En bilist har gjort det til en vane at klemme hornet i bund, når han passerer striben af biler, der holder parkeret langs kantstenen ved de nye lejligheder på Nordlandsvej.

For selvom det lige nu ikke er ulovligt at efterlade bilen her, så optager de parkerede køretøjer mere eller mindre hele den ene vognbane. Og de er til tydelig frustration for den dyttende bilist og en lang række andre fra området. I den lokale faceboook-gruppe og i henvendelser til Aarhus Kommune, beskriver beboere, hvordan de parkerede biler skaber farlige situationer.

Men der kan være gode nyheder på vej til netop denne del af stridens parter. Kommunens folk har kigget på strækningen, taget billeder og talt biler. Og selvom intet er endeligt besluttet, så peger det i retning af et parkeringsforbud.

- Det er det, vi arbejder på lige nu, siger Martin Pape, der er afdelingsleder ved Mobilitet i Aarhus Kommune.

Han fortæller, at det især er bus 1A, som kører på Nordlandsvej, der har fået forvaltningen til at trække kortet med parkeringsforbud.

- Vi kigger på, om der er noget med sikkerheden på vejen, om der er noget med trafikafvikling generelt også i forhold til redningskøretøjer, og så ser vi på, om der kører mange busser, og det gør der her, siger han.

Nordlandsvej er sådan set vendt og drejet på de kommunale kontorer, men alligevel holder Martin Pape igen med at sende sine folk til 8240 med de runde skilte, der forbyder parkering.

Strækningen skal først holdes op imod en række lignende veje i kommunen.

- Vi får en del henvendelser af den her type, som vi samler sammen, og så vurderer vi, hvor stort problemer er sammenlignet med andre steder, siger Martin Pape.

Men hvis I vurderer, at den bedste løsning er et parkeringsforbud, er det så ikke bare at sætte nogle skilte op?

- Der skal skiltes for hver vej, så det løber op, og vi har kun en lille pulje penge at lave skiltning for. Så vi skal vurdere, om det er her eller andre steder i kommunen, at der skal sættes ind.

- Vi vil gerne handle på det, men hvis vi har 15 eller 20 andre steder med samme problem, skal vi se på, om det her er det rigtige sted at gøre noget, siger Martin Pape.

Han forventer, at der bliver taget en beslutning og eventuelt sat skilte op i løbet af i år. Det vil altså sige, at de parkerede biler kan komme til at blive holdende et godt stykke tid endnu på Nordlandsvej.

Og skulle det ende med, at bilejerne forvises fra kantstenen på Nordlandsvej, så tvinges de til endnu en gang at finde et alternativ.

Det vil altså sige, at det problem, der lige nu opleves på Nordlandsvej, risikerer at rykke et andet sted hen. Sker det, vil kommunen tage stilling til det til den tid, fortæller Martin Pape.

- Jeg går ud fra at de holder så tæt på deres mål som muligt, og derfor skal de, når der laves p-forbud, finde det nærmeste sted. Hvor det er, har vi ingen viden om. Er parkering til meget gene på nogle strækninger, gør vi noget ved det, og så tager vi den derfra, hvis problemet flytter sig et andet sted hen.

På et splitsekund kan det, der lige nu er et helt almindeligt mødelokale i Bellevuehallen, forvandle sig til en kommandocentral i en krisesituation.

Lokalet spiller derfor en stor rolle i den alarmerings- og beredskabsplan, som Grundejerforeningen Vejlby Fed for nylig fremlagde for foreningens medlemmer.

Denne formiddag er mødelokalet dog blot et mødelokale, hvor formanden for grundejerforeningen Bent Hjorth har inviteret til kaffe og en snak om stort og småt fra Vejlby Fed.

Efter at have gennemgået foreningens arbejde i forhold til byudvikling, klima og trafik, går Bent Hjorth videre til næste punkt på dagsordenen. Et punkt som helt tydeligt optager ham. Nemlig katastrofeplanen.

- For fem år siden forhørte jeg mig, om vi skulle lave sådan en plan her, men tiden var ikke moden. Dengang tænkte folk, at jeg var åndssvag, men nu er der forståelse, siger Bent Hjorth.

Han tænder for mødelokalets store skærm og begynder at gennemgå den udførlige plan, hvor alt er skitseret ned til mindste detalje.

Det er den plan, der hives op af skuffen, hvis en storbrand i nærheden truer med at sende giftig røg ind over Vejlby Fed, hvis åen løber over sine bredder, eller hvis andre kriser pludselig står for døren.

- Vi håber selvfølgelig, at planen aldrig skal bruges, men skulle det gå galt, så er vi klar, siger formanden.

- Alt det, der står på det her dokument, kommer til at ligge i en stor plastikkasse, som står i det her lokale, siger Bent Hjorth, mens han remser op fra sin præsentation.

I worddokumentet står der blandt andet ’bordskilte’ og ’magneter’.

Næppe noget, der i sig selv kan redde Vejlby Fed fra en oversvømmelse, men det kan alligevel blive væsentlige elementer i en krisesituation. For her må intet være op til tilfældighederne.

- Alle de her ting skal man bruge for at kunne drifte. Det hele er nødt til at være meget udførligt, siger Bent Hjorth.

Det er også derfor, at alt skal skrives med blokbogstaver. Det må ikke være ulæselige kragetæer, der spænder ben.

- Vi ved godt, at der er nogle i området, som vil sige, at vi ikke er rigtig kloge, men det er noget, vi gør for at hjælpe vores medlemmer. Det handler om at skabe tryghed, og jeg tror, at man ved at have en plan kan sikre, at folk ved, at der er lavet en plan, som kommer området til gode.

Bent Hjorth har en fortid hos ordensmagten som vicepolitiinspektør, og han har, som han selv siger, undervist i den her type planlægning i 100 år.

Derfor er det også nærliggende for ham at tage kasketten på, hvis det skulle blive nødvendigt at trykke på kriseknappen og rykke ind i katastrofecenteret i Bellevuehallen.

- Hvis nu for eksempel, DMI varsler forhøjet vandstand på over to meter, så skal der ikke mange bølger til, før vi har store udfordringer. Så vil vi ringe til de relevante myndigheder og afklare, hvad der skal ske. Vi vil fortælle dem, at vi sidder her, og at de kan trække på os, siger Bent Hjorth.

Han understreger, at det ikke udelukkende er op til hverken ham eller den øvrige bestyrelse i grundejerforeningen at styre Vejlby Fed-skibet trygt i havn. I sidste ende er det myndighederne, der har ansvaret.

- Det kan være, at myndighederne fortæller os, at der er helt styr på situationen, og så kan jeg blive i sofaen. Men det kan også være, at de har sendt alt mandskab til Odder, fordi der sker noget andet, og så skal vi forvente at kunne klare første indsats selv. Derfor har vi gjort os tanker for, hvordan vi standser ulykken og overlevere til myndighederne.

Beredskabsplanen blev præsenteret for grundejerforeningens medlemmer i marts, og her var der ikke længere nogen, der kaldte planen eller planens forfatter åndssvag.

Ifølge Bent Hjorth var der tværtimod bred opbakning til, at grundejerforeningen skal have en køreklar plan for, hvis nu alarmklokkerne bimler.

Skulle nogen stadig være i tvivl, så kan de spørge beredskabsdirektøren i Østjyllands Brandvæsen. Han holdt sidste år oplæg til foreningens generalforsamling, og her fortalte han, at der kunne opstå en situation, hvor en lokalbefolkning bliver nødt til at klare sig selv til en start, hvis nu myndighederne har en anden og større opgave.

Og da Bent Hjorth efterfølgende fik en henvendelse fra en vejformand, som netop savnende klare linjer for en nødsituation, tændte en gammel gnist i den pensionerede vicepolitiinspektør.

- Lyset brændte igen, nogen havde brug for mig. Jeg sad oppe til klokken tre om natten og skrev, jeg kunne slet ikke stoppe igen, siger Bent Hjorth.

Beredskabsplanen kan findes på grundejerforeningens hjemmeside.

Penge avler penge, lyder ordsproget, som i den grad er dækkende for Aarhus-rigmanden Henrik Linds nyeste regnskab i investeringsselskabet Lind Invest.

Hele 1.318.571.000 kroner lyder overskuddet før skat nemlig på for den århusianske forretningsmand, der i forvejen kunne bryste sig af at være blandt byens og landets rigeste. Og milliardresultatet, der ikke overraskende betegnes som 'tilfredsstillende' i ledelsesberetningen, overgår forventningerne.

Henrik Lind, der blev katapulteret op som en rigmand i milliardklassen via salget af Danske Commodities for tre milliarder kroner i 2019, har sidenhen fået formuen til at vokse støt gennem sine investeringer.

Med det bugnende milliardoverskud for regnskabsåret 2024 er Lind Invest nu så godt polstret, at selskabet har en egenkapital på mere end ni milliarder kroner.

50-årige Henrik Lind, der til dagligt bor i Risskov, blev i den seneste opgørelse fra Økonomisk Ugebrev rangeret til at være Danmarks 23. rigeste person i 2024 med en formue, der dengang blev estimeret til 8,6 milliarder.

Nu rykker han formentlig et par trin op ad den rangliste.

Gennem årene har den århusianske rigmand dog også vist sig at være særdeles rundhåndet med sine mange millioner og milliarder. Henrik Lind har doneret 250 millioner kroner til byggeriet af Aarhus' nye stadion i Kongelunden

Derudover er Henrik Lind også kendt for at involvere sig i flere sociale projekter for psykisk syge og socialt udsatte. I 2022 stiftede han Lind Fonden, der støtter projekter herhjemme og i lande i Den Tredje Verden.

Blandt redningsveste i alverdens farver og størrelser, maling og elektronik viser Jesper Kragh Jespersen Risskovs nyeste butik frem.

Hjertmans hedder butikken, der netop er åbnet på Ravnsøvej, her findes der bådudstyr i lange baner.

- Det er en stor butik, men det er det også nødt til at være, for som kunde skal man have noget at vælge imellem, og det skal ikke være sådan, at man kommer herned og så alligevel skal vente på, at vi får noget bestilt hjem, siger den nye butikschef.

Han tager fat i en rød redningsvest for at bevise sin pointe omkring det med butikkens størrelse.

Vesten er en af mange forskellige typer. Der er dem, som ligner en klassisk redningsvest, og så er det dem, der stort set ikke fylder noget.

- Der er en grund til, at vi har så mange forskellige, for de har hver deres fordel. Skal man sejle i jolle, er det en vest, man skal bruge, sejler man kajak, er det en anden, skal man svømme er det en tredje. Hvis man kigger på nettet, vælger man hurtigt den vest, man synes er pæn, men her kan vi guide til den rigtige, siger Jesper Kragh Jespersen, der selv bor i Risskov, og som bruger en hel del fritid i det lokale farvand.

- Sejlads har været min store passion siden teenageårene, så jeg har noget erfaring, som jeg kan bruge til at finde det rigtige til kunderne. Man af dem, der kommer her, har måske kun haft båd i et år, og så er det svært at vide, hvad der er det rigtige at købe.

Jesper Kragh Jespersen er ved at være klar til butikkens tredje åbningsdag. Sammen med en medarbejder slæber han åbningskiltene ud og kører gitteret op.

Men han forventer ikke at blive løbet over ende af sejlsportsentusiaster. De første åbningsdage kan mest af alt ses som en generalprøve.

- Vi har haft åbent siden den 1., og omkring den 10. og 11. april kommer vi til at lave den store åbning, hvor leverandører kommer, og der vil være lidt til ganen. Men vi skulle lige sikre os, at alt fungerede først, siger han.

Det er Hjertmans nummer to, der nu er åbnet i Danmark. Den svenske kæde har brugt de seneste tre år på at komme fysisk ind på det danske marked med en butik i Kolding. En butik, hvor Jesper Kragh Jespersen tidligere var ansat.

Der er noget for enhver smag på den seneste opgørelse over de lokale bolighandler.

I den ene ende af tabellen ligger Strandborgvej 35B, der med en købspris på godt og vel 12 millioner kroner er den klart dyreste handel, der er kommet ud af Ritzaus Boligrobot i marts.

For den pris kommer villaens nye ejere til at råde over 183 boligkvadratmeter og en beliggenhed tæt på vandet. Huset ligger i tredje række til bugten.

Vender vi bøtten på hovedet, er det en bolig af en helt anden type og størrelse i en helt anden prisklasse, der skiller sig ud.

I Kantorparken er en etværelseslejlighed med et boligareal på 25 kvadratmeter solgt for lige knap 700.000 kroner.

Du kan se den og de øvrige handler her:

Skolevangs Allé 6C – 5.250.000 kroner

Ørupvej 1 – 8.350.000 kroner

Alsvej 8 – 5.625.000 kroner

Jættehøjen 51 – 5.750.000 kroner

Rosenvej 3 – 6.000.000 kroner

Skejbygårdsvej 226 – 2.550.000 kroner

Skejbygårdsvej 48 – 1.800.000 kroner

Strandborgvej 35B – 12.125.000 kroner

Kantorparken 4 – 698.000 kroner