få projektet i mål.

- Kommunen sagde nej, fordi den ikke syntes, vi var langt nok fremme, så vi kæmper for at komme i fremdrift, så vi kan få flere lokaler til vores brugere, men jeg er stadig fortrøstningsfuld i forhold til at få en hal mere, siger Peter Bredal.

Lige nu arbejder bestyrelsen på at gøre projektet så konkret, at det kan præsenteres for lokalområdet, inden der skal findes den afgørende finansiering.

- Det er en længere proces, og jeg kan ikke sige noget om, hvornår den kan være færdig, men der står ikke en hal om to år, der er jo også en byggeperiode. Men på den lange bane er jeg optimistisk i forhold til at løse problemet, men på den korte bane er jeg bekymret for kapaciteten, siger formanden, som dog understreger, at der stadig er plads til, at flere kan dyrke idræt i VRI.

Det er langt fra kun et Risskov og et VRI-problem, at der er begrænset plads på boldbanerne i og hallerne. Aarhus klarer sig mildest talt ringe, når det kommer til idrætsfaciliteter.

Ifølge kommunens seneste facilitetsanalyse fra 2024 ligger kommunen som nummer 73 ud af landets 98 kommuner på den liste, der viser borgernes adgang til de mest populære faciliteter. Kigger man på landets seks største byer, er det kun i København, at der er flere borgere om at dele hallerne og fodboldbanerne.

Det er ikke mange dage siden, at Emmerys pakkede bagværket, hoppede over på den modsatte side af Nordre Strandvej og dermed efterlod et ledigt butikslokale på den attraktive strækning.

Og allerede nu står den næste butik klar til at overtage, og det betyder, at madglade Risskov-borgere kan begynde at forberede sig på en ny lugt i det gamle bageri.

Det er isbutikken Dolce Vita, som har sat kløerne i lokalet, og hvis alt går vel, er de klar til at lange vafler over disken inden kalenderen for alvor siger is-vejr.

- Vi regner med at kunne åbne 2. maj, og vi er godt i gang med at blive klar og med at ansætte folk, siger Lonny Poulsen, der er administrationschef i Dolce Vita.

Den nye isbutik på Nordre Strandvej bliver femte skud på Dolce Vita-stammen. Kæden er allerede i Risskov med forretningen ved Veri Centeret.

- Vi ville gerne have en butik mere, og det her er et godt sted lige ned til stranden, det er mest strandgæsterne, vi går efter. Og så er det jo også mange andre folk, der kører forbi, siger Lonny Poulsen.

Nordre Strandvej har længe budt på mange forskellige menuer, og gennem de seneste måneder er der kommer endnu flere til.

Blandt andet er Margueritten og Mundret kommer til, mens Emmerys altså er flyttet i de helt nye butikslokaler på hjørnet, hvor der tidligere har ligget en farvehandler og en glarmester.

Det er dog også blevet til et enkelt farvel, da Elfe i starten af året gik konkurs.