Tidshorisonter i byggebranchen kommer altid med en vis elastik. Det vidner et stort boligprojekt ved Nordlandsvej om.

For knap halvandet år siden var det meldingen, at 1927 Estate ville gå ombord i byggefelterne op ad letbaneskinnerne i starten af 2025.

Sådan gik det ikke, men nu skal det være. Direktør i udviklerselskabet Anders Horsbøl fortæller til RisskovLIV, at maskinerne har sat kurs mod 8240.

- Vi starter med gravemaskinerne inden for de næste tre til fire uger, og vi regner med at have boligerne klar inden for de næste 24 måneder – formentlig også før, siger han.

1927 Estate, der tidligere havde hovedkvarter i selskabets ejet byggeri på Nordre Strandvej, har været meget i vælten de seneste par år, hvor virksomheden blandt andet ufrivilligt blev en del af dokumentaren Den Sorte Svane. Forinden var en række af selskabets projekter på Sjælland blevet dyrere, da en entreprenør gik konkurs.

Siden har Anders Horsbøl meldt ud, at 1927 Estate over de kommende år skal afvikles, mens Anders Horsbøl fortsætter som ejendomsudvikler i et selskab ved navn Bennu Development.

Blandt andet deri ligger forklaringen på, hvorfor projektet på Nordlandsvej først skydes i gang nu.

- Vi har haft fokus på at lave en turnaround i 1927, og vi har haft fokus på at bygge Bennu op. Og så handler det også om konjunkturer, siger Anders Horsbøl.

Anders Horsbøl er fortsat direktør i både 1927 Estate og Bennu Development, og projektet på Nordlandsvej bliver til virkelighed i et samarbejde mellem de to selskaber, og det kommer til at foregå i to etaper.

Når det hele står færdigt, vil 320 boliger have lukket et hul i det nybyggede område.

Anders Horsbøl har tidligere beskrevet det som et ’blandet projekt’.

- Vi har rækkehuse, punkthuse og traditionelle etageboliger, så vi kommer til at ramme en bred målgruppe. I lokalplanen er det pålagt, at 40 procent af boligerne skal være af en vis størrelse, så de er familieboliger. Så vi får også en del boliger, der er henvendt til familier, og så har vi lavet en del mindre boliger, som er henvendt til unge.

Mens det meste af det område, de 320 boliger skal bygges på, lige nu står tomt, så er der i det ene hjørne helt ude mod Nordlandsvej en gammel, faldefærdig erhvervsbygning.

Den skal jævnes med jorden og fjernes.

- Den er en del af projektet, så den skal pilles ned. Men vi starter på nogle af de andre byggefelter, siger Anders Horsbøl, som forventer, at nedbrydningen starter omkring sommerferien.

- Noget fantastisk ved jobbet er at have haft eleverne og så møde dem på gangen kort efter, hvor de kommer løbende hen for at give en krammer. Det er så givende.

Nana Linde Nielsen er lærer på Strandskolen, hvor hun har nogle af de mindste elever. Hun fremhæver fornøjelsen af de daglige krammere fra børnene, og nu har hun også fået en stor virtuel en af slagsen fra deres forældre.

Hun er nemlig nomineret til titlen som Risskovs Bedste Lærer, og det er hun på baggrund af en stribe indstillinger, hvor alt det gode fra Nana Linde Nielsen bliver fremhævet.

- Nana er klassens fyrtårn, som ser hvert enkelt barn med helt særlige øjne.

- Hun er både tydelig, omsorgsfuld og meget kreativ i sin undervisning. Hun inddrager forældre i metoder, giver gode råd til, hvordan man i hjemmet og aktiviteter kan lege og inddrage matematik. Hun er en lærer, som man kun kan elske, hun bringer et smil på læben og hun har et fantastisk overskud.

- Det er så også lidt snyd, at hun både kan stå på hænder og flette de flotteste fletninger, hvilket giver hende yderligere stjernestatus. Og i følge min datter så “kan hun også få drengene til at tie stille", hvilket er noget af en superkraft.

Sådan lyder det i nogle af de indstillinger, der er kommet.

- Det er meget rørende. Det er eddermanme nogle store ord at få sat på en. Jeg er meget taknemmelig for, at forældrene har taget sig tid til at indstille mig. At de har sat sig ned og brugt tid på at skrive så flotte ord om mig, det varmer, siger hun til RisskovLIV.

Nana Linde Nielsen har været lærer i ni år, og ifølge hende selv har hun ’verdens bedste og mest vigtige arbejde’.

- Jeg ville gerne være noget for nogen, siger hun om grunden til, at hun valgte læreruddannelsen.

- Vi ved jo, at vi nogle dage bruger mere tid med børnene end deres forældre, så det handler om at skabe tryghed, og jeg forsøger at være deres primære trygge voksne her på skolen. Og det er da dejligt at blive anerkendt for at gøre et godt og vigtigt stykke arbejde, siger Nana Linde Nielsen.

Hun underviser i matematik, idræt og natur/teknik, men det er ikke det boglige, der fylder størstedelen i indstillingerne. Og Nana Linde Nielsen er glad for, at det i høj grad alt det andet, der bliver fremhævet.

- I bund og grund vil jeg jo bare gerne danne eleverne til at være gode mennesker og gode klassekammerater, og så er det selvfølgelig fedt, hvis de også lærer plus og minus. Men vi snakker meget om, at hvis de trives, så skal de også nok lærer noget, siger hun.

- Hun er guld og gør en kæmpe forskel. Og giver det bedste fundament for at børnene bliver glade for at gå i skole, får mod på livet og det at lære.

Sådan lyder det blandt andet i en af de rosende indstillinger, der er kommet af Ronja Trane fra Strandskolen.

I nogle af de andre indstillinger bliver der skrevet:

- Ronja har på første skole halvår formået at binde det sociale sammen i klassen på imponerende vis! Udover at skabe et trygt læringsrum, hvor selv stille børn tør række hånden op og hvor man ikke føler sig forkert, så har Ronja skabt en skoleglæde hos klassen som er så vild. Læring i hendes univers er fantastisk at følge på sidelinjen.

- Ronja tager hver morgen imod hver og en af sine elever i døren, med varme og nærvær. Hun møder hver og en af sine elever lige hvor de er, med de behov de måtte have. Hun formår med sin ro og nærvær at få ro på en hel klasse og hun har deres fulde opmærksomhed under hele undervisningen.

Og på baggrund af striben af indstillinger er hun nu nomineret til at blive Risskovs Bedste Lærer.

- Det er overvældende, jeg bliver helt rørt. Jeg ved næsten ikke, hvad jeg skal sige, det er enormt dejligt at mærke den anerkendelse og at få forældrenes perspektiv på det, jeg går og laver, siger Ronja Trane, da nogle af hyldesterne er blevet læst op for hende.

Ronja Trane har været skolelærer i snart tre år, og hun er i børnehaveklassen på Strandskolen. Hun valgte lærerfaget, fordi hun havde noget, hun gerne ville bevise.

- Det handler nok lidt om, at jeg selv er vokset op med lærere, som ikke så mig, som den jeg var. Og så har jeg altid tænkt, at jeg gerne ville vise, at man kan møde mennesker på en anden og mere positiv og tillidsfuld måde, end den jeg blev mødt på. Jeg ville give videre til andre børn, at de er gode nok, siger hun.

Det er hun – i hvert fald ifølge indstillingerne – lykkedes med. Her bliver hun netop hyldet for især evnen til at ’se alle børn’.

- Det er dejligt at blive set på den måde, for det er den måde, jeg går til det på. Jeg forsøger at følge børnenes spor og gøre det, jeg synes, føles rigtigt i forhold til de mennesker, jeg udviklingsmæssigt skal prøve at rykke et sted hen, siger Ronja Trane.

Det var, da Bjarne Wissing ringede til et ægtepar for at høre, om de var glade for det nye badeværelse, at de røde lamper for alvor blinkede.

Han er direktør i Boligforeningen 10. Marts 1943, og ægteparret bor i en af organisationens almene lejligheder. Og ifølge Bjarne Wissings system, skulle parret altså for nylig have fået renoveret bruseren.

- Jeg ville høre, om de var tilfredse, men de havde aldrig fået lavet nyt, siger Bjarne Wissing til RisskovLIV.

Forud for det afslørende opkald havde boligforeningen i oktober 2023 opdaget, at organisationen havde betalt for et større stykke gravearbejde, som aldrig var blevet udført. Det fik Bjarne Wissing og resten af organisationen til at undersøge sagen.

Hurtigt viste det sig at dreje sig om et enkelt firma, og da boligforeningen fik det endelige overblik, stod det klart, at det ikke kun handlede om ægteparrets falske badeværelsesrenovering og gravemaskiner, der ikke var dukket op.

- Der var lavet i alt 117 fakturaer til det firma, siger Bjarne Wissing, som altså måtte indse, at foreningen havde været udsat for systematisk svindel.

Det er en nu tidligere ledende medarbejder, der mistænkes at stå bag de falske fakturaer, der i stor stil blev udskrevet over en periode fra 2018 til 2022, og det samlede beløb blev opgjort til 4,7 millioner kroner.

Foruden de 4,7 svindlede millioner har boligforeningen ifølge Bjarne Wissing brugt et stort beløb på at granske sig selv.

- Vi har brugt mange penge på at undersøge sagen, og så har vi betalt en mindre formue for at få kigget organisationen igennem for at se, om der var andre sager.

Det var en nødvendighed, fordi der ellers hurtigt kunne opstå en situation, hvor alle i organisationen kiggede rundt med undrende øjne på hinanden.

- Vi er en lille organisation, og vi var nødt til at få renset alle også mig selv. Så vi har haft en svindelenhed til at gennemgå alle overførsler, også mine, siger Bjarne Wissing.

De penge, der er brugt på den del, kommer helt sikkert ikke tilbage i boligforeningens kasse. Men Bjarne Wissing budgetterer heller ikke med de 4,7 millioner, som altså over en fireårig periode forsvandt ud af butikkens opgørelser.

- Ham, der er mistænkt, stoppede hos os og afgik ved døden, inden vi blev opmærksomme på sagen. Jeg har ikke hørt fra politiet, at sagen skulle være droppet, men jeg har heller ikke indtryk af, at der sker ret meget i sagen.

- Så jeg tror, at pengene er væk, og det er rigtig træls.

Har de ’tabte penge’ fået konsekvenser for nogle af jeres beboere?

- Nej, vi har en dispositionsfond, og den kan vi bruge til den slags. Men når vi har brugt pengene en gang, kan vi jo ikke bruge dem igen. Så på den måde er der jo nogle ting, vi ikke bruger pengene på, fordi de har dækket omkostningerne til svindelsagen, siger Bjarne Wissing.

Fra Østjyllands Politi lyder det kortfattet om sagen:

"Sagen er fortsat under efterforskning, og vi har derfor ikke yderligere kommentar for nuværende".

Selvom Bjarne Wissing afviser, at svindelsagen har haft direkte konsekvenser for nogle af boligforeningens beboere, så var organisationen nødt til at lave ekstraopkrævninger i kølvandet på sagen.

- Vores dispositionsfond var udfordret i 2024, fordi boligforeningen stod med to større byggeprojekter, der havde budgetoverskridelser, og det lagt sammen med svindelsagen lagde et usædvanligt pres på vores økonomi.

- Vi havde nok været nødt til at lave ekstraopkrævninger uanset hvad, men svindelsagen var en ekstra ting oveni det hele, og den gjorde det ikke bedre, siger direktøren i boligforeningen.

Til marts er det to år siden, at boligforeningen fortalte offentligheden om sagen, og Bjarne Wissing har derfor haft masser af tid til at tænke over, hvad han og organisationen skulle have gjort anderledes.

En start havde været ikke at ansatte den ledende medarbejder, der er mistænkt for at stå bag svindelnumrene, påpeger Bjarne Wissing. Det kan han dog ikke bruge til ret meget nu. I stedet har boligforeningen brugt energi på at sikre sig mod et lignende nummer igen.

- Det kan ikke ske på samme måde igen. Vi har lavet et system, som tjekker, hvilke firmaer vi tager ind som kreditorer. Det firma, det her handlede om, lavede ikke andet end at svindle.

Burde I selv have opdaget det noget tidligere?

- Fordi det forgik over så mange år og var fordelt over mange mindre fakturaer på tværs af afdelingerne, så der var ingen, der fattede mistanke. Vi havde dog undret os over, at nogle afdelinger i den periode var udsat for mange skader, og det var typisk vandskader.

Skader var der dog ingen af. Ligesom det var tilfældet med ægteparret og badeværelset.

Man skal træde varsomt, når man udtaler sig om brugen af biler og antallet af parkeringspladser.

Det ved Malene Freudendal-Pedersen alt om.

Hun er professor i byplanlægning ved Institut for Bæredygtighed og Planlægning ved Aalborg Universitet, og hun har blandt andet beskæftiget sig med transportadfærd.

Men selvom man i snakken om vores brug af bilerne hurtigt kan træde nogle over tæerne, fortæller hun her, hvorfor det giver mening, når Aarhus Kommune og tidligere byråd har blåstemplet en række byggeplaner omkring Arresøvej i Risskov, hvor kravet til antallet af parkeringspladser er lavt.

- Biler forurener byen og har en kæmpe betydning for vores sundhed. Det store problem er bare, at vi har vænnet os så meget til at have den, og vores hverdagshåndtering hænger ofte sammen med den.

- I Aarhus har man sagt, at et nyt boligkvarter er et af de bedste steder til at få folk til at skifte hverdagspraksis. Det er bedre at flytte til noget, hvor det er sådan, vilkårene er, fremfor at fjerne noget folk allerede har, siger Malene Freudendal-Pedersen.

Det betyder dog ikke, at hun ikke kan forstå, hvorfor det skaber store frustrationer i det nybyggede kvarter, når man ikke kan finde en parkeringsplads og samtidig kan læse, at byudviklere får lov til at opføre nye lejligheder med dispensation til at etablere færre parkeringspladser end det, der ellers er normen i lokalplanen.

Aarhus Kommune begrunder dispensationerne med, at man kan hoppe på letbanen på Torsøvej Station, som ligger inden for 600 meter.

- Når man flytter ind i et område med et letbanestop tæt på, så er der nogle præmisser, man siger ja til. Vil man have mere plads til sin bil, eller har man brug for to biler, skal man ikke flytte til et nybygget område tæt på en letbane, hvor der ikke er lagt meget energi i parkeringspladser.

- Jeg har respekt for, at det er deres hverdagslivshåndtering, der bliver truet, men de har selv valgt at flytte derhen, siger Malene Freudendal-Pedersen.

Vil der ikke altid være nogen, der ikke har læst eller forstået lokalplanen, inden de flytter til?

- Jo, men det står ikke kun i lokalplanen, man kan også se det, når man er ude for at kigge.

Ifølge Malene Freudendal-Pedersen kan man dog ikke bare bygge boliger op ad et letbanestop og så tro, at alt er løst. Men bliver det kombineret med andet kollektiv transport og muligheden for at nå mange af hverdagens destinationer på gåben eller cykel, har man ifølge professoren ’en bred dækning på mange menneskers transportbehov’.

- Man skal ikke tro, at man kan bygge sig til, at folk stopper med at bruge bilen. Der er ikke noget, der hedder pisk eller gulerod. Det hedder pisk OG gulerod, og det prøver man i Aarhus, siger hun.

RisskovLIV har ad flere omgange beskrevet, hvordan de manglende parkeringsmuligheder i området giver anledning til store frustrationer. Og en påstand, der ofte rammer debatten, går på, at bare fordi letbanen ligger tæt på, betyder det ikke, at dem med bil dropper køretøjet.

Men Malene Freudendal-Pedersen bakker op om kommunens strategi, for den virker, siger hun.

- Vi har brugt 100 år på at implementere bilen som en essentiel del af vores hverdagsliv, og hvis vi skal ændre måden at bruge den og kollektiv transport på, så er det her strategien. Det er ikke en rettighed at have en bil stående på den fælles plads.

Hvad så med de personer, der arbejder et sted, hvor letbanen ikke kører til?

- Der er nogen, der har brug for bilen, men der er også rigtig mange, som kunne klare sig uden, og som tager bilen, selvom kollektiv transport er lige for døren, eller bruger bilen til småture, hvor man lige så godt kunne cykle eller gå.

- Og hvis vi skal lave en fremtid, der er mere bæredygtig og en fælles by, der er sund at være, så skal vi ikke have så mange biler. Så det her virker, men alting er ikke lavet om i morgen.

For nylig præsenterede RisskovLIV de lokale bekymringer for rådmanden for Teknik og Mijlø Nicolaj Bang (K), og han erkendte, at det ikke er lykkedes at ramme den rigtige balance i området.

- Jeg er blevet meget bevidst om, at vi på steder, hvor man har arbejdet med letbanenormer, ser voksende problemer, efterhånden som byggerier skyder op og folk får en hverdag.

- Det er ikke det eneste sted, hvor vi kan se, at folk ikke opfører sig, som man måske lidt ideologisk havde en tro på, da man lavede letbanenormen, sagde han.

I samme omgang gjorde han det klart, at han kommer til at være mere