Der bliver plads til endnu flere spisesteder på Nordre Strandvej i det nye år. Foto: Kim Haugaard

Bliver 2026 et godt år for Risskov?

Svaret på ovenstående spørgsmål kommer naturligvis an på, hvem man spørger.

Hører man til det madglade publikum, der har slikket sig om munden over særligt de seneste års mange nye spisesteder langs Nordre Strandvej, ja så kan 2026 meget vel blive et godt år.

For der er mere af det spiselige på vej til strandvejen. Det fortæller Sonny Safa, der har mæglerforretningen Restaurantsælgeren.

Han håber på snart at kunne finde kuglepennen frem og skrive under på kontrakter til helt nye lokaler på den attraktive strækning.

Måske skal der også sættes underskrifter på lejekontrakter på spritnye boliger i det nye år. Flere steder er maskinerne planlagt til at gå i jorden i løbet af 2026, og et enkelt sted har der været håb om, at boligerne kan nå at blive klar i slutningen af året.

Nedenfor finder du en gennemgang af noget af det nye, vi kommer til at se på byggefronten i Risskov i år.

Du finder også et bud på, hvordan det nye år bliver på det lokale boligmarked. 2025 blev kaldt et ’vanvittigt’ år, og jeg har spurgt tre lokale ejendomsmæglere, hvad de har af forventninger til 2026.

Fra RisskovLIV kan du naturligvis forvente masser af lokale historie, og du kan være med til at få indflydelse på, hvad der skal fylde i nyhedsbrevene herfra. Har du et tip, en undren eller en ide til noget, vi bør tage op, så skriv til nicje@risskovliv.dk, eller klik her for at bruge vores spørgeformular.

Som noget af det næste vil RisskovLIV sammen med jer kåre Risskovs bedste lærer. Det fortæller jeg snart mere om, men du kan godt allerede nu begynde at overveje, hvem der har fortjent den titel.

God læselyst.

Billede af Christian Gnutzmann
Billede af skribentens underskrift Christian Gnutzmann Journalist
Der er god interesse for de kommende nye lokaler ved Themsvej, fortæller restaurantmægleren. Foto: Christian Gnutzmann

Risskovs madscene fortsætter med at vokse: Restauratører står på spring for at åbne i nye lokaler

Der bliver efter alt at dømme plads til både noget spiseligt og til en god kop kaffe, når Nordre Strandvej i løbet af 2026 bliver nye butikslokaler rigere.

Der bliver efter alt at dømme plads til både noget spiseligt og til en god kop kaffe, når Nordre Strandvej i løbet af 2026 bliver nye butikslokaler rigere.

Man begynder at kunne fornemme, hvordan butikslokaler kan indrettes på hjørnet ved Themsvej og Nordre Strandvej.

Her har der gennem længere tid været gang i projektet, der skal give mulighed for nye forretninger, og når de sidste sten er lagt, så skulle tre forskellige restauratører gerne stå klar til at servere mad og drikke på Nordre Strandvej.

Sonny Safa, der har mæglervirksomheden Restaurantsælgeren, fortæller, at de interesserede mere eller mindre står i kø.

- Der er ikke noget, der er 100 procent sikkert endnu, men vi er tæt på at have tre aftaler. Jeg tror, de falder på plads i januar eller februar. Vi er i dialog med en børnevenlig cafe, en kaffebar og noget indisk.

- Og så har vi tre mere, som er interesserede, og som står på en venteliste, siger han.

Dermed er der dækket op til, at 2026 bliver endnu et år, hvor nye retter lander på det lokale menukort.

Tror på endnu mere

Og det er ikke kun ved Themsvej, at der med god sandsynlighed bliver mulighed for at sætte tænderne i noget nyt.

Ved Bellevuehallerne har Mr. Mums været alene i de nybyggede lokaler, siden sandwich- og salatkæden rykkede ind i starten af 2025.

Her er Sonny Safa også på udkig efter en lejer, men her er han ikke helt så tæt på at kunne finde de endelige papirer frem til underskrift. Han tror dog på, at der bliver fundet en lejer i 2026.

- Det er det, vi satser på. Vi arbejder på en stor restauratør, men der er ikke sket mere endnu. Der er to-tre, der kigger på stedet til en større restaurant, siger han.

Ved siden af Mr.Mums er der fortsat et tomt lokale. Arkivfoto: Kim Haugaard

2026 skulle også meget gerne blive året, hvor Casa Mia på Nordre Strandvej bliver byttet ud med noget andet. Restauranten har været til salg, siden stedets ejer, Marco Matruglia, i november måtte erkende, at der ikke var tid og energi til at drive restaurant i både Risskov og på Trøjborg.

Ifølge Sonny Safa har der været flere fremvisninger, uden at noget nyt er lige på trapperne. Restaurantsælgeren fortæller, at der blandt andet er noget nyt italiensk i spil.

Helt nyt byggeri på vej

Få meter fra italienske Casa Mia kan noget helt nyt skyde op i løbet af 2026. Det, der i dag er en villa, skal forvandles til et butiksbyggeri.

Det er udvikler Jacob Kilsgaard, der også står bag byggeriet med blandt andet Emmerys og Mundret, som har købt grunden med henblik på at gøre plads til en butiksklynge. Her bliver der plads til to-tre lokaler, og det kan give plads til noget spiseligt.

- Det kunne være noget smørrebrød, som kunne kombineres med noget bar, sagde han til RisskovLIV i efteråret.

I samme anledning fortalte han, at han forventer at kunne starte nedrivning og efterfølgende byggeproces i løbet af 2026.

Der er gang i byggeriet flere steder i Risskov, og i 2026 kan endnu flere projekter begynde. Foto: Christian Gnutzmann

Få overblikket: Her kan boligbyggerier begynde i 2026

Der er flere boliger på vej til Risskov, og en række projekter forventes at komme langt i løbet af 2026.

Der er flere boliger på vej til Risskov, og en række projekter forventes at komme langt i løbet af 2026.

Der er håndværkere på flere af matriklerne i området omkring Arresøvej.

Mens de det ene sted er ved at lægge de sidste brosten foran et færdigt etagebyggeri, er de det andet godt i gang med at opføre et nyt.

Og der kommer til at ske mere i lige netop det område. Det samme er tilfældet andre steder i postnummeret, hvor 2026 kommer til at byde på byggestart på længeventede projekter.

Nordre Strandvej

Mere end et år efter det endelige punktum i byrådssalen står forvandlingen af øjenklinikken endelig til at begynde. Arkivfoto: Axel Schütt

I årevis har bygningen, der huser øjenklinikken på Nordre Strandvej, været omtalt som strandvejens største øjebæ, og i årevis har et nyt projekt for grunden luret i horisonten.

I efterhånden lang tid har projektet, der gennem de seneste 10 år er blevet kritiseret, debatteret og rettet til, også være et, som stort set alle er tilfredse med. For lidt mere end et år siden fik planerne da også byrådets endelige velsignelse, og ifølge ejeren af grunden Alexander Stendevad så bliver 2026 året, hvor der langt om længe sker noget.

Udover ny erhvervslokaler skal der bygges seks boliger. Alexander Stendevad forventer, at byggeriet kommer i gang i den første del af 2026, og at det står færdigt cirka et år senere.

Agerbæksvej

Det er flere år siden, at byrådet gav grønt lys til planerne for Agerbæksvej. Nu skal boligerne bygges. Foto: Jens Thaysen

Det har krævet et langt tilløb at få gang i projektet for Øjenlægens Hus på Nordre Strandvej, og det samme kan siges om AG Gruppens storstilede – og heftigt debatterede – boligprojekt på Agerbæksvej ud til Grenåvej.

Nedbrydningsarbejdet har stået på i flere uger, og i løbet af 2026 skal de første 133 af de i alt cirka 300 boliger opføres. Også her kan man forvente, at kalenderen når at sige 2027, inden boligerne er klar til indflytning.

Arresøvej

Området omkring Lystrupvej har været spændt for byudviklingsvognen, og mere er på vej. Arkivfoto: Jens Thaysen

Der er givet byggetilladelse til et seniorbolig-projekt på Arresøvej, hvor maskinerne også er begyndt. Her er det virksomheden Holmsø Boligresorts, der vil opføre 97 lejligheder til ’aktive voksne’, som de selv udtrykker det. Det specielle ved dette projekt er, at lejlighederne kommer med cirka 1.000 kvadratmeter fællesfaciliteter som wellnesscenter, fitnesscenter, multisal, café og bibliotek.

Projektet forventes at være færdigt i efteråret 2027.

Ikke langt derfra – et andet sted på Arresøvej – står et andet projekt på spring. Her er der tale om 40 nye lejligheder med størrelser, der varierer mellem cirka 25 og 85 kvadratmeter.

Det er Flemming Viktor Andersen, der sammen med C. Torp Holding ejer selskabet Arresøvej 4 ApS, som altså skal bygge boligerne på Arresøvej 4.

Tidligere har Flemming Viktor Andersen fortalt til RisskovLIV, at boligerne forventes klar i starten af 2027, måske endda allerede i december 2026.

Nordlandsvej

På Nordlandsvej er en række nye lejligheder snart klar til indflytning. Illustration: W1 Holding

Det, der for ikke så lang tid siden, var en tom plet, hvor biler holdt lidt tilfældigt parkeret, er nu godt i gang med at blive til boliger. I løbet af første halvdel af 2026 skal 58 nye lejligheder stå klar.

Det nye boligbyggeri fylder dog ikke hele grunden mellem letbaneskinnerne og Nordlandsvej. Her har 1927 Estate ifølge virksomhedens hjemmeside et projekt med 320 lejligheder på vej.

På hjemmesiden står der indflytning i 2024-2025, men sådan er det som bekendt slet ikke endt. RisskovLIV har uden held forsøgt at få svar på, om 2026 bliver året, hvor der for alvor kommer gang i projektet.

Det landskendte udviklerselskab er i øvrigt på vej mod lukning, som RisskovLIV beskrev i august. I stedet har drivkraft bag selskabet Anders Horsbøl startet Bennu Development med kontor i Lystrup. Projektet på Nordlandsvej står dog stadig ifølge de to virksomheders hjemmesider til at ligge hos 1927 Estate.

Vikærsvej og Vejlby Vest – lokalplaner på vej

Der bliver næppe bygget i Vejlby Vest i det nye år, men håbet er, at en ny lokalplan kan nå langt i processen, så der efterfølgende kan sættes gang i det store udviklingsprojekt for området. Foto: Christian Gnutzmann

Det bliver ikke til byggestart i 2026 for det stort anlagte omdannelsesprojekt i Vejlby Vest. Her skal 67 almene boliger rives ned og opføres på ny i opgraderet og bedre stand. Samtidig skal området tilføres en stribe nye ejerboliger i forsøget på at tiltrække blandt andet flere ressourcestærke børnefamilier.

RisskovLIV har for nylig taget temperaturen på projektet, og du kan her læse en status fra den almene boligforening Alboa.

Både Alboa og Aarhus Kommune forventer, at man i 2026 når et godt stykke vej med selve udarbejdelsen af den lokalplan, der skal gøre projektet muligt.

På Vikærsvej står de sidste villaer for skud, når et andet projekt, der har været lang tid undervejs, kan få det sidste godkendende stempel fra byrådet i løbet af 2026. Om det når at blive til byggestart i det nye år, det er uvist, men ifølge kommunens egen tidsplan, så kan en lokalplan endeligt vedtages for den del af Vikærsvej i efteråret 2026.

Strandvænget har indtaget pladsen som stedet, hvor byens dyrest handlede villa ligger. Foto: Jens Thaysen

Rekordhandel og tårnhøj kvadratmeterpris: Fem iøjnefaldende bolighandler fra 2025

En villa blev solgt to gange inden for kort tid, en anden blev solgt til nedrivning, mens et beskedent hus ved en trafikeret vej har stået for årets højeste kvadratmeterpris.

En villa blev solgt to gange inden for kort tid, en anden blev solgt til nedrivning, mens et beskedent hus ved en trafikeret vej har stået for årets højeste kvadratmeterpris.

2025 har budt på flere spektakulære handler. Blandt andet har en villa slået ny salgsrekord, mens et andet hus blev solgt to gange på kort tid.

Alle tiders lokale rekordhandel

Det er det hvide hus i baggrunden på Strandvænget i Risskov, som nu sætter rekord i Aarhus Foto: Jens Thaysen

Lad os starte denne liste med et brag.

For det må handlen på Strandvænget fra efteråret siges at være. 45 millioner blev prisen, da det herregårdslignende pragtvilla i anden række til vandet på Strandvænget 5A skiftede hænder.

Med den pris overgår palæet en anden Risskov-villa som den største hushandel nogensinde i Aarhus.

Det i sig selv gør handlen spektakulær. Selve villaen skiller sig også ud - den er mere end 100 år gammel, og så er den kæmpestor. Foruden de 444 boligkvadratmeter råder villaens nye ejere over en knap 2.500 kvadratmeter stor grund.

Et lille hus med årets højeste kvadratmeterpris

Det lille hus på Nordre Strandvej er et af de sidste af sin slags. Foto: EDC Poul Erik Bech Risskov/Egå

Udefra ser det ikke ud af meget – især ikke når man kigger på, hvad der findes af prangende kæmpevillaer i nabolaget.

Men boligen på Nordre Strandvej 150 skiller sig ud for kvadratmeterprisen. Den lyder nemlig på 127.659 kroner efter salget i november.

Her blev den 45 kvadratmeter store bolig på Nordre Strandvej solgt for seks millioner kroner.

Årsagen til de få kvadratmeter og den tårnhøje kvadratmeterpris skal findes i, at huset betegnes som et sommerhus. Da det tidligere på efteråret blev sat til salg, lød det fra mægleren:

”Så udbydes et af de sidste sommerhuse på vandsiden i Risskov – en sjælden mulighed for at sikre sig en af de mest eftertragtede adresser i Aarhus”.

Det er altså et eksemplar af en uddøende boligrace i Risskov, der er blevet solgt, og den slags plejer at ske til høje kvadratmeterpriser. Tidligere på året blev en lignende handel lavet på Elbækvej. Her var kvadratmeterprisen 127.586 kroner.

Solgt to gange på kort tid

Selvom der ikke gik lang tid mellem to handler, så nåede en villa på Skolevangs Allé at stige i pris. Foto: (CC BY 4.0) Klimadatastyrelsen

Nøglerne skifter hænder 1. juni.

Ifølge Ritzaus Boligrobot var det konklusionen i slutningen af maj, da Skolevangs Allé 68 var blevet solgt for 14.250.000 kroner.

4. juli blev der sat en ny krusedulle på en købsaftale, hvor samme adresse var omdrejningspunkt. For byudvikler Martin Busk og hans hustru nåede kun at eje villaen på Skolevangs Allé i ganske kort tid, før de solgte igen og i stedet købte den hvide bevaringsværdige villa i skovkanten på Stationsgade 4 for 20,5 millioner kroner.

- Vi glæder os, og vi har altid syntes, at det her område er unikt, og vi har altid været meget fascinerede af området, for det har en helt særlig karakter, sagde Martin Busk i den forbindelse til RisskovLIV.

Da Busk-parret solgte Skolevangs Allé 68 igen var det i øvrigt med en fortjeneste på 250.000 kroner.

Årets billigste bolig

En lejlighed i Kantorparken er årets billigste bolig. Foto: Jens Thaysen

En etværelseslejlighed i Kantorparken 12 står for dette års billigste bolighandel. 600.000 kroner skulle der ifølge Tinglysningen til for at få de små 30 kvadratmeter til at skifte hænder.

Det er 20.000 kroner mindre end handelsprisen var et andet sted i Kantorparken.

Prisen på 600.000 matcher i øvrigt det, der sidste år også vare den billigst handlede bolig i 8240. Også her var der tale om en etværelseslejlighed i Kantorparken.

Et bevaringsværdigt hus er solgt til nedrivning

Huset her blev handlet for tæt på 10 millioner kroner. Arkivfoto: Christian Gnutzmann

Med en salgspris på lige knap 10 millioner kroner er beløbet ikke noget særligt på Strandborgvej i nærheden af vandet.

I det tidligere sommerhusområde er boliger med lignende udseende også set før, ligesom det ofte er sket, at et hus er solgt med henblik på nedrivning og efterfølgende opførelse af drømmehuset.

Når handlen fra Strandborgvej 33 alligevel er på denne liste, skyldes det, at huset var vurderet som værende bevaringsværdig, da der i foråret blev skrevet under på en købsaftale.

Det betyder, at den ikke bare sådan lige kan rives ned – selvom det af og til sker, som RisskovLIV har beskrevet.

Men mere eller mindre oveni, at der blev givet en nedrivningstilladelse til det bevaringsværdige hus på Strandborgvej, satte Aarhus Kommune med Teknik og Miljø-rådmand Nicolaj Bang (K) foden ned i en anden nedrivningssag.

På Tretommervej måtte en villa, der ikke var vurderet bevaringsværdig i en sådan grad, at det som udgangspunkt burde blive stående, ikke rives ned. Samtidig skulle et større område have en ny og bevarende lokalplan.

Det gælder ikke for den gamle bolig på Strandborgvej, som i år både er blevet solgt og tilladt nedrevet.

Der er optimisme hos lokale mæglere. Foto: Jens Thaysen

Kan boligmarkedet følge op på rekordåret? Her er mæglernes forventninger til 2026

Boligudbuddet kan blive en udfordring, lyder det fra en af de lokale mæglere. Efter et år med flere boligrekorder i Risskov ser tre lokale ejendomsmæglere fremad og vurderer, om tempoet kan holde.

Boligudbuddet kan blive en udfordring, lyder det fra en af de lokale mæglere. Efter et år med flere boligrekorder i Risskov ser tre lokale ejendomsmæglere fremad og vurderer, om tempoet kan holde.

Der har været travlt på de lokale mæglerkontorer, for 2025 har – som en af mæglerne udtrykker det – været et vanvittigt år.

Fra januar til oktober blev der handlet boliger i 8240 for 2,1 milliarder kroner. Det er ny Risskov-rekord, viser tal fra Boligsiden.

RisskovLIV har spurgt tre lokale ejendomsmæglere, om de tror på, at markedet fortsætter det høje tempo her i det nye år.

- Fremtiden er svær at spå om, men jeg ser ikke noget, som stopper udviklingen. Om stigningerne bliver nær så høje, tvivler jeg personligt på, men det må markedet jo vise os, siger Rolf Bach, der er indehaver af EDC Poul Erik Bech Risskov/Egå.

På Nordre Strandvej er Home Risskov rykket ind i 2025, og her bliver det også spået endnu et godt år på boligmarkedet.

- Vi forventer et stærkt 2026, som kommer til at ligne 2025. Der kan selvfølgelig opstå økonomiske forhold, der påvirker boligmarkedet generelt, men Risskov skiller sig positivt ud. Området har en meget stabil og bred efterspørgsel, og derfor forventer vi, at Risskov vil klare sig endnu bedre end markedet som helhed, siger Andreas Bjerregaard, der er indehaver af Home Risskov.

Strandvænget blev en villa rekorddyr, da den blev handlet for 45 millioner kroner i 2025. Foto: Jens Thaysen

Optimismen bliver delt af Mads Faurholt, der er indehaver af Nybolig Risskov, som samtidig peger på noget, der kan blive en udfordring for udviklingen.

- Jeg vurderer, at markedet vil fortsætte de gode takter ind i 2026. Den største udfordring bliver dog udbuddet af boliger. Antallet af boliger til salg i Risskov var over 200 i januar 2025, men udbuddet er aktuelt faldet til under 80 boliger til salg her midt i december, siger han.

Kan blive tvunget til færre kvadratmeter

De tre mæglere forventer, at det er alle de varer, de har på hylderne, der fortsat vil være stor interesse for i 2026.

- Lige nu er efterspørgslen stærk på alle boligtyper og i alle prisklasser, og det billede forventer vi fortsætter ind i det nye år. Når både villaer, rækkehuse og lejligheder efterspørges så bredt, skyldes det, at mange forskellige målgrupper aktivt søger mod Risskov, siger Andres Bjerregaard fra Home Risskov.

Rolf Bach fra EDC Poul Erik Bech Risskov/Egå peger på, at de stigende boligpriser kan tvinge nogle købere til at gå på kompromis.

- Det kan godt være, at køberne bliver tvunget til at købe færre kvadratmeter, så de kan holdet budgettet, siger han.

Posterne er fordelt, og det nye byråd har taget plads i byrådssalen. Foto: Jens Thaysen

Nyt byråd indtager salen: Sådan kan det få betydning i Risskov

Der er blevet lovet en masse i valgkampen, og noget af det har også fundet vej til konstitueringsaftalen. Flere af punkterne kan påvirke livet i 8240, og det får du her et overblik over.

Der er blevet lovet en masse i valgkampen, og noget af det har også fundet vej til konstitueringsaftalen. Flere af punkterne kan påvirke livet i 8240, og det får du her et overblik over.

Valgplakaterne er for længst pillet ned igen, og det er slut med at smile fra lygtepæle og til vælgermøder.

For 31 århusianere gav valgkampen pote, og nu skal de finde de rette grimasser frem fra deres stol i byrådssalen, mens de skal forsøge at holde, hvad de har lovet op til den dag i november, hvor krydset skulle sættes.

Noget af det, der er blevet flittigt debatteret – og også skrevet ind i konstitueringsaftalen for det nye byråd – får også betydning for Risskov.

Du får et overblik over noget af det her.

En stærkere folkeskole

Foto: Jens Thaysen

Det første punkt i konstitueringsaftalen handler om folkeskolen. Det blev et stort tema i valgkampen, og det nye byråd har givet sig selv til opgave at ”sikre, at der i fremtiden vil være ressourcer til at ansætte to dygtige voksne – to lærere eller en lærer og en pædagog – i alle timer i de mindste klasser,” som det står i aftaleteksten.

Det skal naturligvis også komme Risskov-skolerne til gode.

Partierne er også enige om at arbejde for at sikre en højere andel uddannede pædagoger i de århusianske børnehaver og vuggestuer.

Midlertidigt stop for privatisering af veje

Foto: Mette Marie Birch Breuning

I efterhånden et årti har debatten om private fællesveje ulmet. I nogle perioder har snakken været på kogepunktet, og det var den også op til dette års kommunalvalg.

Projektet, hvor 900 veje skal gå fra at være offentlige til private fællesvej – og dermed grundejernes ansvar – er ikke blevet rullet endeligt tilbage.

Men for kritikerne kan valgteksten siges at være en sejr alligevel, for partierne bag konstitueringen er ”enige om indtil videre at suspendere yderligere skridt og privatisering i en periode, indtil der er klarhed over den juridiske ramme og en plan for finansieringen af en varig og retfærdig løsning for byens borgere.”

Stiften har tidligere beskrevet, hvordan et skrottet privatiseringsprojekt potentielt kan koste kommunen 70 millioner kroner om året i ekstra udgifter.

Den del skal der styr på, for ifølge aftaleteksten er finansieringen en ”forudsætning for at kunne lave de gamle aftaler og planer om.”

Fart på faciliteterne

Foto: Kim Haugaard

Blandt andet kapaciteten i Bellevuehallerne blev op til valget udpenslet, da en repræsentant fra håndboldafdelingen i VRI fortalte om pres på både haltider og halgulv. Både klubben og den erhvervsdrivende fond bag hallerne har derfor længe haft et ønske om at opgradere faciliteterne.

Men det er en vanskelig sag, og det samme fortæller foreninger fra andre dele af kommunen.

Det nye byråd kommer ikke ligefrem med en krukke med guld til Bellevuehallerne, men der skal udarbejdes en ny model, som sikrer, at midlerne fra Aarhus Kommune ”medvirker til, at idrætsfaciliteterne opføres hurtigere og mere effektivt efter der er givet tilskud, end de 5-8 år det nu tager fra der gives et tilskud til faciliteten kan tages i brug.”

Billigere busser

Foto: Emil Fibiger

Det skal maksimalt koste 15 kroner at lade sig fragte fra A til B i en bus eller letbane i Aarhus Kommune.

Sådan hed det fra flere sider under valgkampen, og sådan lyder aftaleteksten fra partierne bag konstitueringen.

Samtidig vil partierne ”investere i flere afgange og bedre sammenhæng i den kollektive trafik.”

Foto: Kristoffer Krogh Kiesbye

Betydningsfulde personer fra 8240: Før Regnar Knudsen var byplanlægning i Risskov en by i Rusland

Regnar Knudsen elskede at begrave sig i fortiden, men som ophavsmand til Vejlby-Risskovs første byplan var han også en foregangsmand, der skabte holdbare løsninger og fik særligt Risskov til at vokse. Derfor er han blandt de mest betydningsfulde personer i bydelens historie. RisskovLIV bragte denne artikel første gang i oktober 2022.

Regnar Knudsen elskede at begrave sig i fortiden, men som ophavsmand til Vejlby-Risskovs første byplan var han også en foregangsmand, der skabte holdbare løsninger og fik særligt Risskov til at vokse. Derfor er han blandt de mest betydningsfulde personer i bydelens historie. RisskovLIV bragte denne artikel første gang i oktober 2022.

I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden.

Derefter fulgte et længere intermezzo, inden Regnar Knudsen i år 1925 tegnede konturerne til det Vejlby-Risskov, som vi kender i dag. For nok var det konservative sognerådsmedlem optaget af fortiden, men han var også foregangsmanden, der blev fader til den allerførste byplan i den nu hedengange Vejlby-Risskov Kommune.

Dens betydning er til at få øje på, hvis du kigger på villakvartererne omkring Risskov Skole og det trafikale knudepunkt, som rundkørslen ved Vestre Strandallé udgør i dag. I 1927, da Risskov Skole blev indviet, var det i ordets bogstaveligste forstand en pløjemark.

- Før Regnar Knudsens planlægning var der ingenting, så hans arbejde er sgu ret vigtigt. Kun Vejlby Krat var beboet på Fedet, men hans byplan lagde strukturen, der for alvor satte gang i udviklingen af forstaden op gennem 1930'erne, fortæller Steen Busck, formand for Vejlby-Risskov Lokalhistoriske Arkiv.

- Byplanlægning i Vejlby-Risskov var en by i Rusland før hans byplan, som til og med var den første for et landsbyområde i Danmark. Han var altså tidligt ude, hvilket gør det endnu mere imponerende.

"Lektor Knøv"

Men Regnar Knudsen var ikke kun en fremsynet herre. Han yndede også at se tilbage i tiden.

Vendelboen, der kom til verden i 1882, blev cand. mag. med fagene dansk, engelsk og fransk, inden han slog sig ned i Vejlby Krat nær vandet og Riis Skov i forbindelse med sin ansættelse som adjunkt ved Aarhus Katedralskole.

Her kom Johan Bender, der fik ham som underviser i 1940'erne, til at kende ham som "Lektor Knøv".

- Det var jo et kælenavn, som han brugte om sig selv. Hvorfor, ved jeg ikke, men han var umådeligt skarp. Dem, der var i kontakt med ham, fik et indtryk af, hvor stor og givtig en person han var, og man kunne lære meget af ham. Jeg fik et helt særligt forhold til ham, fortæller Johan Bender, der er uddannet historiker og tilflytter fra Fyn.

Johan Bender havde Regnar Knudsen som underviser på Aarhus Katedralskole og omgik ham også privat, da Benders familie i Risskov var nære venner med Familien Knudsen. Foto: Kristoffer Krogh Kiesbye

Både hans interesse for fortiden og hans fynske ophav medvirkede til, at Johan Bender blev "Knøvs" kæledægge.

- Som sprogforsker var han meget fascineret af, at jeg var fynbo, for han var meget interesseret i dialekter. Han var også en foregangsmand for Hjemstavnskulturen i Danmark og gik meget op i, at folk kendte til deres hjemstavn og ophav, siger Johan Bender.

Men trods smutture til Ribe og Hellerup endte Regnar Knudsen med at føle det største skæbnefællesskab med Risskov.

- Han slog sig ned i Risskov og følte sig hjemme, ligesom du og jeg. Nok kom han fra bøhlandet og nåede at bo forskellige steder, men det var her, han kom hjem, siger Johan Bender.

Den første byplan i Vejlby-Risskov

I Risskov slog han rod, derfra hans verden gik, og i 1925 satte han sig for at præge sin hjemstavn som nyvalgt medlem af sognerådet i Vejlby Risskov Kommune.

Knapt havde Rigsdagen vedtaget landets første byplanlov, før Regnar Knudsen greb fat om det nye værktøj og fik udarbejdet den første byplan for Vejlby Risskov i samarbejde med Høegh Hansen, stadsarkitekten i Aarhus Kommune.

Den havde to knudepunkter: Risskov Skole og de såkaldte "skydevolde" på Fedet, hvor Bellevuehallen ligger i dag.

- Han bandt hele området sammen ved at skabe Vestre Strandallé hele vejen fra Fedet op til Risskov Skole og så videre op til Grenåvej. Han døbte også Skolevangs Allé, og langs de store nye veje blev markerne omkring Risskov Skole bebygget med parcelhuskvarterer gennem 1930'erne og frem, siger Steen Busck, formand for Vejlby-Risskov Lokalhistoriske Arkiv.

Efter anlæggelsen af Skolevangs Allé begyndte parcelhuskvarteret langs vejen at blomstre i 1930'erne. Foto: Vejlby-Risskov Lokalhistoriske Arkiv

Det faldt i god jord hos bosætterne på Fedet. Til gengæld blev byudviklingen lagt for had af beboerne i Vejlby. Den nye byplanlov gav mulighed for ekspropriation, og flere af Vejlbys største gårdejere endte med at måtte afgive jord på grund af Regnar Knudsens linjeføring.

- Allerede i 1925 var der en krig omkring skolebyggeriet af Risskov Skole, da folk i Vejlby fik flyttet deres skole ud på marken, fordi folkene i Risskov ikke ville sende deres børn op til Vejlby, siger Steen Busck og tilføjer:

- Ydermere var der det, at Regnar Knudsens plan om at etablere Vestre Strandallé gjorde, at flere gårdmænd fik skåret deres jord midtover. De forlangte store erstatninger, men fik ingen verdens ting, så der var stor bitterhed mod Regnar Knudsen blandt folk i Vejlby.

Vestre Strandallé er stadig den dag i dag en af de mest trafikerede veje i Vejlby-Risskov. Nogle ville sige, at den var for trafikeret nær mødetid på Risskov Skole. Foto: Vejlby-Risskov Lokalhistoriske Arkiv

Vejlbyboerne tog hævn

Den aversion kom til udtryk ved næste valg til sognerådet, hvor Vejlbyboerne lod Regnar Knudsen lide et bittert nederlag ved stemmeurnerne. Efter kun fire år i sognerådet måtte han erkende, at hans tid som lokalpolitiker var ovre.

- Han mente jo, at han havde gjort en kæmpe indsats, så det var med stor bitterhed, at han ikke blev genvalgt i 1929. Det forstår man faktisk godt, for han har enorm betydning for, hvordan Vejlby-Risskov udviklede sig, og det er ikke til at sige, om andre havde grebet taktstokken på samme måde, som han gjorde, siger Steen Busck.

Men Regnar Knudsens tidlige karrierestop som lokalpolitiker betød, at han atter fik tid til at skue bagud og fordybe sig i Hjemstavnsbevægelsen.

Først udgav han "Haandbog i Hjemstavnsforskning og Hjemstavnskultur" i 1939, så "Aarhus gennem Tiderne III" i 1941, inden han i 1955 udkom med sit opus magnum.

En lokalhistorisk "Bibel"

"Med de bedste ønsker fra "Klinten - Julen 1955".

Sådan lyder den hilsen, Regnar Knudsen har skrevet i Johan Benders eksemplar af "Vejlby-Risskov Gennem Tiden".

Det er efterhånden nogen år siden, at "Vejlby-Risskov Gennem Tiderne" blev trykt i 1955, så den er ikke helt nem at opspore længere. Foto: Kristoffer Krogh Kiesbye

En ordentlig moppedreng, som samtlige lokalhistorikere i Vejlby-Risskov tilsyneladende har i deres samling og værner om, som var det den første trykte Bibel. Så høj en tangent vil Johan Bender nødigt svinge sig op på, men han erkender gerne, at Regnar Knudsen skrev, så englene sang.

- Bibel vil jeg ikke kalde den, men jeg vil kalde den en nyttig lokalhistorisk og historisk bog, der går tilbage og beskriver områdets historie fra før Vikingetiden. Man behøver ikke at være lokalhistorisk interesseret for at læse den, for han er oplysende, grundig, og så skrev han godt, siger Johan Bender.

- Nu blev jeg jo selv historiker, så det har optaget mig meget, at han sådan dykkede ned i områdets historie.

Med det værk og sin byplanlægning mener Johan Bender, at Regnar Knudsen i den grad har skrevet sig selv ind i den lokalhistorie, som han selv brugte så lang tid på at grave sig ned i.

- Han er måske ikke så velkendt i dag. Han er betydningsfuld, men hengemt i den bedste forstand, og derfor er det godt, at han bliver gravet frem, for han prægede Risskov og havde en stor rolle, siger Johan Bender og citerer et vers fra Johannes V. Jensens "Danmarkssangen," som Regnar Knudsen i den grad kunne relatere til:

"Henfarne slægter,

i landets marv,

 sig ej fornægter.

Bevar din arv".