Hvis nogen skulle være i tvivl, så venter kommunalvalget lige om hjørnet.

Det betyder, at der er gang i valgkampen, og tirsdag blev et nyt emne spillet ind.

Eller det vil sige, at der er tale om en sag, som er blevet debatteret flittigt de seneste år.

For det har fået kritik, siden det i forbindelse med budgetforliget for 2015 blev besluttet at lave 900 offentlige veje om til private fællesvej, hvilket betyder, at grundejerne på vejen får regningen og ansvaret for sådan noget som vedligeholdelse og snerydning.

Det nye i sagen er, at Venstre og Konservative nu vil ud af den aftale, de altså for længst har skrevet under på.

- Venstre og Konservative har valgt at opsige budgetforliget for 2015. Det blev vedtaget af nogle politikere, hvor størstedelen ikke sidder i byrådet længere. Til gengæld er det os, der står her nu, der har oplevet konsekvenserne, for vi får jævnligt henvendelser fra folk, der føler sig klemt i den her proces, sagde Nicolaj Bang (K), rådmand for Teknik og Miljø, på et pressemøde tirsdag. 

Henrik Arens fra Liberal Alliance var også med på tirsdagens pressemøde. Han har hele tiden været imod aftalen. Det samme er Danmarksdemokraterne.

Det ændrer dog ikke på, at De Radikale, Socialdemokratiet og SF fortsat står bag den oprindelige aftale, hvorfor der altså stadig er et flertal for privatiseringen af de 900 veje.

I 8240 er der indtil nu offentliggjort 28 veje, som skal ændres til private fællesveje. Og da der fortsat er et flertal for at gennemføre projektet, så står grundejerne på de 28 strækninger endnu til at overtage vejen i løbet af de kommende år.

Alligevel vækker tirsdagens overraskende udmelding stor begejstring i Grundejerforeningen Vejlby Fed.

- Det er en sejr for demokratiet, at politikerne lytter. Jeg ved godt, at der er et valg snart, og at det formentlig har stor betydning, men jeg er glad for, at det arbejde, vi har lavet med mødeaktivitet, debatindlæg og så videre, har båret frugt, siger Bent Hjorth, der er formand for grundejerforeningen.

Han har til været til lokale borgermøder, skrevet læserbreve og holdt møder med andre foreninger og fællesråd for at få emnet på dagsordenen. Og grundejerforeningen kommer til at fortsætte, fortæller han.

- På en pæn og ordentlig måde vil vi fortælle, at det er fornuftigt at rulle en dårlig beslutning tilbage. Det er ikke noget nederlag for politikerne.

Hvorfor er det en dårlig beslutning?

- Fordi man har købt en ejendom, og så får man tillagt en udgift, man ikke havde regnet med. Det er i forvejen dyrt at bo i Aarhus, og det her er en ekstra udgift. Jeg synes ikke, det er ordentlighed.

Hvorfor er det fair, at beboerne på en privat fællesvej skal betale for deres egen vej, samtidig med at de via skatten er med til at betale for vedligeholdelsen af offentlige veje?

- Fordi de kendte udgifterne, da de flyttede ind.

Der er i dag knap 6.000 private fællesveje fordelt i Aarhus Kommune, og da beslutningen om at privatisere yderligere 900 strækninger blev taget, var det ud fra et lighedsprincip og med et ønske om ens vilkår på vejene.

De første af de 900 veje er allerede overgået til grundejerne, og når samtlige 900 strækninger har fået nyt prædikat, forventer kommunen at kunne spare omkring 10 millioner kroner om året.

- I Venstre ser vi det som en ekstra vejskat til de mennesker, der har købt en ejendom i forventning om, at det er kommunal vej, og at kommunen står for vedligeholdelsen og snerydning med mere, siger Gert Bjerregaard, der er Venstres ordfører på sagen, og som tidligere har været bannerfører for at få ordningen stoppet.

På tirsdagens pressemøde lagde Venstres Christian Budde ikke skjul på, at partiet aldrig har været glade for aftalen om private fællesveje.

Alligevel har partiet ad flere omgange bekræftet beslutningen. Sidste år havde Venstre og de øvrige partier i byrådet mulighed for at trække sig fra privatiseringen, da et borgerforslag om at droppe beslutningen nåede byrådssalen.

Ligeledes truede både Venstre og Konservative med at forlade aftalen op til kommunalvalget for fire år siden. Her endte partierne med at blive i forliget.

I valgte at blive i aftalen op til sidste valg, så hvad har ændret sig nu?

- Vi har altid været meget lunkne over for den her aftale. Der bliver givet og taget i politiske aftaler, men vi har nu valgt at lytte til de mange utilfredse borgere og de mange gode argumenter. Senest er der også stillet spørgsmål til skjulte regnvandsledninger, som risikerer at koste den enkelte lodsejer 50.000 kroner eller mere, og heldigvis er det sådan i politik, at man har lov til at blive klogere, og det er vi blevet i den her sag.

Der har hele tiden været kritik af beslutningen, og I havde mulighed for at trække jer sidste år, så hvorfor gjorde I det ikke der?

- På det tidspunkt var vi ikke beviste om at det kunne få så store økonomiske konsekvenser for den enkelte lodsejer at vedligeholde og udskifte de skjulte regnvandsledninger, og derfor valgte vi at blive, siger Gert Bjerregaard.

Ender det med, at de 900 veje alligevel ikke skal overdrages til grundejerne, så vil den årlige besparelse på 10 millioner selvsagt ikke længere være til stede.

Men det kan blive endnu dyrere end det. Et notat fra Borgmesterens Afdeling peger ifølge Århus Stiftstidende på, at kommunen kan få en yderligere merudgift på 60 millioner kroner om året.

"Erfaringer fra Favrskov Kommune viser, at der er en risiko ved at beslutte projektet stoppet, da et ligestillingsprincip kan tale for, at eksisterende private fælles veje optages som offentlige. Opklassificering af eksisterende private fælles veje vurderes at medføre et forøget budgetbehov på 60 millioner kroner årligt,” lyder det i notatet.

Gert Bjerregaard mener dog ikke, at det bør ende med, at de cirka 6.000 eksisterende private fællesveje i Aarhus Kommune skal overgå til kommunen som konsekvens af et eventuelt stop af projektet. Han kalder det ’skræmmekampagne fra borgmesterens side’.

- Lighedsprincippet kan på ingen måde anvendes her. Det vil være som at blande æbler og pærer sammen, fordi borgere, der køber en ejendom på en privat fællesvej, ved, at de selv skal betale, mens borgere på en kommunal vej har købt en vare velvidende, at kommunen står for vedligeholdelse, siger han.

Der skal ikke være børn i Aarhus Kommune, som tisser i bukserne eller i en hæk udenfor, fordi toiletterne på vores folkeskoler er klamme. Det er simpelthen for uværdigt. Det kan vi ikke være bekendt.

Sådan lyder det i et skriftligt svar fra rådmanden for Børn og Unge Thomas Medom (SF) efter RisskovLIVs artikel om toiletterne på Ellevangskolen.

Her fortalte skolelederen og en forælder, at der er eksempler på elever, som for at undgå de uhumske toiletter går i hækken for at tisse eller holder sig så længe, at de tisser i bukserne, lige inden de kommer hjem.

Skoleleder Solveig Klyvø fortalte, at Ellevangskolen gerne ville renovere toiletterne, men da skolens budget til bygningerne er overgået til den kommunale afdeling Aarhus Ejendomme, der blev etableret i 2024, er det ikke op til skolen at prioritere midlerne.

Thomas Medom vil tage fat i Nicolaj Bang (K), der er rådmand for Teknik og Miljø, og dermed også ansvarlig for Aarhus Ejendomme.

- Jeg har løbende nævnt det for min rådmandskollega i Teknik og Miljø, når der desværre ret ofte har været problemer med Aarhus Ejendomme og håndteringen af helt simple opgaver i vores dagtilbud og lokale folkeskoler. Det vil jeg selvfølgelig gøre igen denne gang, skriver Medom til RisskovLIV.

I samme omgang fortæller rådmanden, at han med det netop aftalte budgetforlig tror på bedre tider. I budgetforliget er der afsat 30 millioner kroner om året til forsynsudgifterne, som er steget markant, siden konstellationen Aarhus Ejendomme blev besluttet.

Ligeledes er der afsat 40 millioner kroner yderligere om året til ejendomsdriften.

- Det, forventer jeg, kommer til at gøre en positiv forskel. Det handler blandt andet om at sørge for ordentlige toiletforhold. Det skal vi kunne gøre bedre, end det tydeligvis er tilfældet her, lyder det i det skriftlige svar fra Thomas Medom.

Tidligere har ansvaret for sådan noget som skoletoiletter hørt under Børn og Unge, men med Aarhus Ejendomme er det altså Nicolaj Bang, der er den ansvarlige rådmand.

Ligesom kollegaen fra Børn og Unge kalder han det ’uordentligt og uværdigt’, at toiletforholdende får nogle af Ellevangsskolens elever til at holde sig eller tisse i hækken. Men han mener samtidig, at det er et problem, der er kommet over længere tid.

- Jeg synes, det er noget billigt af Medom at sige, at det her er Ejendommes problem, for det her er tydeligvis noget, som er forfaldet over lang tid fra dengang, han havde ansvaret for det. Der er et efterslæb rigtig mange steder også på skoleområdet.

- Nogle skoler er i rigtig god stand, men der er også nogen, der har trængt til en kærlig hånd i mange år. Nu hvor vi har fået syn for sagen, kan vi gå i gang med at lave en plan for, hvornår hvad skal renoveres og forbedres, siger Nicolaj Bang.

Det arbejde bliver lavet til næste år, fortæller han.

- Til næste år kommer vi til at diskutere genopretningsplaner. Altså en prioritering af de steder, som har fået for lidt kærlighed.

Med ’syn for sagen’ på plads og med budgetforligets yderligere millioner i kassen bliver der ifølge rådmanden stoppet for den opbremsning, der har været på serviceniveauet.

- Det har vi fået styr på nu, og nu kommer der et ordentligt serviceniveau i alle vores bygninger, siger Nicolaj Bang.

På Ellevangskolen oplever skoleledelsen, at personalet i Teknisk Service, som blandt andet har ansvaret for at gå en daglig runde på toiletterne for at sikre, at alt spiller, ofte er underbemandet eller i gang med opgaver på andre matrikler.

Det har blandt andet betydet, at der ifølge en forælder for ofte mangler sæbe på toiletterne, ligesom der på et pigetoilet ved de mindste klasser manglede et toiletbræt i to uger.

Bliver den del bedre efter budgetforliget?

- Vi har fået penge til at sikre, at vi har tid og folk nok, og at vi har penge nok til den almindelige drift helt ned til strømforbrug og alt muligt andet.

Vil det så sige flere ansatte i Teknisk Service?

- Jeg håber på, at man overalt i kommunen vil kunne mærke, at nu kommer vi op på det niveau, man kan forvente for at kunne drive vores forskellige institutioner på en forsvarlig måde.

Deler du Thomas Medoms opfattelse af, at der ”ret ofte har været problemer med håndteringen af helt simple opgaver”?

- Det er helt klart, at det skal der være styr på, og jeg vil egentlig opfordre folk til at fortælle det, hvis de oplever det. I første omgang opad i systemet, og føler man ikke, at man bliver hørt, er det i sidste instans mig, man skal sende en mail til, for det er selvfølgelig ikke en holdbar situation, siger Nicolaj Bang, der også fortæller, at man lige nu står i en ’overgangsperiode’.

- Det betyder, at der vil være nogle børnesygdomme, som jeg håber, vi får luget ud hurtigst muligt.

Burde der være blevet det allerede?

- Det er over en million kvadratmeter, så det er en kæmpe organisation, man har bygget op. Og det tager lidt tid, desværre, at få sådan en mastodont til at fungerer fejlfrit. Så nej, helt ærligt, så tror jeg ikke, man kunne have gjort det her hurtigere.

På trods af udfordringerne mener Nicolaj Bang fortsat, at Aarhus Ejendomme er den bedste organisering. Der ligger ifølge rådmanden et ’enormt udviklingspotentiale’.

- Ejendomme er jo født med et effektiviseringspotentiale på cirka 100 millioner, som vi forventer at kunne tage fra administration og flytte over i velfærd, siger han.

På Ellevangskolen foreslår skoleleder Solveig Klyvø, at dele af de daglige driftsopgaver flyttes tilbage til de enkelte skoler. Det forslag bliver bakket op af formanden for Aarhus Skolelederforening, Jens Mathiasen.

Rådmand Nicolaj Bang er ikke afvisende over for den ide.

- Vi har ikke slået os 100 procent fast på, hvor snittet skal være mellem stort og småt, men en løsning, hvor der stadig er noget lokalt ansvar, synes jeg, lyder fornuftig. Det er også en af de modeller, vi arbejder videre med.

Med en påklistret pris på 6,5 millioner kroner, er huset på Nordre Strandvej 150 ikke noget, der skiller sig markant ud fra det, der plejer at lande på bordet hos Rolf Bach.

Han er mægler og indehaver af EDC Poul Erik Bech Risskov/Egå, og når det alligevel er en speciel bolig, han har til salg, så skyldes det, at det er en uddøende race.

Der er tale om et af Fedets sidste sommerhuse.

”Så udbydes et af de sidste sommerhuse på vandsiden i Risskov – en sjælden mulighed for at sikre sig en af de mest eftertragtede adresser i Aarhus,” lyder det i salgsannoncen.

Og med et vægtet boligareal på 47 kvadratmeter, så har kvadratmeterprisen på 138.000 kroner kurs mod top-2 på listen over det, der er solgt i 8240 Risskov i år. Ifølge ejendomsportalen Resights bliver listen lige nu toppet af Elbækvej 8A, der tidligere i år gik til en pris på 154.000 kroner for hver eneste boligkvadratmeter. Også her var der tale om et sommerhus.

Og selvom det i annoncen bliver beskrevet, hvordan man i ægte sommerhusstil kan nyde morgenkaffen til fuglesang, så tvivler Rolf Bach på, at fremtidens ejer af Nordre Strandvej 150 kun kommer til at bruge adressen som feriemål.

- Jeg sælger jo et sommerhus og ikke en grund, men jeg forestiller mig, at det nok bliver en byggegrund. Sådan er livets gang jo i det område, og vi kan jo ikke bestemme, hvad folk gør ved det, siger han.

Normalt starter priserne for en bolig eller en grund på vandsiden af Nordre Strandvej på mellem otte og 8,5 millioner kroner, fortæller Rolf Bach.

På Nordre Strandvej 150 er prisen altså lidt lavere, men sommerhuset ligger også tættest på strandvejen. Og det handler som bekendt om beliggenhed. Her scorer fritidsboligen da også stadig højt, trods placeringen ved vejen, fortæller Rolf Bach.

- Der er ikke langt ned ad Flakvej til vandet, og det er en god, regulær grund. Så vi forventer efterspørgsel, for det er sjældent, der kommer sådan en mulighed.

Skulle Rolf Bach få ret, og bliver sommerhuset købt, væltet og erstattet af en helårsbolig, så vil det altså blive endnu et farvel til tiden som sommerhusområde.

Som RisskovLIV tidligere har beskrevet, er det efterhånden længe siden, at den forvandling startede.

I juli var der ifølge Resights 12 grunde på Fedet, der stod til fritidsformål. Nogle af dem bliver fortsat brugt som sommerhuse. Det kan du læse mere om her.

Det er blevet den tid på året, hvor foreningslivet kan begynde at drømme om kommunale støttekroner til nye og forbedrede faciliteter.

Og det er der flere Risskov-foreninger, der gør.

Der er kommet fire ansøgninger med 8240-aftryk til kommunens anlægspulje til idræts- fritids- og outdoorfaciliteter. I dem søger de lokale foreninger om 7,3 millioner kroner.

Det er blandt andet de to tennisklubber Skovbakken Tennis og Risskov Tennisklub, der har lagt større lodder i puljen.

Fra Risskov Tennisklub er der søgt om 1,4 millioner kroner til omlægning af fire grusbaner til helårsbaner. Ketcher-kollegaerne fra Skovbakken håber på 3,3 millioner kroner til renovering af fem baner med ny belægning og LED-lys.

Den sidste lokale ansøgning i millionklassen kommer fra Springcenter Aarhus, som søger om 2,5 millioner kroner til at etablere et ’aktivitets- og bevægelsesfaciliteter på udearealerne’.

I den mindre afdeling har Njord Havkajak har ansøgt om 21.000 kroner til ’opsætning af miniplateau til bådebro i Risskov Strandpark’.

Der er til gengæld ikke kommet nogen ansøgning fra Den Erhvervsdrivende Fond Bellevuehallerne i år. Fonden har ellers tidligere søgt om et stort milliontilskud til projektet, der skal sikre en ny hal og et nyt mødested for Risskov, som fonden selv har defineret projektet.

At der ikke er kommet nogen ansøgning herfra i år, det skyldes hverken, at fonden selv har fundet pengene, eller at projektet er lagt i graven.

- Det går stadig efter planen, men så stort et projekt tager tid, og vi fik sidste år at vide, at vi skal være mere konkrete, når vi søger, og det er vi ikke endnu. Vi er stadig i en proces, så vi regner med at søge puljen til næste år, siger formand for fonden bag Bellevuehallerne, Peter Bredal.

Der er minimum 47,4 millioner kroner i Anlægspuljen, lyder det i en orientering til Kulturudvalget. Det endelige beløb kan meget vel ende med at blive større, da politikerne også kan vælge at bruge penge fra ’Investeringsplanen til idræts- og fritidsfaciliteter’.

Der er i alt fra hele kommunen søgt om 191 millioner kroner i støtte.

Det forventes, at pengene vil blive fordelt i løbet af november og december.

Selvom politiet tændte for både blå blink og udrykning, havde en ung mand på motorcykel ikke lyst til at stoppe.

Tirsdag eftermiddag fik en patrulje fra Østjyllands Politi øje på en motorcyklist på Grenåvej uden styrthjelm, og patruljen ville derfor have ham til at stoppe.

Det havde han altså ikke lyst til, men efter cirka en kilometers flugt måtte han alligevel give op, fremgår det af politiets døgnrapport.

Føreren af motorcyklen viste sig at være 19 år og uden et gyldigt kørekort. Det betød sigtelser for både manglende hjelm og kørekort, men da politiet visiterede manden, fandt ordensmagten også en kniv.

Det kastede endnu en sigtelse af sig, og da betjentene mistænkte, at motorcyklen var stjålet, blev det også til en sigtelse for tyveri, skriver politiet i døgnrapporten.

Aarhus Kommune er i gang med at kortlægge bevaringsværdien af bygninger, der er opført før 1970 i Aarhus Kommune.

Det gælder også for Risskov, som RisskovLIV også har beskrevet.

Men hvad gør egentlig en bygning værd at bevare? Det vil Aarhus Kommune fortælle mere om, når den inviterer på ’Kvartersvandring i området omkring Vejlby Krat’ den 8. oktober.

”Du inviteres med på en kvartersvandring ved Vejlby Krat, hvor to arkitekter fra Team Kulturmiljø fortæller om SAVE-projektet og forklarer, hvordan værdisætningen foregår. Vi tager udgangspunkt i en stedslæsning af området og laver en bygningsregistrering af et udvalgt hus i kvarteret. På den måde får du indblik i, hvordan vi vurderer og udpeger bevaringsværdige bygninger, sammenhænge og kulturmiljøer i hele Aarhus Kommune.”

Sådan skriver kommunen i oplægget til af en række arrangementer i forbindelse med Aarhus Arkitekturuge.

Du kan læse mere om den lokale gåtur her.