Der var ’light buffet’ med ostespyd og sandwich, der var kaffe og masser af indledende hyggesnak i Bellevuehallerne onsdag aften.

Anledningen til, at cirka 200 mennesker var stimlet sammen i idrætskompleksets hal C, var dog alt andet end munter.

For det er en yderst alvorlig trussel, der hænger over hovedet på Risskov. Både højtstående grundvand, skybrud, Egåen og bugten truer med at oversvømme store dele af området, og det kan i værste fald koste ødelæggelser for milliarder.

Estimater peger på, at vandet kan smadre for lidt mere end fem milliarder kroner over de kommende 100 år, hvis man bliver ved med at udbedre skaderne og ikke sætter ind med klimatilpasningstiltag.

Men Aarhus Kommune og lokalområdet er netop i gang med det indledende arbejde for indsatser, der skal holde området tørt. Onsdag nåede arbejdet en milepæl, da kommunen kunne fortælle de 200 fremmødte i Bellevuehallerne om resultaterne af den forundersøgelse, der har været undervejs de seneste år.

Her er områdets vandkilder, udfordringer og mulige indsatser blevet kortlagt, og resultaterne skal nu danne grundlag for det videre arbejde med klimatilpasning i området.

I rapporten bliver det tydeligt, at det kan blive både besværligt og dyrt at sætte ind mod vandet, men at det altså kommer med ekstreme omkostninger, hvis man sætter sig på hænderne og lader vandet boltre sig.

Længe har det været kendt, at Risskov står overfor en vanskelig størrelse, og det bliver bekræftet af kommunens undersøgelse.

Vandet hænger sammen, og sætter man en prop i det ene sted, risikerer man, at det løber over det andet.

Ifølge Birgit Sønderskov Weber, der er programleder for klimatilpasning ved Aarhus Kommune, er det overraskende, at ”det terrænnære grundvand stiger sammen med havvandet ved kysten.”

- Det betyder, at det ikke er en ’klog’ løsning at bygge diger, hvis det ikke sker i sammenhæng med løsninger, der tager højde for, at området bagved oversvømmes nedefra, siger hun til RisskovLIV.

Samtidig peger hun på den markante stigning i risikoen for stormfloder i fremtiden som noget af det mest overraskende ved undersøgelsens resultater.

Ifølge rapporten står skybrud og det højtstående grundvand for langt størstedelen af den samlede risiko i dag, mens stormflod udgør cirka 10 procent. Men om 50 år bliver stormflod den dominerende trussel, mens estimaterne viser, at risikoen for oversvømmelser fra havet om 100 år vil udgøre 90 procent af den samlede samfundsøkonomiske risiko.

Birgit Sønderskov Weber var flankeret af flere fagfolk fra kommunen, som alle var troppet op i 8240 for at klæde områdets beboere bedst muligt på til det fremtidige arbejde.

Da hun selv havde mikrofonen og opmærksomheden fra de fremmødte, sagde hun blandt andet, at der nu var lagt en af mange brikker i et stort og kompliceret puslespil.

Og selvom den færdige forundersøgelse ifølge hende er en milepæl, så er der stadig et stykke vej til, at man begynder at se deciderede fysiske indsatser mod vandet.

I rapporten bliver en række tiltag beskrevet i et ’mulighedskatalog’. Birgit Sønderskov Weber kalder det ”en slags overordnet løsningsværktøj.”

Kataloget kommer blandt andet omkring Egå Engsø og Hede Enge som steder, hvor det kan blive muligt at parkere store mængder vand for at undgå et kritisk vandstandsniveau i åen.

Netop det fremhæver Birgit Sønderskov Weber som noget af det, der skal arbejdes videre med som det første.

- Vores næste skridt i kommunen vil være at gå videre med at få undersøgt mulighederne for vandparkering. Og så er vi optaget af at understøtte borgerne i området med viden og facilitering i deres bestræbelser på at samarbejde om fælles løsninger på udfordringer, og hvordan det kan bidrage til kvalitet i området, siger hun.

Du kan læse mere om de mulige tiltag her.

Det hele hænger sammen, og fjerner man vandet fra det ene sted, risikerer man at oversvømme et andet.

Sådan har ordlyden været i lang tid, når snakken er gået på oversvømmelsesrisikoen i Risskov, og budskabet bliver bekræftet i den rapport, kommunen nu har fremlagt på baggrund af et stort arbejde med at kortlægge truslerne og vandkilderne i området.

Bliver der ingenting gjort, kan vandet ødelægge for mere end fem milliarder kroner i Risskov i løbet af de næste 100 år, lyder det på baggrund af estimater i rapporten, som er blevet til i et samarbejde med Niras.

Men hvad skal der gøres, og hvad koster det? På baggrund af kommunens kortlægning kommer den med en række mulige indsatser. Der er ikke tale om en endelig plan eller færdige løsninger, understreger kommunen, ligesom den også gør det klart, at der er tale om grove anlægsoverslag, når det kommer til priserne på de mulige løsninger.

Mange af de mulige indsatser spiller sammen eller er afhængige af, at der også bliver gjort noget et andet sted. Du får her det fulde overblik.

Vandet presser fra flere sider i Risskov, Vejlby Fed og Egå – og ifølge de netop offentliggjorte resultater fra kommunens forundersøgelse kan skaderne løbe op i over fem milliarder kroner de næste 100 år, hvis der ikke sættes ind. Her er de vigtigste pointer fra forundersøgelsen.

Der siges meget godt om det, der lander på tallerknerne på Piccolo, men det er ikke alle, der nyder aktiviteterne ved den runde restaurant på Nordre Strandvej.

Naboer fra en af de omkringliggende villaer er mætte af larm fra spisestedet, og adskillige gange har de klaget til Aarhus Kommune. Det har fået forvaltningen til at sætte foden ned og kræve støjen bragt ned på et mere tåleligt niveau.

Et forbud skal forhindre, at låget på affaldscontaineren åbnes og smækkes i, eller at flasker klirer, når de smides ud i restaurantens baggård mellem klokken 22 og 07. Også varelevering og renovationsafhentning er forbudt i samme tidsrum. Det skal også være slut med de ansattes sniksnak, for forbuddet gælder også ophold af mere end en enkelt person ad gangen i baggården efter 22.

Men her stopper sagen ikke. Den er nu nået hele vejen til retten.

Kommunens afgørelse er helt ude af proportioner, mener restauranten, som ikke agter at rette ind, men i stedet vil have forbuddet ophævet.

Flankeret af advokat Jesper Ganzhorn Ørskov sad Uffe Jakobsen, der er ejer af det italienske spisested og restaurantkæden Jakobsen & Co, torsdag i retten. Overfor dem var Aarhus Kommune repræsenteret.

Da Uffe Jakobsen selv tog plads i skranken for at fortælle om sit syn på sagen, understregede han, at forbuddet er en ”kæmpe indskrænkelse af restaurantens drift”.

Står det ved magt, vil Piccolo være tvunget til at lukke tidligere, end det er tilfældet i dag, lod Uffe Jakobsen retten forstå fra den hvide stol i midten af lokalet.

Som det er nu, pakkes der sammen i køkkenet klokken 22, og restauranten lukker, når de sidste gæster har tygget af munden og tømt deres glas. Og selvom det ifølge restauratøren typisk ikke sker ret lang tid efter klokken 22, skal affald og flasker stadig håndteres som en del af lukkerutinen.

Madaffaldet SKAL smides i containeren, ellers risikerer restauranten en sur smiley og eventuelle bøder fra Fødevarestyrelsen, forklarede Uffe Jakobsen.

Men hvad så med de tomme flasker, som, når de lander i containeren, støjer så meget, at det forstyrrer naboens nattesøvn. Kan man ikke lade dem stå indenfor til dagen efter, spurgte restaurantens advokat.

- Nej, de skal ud. Vi og andre steder har haft udfordringer med bananfluer, og det er også noget, fødevaremyndighederne kan reagere på, sagde Uffe Jakobsen.

Han påpegede samtidig, at proceduren hos restauranten på grund af støjsagen længe har været, at aftenens sidste tomme flasker stilles i en mælkekasse i gården og først kastes i containeren dagen efter.

Samtidig er det af sikkerhedsmæssige årsager en regel hos Piccolo, at der altid skal være mindst to, der forlader stedet sammen efter lukketid. Det vil ikke kunne lade sig gøre, hvis restauranten skal følge forbuddet, der siger, at der ikke må være ophold af mere end en enkelt person ad gangen i baggården efter 22.

Uffe Jakobsens forklaring blev efterfølgende bakket op af direktøren i Jakobsen og Co og af Piccolo Risskovs restaurantchef, som også var indkaldt i sagen af advokat Jesper Ganzhorn Ørskov.

Den sidste til at kaste lys over sagen var civilingeniør Carsten Ryom. Han har gennem hele forløbet været kommunens mand på sagen, og han står bag de lydmålinger og tilsyn, kommunen har lavet i forbindelse med støjstriden.

Han fortalte, at det ikke er uset, at Aarhus Kommune modtager klager over støj fra århusianske spisesteder, men det er ganske ualmindeligt, at sagerne ender med en tur i retslokalet på Vester Alle.

- Det er meget sjældent, at vi laver forbud. Normalt har vi løst det ved at kontakte restauranten, forklarede Carsten Ryom.

Undervejs har Piccolo da også sat ind med flere tiltag, men klagerne fra nabovillaen er altså fortsat havnet på Carsten Ryoms bord, og derfor har kommunen ikke set anden udvej end et forbud.

Fra kommunens side blev det blandt andet begrundet med støjmålinger lavet ved nabovillaen i de sene aftentimer. Ifølge kommunen viser målingerne larm, der markant overskrider det, man som nabo til en restaurant må finde sig i.

Men hvordan kan Carsten Ryom og Aarhus Kommune vide, at støjen fra målingerne stammer fra Piccolos baggård?

- Jeg ved det ved at have lyttet til optagelserne. Jeg har selv været der inden og hørt det, og det er en meget karakteristisk lyd, sagde Carsten Ryom.

Medarbejderne stempler ind og ud, og Uffe Jakobsen kan derfor dokumentere, hvornår der har været aktivitet.

Ifølge ham var de sidste medarbejdere gået hjem, mere end en halv time før den ene af kommunens målinger viste klare støjoverskridelser.

Advokat Jesper Ganzhorn Ørskov understregede derfor i sin afsluttende tale, at det ikke er dokumenteret, at støjen stammer fra Piccolo. Samtidig fremhævede han, at villaen, hvor klagerne stammer fra, er handlet efter, at Piccolo Risskov kom til verden, og at der er ”masser af restauranter i området”.

- Forbuddet er i min optik for vidtgående, lød det.

Ikke overraskende var kommunens advokat Simon Birch Jessien af en anden opfattelse. Ifølge ham er forbuddet både ”proportionalt, rimeligt og nødvendigt for at nedbringe støjforureningen fra restauranten.” Han slog også fast, at det med kommunens indgreb ikke er totalt forbudt at bruge baggården.

- Jeg mener, at kommunen har valgt det mindst indgribende middel, og det må kunne lade sig gøre at drive restaurant og samtidig overholde det her, sagde han.

Der ventes afgørelse i midten af marts.

En markant Risskov-ejendom med granitsokkel og karakteristiske søjler har fået ny ejer.

Ejendommen med adresse på Nordre Strandvej 124 er kendt som en af de mest synlige i bydelen.

Bygningen blev opført i 2012 af Henrik Hofmann fra HH Ejendomme Risskov, der etablerede ejendommen som kontor for sin anlægsgartnervirksomhed. Men virksomheden fraflyttede ejendommen i 2021, og den blev omdannet til hjemsted for Risskov Sundhedshus.

Efter 13 års ejerskab har Henrik Hofmann nu solgt ejendommen. Salgsprisen er 10 millioner kroner.

- Efter fire år som udlejer har jeg mistet den følelsesmæssige tilknytning til stedet, og jeg har også andre ejendomme, der kræver min tid. Vi havde en klar ambition om at bygge en ejendom, der skilte sig ud fra omgivelserne og fik forbipasserende til at spærre øjnene op. I 2021 måtte vi indse, at ejendommen var blevet for stor, da vi dagligt kun var tre til stede på kontoret. Vi besluttede derfor at etablere et nyt domicil på vores anden adresse på Randersvej 503 i Trige. fortæller Henrik Hofmann.

De nye ejere af Nordre Strandvej bor et stenkast fra ejendommen.

- Vi bor på Prins Knuds Vej med vores to børn, som er en sidegade til Nordre Strandvej. Vi har haft kig på ejendommen i længere tid, da det er en flot og velholdt bygning opført i gode kvalitetsmaterialer. Samtidig er ejendommen centralt beliggende i Risskov med god synlighed og nem adgang, forklarer Mette Svidt, som har købt ejendommen med sin partner Martin Sand Andersen.

De nyslåede ejere oplyser videre, at der fortsat skal være sundhedshus på adressen.

- Det er derfor også oplagt, at den fortsætter som sundhedshus, og den var på forhånd fuldt udlejet til gode og dygtige lejere, der tilsammen tilbyder en bred vifte af behandlingsformer - blandt andet fysioterapi, akupunktur, krops- og samtaleterapi, massage og forskellige behandlinger mod eksempel stress eller angst med mere, fortæller Mette Svidt.

Klinikfællesskabet i den markante bygning hed oprindeligt Strandvejens Sundhedshus.

I første omgang bestod sundhedshuset af af otte klinikker. Siden er tre nye kommet til, og i 2024 skiftede de navn til Risskov Sundhedshus.

Frank Heskjær, EDC Erhverv Poul Erik Bech Aarhus, har formidlet salget af ejendommen. Han fortæller, at der generelt er godt gang i erhvervsejendomsmarkedet i Aarhus.

- I vores landsdækkende forventningsundersøgelse angiver 55 procent, at de vil bruge flere penge på ejendomsinvesteringer i 2026, hvilket er det højeste i undersøgelsen 11-årige historie. Aarhus forventes desuden at være den kommune med den største befolkningsvækst de kommende 10 år. Det skaber både gode vilkår for det lokale ejendomsmarked, og det betyder også, at der kommer endnu flere potentielle brugere til sundhedspraksisser som dem i Risskov Sundhedshus, oplyser Frank Heskjær.

Boligarealet for huset er 251 kvadratmeter.

Dermed ender den vægtede kvadratmeterpris på 34.129 kroner.

Ejendommen ligger på et grundstykke, der er 990 kvadratmeter. Den offentlige ejendomsvurdering lyder på 8,7 millioner kroner. Dermed er ejendommen solgt lidt over en million over vurderingen.

Grundværdien udgør 1,5 millioner kroner af vurderingen.