'BRRRRTTTTTTT'!

Det er videnskabeligt bevist, at dårlig søvn gør dig i dårligt humør, så hvordan ville du reagere, hvis du flere gange ugentligt blev vækket til lyden af et trykbor klokken 06.08?

Adskillige beboere i Risskov Brynet er i hvert fald ved at være godt tvære over at lægge ører til lydene fra byggestøj, byggemaskineri og sågar endda techno-musik fra det igangværende etagebyggeri midt i den nye bydel, før Fanden har fået sko på.

I Aarhus Kommune er det eksempelvis kun tilladt at foretage støjende aktiviteter på en byggeplads i tidsrummet mellem 07.00 og 18.00 på hverdage, men RisskovLIV har set dokumentation på mellem 10-20 episoder, hvor byggearbejderne begynder sine støjende aktiviteter langt tidligere, end loven tillader det.

Den måske mest opsigtsvækkende, som du kan se herunder, viser byggearbejdere udbasunere høj techno-musik ud til hele området mandag morgen den 22. maj klokken 06.30.

Støjgener som disse giver tilsyneladende kort lunte hos enkelte beboere. Ifølge entreprenøren Raundahl og Moesby bliver byggeriet udsat for sabotage og hærværk, ligesom nogle indbyggere i Risskov Brynet angiveligt skulle have kastet afføring ind på byggepladsen.

Andre beboere, som Camilla Simonsen, nøjes med at klage til Raundahl og Moesby og Aarhus Kommune. Først i september sidste år og så igen denne april, for hidtil har henvendelserne ikke haft nogen effekt på den ulovlige byggestøj.

- Støj er jo et vilkår, når man bor ved siden af en byggeplads, og de må hjertens gerne støje i det tilladte tidsrum, men det er helt vildt, hvordan underleverandørerne tilsyneladende ikke kan overholde tidspunkterne. Det sker mindst én gang ugentligt, at byggearbejderne starter før tid, siger Camilla Simonsen.

- Jeg har prøvet at blive vækket klokken 04.30 af en damptromle, og vi har opfordret andre beboere til at samle videomateriale ind og sende det til kommunen, for Raundahl og Moesby er blevet forelagt kritikken så mange gange, uden at det er blevet bedre.

Risskov Brynet er i dag knap 1.500 boliger stor, og Camilla Simonsen er overbevist om, at du ville kunne ringe til en vilkårlig beboer i det nye område og høre dem sige 'ja' til, at de også har været plaget af byggestøj på ulovlige tidspunkter.

Det sidste byggefelt, hvor Raundahl og Moesby nu opfører 295 boliger for Bricks Ejendomme, ligger nemlig centralt i det nye kvarter.

Så da radioen i den store byggekran pludselig begyndte at spille søndag den 14. maj klokken 03.47, blev mange beboere i Risskov Brynet ufrivillige publikummer til en natte-koncert, der fortsatte og fortsatte helt frem til søndag aften. Her døde støjen endeligt ud - måske fordi kablerne til byggekranen blev kappet på ulovlig vis. Mere om det senere.

For det er Sisse Mølgaard Poulsen, der har optaget sekvenserne af støjen fra tårnkranen. På sin telefon har hun et arsenal af lignende videoer, der dokumenterer, hvordan byggearbejdet starter og slutter på ulovlige tidspunkter i hverdage såvel som weekender.

- Jeg har kun boet her siden marts, men jeg har registreret mellem 20-30 morgener, hvor de er startet før tilladt tid. Jeg døjer med stressproblemer og forsøger at indrette mit liv efter, at jeg kan vågne roligt og uden alt for meget larm, men det kan jeg ikke længere være sikker på, medmindre jeg står op klokken 05.00, siger Sisse Mølgaard Poulsen.

Ligesom andre beboere i Risskov Brynet har hun kontaktet Raundahl og Moesby i et forsøg på at få sat en stopper for den ulovlige byggestøj, men lige lidt har det hjulpet. Derfor har hun nu også klaget over larmen til Aarhus Kommune.

- Jeg gider ikke rende og lege politimand, men det irriterer mig mere og mere, at reglerne gentagne gange bliver brudt, uden at det tilsyneladende har en konsekvens, siger Sisse Mølgaard Poulsen.

Men Sisse Mølgaard Poulsen og andre beboere i Risskov Brynet skal måske vænne sig til at sove med høreværn snarere end at sætte sin lid til, at Aarhus Kommune griber ind med et påbud eller sanktioner mod Raundahl og Moesby.

RisskovLIV har forgæves forsøgt at få en forklaring fra Aarhus Kommune på, hvad man gør og kan gøre for at stoppe støjgenerne fra byggeriet i Risskov Brynet. Det har dog ikke været muligt at træffe den ansvarlige, civilingeniør Carsten Ryom fra Teknik og Miljø, før denne artikels deadline.

Men Aarhus Kommune har kun ganske få redskaber gemt i værktøjskassen til at bekæmpe byggestøj. Det viser et skriftligt svar fra Carsten Ryom til en klagende beboer i Risskov Brynet, som RisskovLIV har fået aktindsigt i:

'Lovgivningen på området giver os desværre ikke mulighed for at indføre sanktioner. En politianmeldelse er en mulighed, men så vil der gå forventeligt 1½ år, før der sker noget, og det vil blot resultere i en mindre bøde.'

Men udsigten til at kunne blive politianmeldt er ikke noget, man ser let på - og Raundahl og Moesby er alt andet end ligeglade med støjgenerne, fortæller virksomhedens projektleder i Risskov Brynet, Jeppe Strand Lemvig, til RisskovLIV.

- Vi er slet, slet ikke ligeglade, og vi har været i dialog med Aarhus Kommune, siden vi fik de første klager over støj. Vi forsøger stadig at se, om ikke dialogen med beboere såvel som underentreprenørerne er vejen frem, siger Jeppe Strand Lemvig.

Ifølge projektlederen har Raundahl og Moesby gang på gang indskærpet over for sine underentreprenører, hvilken type arbejde der er tilladt - og hvornår.

Jeg har fået aktindsigt i klager fra september sidste år. Nu er vi i slutningen af maj. Hvorfor er det ikke blevet bedre?

- Det er et spørgsmål om folkene, der kommer på byggepladsen, og deres vaner. Nogle har været vant til at starte sit arbejde klokken 06.00, og det har vi haft held med at ændre på i perioder, men udskiftning i medarbejderne hos vores underentreprenører har betydet, at nogle falder tilbage i deres gamle vaner, siger Jeppe Strand Lemvig.

- Og så er der desværre ekstreme tilfælde, hvor byggearbejderne har tændt for musik klokken 06.15. Det er torskedumt, og underentreprenøren har lagt sig fladt ned og undskyldt. Byggeledelsen er på pladsen i alle hverdage mellem 07-15.30, men vi kan ikke holde underleverandørerne under opsyn i weekenderne, og når vi har fri.

Burde I  være noget mere på byggepladsen?

- Nej, det er tillidsbaseret, og den bedste fremgangsmåde er at få arbejderne til at møde ind og melde sig hos en byggeleder fra morgenstunden, før de må gå i gang,  men nu har vi også igangsat et ekstra tiltag ved at sætte videoovervågning op på byggepladsen, siger Jeppe Strand Lemvig.

Overvågningskameraerne skal komme to ting til livs; støjen fra byggeriet på ureglementerede tidspunkter såvel som chikane mod selve byggearbejdet og byggearbejderne. For det første kan Raundahl og Moesby nu følge med fra distancen og råbe underentreprenører op via højtaleranlægget på pladsen, hvis nogle drister sig til at starte dagens arbejde før tid.

For det andet kan Raundahl og Moesby også holde øje med, om det er de rigtige eller forkerte personer, der befinder sig på byggepladsen.

Husker du episoden med byggekranens radio, der gik i gang natten til en søndag? - Den efterfølgende mandag viste det sig, at nogen havde kravlet hele vejen op i den tårnhøje kran og udsat den for hærværk.

'Da vi møder ind mandag morgen, så er alle kablerne trukket ud af kranen, og der har været folk inde i kabinen i toppen af kranen, hvor de har smidt rundt med tingene og trukket flere kabler ud i styretavlen. Vi kan se på beboernes Facebook-side, at det er nogle af dem, der har lavet dette hærværk, og vi vil på det kraftigste understrege, at det er ekstremt farligt og på ingen måde acceptabelt, at der ydes hærværk mod byggepladsen. Det kan potentielt koste menneskeliv' skriver Raundahl og Moesby i et skriftligt svar til Aarhus Kommune, der er en del af en respons til to klager fra beboere i Risskov Brynet.

'Jeg er rigtig ærgerlig over at der er nogle beboere i området der ikke kan acceptere, at der bygges, og at de føler behov for at chikanere vores arbejde ved at yde sabotage og hærværk. Vi har desværre også flere gange oplevet, at hegn er brudt ned ind til pladsen, ligesom vi har oplevet, at der er kastet afføring ind på pladsen.'

Yderligere hærværk vil blive politianmeldt, fortæller Jeppe Strand Lemvig, men projektlederen understreger, at situationen i Risskov Brynet lyder værre på skrift, end den er i virkeligheden.

- Der er ingen ond stemning fra vores side af, og jeg oplever ikke, at beboere og byggearbejderne er uvenner derude. Folk kommer forbi for at snakke med os, nogle for at skælde os ud, og så er der dem, der kommer forbi og får noget byggeaffald fra os, som de genanvender, siger Jeppe Strand Lemvig og tilføjer:

- Jeg har desværre aldrig oplevet en byggeplads, hvor folk ikke er generet af byggestøj og støv i et eller andet omfang. Humlen er dog, at vi tager beboernes henvendelser om støjgener meget seriøst, og der er ikke noget at rafle om: Det skal gå i orden.

Jeres byggeri står efter planen færdigt om et års tid. Får I sat en stopper for støjen før det?

- Helt sikkert.

Helt så overbevist er beboer Camilla Simonsen ikke endnu. To gange har hun hidtil klaget til Aarhus Kommune, og hun håber ikke,  at det også bliver nødvendigt med en tredje. Omvendt har hun svært ved at se, hvad det egentlig nytter at klage over støjgenerne.

- Jeg så bare gerne, at man håndhævede loven, og bryder man den gang på gang, burde det få en konsekvens. Jeg kender til mindst seks andre beboere, der har klaget til kommunen den sidste uge, så hvorfor kan man ikke gøre mere end at give en lille bøde, som intet er værd, når man opfører byggerier for store millionbeløb? siger Camilla Simonsen.

'Øjenlægens Hus' på Nordre Strandvej 7 er med stor sandsynlighed strandvejens største øjebæ, men måske den slidte blå blok af en bygning snart bliver til en fryd for øjet i stedet.

For efter at være blevet sendt eftertrykkeligt tilbage til tegnebrættet af den tidligere rådmand for Teknik og Miljø, Steen Stavnsbo (K), er byudvikler Alexander Stendevad nu klar til at præsentere sit reviderede projekt for ejendommen.

Seks 'rækkehuse' med sadeltag og gule tegl, øjenklinik og erhverv i stueetagen samt boliger på 1. sal skal 'Øjenlægens Hus' forvandles til, hvis det nyeste skitseprojekt realiseres.

Og hvorfor skulle det ikke det?

For hvor tidligere udkast mødte stor modstand for størrelsen og højden på byggeriet, er det svært at se rødt over de seneste skitser. Med sit samlede erhvervs- og boligareal på 647 kvadratmeter og en bebyggelsesprocent på 49,9 er det nytegnede projekt helt inden for skiven af, hvad kommuneplanen tillader.

Faktisk er det nye projekt så ukontroversielt, at det efter Aarhus Kommunes normale praksis ville blive ført som en ganske almindelig byggesag. Men med byggeplanerne for 'Øjenlægens Hus' følger der dog en omstridt historik, som er svær at se bort fra.

Derfor har man fra forvaltningens side valgt at fortsætte byggeriet som et lokalplanforslag, og forløber alt efter planen, vil byrådet i Aarhus Kommune skulle tomle op eller ned til byggeriet efter sommerferien.

Til den tid vil byggeplanerne for Nordre Strandvej 7 også næsten have et årti på bagen. Siden 2014 har Alexander Stendevad haft planer om at forny ejendommen, hvor moderen Inge Stendevad har sin øjenklinik.

Sidenhen har forskellige forslag til byggerier i vekslende størrelser set dagens lys, men forslaget til lokalplan mødte for alvor stor lokal modstand i 2020, da man ville have tilladelse til at bygge højere og større end på andre ejendomme ved Nordre Strandvej - mere præcist i tre etager med en højde på 11 meter og en bebyggelsesprocent på 85.

Alle kunne blive enige om, at 'Øjenlægens Hus' trængte til en kærlig hånd, men hellere en torn i øjet end et tårnhøjt byggeri. Derfor gik Grundejerforeningen Vejlby Fed til kamp med en underskriftsindsamling imod projektet, for frygten var, at forslaget til lokalplanen for Nordre Strandvej 7 ville danne præcedens og bane vejen for flere bombastiske byggerier langs Nordre Strandvej.

'Badebyen' var truet, men stod der flere byudviklere på spring for at bygge stort, fik daværende rådmand Steen Stavnsbo sat en stopper for den udvikling. I et interview med RisskovLIV gav den tidligere rådmand meget tydeligt udtryk for, at Nordre Strandvej ikke er et sted, hvor man går på kompromis med kommuneplanens rammer for byggeri.

- Forslaget til lokalplanen for 'Øjenlægens Hus' har været meget omdiskuteret, og jeg vil da også sige, at det stikker meget ud fra, hvad der ellers er tilladt på den strækning. Derfor har mit tilbagespil til forslaget været, at det er lidt af en ommer, sagde Steen Stavnsbo i februar 2022.

Rådmandens konsekvente udmelding om en 'ommer' har her knap halvandet år senere betydet, at byggeplanerne er blevet skaleret så meget ned, at det burde blive svært at få øje på modstandere til det nye skitseprojekt.

Eksempelvis finder man i dag en støtte til det nye projekt hos den nærmeste nabo på Birkevej, Jørgen Hedegaard Jensen, hvor man tidligere fandt en stærk modstander.

- Jeg støtter projektet, og det har jeg også gjort klart over for kommunen. Jeg synes, der er tale om en forskønnelse, og som nabo påskønner jeg det, for den nuværende bygning er hverken skøn eller vedligeholdt, siger Jørgen Hedegaard Jensen, der beretter om et godt samarbejde med bygherren Alexander Stendevad, siden den tidligere rådmand blandede sig i byggeriet.

- Heldigvis blev det gamle projekt afvist. Havde man fået lov til at bygge i 11 meters højde og med en bebyggelsesprocent på 85, ville vi have haft indbliksgener og parkeringsproblemer på Birkevej. Det korte med det lange er, at det nye projekt holder sig til kommuneplanens rammer og har nogle arkitektoniske kvaliteter, så det kan vi ikke protestere imod.

Da lokalplanen for Nordre Strandvej 7 sidst var i offentlig høring, kom der 78 indsigelser. Men når det reviderede byggeprojekt atter kommer i høring, vil der som udgangspunkt ikke komme nogle indvendinger fra Grundejerforeningen Vejlby Fed. Det fortæller formand Bent Hjorth.

- Ejendommen er tudegrim i dag, og det nye projekt tegner sig til at blive et pænt byggeri, men vi har nu aldrig haft nogle indvendinger mod arkitekturen. Det vigtige er, at man holder sig til de nuværende rammer og ikke misligholder sin ejendom i håbet om, at man så får lov at bygge større og højere. Det har været kampen for os, men nu holder byggeriet sig jo inden for skiven, siger Bent Hjorth og tilføjer:

- På en måde ender Nordre Strandvej 7 måske med at danne præcedens. 'Øjenlægens Hus' bliver projektet, som andre developere skal forholde sig til, og det viser med al tydelighed, at man godt kan lave et økonomisk bæredygtigt projekt ved at holde sig inden for kommuneplanens rammer.

Men bliver lokalplanen for Nordre Strandvej 7 vedtaget i Aarhus Byråd efter sommerferien, vil et 'ja' formentlig betyde, at vi får flere lignende byggerier at se.

Nær Bellevuehallen har vi de seneste år set et spirende butiksliv opstå, fordi byrådet i 2019 gjorde det muligt at opføre større butikker på denne del af Nordre Strandvej.

I forbindelse med lokalplanen for 'Øjenlægens Hus' skal politikerne nu beslutte, om grundejerne skal have samme vilkår for at bygge butikker, liberale erhverv, restauranter og lignende på strækningen mellem Fortevej og Rolighedsvej - selvfølgelig inden for kommuneplanens rammer, bevares.

RisskovLIV har fået tilladelse til at bruge de nye skitsetegninger af bygherren Alexander Stendevad, som desværre ikke er vendt tilbage med en skriftlig udtalelse før denne artikels deadline. Vi opdaterer, skulle den komme.

Kort og godt nyt fra lokalområdet.