Ekstraregningerne stod i kø, da den almene boligorganisation AAB forvandlede det tidligere psykiatriske hospital i Risskov til lejligheder.

Budgetoverskridelsen har krydset 120 millioner kroner, og selvom håndværkerne for længst er færdige med at omdanne stedet, så fortsætter stedet med at koste AAB millioner.

I en redegørelse fra AAB til Aarhus Kommune fremgår det, at AAB forventer et lejetab på godt og vel 12 millioner kroner for afdelingen i Bindesbøll i 2026.

Det skyldes, at der – da redegørelsen blev lavet – stadig var cirka 80 tomme lejligheder ud af de i alt 231 almene boliger i det storstilede byggeri.

Siden er flere lejligheder blevet lejet ud, og ifølge direktøren for AAB, Morten Homann, er antallet af ledige lejligheder nu nede omkring 50. Derfor forventer boligorganisationen nu et lejetab på 4,5 millioner for 2026.

Til sammenligning havde hele boligorganisationen i 2024 et samlet lejetab på cirka 2,8 millioner, fortæller Morten Homann.

Når I nu har haft lidt mere end et år til at leje boligerne ud og stadig forventer et lejetab, der er større end beløbet for hele jeres butik i 2024, er det forventede tab for Bindesbøll Byen så for stort?

- Det er da mere, end vi havde lyst til, at det skulle være, men vi har hele tiden vidst, at det her ville tage lang tid, og tallet er faktisk også mindre, end vi havde regnet med, siger Morten Homann.

Da det sidste sommer stod klart, at prisen for omdannelsen af det psykiatriske hospital var gået langt over budget, var det AAB's hovedorganisation, der hæftede for overskridelsen.

Det samme er tilfældet nu, hvor afdelingen i Bindesbøll Byen står til at koste 4,5 millioner i manglende lejeindtægt.

- Vi har en fælles opsparing for alle afdelinger, som skal dække, når der er lejetab, og det gør sig også gældende her. Så det er ikke noget, der som sådan berører beboerne, siger Morten Homann.

Men de ekstra penge, der er brugt her, kunne vel være brugt på alt muligt andet godt?

- Det kunne de, men det bliver de ikke.

Kan det ende med at betyde huslejestigninger, eller at beboere i andre afdelinger ikke får de renoveringer, der måske ellers var nødvendige?

- Nej, vi er så velkonsoliderede, at det slet ikke er et tema. 4,5 millioner er mange penge, men det er ikke en invaliderende størrelse for en boligorganisation som os.

- Samtidig har vi en 15-årig plan for renoveringer og så videre, så vi også sikre, at vi kan betale et lejetab. Og grundprincippet er, at alle afdelinger sparer op til sig selv, og så har vi den her sikkerhedsbuffer til, når nogen måske ikke selv kan, eller hvis der går noget særligt galt, siger Morten Homann.

Forvandlingen af den historiske Risskov-bygning skiller sig ud fra alle de andre boligbyggerier, bydelen har set de seneste år. Bygningens status som fredet og bevaringsværdig satte strikse krav til, hvad håndværkerne måtte.

Det har betydet, at stort set ingen af de 231 lejligheder er ens, og det gør besværliggør udlejningsprocessen, forklarer Morten Homann.

- Det er ikke en standardvare, vi har her, så det tager lang tid at få kabalen lagt.

Kan det også skyldes, at prisen er for høj, og at der er for mange, der synes, det er for dyrt?

- Det er der helt klart nogen, der synes, men det er ikke en større barriere, end at der stadig er virkelig stor interesse om det. Vi har mange fremvisninger om ugen.

Har I undervurderet, hvor svært det ville blive at leje boligerne ud?

- Vi har haft to scenarier. Et der hed, at alt var lejet ud cirka 1. januar 2026, og et der hed 1. januar 2027. Nu sidder vi med en fremskrivning, der siger, at med det nuværende tempo er den sidste kontrakt lavet 27. maj i år. Så det ligger i smørhullet. Vi får stadig et lejetab, men det er mindre end forventet, siger Morten Homann.

I havde en overskridelse på cirka 120 millioner kroner, og nu står I med lejligheder, der er svære at leje ud – vil du stadig sige, at det var det rigtige for boligforeningen at kaste sig over det her projekt?

- Med al respekt, så synes jeg, det er et lidt meningsløst spørgsmål. Vi har jo gjort det, og vi har fået et helt fantastisk byggeri ud af det. Vi kommer ikke til at gøre det igen lige foreløbig, men jeg er stolt over, at vi har fået lavet noget, der er så fint, og at vi har været med til at bevare den her ret specielle bygning for generationer fremover.

Det er ikke kun økonomien bag AAB’s historiske forvandling, der har tiltrukket sig opmærksomhed.

Også selve ombygningen og det endelige resultat har høstet masser af ros. I efteråret vandt projektet Aarhusianernes Arkitekturpris.

- Det er et fantastisk godt eksempel på, hvordan vi med omhu, respekt og præcision kan arbejde med transformation i en fredet bygning. Det viser, hvordan vi kan bruge vores kulturarv aktivt og give den nyt liv. Projektet formår at bevare stedets sjæl og give det en ny rolle i byen – og det er ikke svært at forstå, hvorfor aarhusianerne har taget det til sig, sagde rådmand for Teknik og Miljø Nicolaj Bang (K) i den forbindelse.

Man skal ikke bevæge sig ret meget rundt i gangene i Vejlby-Risskov Hallen for at blive overbevist om, at hallerne engang var meget mere end ’blot’ hjemsted for landets mest vindende basketballklub og en masse andet idræt.

Fra væggene minder gamle billeder om, at nogle af musikkens tungeste drenge har givet den gas lige her på halvgulvet i 8240.

Rolling Stones, The Who og Jimi Hendrix – bare for at nævne nogle – var her i 1970’erne.

Den hylde kommer halkomplekset ikke op på igen, forsikrer Steffen Wich, der er direktør i Vejlby-Risskov Hallen, men mindre kan også gøre det.

Og mindre skal gøre det.

For som direktøren tidligere har bebudet, så skal Vejlby-Risskov Hallen igen være et kulturelt fyrtårn.

- Hvis du som århusianer skal opleve kultur i dag, skal du drage indenfor Ringgaden. Det vil vi lave om på. Det er også her, det skal ske, fortalte Steffen Wich i juli sidste år.

Men hvordan skal det ske? RisskovLIV har besøgt direktøren på kontoret i det tidligere kulturmekka.

Steffen Wich kobler sin computer til en større skærm. Han vil vise en masse forskellige skitser og illustrationer.

Nogle af dem er endelige, andre viser ambitioner og ideer som måske/måske ikke bliver til virkelighed.

- Vi har fem nedslag, vi gerne vil arbejde med. De tre af dem skal fuldbyrdes nu.

Det første handler om at gøre ramblaen foran hallerne færdig. I mere end et år har man blandt andet kunne spille basketball på den farverige bane mellem hallerne og den fodboldbane, AGF for tiden spiller superligafodbold på.

Det område skal gøres endnu mere indbydende og med endnu mere inventar, der indbyder til ophold.

Noget andet, der skal gøres mere indbydende, er hallens hovedindgang. I dag ligger de to store halbygninger ved siden af hinanden med en udendørs sti imellem, men planen er, at de to bygninger skal smeltes sammen med et helt nyt indgangsparti.

Den nuværende front på hallerne er ganske enkelt for kedelig og for slidt. Der er brug for noget mere lækkert.

- Det handler om, at det skal være fedt at være her, så derfor blæser vi til forhallen. Det kommer til at ske, og nu handler det om at få sat økonomi på, og det er vi rigtig godt i gang med, siger Steffen Wich.

Fremtidsplanens tredje punkt handler om at istandsætte og opgradere opvisningshallen, så den er klar til blandt andet koncerter.

På lidt længere sigt har hallen ambitioner om at koble flere kvadratmeter på ud mod den store parkeringsplads ved skrænten. Her kan der blive plads til et kulturhus, en multisal eller noget helt tredje, fortæller Steffen Wich.

Som det sidste af de fem nedslag vil Vejlby-Risskov Hallen koble et sundhedshus på de eksisterende bygninger.

- Men den del er slet ikke tegnet ind endnu, siger Steffen Wich.

Det er efterhånden en velkendt sang, at de århusianske idrætshaller kæmper for at få kabalerne til at gå op, når haltiderne skal fordeles. Der er rift om halgulvet, og det er der også i Vejlby-Risskov Hallen.

Alligevel vil Steffen Wich have flere til at ’komme og lege’, som han siger.

- I foreningssporet er det haltider, der er afgørende, men når det handler om alt det, der ikke har noget at gøre med at stå på et halgulv, så begynder vi at få flere og flere kvadratmeter. Og vi vil gerne stille noget til rådighed, så vi er klar til at tage imod mange flere mennesker.

Han taler om, at området mangler et sted, hvor man tager hen for bare at være og for at få en god kop kaffe eller andet. Ifølge Steffen Wich skal Vejlby-Risskov Hallen også være et sted, hvor man får det mere uformelle og ikke kun kommer for at spille badminton tirsdag aften.

- Det handler om at prøve at konkurrere lidt med der, hvor det er fedt at være, og det skal udearealer og koncerter og så videre være med til.

Og så er vi tilbage til musikken. For hvornår kommer den?

I princippet kunne der stilles en scene op i morgen, og så vil et interesseret band kunne forsøge at frembringe minderne om de gode gamle musikdage i Vejlby-Risskov Hallen for de cirka 3.000 tilskuere, der er plads til.

Men først skal opvisningshallen have en overhaling, så den er klar, og så skal det prøves af, fortæller Steffen Wich.

- Jeg kunne godt tænke mig, at vi var klar, så vi lægger koncerter ind i sidste kvartal af 2026 som prøvehandlinger, siger han mens han kigger sig omkring på kontorets billeder.

- Vi har jo historikken.

Det skulle egentlig være gjort forbudt, men bilister kan stadig smide køretøjet langs kantstenen på Nordlandsvej. Og det kan de gøre uden frygt for at få en gul hilsen i forruden.

For rådmanden for Teknik og Miljø, Nicolaj Bang (K), valgte at bremse det parkeringsforbud, som ellers var meldt ud.

Parkeringskabalen er derfor endnu ikke løst på Nordlandsvej, og mens vi venter på en løsning fra Teknik og Miljø, har en læser af RisskovLIV passeret striben af parkerede biler med en undren.

”Jeg har tidligere gået forbi p-kælderen og set mange tomme pladser, men jeg ved selvfølgelig ikke, om det er fordi lejerne er ude at køre,” skriver læseren, der følger op med et spørgsmål om, hvorvidt de overdækkede parkeringspladser under boligerne er lejet ud, eller om det blot handler om bilister, der ikke vil betale for parkering.

I den parkeringskælder, der ligger under lejlighederne tættest på Torsøvej Station mellem Torsøvej og Tove Ditlevsens Gade, er der ikke flere pladser at få. Det fortæller Trine Sørensen, der er direktør i selskabet W1 Holding, som står bag lejlighederne.

- Vi har 78 pladser i kælderen, og de er fuldt udlejet. Og kunne vi lave flere pladser, gjorde vi det, for det er ikke sådan, at beboerne ikke vil betale for en plads, siger hun.

W1 Holding er lige nu ved at lægge sidste hånd på endnu et boligbyggeri i området bag de eksisterende lejligheder. Ifølge Trine Sørensen bliver det uden nye parkeringspladser, da der i det eksisterende byggeri er reserveret pladser til de nye lejligheder.

På den anden side af Tove Ditlevsens Gade ligger der flere lejligheder, og også her er der parkeringskælder under boligerne.

Men i modsætning til nabogrunden, så er der her ledige pladser i kælderen.

Det oplyser Laros, som ved årsskiftet netop har overtaget administrationen af lejlighederne.

- Der er omkring 50 pladser samt fem til motorcykler, og 12 pladser til biler er ledige, lyder det.

I kælderen kan ejendommens beboere leje en specifik plads for 425 kroner om måneden, og selvom det i første omgang er beboerne i lejlighederne, der har fortrinsret, så er Laros åben for at leje pladser ud til andre end beboerne.

- Hvis det har interesse, kan der udlejes til andre end dem, der bor her, lyder det fra ejendomsadministratoren.

De parkerede biler langs Nordlandsvej skabte i løbet af sidste år en større konflikt mellem de parkerende bilister og øvrige trafikanter på strækningen.

For det er ikke forbudt at parkere i vejkanten, men det har ifølge flere skabt farlige situationer. Derfor skulle der indføres et parkeringsforbud.

Men som rådmanden for Teknik og Miljø mod slutningen af sidste år forklarede til Din Avis Aarhus, så var der brug for ekstra betænkningstid.

- Jeg vil bede forvaltningen holde igen med et lokalt parkeringsforbud og i stedet lave en orientering om sagen samt en belysning af mulighederne for at finde alternativ parkering, sagde Nicolaj Bang (K) til Din Avis.

Bekymringen har været, at et forbud vil tvinge de parkerede biler ud på områdets villaveje.

Det er betegnet som gaven, ingen vil have, for når en strækning går fra at være offentlig til at være en privat fællesvej, får husejerne ikke bare ansvaret for vedligeholdelse og snerydning, de hænger også på regningen.

Derfor har der gennem efterhånden et årti været store protester mod den gamle aftale, der betød, at 900 offentlige veje skulle overdrages til borgerne.

De første veje er allerede afleveret til grundejere, men for de husejere, der har kunnet se frem til en ny vej-udgift, bød valgkampen og den efterfølgende konstitueringsaftale på gode nyheder.

Partierne bag aftalen vil suspendere yderligere privatisering af kommunale veje. Privatiseringen skal indstilles, indtil ”der er klarhed over den juridiske ramme og en plan for finansieringen af en varig plan og retfærdig løsning for byens borgere,” som det hedder i en indstilling, politikerne i den kommende uge skal tage stilling til.

Senere i 2026 vil Teknik og Miljø servere en ny indstilling for politikerne. Her skal det handle om, hvordan projektet eventuelt skal fortsætte, eller om det helt skal stoppes.

I første omgang bliver der altså – hvis politikerne som forventet vedtager indstillingen på det kommende byrådsmøde – trådt på bremsen.

Det betyder, at husejerne på de 28 veje i Risskov, der blev offentliggjort til privatisering i 2023 og 2024, i første omgang kan se frem til at slippe for nye udgifter til asfalten.

I forbindelse med budgetforliget for 205-2018 besluttede et flertal, at der skulle ske en ’harmonisering af serviceniveauet på vejene i kommunen’. Det skulle altså ske ved at privatisere offentlige veje.

Siden har der ad flere omgange været heftig debat om beslutningen, som blandt andet er blevet kaldt ulovlig, fordi flere har ment, at der var tale om en beslutning, der var til for at sikre kommunen en millionbesparelse.

I Vejloven står det, at nedklassificering af veje ikke må ske udelukkende for at sikre en besparelse i kommunekassen.

I 2024 gennemgik et advokatfirma sagen, og det vurderede, at kommunen handlede i ”overensstemmelse med Vejloven”.

Et politisk flertal valgte derfor at stå fast og fortsætte med at sende offentlige veje på private hænder.

Men i valgkampen ændrede flere partier holdning, og nu ser det altså ud til, at husejere på en lang række veje slipper for den gave, de ikke havde ønsket sig.

Mobilitet blev et af de varmeste emner i efterårets valgkamp, og en af de ting, der røg i den store pulje med valgløfter, var billigere busbilletter.

Borgmester Anders Winnerskjold (S) ville have prisen ned på 15 kroner for en billet, uanset hvor langt man kører inden for kommunegrænsen. Det skulle ske efter valget, men hvorfor vente, spurgte Venstre, Konservative og SF.

De tre partier overhalede borgmesteren og var klar til at banke prisen ned på de 15 kroner som et forsøg på tre busruter. Den ene rute er nummer 17, som har flere stoppesteder i Risskov.

Der skete dog ikke noget med prisen inden valget, og du kan stadig ikke nøjes med 15 kroner for en bustur, men det kan der snart blive ændret på.

Til Stiften fortæller Venstres Gert Bjerregaard:

- Jeg har netop fået det svar, at forvaltningen har været i dialog med Midttrafik om modellen. Og at man efter en kommende godkendelse i Midttrafiks bestyrelse vil kunne sætte forsøget i gang i februar eller marts.

Overfor avisen bekræfter rådmand Nicolaj Bang (K), at han har fået oplyst, at den faglige vurdering er, at forsøget kan starte i februar-marts, hvis Midttrafiks bestyrelse godkender det på et møde 21. januar.

Forvaltningen er nu ved at lave konsekvensberegninger af, hvor mange flere passagerer, man forventer, og om det eventuelt kan betyde, at der skal sættes ekstra busser ind, skriver Århus Stiftstidende.

En god lærer kan gøre en verden til forskel.

Ikke bare for det faglige, men også for lysten til at lære, for følelsen af at høre til og for modet til at række hånden op.

Derfor vil vi på RisskovLIV gerne hylde lærerne, der hver dag gør noget særligt for børn og unge i 8240. Dem, der går den ekstra meter. Dem, man husker – også længe efter sidste skoledag.

Og det vil vi gøre sammen med jer.

Vi leder efter Risskovs bedste lærer – på folkeskoler og privatskoler i lokalområdet. Og her er der ikke ét rigtigt svar.

Det kan være læreren, der altid har øje for de stille elever - eller læreren, der kan forklare de ellers umulige matematiske regnestykker, så det hele pludselig giver mening.

Det kan være den lærer, der skaber ro og tryghed hver morgen – eller den, der sørger for, at ingen går hjem med en konflikt i maven.

Det kan også være læreren, der gør noget nyt eller anerledes for sikre, at undervisning bliver ved med at være interessant.

Begrundelserne kan være lige så forskellige, som lærerne er.

Derfor har vi brug for din hjælp.

Kender du en lærer i Risskov, der fortjener en særlig anerkendelse?

Så er det nu, du skal indstille ham eller hende.

Når vi har modtaget alle indstillingerne, udvælger en jury de mest overbevisende bud, som bliver nomineret.

Herefter bliver det op til jer at stemme på jeres favorit – og til sidst kårer vi Risskovs bedste lærer.

Du kan indstille frem til søndag 25. januar.