Vi er knapt kommet over Grenåvej, før Bent Hjorth stiller det oplagte spørgsmål.

Hvor skal vi så parkere henne?

Han sidder selv bag rattet, og spørgsmålet er nok mest til ham selv. Og det er bestemt et relevant et af slagsen, for i området omkring Lystrupvej og Arresøvej er parkeringspladser en mangelvare.

Bent Hjorth, der er formand for Grundejerforeningen Vejlby Fed, stiller bilen på en sidevej. Vi finder et kort hul blandt de mange biler på Lystrupvej og krydser strækningen.

For det er alt det, der foregår omkring Arresøvej og Latyrusvej, vi skal snakke om.

Området har været spændt hårdt for kommunens byudviklings-vogn i de seneste år. Men selvom der er skudt boligbyggerier op til højre og venstre, er der ikke noget, der tyder på, at udviklingen er overstået.

I en prognose fra Aarhus Kommune fremgår det, at yderligere 2.697 boliger kan komme til 8240 i løbet af de næste 10 år.

Størstedelen af de boliger vil i så fald skulle bygges omkring Lystrupvej og Nordlandsvej på den anden side af letbaneskinnerne.

Ifølge prognosen fra Aarhus Kommune kan der komme 1.070 nye boliger i Vejlby og 1.116 i området omkring Lystrupvej og Viengevej.

RisskovLIV har sat Bent Hjorth stævne for at tale om den potentielle udvikling af området.

Det, der sker nord for Grenåvej, er egentlig uden for hans og grundejerforeningens pastorat, men som han selv siger, så påvirker det også resten af postnummeret, når flere flytter til.

- Prøv at se, hvor mange boliger der er bygget her, og der bliver flere. De bygger lige her, og de bygger dernede også, siger Bent Hjorth og peger lidt rundt.

Imens han fortæller, står de brummende byggemaskiner og håndværkerradioen fra byggegrunden på Arresøvej for baggrundsstøjen.

Den slags bliver de ikke generet af på den anden side af Grenåvej, men når boligerne står færdige, og nye Risskov-borgere flytter ind, kan de også mærke det i den del af 8240.

- Jeg kan ikke skille byggerierne ad, for det er jo ikke kun her, der er blevet bygget, men for eksempel er strandparken et fluepapir om sommeren, og bilerne holder ude på vejen og på vores veje, for man har ikke været så fremsynet at lave flere parkeringspladser.

- Så ja, vi kan sagtens se, at fortætningen har indvirkning, og det er ikke kun negativt, for Nordre Strandvej har jo udviklet sig til at være et fantastisk område. Men vi har en forventning om, at kommunen følger med og sikrer, at man kan parkere, siger Bent Hjorth.

Hvis du ikke tør køre nu, så kommer du aldrig ud, siger Bent Hjorth i retning af en bilist, der skal fra Arresøvej ud på Lystrupvej.

Bilisten kan ikke høre grundejerformanden, men det lykkes at få den lille røde bil ud mellem de mange biler, der skal ind mod Aarhus.

Bent Hjorths bemærkning er sagt med et smil på læben, men pointen er ikke noget at grine af. Den tætte trafik på netop Lystrupvej er ifølge ham et af de helt store problemer ved byudviklingen i den del af Risskov.

- Børnene i alle de her nye husstande er knyttet til Strandskolen. Og ja, der er en tunnel under Grenåvej, men der er altså ikke noget her ved Lystrupvej, og jeg ville være bekymret, hvis det var mit barn, der skulle passere den hver morgen.

- Når man nu vidste, at man ville oprette så mange boliger her, så forstår jeg ikke, at man ikke fra start har lavet en tunnel under Lystrupvej, så børnene kunne komme sikkert i skole, siger Bent Hjorth.

Der er en plan på vej for trafikken på Lystrupvej. Er det ikke fint, at man har brugt noget tid på at kigge på de rigtige løsninger?

- Min pointe er bare, at når man putter så mange mennesker ind i et område, skulle man have været på forkant.

Lyden af byggeri på Arresøvej bliver skiftet ud med byggebrummen fra et andet projekt, mens vi går et par hundrede meter mod nord. Her på Latyrusvej er opførelsen af cirka 300 lejligheder godt i gang.

Støjen er den samme, og det er ordene fra grundejerformanden næsten også. For selvom han har byttet skolesnakken ud med idrætsfaciliteter, har budskabet ikke ændret sig.

Turen til Bellevuehallerne kan være usikker, og der er ikke plads i området til alle de ekstra biler, der kommer, når flere skal dyrke sport, påpeger grundejerformanden.

- Der er jo ikke idrætsfaciliteter her, og de her mennesker skal også have lov til at gå til sport, men de skal ned til VRI eller til Vejlby-Risskov Hallen. Igen er det en mangel på konsekvensberegning af, at hvis man udbygger og fortætter yderligere, så får det altså betydning for infrastrukturen. Og jeg synes, at det er under al kritik, at man ikke har været mere forudseende.

Den manglende konsekvensberegning, som Bent Hjorth udtrykker det, er svær at gøre noget ved nu. De mange boliger er bygget, lejlighederne er fyldte, og bilisterne kører på vejene.

Men ifølge Bent Hjorth bør udviklingen i Risskov indgå som læringsmateriale for fremtidens byråd. Man skal i højere grad tænke på helheden, inden man giver byggemaskinerne grønt lys.

Derfor er han også klar i mæglet på spørgsmålet om, hvor mange af de 2.697 boliger, som prognosen peger på, der ifølge ham kan bygges i Risskov.

- Jeg synes, vi har taget vores del. Her vil jeg hele tiden henholde mig til trafikken og de sikre skoleveje. Byggeriet er fint, og det har jeg ikke noget imod, men man skal bare følge med, og her har kommunen sovet i timen, synes jeg.

Så hvis man skal i nærheden af de her næsten 2.700 boliger, skal man starte med at gå et par skridt tilbage?

- Ja. Man skal se på infrastrukturen, på skolerne, og på om der er daginstitutioner nok. Det er ikke et problem, at der bliver bygget, men man mangler alt det uden om.

Vi går tilbage til grusvejen på den anden side af Lystrupvej, hvor Bent Hjorths bil holder parkeret. Og inden et par barmhjertige medbilister lukker os ud på den trafikerede indfaldsvej, runder Bent Hjorth snakken om byudviklingen af.

- Politikerne burde have set, at det her ville blive et problem, siger han.

Hvad foregår der!?

Sådan starter et opslag på en af de lokale facebookgrupper med tusindvis af Risskov-medlemmer. Opslaget er assisteret af et billede af en bil med en gul parkeringsbøde i foruden.

Den slags billeder har man kunnet tage mange af de sidste par dage på Arresøvej tæt på Lystrupvej, for der er delt mange bøder ud til bilister, der har parkeret på samme måde, som de i årevis har gjort.

Vi har alle parkeret sådan i de sidste tre-seks år uden nogen problemer, lyder det videre i facebookopslaget, hvor mange bakker op.

Og de har ret. I flere år har man på Arresøvej kunnet smide bilen på arealet mellem kørebanen og det egentlige fortov, uden at har fået gang i kommunens bødeblok. I denne uge fik det dog en brat ende, og det har altså fået mange til at spørge, hvad der foregår.

RisskovLIV har sendt spørgsmålet fra frustrerede bilejere videre til Brian Holm Espersen, der er teamleder for Parkering ved Aarhus Kommune.

- Når asfalten stopper, bliver det betegnet som fortov. Der behøver ikke være en kantsten, det er normal kutyme, at man siger, at det her er en gåvej.

- I forbindelse med at der har været en masse byggeri i området, har der tidligere været en undtagelse, hvor vi har sagt, at så giver det ikke mening, at vi kommer derude. Nu kan vi se, at byggeriet mere eller mindre er tilendebragt der, siger han.

Det er ikke første gang, at der bliver delt stribevis af bøder ud på Arresøvej. For et år siden skrev RisskovLIV om en lignende situation, hvor der på kort tid blev givet et større antal bøder.

Dengang var det et parkeringsforbud på den modsatte side af vejen, der udløste de gule lapper. Forbuddet kom for at sikre, at redningskøretøjer kunne komme forbi.

I har tidligere været på Arresøvej og givet bøder til bilister, der holdt parkeret i den modsatte side af vejen. Hvorfor gav I ikke bøder for parkering på ’fortovet’ dengang?

- Dengang var der lavet den her undtagelse, som sagde, at det skulle vi ikke gøre. Dengang tog vi derud, fordi der var bekymring for, om brand- og redningskøretøjer kunne komme forbi, og så var vi nødt til at give afgifter for at sikre, at de kunne det, siger Brian Holm Espersen.

Når I nu i flere år har set igennem fingre med den her måde at parkere på, burde I så ikke have givet en advarsel i stedet for at starte med bøder?

- Man kan godt diskutere, om vi skulle have taget en uge eller 14 dage med advarsler, og det er også noget, jeg vil snakke med mine medarbejdere om, siger Brian Holm Espersen.

Det hører til sjældenhederne, at ejendomshandler i Aarhus når milliardskalaen, men nu skifter 339 lejligheder i Risskov hænder i en kæmpemæssig transaktion.

AP Pension sælger nemlig sine attraktive lejligheder i den nybyggede bydel Risskov Brynet til Lærernes Pension i en handel, der ifølge Stiftens oplysninger bliver betegnet som en 'milliardhandel'.

Det drejer sig om 211 lejligheder samt 128 lejligheder på henholdsvis Broloftet og Kværnloftet. AP Pension var mellem 2015-2019 med til at udvikle ejendommene, der nu skifter ejermænd.

- Det er et attraktivt område, og vi har været rigtig glade for at udvikle og eje ejendommene, men nu er tiden kommet til en ny ejer. I tråd med vores strategi har vi udviklet og udlejet boligerne, så de står stærkt til de nye ejere, siger Peter Olsson, administrerende direktør i AP Ejendomme, i forbindelse med den kolossale ejendomshandel.

I 2022 solgte AP Pension ligeledes ejendommen Vindrosen i Risskov Brynet med 84 boliger, og med frasalget af sine resterende lejligheder i området tynder det gevaldigt ud i AP Ejendommes århusianske boligportefølje.

Det er dog ikke ensbetydende med, at pensionsselskabet skruer ned for aktiviteten i Aarhus Kommune, hvor man blandt andet er en del af udviklingsteamet for den store forvandling af Pier 3 og Indre Aarhus Ø.

- Vi vil med salget vende os mod kommende, spændende projekter, vi selv vil udvikle i Aarhus, hvor vi også vil skabe værdi for vores 500.000 kunder i AP Pension, siger Peter Olsson og fortsætter:

- Vi glæder os til at træde ind i samarbejdet om Pier 3, hvor vi ser frem til at skabe et enestående projekt på en unik beliggenhed i Aarhus. Derudover har vi også arealer i Marienlyst, som vi håber på at kunne udvikle. Og så er Aarhus bare en by med stor tilflytning og et begrænset udbud, så vi er meget interesserede i at bygge yderligere.

Hvor AP Pension i hvert fald foreløbigt siger farvel til sine ejendomme i Risskov, opruster Lærernes Pension sig med købet af boligerne i området nær Veri Centret, der tidligere husede Aarhus Sporvejes garageanlæg - og en Hells Angels-rockerborg.

Pensionskassen ejer i forvejen 600 lejeboliger i Bindesbøll Byen, der i disse år opføres ved det tidligere psykiatriske hospital i Risskov. Med den nye milliardhandel på plads har Lærernes Pension nu knap 1.000 boliger i forstadsbyen.

- Det er et område, vi kender indgående, og vi kan konstatere, at markedet for boligudlejning både i Risskov og Aarhus i det hele taget står stærkt, så vi er meget trygge ved, at det her også bliver en fornuftig langsigtet investering til glæde for medlemmerne,” siger Jakob Folkenberg Eriksen, chef for Danske Ejendomme i Lærernes Pension.

Handlen mellem AP Ejendomme og Lærernes Pension er formidlet af Colliers.

Det bliver kaldt en ’vidtgående indskrænkning’, når Aarhus Kommune nedlægger forbud mod at rive en næsten 100 år gammel muremestervilla på Tretommervej i Risskov ned.

Men selvom Planklagenævnet i en afgørelse altså peger på forbuddets store betydning for husejeren, så giver nævnet Aarhus Kommune fuldt medhold i sagen.

Husets ejer havde klaget over både det nedlagte forbud og over kommunens håndtering af sagen. Husejeren mener, at ’kommunen har fortabt retten til at nedlægge forbud som følge af passivitet.’

Et afgørende punkt i sagen er husets bevaringsværdi. Da husets ejer sidste efterår henvendte sig til kommunen med en forespørgsel om nedrivning, var villaen ikke vurderet bevaringsværdigt i en sådan grad, at det som udgangspunkt bør blive, som det er.

Sådan er det stadig, men i forbindelse med ønsket om nedrivning, blev villaen vendt og drejet igen, og her blev det vurderet, at huset bør være bevaringsværdigt. Derfor er det også på listen over de mange nye ejendomme, som er på vej til at blive stemplet som bevaringsværdige.

Det endte derfor med, at kommunen sagde nej til nedrivning af villaen på Tretommervej.

”Teknik og Miljø vurderer, at bygningen har en væsentlig arkitektonisk, miljømæssig og kulturhistorisk værdi, der bidrager til områdets samlede udtryk og forståelsen af dets udvikling. Vi har derfor vurderet, at huset bør bevares,” lød beskeden fra kommunen.

Villaens ejer har takket nej til at medvirke i artiklen, man han bekræfter, at det er klagen i sagen om Tretommervej, der nu er faldet afgørelse i.

Og kommunen var altså i sin gode ret til at afvise ønsket om en nedrivning, lyder dommen fra Planklagenævnet.

”Det følger af planlovens § 15, stk. 2, nr. 21, at der i en lokalplan kan fastsættes bestemmelser om bevaring af eksisterende bebyggelse, således at bebyggelsen kun med tilladelse fra kommunalbestyrelsen må nedrives, ombygges eller på anden måde ændres. Planklagenævnet finder på denne baggrund, at kommunen har haft hjemmel til at give et forbud.”

Når kommunen kommer med et sådant forbud, kan det gælde i maksimalt et år. Forbuddet betyder samtidig, at kommunen skal have offentliggjort et forslag til en ny lokalplan inden for et år. I dette tilfælde har kommunen givet nedrivningsforbuddet en ’gyldighedsperiode’ på 10 måneder.

Det vil sige, at en ny lokalplan skal være foreslået inden slutningen af marts næste år. Og den tidshorisont bliver anfægtet i klagen fra ejeren af de røde mursten.

”Klageren anfører desuden, at 1-årsfristen senest burde være beregnet fra den 11. december 2024, da kommunen besvarede klagerens henvendelse,” lyder det i teksten fra Planklagenævnet.

Kommunen og villaens ejer var sidste efterår i dialog om en mulig nedrivning, men ifølge kommunen var der her tale om en forespørgsel og ikke en reel nedrivningsansøgning. Sådan en kom i starten af i år.

Også den del giver Planklagenævnet kommunen medhold i.

”Nævnet bemærker, at kommunen ikke havde pligt til at nedlægge et forbud i forbindelse med den tidligere forespørgsel, idet der på dette tidspunkt endnu ikke var indsendt en ansøgning om nedrivning, og det dermed ikke fremstod som et aktuelt projekt.”

Du kan læse mere om de kommende bevaringsværdige bygninger her.

Som det hører sig til, når lygtepælene er plastret til med smilende politikere, så bliver der i disse dage efterspurgt løsninger, fremsat ønsker og argumenteret for forandringer.

Men hvad er egentlig den største udfordring i 8240?

RisskovLIV har stillet spørgsmålet til en række byrådskandidater fra Risskov, som ikke sidder i byrådet i dag.

De forskellige kandidater har naturligvis meget mere på deres politiske program end den ene Risskov-mærkesag, men til denne gennemgang har de alle svaret på: Hvad er den største udfordring i 8240 Risskov? Og hvordan skal udfordringen løses?

I næste uge kan du møde flere politikere, når to debatarrangementer finder sted i Risskov.

Mandag den 10. november inviterer Camilla Fabricius (S) og Iben Sønderup (S) til fyraftensdebat på Aarhus Business College, Vejlby Centervej 50, kl. 17–19. Forfatter Pernille Rud Burgdorf fortæller om at miste tre børn og om kampen for at blive taget alvorligt i sundhedssystemet.

Derefter følger debat med politikere fra Socialdemokratiet, Venstre, SF og Alternativet om, ”hvordan systemet kan tage kvinders sundhed mere alvorligt – særligt når det handler om sygdomme, der kan føre til graviditetstab, spædbarnsdød og kroniske smerter samt efterfødselsskader.”

Arrangementet er gratis og åbent for alle.

Fredag den 14. november kan du møde statsminister Mette Frederiksen og Anders Winnerskjold (S) i Hendrix-salen i Vejlby-Risskov Hallen, Vejlby Centervej 51, kl. 15–16.20. Her taler de om ældrepolitik og om, hvordan Aarhus kan blive en bedre by at blive ældre i. Der er gratis adgang, men tilmelding er nødvendig.