Hvor er egentlig digets svageste led?

Det spørgsmål, bliver af og til stillet og ikke mindst forsøgt besvaret rundt omkring i Risskov, og noget af det, der bliver nævnt, er højden ved slusen og et lille hul ved en trappeovergang på Prins Knuds Vej.

Begge steder kan dog løses midlertidigt, siger formanden for Digelaget Vejlby Fed, Steffen Bornhøft.

- Prins Knuds Vej kan løses med en træplade og et par sandsække. Slusen er værre, men en Watertube og nogle sandsække vil løse problemet kortvarigt.

Han kigger i stedet mod digets sydligste punkt, når han skal finde den største svaghed. For godt nok er højden ikke umiddelbart et problem langs Risskov Strandpark, men til gengæld er bolværket her udfordret af noget andet.

- Vi er nervøse for alt det overfladevand, der kommer ned oppe fra Risskov, når der er skybrud, og vi er nervøse for, at det underminerer diget, især på hjørnet af diget. Det er uholdbart og slet ikke tilfredsstillende, siger han.

Videoen er optaget ved et skybrud i efteråret 2023.

Med det sender han ansvaret og en opfordring i retning af Aarhus Kommune. For det er kommunen og Aarhus Vand, der skal håndtere regnvandet på det areal.

- Hjørnet på diget kan blive skyllet væk. Vejret skal stikke af, og der skal komme en rigtig dårlig situation, før det sker, men man ved jo aldrig, om det kommer. Og vi ved godt, at diget er vores, men hvis det er kommunens vand, der ødelægger diget, så er det også den, der har ansvaret, siger Steffen Bornhøft.

Han fortæller samtidig, at der også længere henne ad stranden er udfordringer med overfladevand, der via rørledninger ledes ud i bugten.

- Det giver en urolig strand og bevirker en betydelig erosion på stranden og diget. Stranden er smal og ekstra sårbar på dette stykke.

Ved strandparken kan det ifølge digelaget blive nødvendigt at forstærke diget med en spunsvæg.

- Som jeg ser det, vil det være den mest hensigtsmæssige og billigste løsning, for stranden er for smal ved Strandparken til, at diget kan bygges op med et fald. Hvis man banker en spunsvæg ned og dækker den med sand og sten, så ser man den ikke, men vi ved, at den er der.

Det er ikke nyt for kommunen, at regnvandet løber ud ved diget, og geolog ved Aarhus Kommune Line Henriette Broen har selv været ude og konstatere problemet.

- Det er korrekt, at overløbene kan være voldsomme og erodere både siderne tæt på fløjdiget og udløbet på stranden. Både Aarhus Vand og Aarhus Kommune er bekendte med det og skal have set på forholdet, siger hun.

Det kommer til at ske på den anden side af efterårsferien, fortæller Line Henriette Broen, som samtidig peger på, at det kan blive nødvendigt at undersøge, om udløbet kan og skal flyttes.

- Det er klart, at diget ikke skal erodere hele tiden, selvfølgelig skal det ikke det, og jeg ved også, at der har været et par voldsomme overløb. Mit umiddelbare forslag er, at man graver renden med et andet forløb, men jeg er ikke ingeniør, så det skal jeg kigge på med Aarhus Vand, siger hun.

Mens der på den anden side af Arresøvej er godt gang i byggemaskinerne, så står gamle industribygninger fortsat, som de i mange år har gjort på Arresøvej 4.

Men også her skal der snart bestilles kraner og nedbrydningskugler.

Selskabet Arresøvej 4 ApS arbejder på et projekt med i alt 40 lejligheder på grunden. Det fremgår af materiale, som RisskovLIV har fået indsigt i.

”Det planlagte byggeri består af studielejligheder i op til 4 etager,” lyder det blandt andet i materialet, som også fortæller, at 10 af de 40 boliger bliver familieboliger.

Og ifølge Flemming Viktor Andersen, der sammen med C. Torp Holding ejer selskabet, så betyder betegnelsen ’studielejligheder’ ikke nødvendigvis, at de kommende boliger henvender sig til unge lejere.

- Studerende må selvfølgelig også godt bo her, men vi har haft rigtig mange forespørgsler fra folk, der måske har et sommerhus eller bor imellem Aarhus og København og har brug for en base i Aarhus, men som ikke har brug for så meget andet end et værelse, siger han.

Flemming Viktor Andersen siger også, at størrelserne på lejlighederne varierer mellem cirka 25 og 85 kvadratmeter.

De 40 kommende lejligheder er endnu et led i den massive omdannelse af hele området omkring Lystrupvej og Arresøvej.

For nylig beskrev RisskovLIV projektet på den anden side af vejen, hvor 115 boliger er ved at blive opført.

Og på trods af byggerodet i disse år, så er Arresøvej ifølge Flemming Viktor Andersen et godt sted til nye lejligheder.

- Det er den perfekte lokation i forhold til letbanen, og man kan cykle ind til Aarhus, og det her boligområde kommer til at blive virkelig fint, når Arresøvej bliver udviklet, siger han.

Den udvikling kommer man – hvis projektet ender med at blive, som det ser ud lige nu – til at kunne følge med i fra en fælles tagterrasse. Ifølge projektmaterialet er der planlagt en tagterrasse på 125 kvadratmeter ud mod Arresøvej.

Der er samtidig tegnet 21 parkeringspladser ind i projektet. Med det overholder boligbyggeriet ifølge Flemming Viktor Andersen lokalplanens parkeringsnorm.

Den gamle industribygning står endnu på Arresøvej 4, men det er altså bare et spørgsmål om tid, før den bliver væltet. Lige nu mangler der dog fortsat de sidste godkendelser og tilladelser fra Aarhus Kommune, før maskinerne kan gå i jorden.

Blandt andet skal de planlagte cykelparkeringspladser flyttes.

Ifølge Flemming Viktor Andersen kan boligerne står klar i starten af 2027, måske endda allerede i december 2026.

Boligmarkedet i Risskov buldrer fremad med rekordpriser på villaer og rækkehuse.

De seneste tal fra Finans Danmark viser, at den gennemsnitlige kvadratmeterpris på huse i 8240 i årets andet kvartal runde 41.000 kroner.

Det er lige knap 3.000 kroner mere end i månederne forinden, og det er ny Risskov-rekord. I snart fire år har mæglere og statistikker kunnet henvise til den sidste del af 2021 som perioden med de højeste huspriser i Risskov. Den gennemsnitlige kvadratmeterpris var i den periode 39.657 kroner.

Med de nyeste opgørelser er der endnu en gang sat tykke streger under, at 8240 er det attraktivt område.

- Boligmarkedet er rigtig godt i øjeblikket, og vi slår hos os den ene salgsrekord efter den anden pt. Det påvirker Risskov positivt, når der generelt er godt gang i markedet, da mange køb i Risskov er anden- eller tredjegangskøb. Desuden har udbuddet i Risskov være stærkt faldende hen over sommeren, som også påvirker priserne positivt, siger Andreas Bjerregaard, der er indehaver og mægler hos Home Risskov.

Især en vare på hylden er særligt eftertragtet, fortæller mægleren.

- Vi oplever en utrolig stor efterspørgsel efter særligt rækkehuse i Risskov på cirka 100 kvadratmeter. Såvel til de unge, som flytter fra Aarhus C som et alternativ til en større ejerlejlighed, men også til villasælgere, der gerne vil blive i lokalområde, men som vil bo mindre.

Kurven for priserne på ejerlejligheder i Risskov har typisk fulgt med kurven for villaer og rækkehuse, men for et år siden kørte de to kurver i to forskellige retninger.

For mens priserne bare steg og steg på husene, faldt kvadratmeterpriserne på lejligheder markant.

Siden er lejlighederne på vej tilbage med en gennemsnitlig kvadratmeterpris for årets andet kvartal på 29.290 kroner.

Ifølge Andreas Bjerregaard fra Home Risskov er der dog en god forklaring på, hvorfor tallet ikke er højere.

- Lejlighedsmarkedet i Kantorvænget, Kantorparken og Skejbygårdsvej har udgjort en meget stor del af lejlighedshandlerne. De bliver typisk solgt billigere end nyere lejligheder. Derfor ser det ud til, at priserne ikke har været stigende, men det har de. På lejlighederne slår vi også rekorder på salgspriser pt, siger han.

Godt, drenge. Så tager vi lige en omgang med stigningsløb.

Godt 25 håndbolddrenge sætter i løb fra den ene ende til den anden.

Klokken er lidt i 16, og der er godt gang i eftermiddagens første håndboldtræning i Bellevuehallerne.

På sidelinjen står Kasper Holmboe. Han er ungdomskonsulent i VRI Håndbold, og han er vant til at se et stopfyldt halgulv. For det er populært at gå til håndbold i VRI. Og selvom det selvfølgelig er en succeshistorie, så er der en grænse for, hvor mange børn der kan klemmes indenfor halgulvets streger.

- Der er ikke et fast tal, for det kommer an på, hvad det er for nogle børn. For nogle grupper er der en magisk grænse på 45 håndboldspillere i en gruppe, og på nogle hold kommer vi til at sige nej til flere medlemmer, siger han.

Klubben har skruet de steder, det kan lade sig gøre. For eksempel har enkelte aldersgrupper kun hallen til en times træning, og det er ifølge Kasper Holmboe i underkanten af, hvad der er optimalt. Samtidig starter de første hold så tidligt på eftermiddagen, at de frivillige forældre skal kunne få det til at gå op med arbejdet.

Men det kan ikke være anderledes, når den store kabale skal lægges.

- Vi har en skabelon og nogle brikker, som helst skal have lige meget plads i den skabelon. Men skabelonen kan ikke udvides, siger ungdomskonsulenten med henvisning til, at der ikke er mere kapacitet i Bellevuehallerne.

Kasper Holmboe har været en del af VRI Håndbold i 10 år, og han har tydeligt mærket, hvordan Risskov de seneste år er vokset, uden at områdets idrætsfaciliteter har gjort det samme.

RisskovLIV har tidligere beskrevet, hvordan 8240 er vokset markant i løbet af de seneste 10 år. I samme periode er det meget begrænset, hvad der er kommet til af nye, større idrætsfaciliteter. En opgørelse fra Aarhus Kommune peger på nye kunstgræsbaner ved VSK og Springcenter Aarhus’ nye hal.

Og så er vi tilbage til Bellevue-skabelonen. En ny hal har i flere år stået på bestyrelsen taktiktavle for fremtiden, og Kasper Holmboe håber, at den bliver en realitet.

- Det vil give os luft til at kunne bredde os ud på mere plads og sørge for, at den enkelte føler sig mere set til træning. Det vil også give os mulighed for at give vores tilbud til endnu flere spiller, siger Kasper Holmboe.

Men selvom hallen altså er på tapetet, så må både håndboldspillerne og de øvrige afdelinger, der holder til i Bellevuehallerne fortsat finde på løsninger, så der er plads til flest mulige.

Halprojektet er lige nu ikke langt nok til, at Den Erhvervsdrivende Fond Bellevuehallerne har søgt om støtte fra Aarhus Kommunes anlægspulje.

- Så stort et projekt tager tid, og vi fik sidste år at vide, at vi skal være mere konkrete, når vi søger, og det er vi ikke endnu. Vi er stadig i en proces, så vi regner med at søge puljen til næste år, sagde formand for fonden bag Bellevuehallerne, Peter Bredal, for nylig til RisskovLIV.

På trods af kapacitetsudfordringerne er ungdomskonsulenten tilfreds med det tilbud, VRI Håndbold lige nu leverer.

- Det er jeg, fordi vi gør det rigtig godt. Men det er på mange andre faktorer i forhold til vores setup. Og hvis vi ikke havde det team, vi har nu, kunne vi ikke rumme så mange.

I den seneste analyse af idrætsfaciliteterne i Aarhus Kommune fra 2024 kan man læse, at der i Vejlby-Risskov er lige knap 2.000 indbyggere per normeret hal. Det lyder af mange, men andre steder i kommunen er de mange flere om at dele hallerne. Værst stod det i 2024 til i midtbyen, hvor der var 6.417 indbyggere per normeret hal.

Hvis I er tilfredse, er det så ikke bedre, at Aarhus Kommune støtter andre halprojekter i stedet for jeres i fremtiden?

- Jo, det kan sagtens være. Men når vi er dygtige, synes jeg også, at vi skal have mulighed for at tage flere ind og dyrke vores tilbud, men det kan vi ikke uden en hal mere, siger Kasper Holmboe.

Samtidig frygter han, at det evige plads-puslespil til sidst kan få frivillige trænere til at springe fra.

- Trænerne siger, at de bliver mere og mere udfordret på for lidt plads, og så kan der ske det, der sker i mange frivillige foreninger, hvor det bliver for surt og for bøvlet, og så smider de frivillige det. Og så er det i sidste ende børnene, der betaler prisen.

- På den måde kan vi ende med at blive et offer for vores egen succes, lyder det afsluttende fra Kasper Holmboe.

Du skal pakke højdeskrækken væk, hvis du vil prøve kræfter med de nogle af de nyeste faciliteter i Springcenter Aarhus.

For der er langt op og lige så langt ned på klatrebanen i springcentrets nye hal, som kræver fart, mod og at du bruger hele kroppen.

Med udfordrende redskaber langs væggene og med mulighed for at kaste sig ud fra seks meters højde i retning af en stor, blød madras er centrets nye hal til mere end bare klassisk springgymnastik.

- Vi har været kendt for at være for børn og elitegymnaster, men her har vi tænkt på, hvad vi kunne gøre for også at invitere flere unge ind, samtidig med at vi udnytter pladsen på væggene. Det her er lavet til vild leg, men det indbyder også til gymnastiske færdigheder, siger Signe Damgaard Gjesse, der er ansat i en projektstilling, der netop har til formål at skabe nye hold for nye medlemmer i springcenteret.

Centrets indviede de spritnye faciliteter i midten af september, og snart er et nyt tilbud også klar til den unge målgruppe.

- Den 26. oktober er der første gang søndags-jam, hvor unge fra 13 til 17 år kan være her i op til tre timer i den nye hal, siger Signe Damgaard Gjesse, som også fortæller, at tilbuddet kræver tilmelding, og at det koster 25 kroner.

Med udvidelsen har Springcenter Aarhus fået cirka dobbelt så meget plads at boltre sig på som tidligere. Derfor har centeret fået meget andet nyt udover klatrebanen. Også mere klassiske gymnastik- og springfaciliteter er kommet til, og så er der også blevet plads til nye opholdsrum og et crossfit-inspireret styrketræningsrum.

Og lige som det er tilfældet med konceptet ’søndags-jam’, så arbejder Springcenter Aarhus på nye holdtilbud, der retter sig mod de målgrupper, der måske ikke ser sig selv som klassiske medlemmer af et springcenter.

Der er blandt andet kommet nye fitness- og yogahold til, ligesom der også er oprettet begyndervenlige gymnastikhold med fleksible medlemskaber.

- Vi opretter hold til nye medlemmer, fordi vi gerne vil trække andre brugergrupper ind. Det kunne også være børnenes forældre, og for nogle af dem kan det måske passe bedre ind med drop in-medlemskaber eller korte forløb fremfor at være tilmeldt en hel gymnastiksæson, siger Signe Damgaard Gjesse.

Det har kostet cirka 40 millioner kroner at udvide centeret. Udover de penge springcenteret selv er kommet med, er der støtte fra Aarhus Kommune, Nordea-Fonden, Lokale- og Anlægsfonden og Salling Fondene.