Sådan så det ud på Nordlandsvej før sommerferien. Foto: Christian Gnutzmann

Et boligbyggeri, der skiller sig ud fra mængden

Det ser vakkelvornt ud.

Sådan var min første tanke, da jeg før sommerferien var forbi byggepladsen på Nordlandsvej. Jeg spejdede forgæves efter de sædvanlige betonelementer, og byggeriet lignede ikke ligefrem noget, der ville holde til efterårets blæsevejr.

Og jeg er tilsyneladende ikke den eneste, der har noteret mig den specielle konstruktion. Et par af jer har også studset over byggeriet, og det er med god grund.

For det er et usædvanligt projekt, der er ved at blive færdiggjort på Nordlandsvej. Faktisk er det noget af det første af sin slags, fortæller udviklerne bag projektet.

Og siden jeg så det før ferien, er der sket meget. Der er kommet beklædning og yderligere halvanden etage på, og nu ligner det efterhånden et almindeligt boligbyggeri. Og nok så vigtigt: Det vælter ikke.

Det gør til gengæld de slidte og forladte erhvervslokaler ved Agerbæksvej langs Grenåvej.

Længe har det været bygningernes skæbne, at de skulle jævnes med jorden, og nu er der taget hul på nedbrydningsarbejdet.

Når det er overstået, begynder endnu et byggeri, og nedenfor får du tidsplanen for et af de Risskov-projekter, der har fået mest lokal opmærksomhed de seneste år.

Herfra skal det handle om cykelsti, nye offentlige toiletter, flere skraldespande og et nyt samlingssted i Vejlby.

Dette års budgetforhandlinger står for døren, og ovenstående er blandt de lokale forslag, der er i puljen forud for det politiske tovtrækkeri.

RisskovLIV har tidligere beskrevet forslagene, og i dag kan du blive klogere på, hvad der skal til for at få forslagene realiseret.

God læselyst.

Billede af Christian Gnutzmann
Billede af skribentens underskrift Christian Gnutzmann Journalist
De første kan efter planen flytte ind til februar. Foto: Christian Gnutzmann

Har du også undret dig over nyt Risskov-byggeri? Sådan skiller det sig ud fra mængden

I første halvdel af næste år står 58 nye lejligheder klar ved Nordlandsvej. Og det er et byggeri, der skiller sig ud fra Risskovs øvrige boligprojekter.

I første halvdel af næste år står 58 nye lejligheder klar ved Nordlandsvej. Og det er et byggeri, der skiller sig ud fra Risskovs øvrige boligprojekter.

Det ligner efterhånden et helt almindeligt boligbyggeri, det der er i gang ved Nordlandsvej i Risskov.

Men kommer man tættere på, kan man se, at der er gang i et projekt, der skiller sig ud fra den efterhånden store mængde af nyopførte lejlighedskomplekser.

For i modsætning til det, der ellers skyder i vejret, er den bærende konstruktion i Risskovs nye boligblok ikke lavet af beton men af træ.

Det har fået et par af RisskovLIVs læsere til at undre sig. Og det forstår Trine Sørensen godt. Hun er direktør i selskabet W1 Holding, som er i gang med at opføre to byggerier tæt på Torsøvej Station.

- Vi får at vide, at vi er de første i Danmark, der bygger 100 procent i træ og med træ som den stabiliserende konstruktion. Der er altså ingen betonkerne ved elevatorer eller trappeskakte. Det gør vi, fordi vores vision er at kigge ind i bæredygtigt byggeri, og vi tror på, at det er den rigtige vej at gå i markedet, siger hun.

Et dyrere valg

Iført hjelm, sikkerhedssko og refleksvest har hun inviteret RisskovLIV med op i det næsten færdige træbyggeri.

Det nye byggeri bliver udstyret med en tagterrasse. Foto: Christian Gnutzmann

Det meste af træet bliver dækket af med facader og beklædning, men inde i selve lejlighederne vil det være synligt, at byggeriet hviler på en trækonstruktion.

- Her kan du se den her bjælkekonstruktion, som kommer til at være synlig, siger Trine Sørensen, der er gået ind i en af etagebyggeriets etværelseslejligheder.

- Træ gør noget godt for indeklimaet, og vi håber, at det er med til at give en fornemmelse af, at det er mere varmt.

Trine Sørensen fortæller, at W1 Holding kommer til at bygge mere af den her slags. Foto: Christian Gnutzmann

Byggeriet her ved Nordlandsvej er tredje etape for W1 Holding, der på nabogrundene har opført to etagebyggerier efter en mere klassisk byggeopskrift. Ifølge Trine Sørensen kunne selskabet ikke have fået tilladelse til at opføre det nye projekt i ren beton uden at lave forskellige tiltag.

- Der kommer mange regler og beregninger, der kræver, at man tænker andre veje end beton, og vi kunne ikke leve op til værdierne her med ren beton, så vi har været nødt til at tænke alternativt for at komme op i den højde, siger Trine Sørensen.

Der bliver 58 lejligheder, når projektet i det nye år står helt færdigt. Visualisering: W1 Holding

Det er dog et tilvalg, at selskabet har valgt at gå all in på træ.

- Træelementer er dyrere end beton, og vi kunne sagtens have taget mere beton ind og gjort det billigere, men vi vil gerne være mere bæredygtige.

Nej, det vælter ikke

Til februar kan de første lejere flytte ind i Søhusene, som W1 Holdings nye projekt er blevet døbt. Når hele projektet er endeligt skruet sammen, er Risskov blevet 58 lejligheder rigere.

Trine Sørensen forventer, at der er indflytning på anden del af Søhusene i april. Også selvom anden halvdel af projektet lige nu ikke rager ret mange centimeter over jorden.

- Det går stærkt, og det er noget af det, man kan med de her træelementer. Det går meget hurtigere, end hvis man skulle bore i beton.

På den endnu ufærdige tagterrasse kan man se de bjælker, der er med til at holde byggeriet sammen. Foto: Christian Gnutzmann

Byggeriets øverste etage er endnu ikke på plads. Fra en stige kan man kravle op og se, hvilken udsigt der venter lejerne af penthouselejligheden.

Men det er ikke kun udsigten udover vandet, Trine Sørensen vil vise fra byggeriets top. Her ligger samtidig en af de bjælker, der er med til at holde bygningen sammen. Det er dem, hun henviser til, når hun bliver spurgt om konstruktionens holdbarhed.

- Da vi præsenterede det her for vores hovedaktionær, blev vi spurgt, om det ikke ville vælte i stormvejr, eller om der går termitter i det, men det gør det selvfølgelig ikke. Det er meget misforstået, for træ er superstærkt, og det er det også brandmæssigt. Og det her er af en helt anden hårdhed end det, man putter på sit skur eller sin terrasse derhjemme.

Efter et langt tilløb er der nu for alvor gang i byggeplanerne på Agerbæksvej. Foto: Christian Gnutzmann

Nedbrydningen er i gang: Her er tidsplanen for boligbyggeriet på Agerbæksvej

De første maskiner er i gang med at rive de gamle bygninger ned, og snart vil de første store huller være synlige.

De første maskiner er i gang med at rive de gamle bygninger ned, og snart vil de første store huller være synlige.

Det er næsten fire år siden, at byrådet satte punktum i en heftig debat med vedtagelsen af lokalplan 1130.

Det er den, der baner vejen for et stort byggeprojekt som erstatning for de tomme erhvervslokaler på hjørnet ved Agerbæksvej og Grenåvej.

Siden er den forfaldne erhvervsgrund kun blevet mere slidt, og byggeplanerne har ligget i skuffen hos AG Gruppen, der har ventet på det rigtige tidspunkt til at gå ombord på den omstridte grund.

Det tidspunkt er kommet, og AG Gruppen har sammen med Ambright taget hul på de første synlige forandringer på Agerbæksvej.

Nedbrydningsmaskiner er kørt i stilling, og nu bliver de forladte bygninger pillet fra hinanden.

- Nedbrydningen er i fuld gang, og jeg vil tro, at man ser de første store huller indenfor de næste 14 dage eller sådan noget. Og så skal vi have en byggetilladelse. Vi har et rigtig godt samarbejde med Aarhus Kommunes byggesagsafdeling, så vi håber på at have tilladelsen i efteråret, siger Andreas Mørk Jensen, der er projektudviklingschef i AG Gruppen.

Når første del af byggeriet er færdigt, står 133 nye lejligheder klar. Foto: Christian Gnutzmann

Lykkes det at få tilladelsen i hus i løbet af de kommende måneder, håber AG Gruppen på at sætte gang i opførelsen af de første boliger omkring årsskiftet.

- Derfra tager det nok 18-19 måneder, før det er færdigt, siger Andreas Mørk Jensen.

En ud af tre

På et stort skilt kan man fra Grenåvej læse, at der på grunden bliver opført 159 nye hjem. Her er der ifølge Andreas Mørk Jensen tale om den planlagte anden etape af byggeriet på Agerbæksvej.

I første omgang har AG Gruppen og Ambright kun sat gang i første del ud af tre. Her skal der opføres 133 boliger.

To boligkarreer og et erhvervsbyggeri. Det er, hvad det kan ende med på det, der tidligere er blevet døbt Whiteaway-grunden. Foto: Fra lookalplan

Anden etape bliver altså lidt større og med en blanding af ejerboliger og almene boliger. Sidste runde byder på selve hjørnegrunden, hvor lokalplanen giver mulighed for 9.100 kvadratmeter erhvervsbyggeri i op til seks etager.

Det er endnu ikke på plads, hvornår erhvervsdelen skydes i gang, men hos AG Gruppen er håbet fortsat, at etape to kommer til at afløse første etape.

- Der mangler stadig lidt arbejde på anden boligkarre, men vi kommer til at have aktivitet på den første i noget tid, så vi tror stadig på, at vi kan begynde på den næste, når den første er færdig, siger Andreas Mørk Jensen.

Masser af kritik

Det var daværende borgmester Jacob Bundsgaard (S), der i midten af september 2021 efter tre kvarters byrådsdebat kunne konkludere et ganske klart flertal for lokalplanen på Agerbæksvej.

Der er allerede bygget nyt i de seneste år på Agerbæksvej. Nu skal der igen bygges ved Grenåvej. Arkivfoto: Jens Thaysen

Forud for den konstatering var masser af lokal kritik og bekymring for byggeriets højde og drøjde ellers hældt i sagsakterne. Mere end 300 høringssvar blev skrevet, da forslaget var i offentlig høring, men det fik altså ikke politikerne til at hælde lokalplanen af brættet.

Naboprojektet ligger i graven

Mens det altså blev en blåstempling af den omdiskuterede lokalplan for en del af Agerbæksvej, så blev planen for en anden del af vejen skrottet.

I hjørnet mellem Asylvej og Grenåvej havde udvikleren Sukhdev Singh Kailya indgået købsaftaler med en række villaejere. Også her var boliger på tegnebrættet, men i december 2023 kunne RisskovLIV fortælle, at projektet var lagt i graven.

"Jeg kan orientere jer om, at Teknik og Miljø afslutter lokalplansagen vedrørende området mellem Agerbæksvej, Asylvej og Grenåvej," skrev Lene Damgaard, byplanlægger ved Aarhus Kommune, i en orientering til sagens parter.

Siden har Sukhdev Singh Kailya solgt sin ejendom på hjørnet, som skulle være inddraget i projektet.

RisskovLIV har talt med et par af områdets villaejere, og herfra lyder det, at det gamle ’Singh-projekt’ fortsat er stendødt.

Til gengæld kan de nu begynde at følge med i opførelsen af en række nye lejligheder på nabogrunden.


Et nyt mødested i Vejlby er blandt forslagene til de kommende budgetforhandlinger. Arkivfoto: Jens Thaysen

Forslag for millioner: Hvad skal der til, hvis politiske ønsker for 8240 skal blive til virkelighed?

Der er små og store forslag til forbedringer i 8240 i puljen forud for årets budgetforhandlinger. Her kan du blive klogere på, hvad der skal til for at få forslagene til at blive til virkelighed.

Der er små og store forslag til forbedringer i 8240 i puljen forud for årets budgetforhandlinger. Her kan du blive klogere på, hvad der skal til for at få forslagene til at blive til virkelighed.

Når de århusianske politikere inden længe for alvor går i gang med årets budgetforhandlinger, er det med en række forslag for 8240 i bunken.

Blandt andet er et nyt mødested i Vejlby, en længeventet cykelsti og flere toiletter og skraldespande på listen.

Teknik og Miljø har kigget på de forskellige forslag, og du kan her bliver klogere på, hvad der skal til, for at gøre ideerne til virkelighed.

Et nyt mødested i Vejlby

Vejlbys nye mødested ser ikke ud til at stå forrest i køen. Arkivfoto: Jens Thaysen

Et forslag med gode intentioner, lyder det fra Teknik og Miljø, der har kigget på Konservatives ide om at skabe et nyt mødested i Vejlby.

”Teknik og Miljø anerkender forslagets intentioner om at gøre Vejlby mere sammenhængende, og vurderer også, at bydelen mangler opmærksomhed på, hvordan de nye kvarterer i fremtiden kan forankres bedre og skabe oplevelsen af en samlet bysamfund,” lyder det i forvaltningens belysning.

Forvaltningen mener dog, at det er for tidligt at gå videre med det deciderede arbejde med et mødested, fordi det ’strategiske forarbejde med solid borgerdialog’ ikke er lavet endnu.

Vurderingen fra Teknik og Miljø er, at der hurtigere vil kunne skabes et mødested i Beder, som Konservative også foreslår.

Flere skraldespande

Danmarksdemokraterne foreslår flere skraldespandene ved strandene. Arkivfoto: Jens Thaysen

Danmarksdemokraterne vil have flere skraldespande på strandene. Det vil blandt andet betyde flere af slagsen langs vandet ved Risskov.

Ifølge Teknik og Miljø bruger kommunen lige nu cirka 350.000 kroner om året på at tømme de cirka 200 affaldsspande omkring strandene.

Forvaltningen har i belysningen af Danmarksdemokraternes budgetforslag taget udgangspunkt i 25 procent flere skraldespande, og det vil betyde en anlægsudgift på en halv million kroner og yderligere 100.000 kroner om året på driften.

Letbanestop ved Den Permanente

Skal letbanen stoppe ved Den Permanente? Det foreslår Enhedslisten. Arkivfoto: Jens Thaysen

”Et stop ved Den Permanente Badeanstalt vil være en fordel for brugerne af nærområdet, særligt omkring Den Permanente Badeanstalt og de destinationer, som er i skoven umiddelbart oven for,” skriver forvaltningen i belysningen af Enhedslistens forslag om at genetablere letbanestoppestedet ved Den Permanente.

Til gengæld vurderer Teknik og Miljø, at området har ’et lavt passagergrundlag sammenlignet med andre steder langs letbanen i Aarhus’. Det vil ifølge Teknik og Miljø samtidig være en ’væsentlig ulempe’ for de øvrige passagerer, da rejsetiden vil blive øget med cirka to minutter på grund af selve den tid, hvor letbanen holder stiller og så det, at farten skal sættes ned på strækningen.

Forvaltningen anslår, at det vil koste i omegnen af 10 millioner kroner at åbne stoppestedet.

Partiet foreslår samtidig en udvidelse af letbanesporene på Grenå-strækningen, da det er en forudsætning for at kunne oprette holde kvarterdriften med en genetablering af stoppene ved Den Permanente og Hovmarken i Lystrup.

Fra forvaltningen lyder det:

”I 2015 blev det skønnet, at en fuld udbygning af dobbeltspor på strækningen til Hornslet vil koste ca. 417 mio. kr. (2015 tal). Det er dog planen, med den kommende undersøgelse, at belyse om mindre udbygninger på delstrækninger, eller isolerede krydsningsmuligheder, til en lavere anlægspris, er tilstrækkelig.”

Flere offentlige toiletter

Strandparken kan være et af de steder, hvor nye toiletter kan blive etableret. Arkivfoto: Jens Thaysen

Både Danmarksdemokraterne og Enhedslisten foreslår flere offentlige toiletter. Der bliver blandt andet peget på en tidligere analyse, som fremlægger tre scenarier. Partierne foreslår det mest omfattende scenarie, som blandt andet byder på nye toiletter ved Strandparken og Egå Engsø.

Ifølge Teknik og Miljø koster det cirka halvanden million kroner at etablere et toilet. Dertil kommer en årlig udgift på cirka 60.000 kroner til drift.

I budgetforslagene bliver der peget på fonde og reklamer som en mulig medfinansiering, men vurderer ikke, at det er en sandsynlig vej at gå.

Samtidig peger forvaltningen på, at flere af lokationerne i fuldskalascenariet er steder på skov- og strandarealer, hvilket kræver forskellige dispensationer. Det vil forlænge sagsbehandlingen markant, og det kan ifølge forvaltningen tage op til seks år, før alle toiletter i det omfattende scenarie kan være på plads.

Med gondol fra Aarhus Ø til skoven

Fire ingeniørstuderende står bag et iøjnefaldende forslag. Arkivfoto: Henrik Lund

Et af dette års budgetforslag mest iøjnefaldende er ideen om en gondol fra Aarhus Ø til Riis Skov. Ideen kommer fra en gruppe studerende, og nu har Liberal Alliance foreslået, at kommunen afsætter midler til at undersøge ideen.

Forvaltningen har kigget på forslaget, og den er kommet frem til, at en indledende analyse vil koste i omegnen af 3,5 millioner kroner.

Teknik og Miljø skriver samtidig i belysningen af forslaget, at det forventede anlægsoverslag vil være mellem 200 og 350 millioner kroner. Dertil kommer op til 20 millioner kroner om året i drift.

”Driftsudgiften er ligesom anlægsoverslaget et groft skøn på nuværende tidspunkt,” lyder det.

Badebro for kørestolsbrugere

- Aarhus skal være en by for alle, lyder det i forslaget. Arkivfoto: Jens Thaysen

En ny og kørestolsvenlig badebro på Den Permanente er en af tre nye broer, som kommunen ifølge Moderaterne bør etablere.

Ifølge et overslag fra forvaltningen vil det koste omkring en million kroner at opføre en ’kørestolsegnet sommerbadebro’, som forvaltningen skriver. Den har taget udgangspunkt i en badebro, der pilles ned omkring efterårsferien og sættes op igen i uge 17.

En sådan bro koster cirka halvdelen af en bro, der kan klare frost og stormvejr og stå hele året.

Det vil samtidig kræve tilladelse og dispensation fra henholdsvis kystbeskyttelsesloven og strandbeskyttelseslinjen, hvis de nye badebroer skal etableres, lyder det fra Teknik og Miljø.

Cykelsti på Hørgårdsvej

Hørgårdsvej er trafikeret, men der er fortsat ingen cykelsti på strækningen. Arkivfoto: Christian Gnutzmann

Både SF og Danmarksdemokraterne foreslår, at Hørgårdsvej udstyres med en cykelsti.

Det forslag har lokalområdet været fremme med et hav af gange efterhånden, men den ellers travle strækning er altså stadig uden de dedikerede cykelbaner.

Det er den også, selvom Aarhus Kommune søgte om økonomisk støtte fra Vejdirektoratets cykelpulje. Her blev det til et afslag. Det betyder, at kommunen selv skal finde de 6,5 millioner kroner, som ifølge Teknik og Miljø er prisen for cykelsti på Hørgårdsvej.

Vejdirektoratet har til gengæld sagt ja til at støtte en ny cykelsti på Vejlby Centervej. Fra direktoratets pulje kommer cirka 9,5 millioner kroner, som udgør halvdelen af prisen på centervejens cykelsti.

SF foreslår forud for budgetforhandlingerne, at kommunen finder den anden halvdel. Danmarksdemokraterne peger en på finansiering via en aftale om anlægsinvesteringer.

Kantorparken går igen med flere handlede lejligheder på den seneste opgørelse over det lokale boligmarked. Arkivfoto: Jens Thaysen

En af årets billigste boliger og villaer til tocifrede millionbeløb: Få det lokale boligoverblik

Denne opsamling på det lokale boligmarked byder blandt andet på en lejlighed, der er solgt for 620.000 kroner.

Denne opsamling på det lokale boligmarked byder blandt andet på en lejlighed, der er solgt for 620.000 kroner.

Der er mere end 11 millioner kroner i forskel på den dyreste og den billigste villa blandt de seneste handler i 8240.

Den billigste i denne omgang har kostet 620.000 kroner. Her er der tale om en 25 kvadratmeter stor lejlighed i Kantorparken, og prisen er 20.000 kroner højere end det, der fortsat er den billigste bolig blandt årets handler i 8240.

I den anden ende af skalaen er det en villa på Kastaniebakken tæt på Risskov Skole, der er solgt for knap 12 millioner kroner. Til den pris har villaens nye ejere fået 156 boligkvadratmeter.

Du kan her se alle handlerne fra den seneste aktivitet på det lokale marked:

Hedevej 19 - 3.900.000 kroner

Stenkløvervej 10 - 3.414.450 kroner

Skejbygårdsvej 2 - 2.635.000 kroner

Lindevangsvej 5 - 2.767.000 kroner

Skolevangs Allé 31 solgt for 7.007.777 kroner

Kastaniebakken 12 - 11.850.000 kroner

Møllegangen 12 - 4.400.000 kroner

Kantorparken 65 - 1.748.000 kroner

Kantorparken 59 - 2.900.000 kroner

Akelejevej 7 - 6.450.000 kroner

Agrivej 18 - 2.606.384 kroner

Agrivej 2 - 8.800.000 kroner

Hedevej 18 - 3.800.000 kroner

Kantorparken 2 - 620.000 kroner

Enebærvej 16 - 7.000.000 kroner

Avnbølvej 9 - 5.875.000 kroner

Mårupvej 11 - 3.475.000 kroner

Tokkerbakken 42 - 5.800.000 kroner

Kantorparken 67 - 1.798.000 kroner

Casper Møllers Vej 11A - 10.750.000 kroner

Asylvej 13 - 5.750.000 kroner

Nordre Strandvej 65 - 7.100.000 kroner

Tornebakken 154 - 3.600.000 kroner

Skejbygårdsvej 32 - 1.800.000 kroner

L.P. Bechs Vej 24 - 8.450.000 kroner

Før sommerferien var minister Torsten Schack Pedersen forbi Bellevuehallerne, hvor Grundejerforeningen Vejlby Feds formand, Bent Hjorth, fortalte om grundejerforeningens beredskabsplan. Arkivfoto: Christian Gnutzmann

Ministeren var imponeret, og nu vil flere partier hente inspiration i Risskov

Ifølge TV2 Østjylland vil flere partier på Christiansborg hente inspiration i Grundejerforeningen Vejlby Feds udførlige beredskabsplan.

Ifølge TV2 Østjylland vil flere partier på Christiansborg hente inspiration i Grundejerforeningen Vejlby Feds udførlige beredskabsplan.

Da formanden for Grundejerforeningen Vejlby Fed, Bent Hjorth, for nogle år tilbage luftede tanken om en omfattende og nøje detaljeret beredskabsplan, blev der rystet på hovedet.

Nu er tiden en helt anden, og den tidligere vicepolitiinspektør har sammen med resten af grundejerforeningen lavet en udførlig gennemgang af, hvordan det lokale skib skal styres igennem en eventuel krisesituation.

Og den plan er ikke bare blevet velmodtaget af resten af foreningens medlemmer – også ministeren for Samfundssikkerhed og Beredskab Torsten Schack Pedersen (V) er imponeret over formanden og grundejerforeningens arbejde.

Det samme er række øvrige partier på Christiansborg. Her mener flere ordførere, at man andre steder i landet bør skele til den store grundejerforening ved vandet. Det skriver TV2 Østjylland.

- Det initiativ her er så godt, synes jeg, at det kan være i myndighederne og statens interesse, at vi får udbredt det. Får det anerkendt. Og får anbefalet og opfordret til, at man gør det andre steder i Danmark, lyder det blandt andet fra Liberal Alliances beredskabsordfører, Carsten Bach, til TV2 Østjylland.

Værd at lade sig inspirere

I en stor plastikkasse ligger alt det, der er nødvendigt, hvis krisen skulle ramme. Det kunne være strømsvigt, oversvømmelse eller andet, der gør, at grundejerforeningen sætter gang i det lokale kriseapparat.

En del af planen beskriver, hvilke opgaver de forskellige involverede skal løse, hvis det bliver nødvendigt. Arkivfoto: Christian Gnutzmann

Bent Hjorth har tidligere fortalt, at det ikke er ham eller de øvrige bestyrelsesmedlemmer, der skal træffe de store beslutninger, men at det handler om at være klædt på til at kunne klare sig, indtil myndighederne tager over.

- Det kan være, at myndighederne fortæller os, at der er helt styr på situationen, og så kan jeg blive i sofaen. Men det kan også være, at de har sendt alt mandskab til Odder, fordi der sker noget andet, og så skal vi forvente at kunne klare første indsats selv. Derfor har vi gjort os tanker for, hvordan vi standser ulykken og overleverer til myndighederne, forklarede Bent Hjorth til RisskovLIV i foråret.

Før sommerferien var minister Torsten Schack Pedersen på besøg i Bellevuehallerne, og her gjorde han det også klart, at grundejerforeningens initiativ er værd at kopiere.

- Jeg vil gerne understøtte, at flere lader sig inspirere, og det kommer vi til at arbejde videre med. Om det så er vejledningsmateriale, eller hvad det måtte være, som kan være inspiration til, at man rundt omkring i landet siger, hvordan kan vi i vores nabolag hjælpe hinanden, og hvordan kan vi have forberedt os på forhånd, lød det fra Torsten Schack Pedersen.

Du kan finde beredskabsplanen på Grundejerforeningen Vejlby Feds hjemmeside.

Indbrudstyvene var ikke på fri fod ret lang tid. Arkivfoto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix

Bevæbnede indbrudstyve iført skudsikre veste luskede rundt i Risskov

De to mænd havde pakket sig ind i skudsikre veste og bar rundt på et mindre arsenal af våben, da politiet fandt dem få hundrede meter fra boligen, hvor de havde begået indbrud.

De to mænd havde pakket sig ind i skudsikre veste og bar rundt på et mindre arsenal af våben, da politiet fandt dem få hundrede meter fra boligen, hvor de havde begået indbrud.

To mænd, der var i besiddelse af et mindre våbenlager, og som var iført skudsikre veste, blev onsdag morgen anholdt i Risskov, kort efter at en nabo havde set dem bryde ind i en bolig.

Ifølge Østjyllands Politi var det en vaks kvinde, der lidt før klokken syv opdagede de to mænd foran sin nabos hoveddør. Hun så dem knuse en rude og forsvinde ind i lejligheden. Mens hun talte med politiet, kunne hun høre dem bevæge sig rundt derinde og siden se dem gå derfra med en gul pose med flere genstande i.

En patrulje blev sendt af sted med det samme. Kun 500 meter fra adressen fik betjentene øje på to mænd, som passede til kvindens beskrivelse. De blev anråbt, lagt ned og anholdt.

Ved visitation fandt politiet knive, peberspray og skudsikre veste på begge mænd. Den ene – en 20-årig – bar desuden en totenschlæger. Begge blev derfor også sigtet for flere overtrædelser af våbenloven, udover indbruddet.