Vær med til at hylde Risskovs bedste lærere
Kender du en lærer i Risskov, der skal ekstra ros?
En god lærer kan gøre en verden til forskel.
Ikke bare for det faglige, men også for lysten til at lære, for følelsen af at høre til og for modet til at række hånden op.
Derfor vil vi på RisskovLIV gerne hylde lærerne, der hver dag gør noget særligt for børn og unge i 8240. Dem, der går den ekstra meter. Dem, man husker – også længe efter sidste skoledag.
Og det vil vi gøre sammen med jer.
Vi leder efter Risskovs bedste lærer – på folkeskoler og privatskoler i lokalområdet. Og her er der ikke ét rigtigt svar.
Det kan være læreren, der altid har øje for de stille elever - eller læreren, der kan forklare de ellers umulige matematiske regnestykker, så det hele pludselig giver mening.
Det kan være den lærer, der skaber ro og tryghed hver morgen – eller den, der sørger for, at ingen går hjem med en konflikt i maven.
Det kan også være læreren, der gør noget nyt eller anerledes for sikre, at undervisningen bliver ved med at være interessant.
Begrundelserne kan være lige så forskellige, som lærerne er.
Derfor har vi brug for din hjælp.
Kender du en lærer i Risskov, der fortjener en særlig anerkendelse?
Så er det nu, du skal indstille ham eller hende.
Sådan bliver forløbet
Når vi har modtaget alle indstillingerne, udvælger en jury de mest overbevisende bud, som bliver nomineret.
Herefter bliver det op til jer at stemme på jeres favorit – og til sidst kårer vi Risskovs bedste lærer.
Du kan indstille frem til søndag 25. januar.