Det er gået den forkerte vej i 2025, når det kommer til indbrud i Østjyllands Politikreds. Særligt i november har tyvene haft travlt, og ordensmagten har oplevet en ’ret voldsom stigning’.

Set med helt lokale briller er der dog tale om en positiv tendens.

- Generelt har vi desværre set en stigning i hele politikredsen, men i Risskov er der faktisk færre end i samme periode sidste år, siger Mads Flansmose, der er vicepolitiinspektør hos Østjyllands Politi.

Det bliver bakket op af politiets egne statistikker. Ifølge dem er der anmeldt 153 indbrud i privat beboelse i 8240 fra januar til og med november i år. I samme periode sidste år var de ubudne gæster på spil 188 gange.

2024 var ellers et af de bedre år på indbrudsfronten set over hele politikredsen, hvor politiet berettede om et ’pænt fald’. Sådan var det ikke i Risskov, og det fik betjentene til at holde et ekstra vågent øje med 8240.

Mads Flansmose kan dog ikke sige, om det er politiets ekstra indsats i lokalområdet, der har været årsag til, at det nu er i Risskov, at antallet af ulovligheder falder.

- Vi kan ikke sige noget med sikkerhed, men der er ingen tvivl om, at det har en effekt, at man er opmærksom og udnytter sit naboskab, og at man i højere grad anvender teknisk sikring og belysning, og at man undgår at lade værktøj og sådan nogle ting liggende fremme, siger han.

Ifølge vicepolitiinspektøren er det heller ikke ualmindeligt, at forskellige områder skiftes til at være hårdest ramt.

Det er lykkedes at bringe antallet af lokale indbrud ned, men kigger man på statistikkerne for de seneste fem år, så er tallene for 2025 fortsat i den alt for høje ende. I 2023 modtog Østjyllands Politi 134 anmeldelser om indbrud, mens de to år forinden bød på væsentligt færre besøg fra tyveknægtene.

Og et indbrud er et for meget, siger Mads Flansmose, som derfor heller ikke er tilfreds med statistikkerne i Risskov, selvom pilen altså trods alt peger i den rigtige retning.

- Vi arbejder på at begrænse indbrudskriminaliteten, men vi må også konstatere, at vi ikke kan undgå det helt. Så vi skal altid gøre det bedre, og til det har vi brug for borgernes hjælp til at være øjne og ører derude. Så hold øje med hinandens huse, men husk også at sikre dit eget hus.

Fra politiets side bliver der som tidligere skruet op for indsatsen i denne tid.

Ifølge Mads Flansmose er der tale om forskellige mønstre i forhold til personerne bag indbruddene.

- Vi ser flere tendenser. Nogle af dem kender vi i forvejen, og så oplever vi også, at det kan være omrejsende kriminelle, siger vicepolitiinspektøren, som kommer med en sidste opfordring.

- Ring til os. Hvis man ser noget mistænkeligt eller noget, der ikke er, som det plejer, så ring. Det oplever vi faktisk også, at folk er blevet bedre til.

Det er den hidtil største imødekommelse, fortæller Frank Poulsen og Klaus Hansen.

De ejer virksomheder på Nordlandsvej nær Torsøvej Station. Og med en grov skitse under armen stillede de sig på vegne af virksomhedsejere fra nabogrundene sig op foran politikerne i Teknisk Udvalg for endnu en gang at fortælle om deres planer og ønsker.

Deres erhvervsgrunde bør forvandles til boliger og erhverv, mener de.

Den sang har de sunget længe, og ifølge den grove skitse, som efterhånden er nogle år gammel, kan der opføres mere end 800 boliger.

Ifølge grundejerne er der tale om en ren vindersag, hvor deres virksomheder flytter ud og skåner området, som gennem de seneste år har set flere boligbyggerier, for blandt andet tung trafik til og fra erhvervsejendommene. Samtidig får kommunen flere boliger lige op ad letbanestationen.

Efter besøget hos beslutningstagerne er der tilsyneladende politisk vilje til at se på et muligt projekt. I en udvalgserklæring fra Teknisk Udvalg i forbindelse med vedtagelsen af Kommuneplan 2025 fremgår det, at både Venstre og Socialdemokratiet ’ønsker at undersøge muligheden for at omdanne erhvervsområdet’.

Danmarksdemokraternes Jakob Søgaard Clausen går lidt længere i sin formulering, da han ”ønsker at omdanne erhvervsområde ved Nordlandsvej/Torsøvej til blandet bolig- og erhvervsområde ved at ændre miljøzonerne i området.”

Og det er altså den største håndsrækning, grundejerne indtil nu har fået.

I de efterhånden flere år gamle skitser, som arbejdsgruppen havde med til Teknisk Udvalg, fremgår det, at der i området kan bygges 876 boliger.

Det er dog yderst tvivlsomt, at det ender sådan, fortæller Frank Poulsen.

- Det er jo kun en skitse, vi fik tegnet for tre-fire år siden, og vi har ikke siden været i dialog med nogen om at udvikle det. Et realistisk bud er en kombination af noget erhverv og så måske op til 600-800 blandede ejer- og lejeboliger.

Trods politikernes bemærkninger er der dog stadig ikke truffet nogen endelig beslutning om, at området kan blive til boliger. Men for Frank Poulsen og kollegaerne er imødekommelsen et stort skridt i den rigtige retning.

- Vores område er blevet tænkt ind, og på den måde har vi fået foden indenfor, siger han.

Det er langt fra nyt, at virksomhedsejerne gerne vil flytte deres erhverv væk fra området, for som RisskovLIV tidligere har beskrevet, så føler de sig i vejen, efter der er blevet bygget boliger omkring dem.

- Selvom det jo egentlig var os, der var her først, så er det os, der er i vejen nu. Vi får klager, og folk er irriterede over os på grund af blandt andet støj, sagde vognmand Klaus Hansen for et år siden.

Men skal virksomhederne væk, skal de af med deres nuværende grunde, og det kræver ifølge grundejerne, at man kan bygge boliger i stedet for udelukkende nyt erhverv.

Problemet er bare, at det ikke kun er boliger, der ligger i nærområdet. På den anden side af Torsøvej Station ligger postterminalen i et område med en høj miljøklassificering. Det samme er tilfældet for området nord for grundejernes jord.

Det betyder, at potentielt forurenende eller støjende virksomheder kan ligge her, og det umuliggør virksomhedsejernes boligdrømme.

Men ifølge virksomhedsejerne er de høje klassificeringer ikke nødvendige for de nuværende virksomheder, og derfor bør de nedklassificeres. I så fald vil det give mulighed for at bygge boliger meget tættere på for eksempel postterminalen. Det har politikerne nu lyttet til, mener Frank Poulsen.

- Der er en forståelse for, at selvom det er træls for kommunen at skulle tage et højklassificeret område ud for at lægge det et andet sted, så har det ingen gang på jord netop her ved Engsøen og eksisterende boliger, for der er ikke nogen støjende og forurenende virksomheder, der vil lægge sig i det område, siger Frank Poulsen.

Arbejdsgruppen har i flere år forsøgt at nå hertil, og nu hvor virksomhedsejerne har fået en fod indenfor, handler det om at sætte den fast, så døren ikke kan lukkes igen.

- Vi skal holde de mange positive politikerne op på det, der er skrevet i kommuneplanen, og så bliver næste skridt at få en nedklassificering. Det vil også betyde, at udsigten til, at der kan komme en kemisk fabrik eller et slagteri i området, forsvinder, siger Frank Poulsen.

Samtidig skal arbejdsgruppen og alle virksomhedsejerne i området i gang med næste skridt i processen. For bliver der på et tidspunkt endegyldig politisk opbakning til at ændre miljøklassificeringen og dermed give mulighed for et nyt projekt på Nordlandsvej, så skal grundejerne være klar.

Imens må Frank Poulsen og naboerne afvente, om politikernes udmelding også fører til konkrete beslutninger.

Med et ’undskyld’ sagde den 36-årige mand fra Risskov selv de sidste ord, da han var midtpunkt i en sag ved Retten i Aarhus i sidste uge.

- Jeg er virkelig ked af det, og jeg vil rigtig gerne undskylde over for de forurettede og deres pårørende. Jeg er ked af den skade og smerte, jeg har pålagt dem, sagde han.

Nu er der sat et punktum i sagen.

Den 36-årige Mikkel Fredsgaard fra Risskov, som er uddannet pædagog, er torsdag blevet idømt fem års fængsel.

Dommen blev afsagt skriftligt - altså uden et egentligt retsmøde.

Den 36-årige er dømt for blandt andet fuldbyrdet voldtægt af en syvårig dreng og for overgreb på to treårige i en børnehave i den nordlige del af Aarhus Kommune.

Han har erkendt sig skyldig i hele molevitten, og sagen har derfor været kørt som en tilståelsessag, skriver Århus Stiftstidende.

I december sidste år blev den på det tidspunkt 35-årige pædagog for første gang anholdt.

Han var sigtet for voldtægt af en syvårig dreng. Det skulle have fundet sted i december 2023 - i den nu 36-årige mands bolig i Risskov.

Ifølge Stiften havde manden lært drengen og drengens familie at kende gennem sin ansættelse i drengens børnehave og rollen som kontaktpædagog for ham.

Den pågældende aften og nat var den 36-årige ikke længere pædagog for drengen, som - efter aftale med hans mor - overnattede hos pædagogen.

Af hensyn til drengen og grovheden i sagen er detaljerne udeladt, men der er tale om både fuldbyrdet voldtægt, voldtægtsforsøg og grove seksuelle krænkelser, som blev filmet og senere delt på nettet, skriver Stiften.

Den 36-årige mand har samtidig begået overgreb på to treårige drenge i den børnehave i den nordlige del af kommunen, hvor han senest har været ansat.

Pædagogen har selv forklaret i retten, at han er seksuelt tiltrukket af drengebørn.

Han har siddet varetægtsfængslet, siden han blev anholdt på sin bopæl i Risskov for et år siden.

Foruden fængselsdommen skal den 36-årige pædagog 100.000 kroner i godtgørelse til den dengang syvårige dreng. Til de to øvrige drenge fra børnehaven skal han betale henholdsvis 15.000 og 25.000 kroner, skriver Stiften.

Han er samtidig blevet frakendt retten til at beskæftige sig med børn og unge - både privat og professionelt - ligesom han er blevet idømt både bolig- og besøgsforbud.

Det betyder, at han fremover ikke må bo med eller få besøg af børn og unge under 18 år.

- Der er tale om en ganske alvorlig og dybt ubehagelig sag for særligt de forurettede børn, men i høj grad også for deres forældre og pårørende, siger specialanklager Birgitte Ernst i forbindelse med domsafsigelsen.

- Det er en ulykkelig sag for alle de involverede, og der er naturligvis tale om et stort tillidsbrud, når en uddannet og ansat omsorgsperson på så grov vis misbruger sin stilling og begår overgreb mod børn, siger hun.

Det er fortsat uafklaret, hvorvidt Mikkel Fredsgaard vil anke dommen.

Du kender helt sikkert svadaen.

Når juletiden nærmer sig, gør højsæsonen for indbrud det samme.

Og det er desværre også et budskab med sandhed i, for tal fra Danmarks Statistik viser, at antallet af indbrud topper i sidste del af året.

- Det er en periode, hvor mange danskere valfarter til familiearrangementer og julefrokoster, og derfor står rigtig mange boliger tomme. Når der samtidig er helt mørkt udenfor, bliver de tomme boliger et oplagt mål for indbrudstyvene, der kan arbejde helt uforstyrret, forklarer Britt Wendelboe, der er programansvarlig hos Bo trygt, i en pressemeddelelse.

Derfor kan du med fordel gå en runde i din bolig, så du kan drage til julearrangementer med både god appetit og god samvittighed.

I et samarbejde med tømrermester Thomas Bratbøl fra Egå kommer Bo trygt med tre råd til, hvad man kan gøre for at forsøge at holde tyven for døren.

Thomas Bratbøl, der også er medlem af dørproducenten Swedoors håndværkerklub Din Dørmand, peger netop på døren, som et sted, der bør tjekkes.

Han anbefaler, at man skifter både døre og vinduer, hvis de trænger til det.

- Hvis man gør det besværligt for indbrudstyven at bryde døren op, er der stor sandsynlighed for, at indbrudstyven til sidst giver op. Det kan man gøre ved at vælge en sikkerhedsdør med forstærket karm, hængsler og lås, siger han i pressemeddelelsen.

Et andet råd går på at tænde lyset for de ubudne gæster. ”Med god belysning uden for hjemmet kan man øge chancen for, at indbrudstyven bliver set af naboerne,” lyder det i pressemeddelelsen, hvor især bevægelsessensorer bliver fremhævet som et effektivt middel.

Det kan både virke afskrækkende, samtidig med at det sikrer, at strømforbruget ikke stikker af.

Som et tredje og sidste råd anbefaler Bo trygt, at man allierer sig med sine naboer.

- Man kan hjælpe hinanden ved eksempelvis at parkere en bil i indkørslen eller på anden vis skabe aktivitet omkring boligen, så det ligner, at der er nogen hjemme, siger Britt Wendelboe.

Medmindre du har levet under en sten, ved du, hvem Anders Holch Povlsen er.

Bestseller-ejeren er god for en formue på et eksorbitant milliardbeløb, og hans velkendte navn florerer altid nær topplaceringerne over Danmarks rigeste personer.

Men ringer navnet Gustav Holch Povlsen nogle klokker? Anders' farfar er måske ikke nogen almenkendt person, men han var rig på indflydelse og har om nogen været med til at forme Vejlby-Risskov, som vi kender bydelen i dag.

Vi bærer ikke hans tøj til daglig, men tager du en rask travetur i bydelen, kan du ikke undgå at få øje på en bygning, som Gustav Holch Povlsen har været med til at opføre. I flæng kan nævnes Fortegården, Veri Parken og en lang række daginstitutioner i området.

En arbejdsom herre der – som socialinspektør i Vejlby-Risskov Kommune såvel som formand for menighedsrådet i Vejlby Sogn – fik kirkeklokkerne til at bimle og sørgede for, at samfundets fattigste fik tag over hovedet.

Hvad drev ham? Se, det har selv Jens Ole Henriksen, præsten i Vejlby mellem 1976 og 2012 og nær ven af Gustav Holch Povlsen, svært ved at besvare.

- Det må du ikke spørge mig om, for jeg har aldrig spurgt ham, og han havde heller ikke villet ytre sig om det. Han var en praktisk mand, der greb tingene praktisk an, og han lod sig ikke præge af politik. Han vidste, at folk med sociale problemer havde brug for et ordentligt sted at bo, siger Jens Ole Henriksen og tilføjer:

- Så han arbejdede gerne med socialdemokrater om at bygge andelsboliger. Han byggede også børnehaver og plejehjem som Fortegården og Vikærgården. Han byggede, og han byggede, og han byggede.

Gustav Holch Povlsen var ellers Venstre-mand, og han blev født i Venstre-land. I 1915 blev han sat i verden i Brande, og efter endt skolegang blev han ansat som elev i Brande Kommune. I 1942 bragte en jobmulighed som fuldmægtig i den nu hedengangne Vejlby-Risskov Kommune ham til.

Siden blev han forfremmet til socialinspektør, og tog så arbejdet med at spænde det sociale sikkerhedsnet ud for de mindst bemidlede i Vejlby og på Fedet.

For nu skruer vi til gengæld ned for tempoet og tager en tur til vielse på Vikærsvej. For ifølge Stiftens avisarkiv stod der den 4. december 1948 et bryllup mellem kontorassistent Frk. Emily Mørk Jørgensen og socialfuldmægtig Gustav Holch Povlsen.

Sammen fik de børnene Lisbeth og Troels, men seks år senere var det en anderledes trist tekst, der blev trykt i avisen den 6. februar 1954 - en dødsannonce:

"Min kære hustru, vor gode mor, min elskede datter, Emily Holch Povlsen, døde den 1. februar."

Enkemanden Gustav Holch Povlsen blev senere genviet med Vejlby'eren Ragna, hvem han fik datteren Bodil med. Hun bor i Risskov i dag, ligesom Lisbeth Holch Povlsen også skulle bo i nærområdet. Fysisk lever Holch Povlsen-slægten altså også videre i Vejlby-Risskov.

Men det var som bekendt som socialinspektør, at Gustav Holch Povlsen skrev sig ind i lokalhistorien. I dag er Vejlby-Risskov måske kendt som et velhavende område, men landet lå anderledes dengang. Der var rigeligt at tage fat i.

- Socialområdet var stort, og det voksede og voksede. I Vejlby var der masser småfolk, og det var der sådan set også nede på Fedet dengang, så han var meget involveret i samarbejdet om de sociale boligbyggerier i området ved Dybbølvej og Tranekærsvej, som boligforeningerne ledet af socialdemokrater stod for, fortæller Jens Ole Henriksen.

- Dem havde Holch Povlsen intet imod, men han mente nu nok, at han også kunne bygge sine egne. Det kulminerede i, at han blev bygherre for Veri Parken ved Tjelevej, hvor han sidenhen placerede socialforvaltningen.

I 1958 så eksempelvis også Fortegården dagens lys, og han fortsatte ufortrødent med at bygge nyt gennem 60'erne og 70'erne.

- Hans storhedstid var i 60'erne og 70'erne, hvor jeg møder ham for første gang. Der havde han virkelig gang i byggeriet af almene boliger og Veri Centret. Det har været noget af et arbejde, for han slap ikke taget i institutionerne, han byggede, fortæller Jens Ole Henriksen og fortsætter:

- Han ansatte selv lederne og blev ved med at være deres chef, og de forgudede ham i øvrigt også, for han blev ved med at knokle for at give dem de optimale forhold.

Noget Babelstårn fik Gustav Holch Povlsen aldrig opført i Vejlby-Risskov, men han blev også til bygherre for Vor Herre.

Gennem sit virke for socialforvaltningen havde han knyttet sig til bydelen, så da han blev opfordret til det, faldt det ham naturligt at gå ind i menighedsrådet. Hurtigt blev han formand, og her viste han sig også at have umådeligt store evner – ikke så meget på den åndelige front, men på den praktiske.

- Det åndelige blandede han sig ikke i. Han havde et afslappet forhold til gudstjenester og var grundtvigsk præget, så i praksis var han ganske ufrom, siger Jens Ole Henriksen grinende.

- Men han havde stor respekt for det, der foregik i kirken, men gik mere op i det, der også er fantastisk vigtigt: Kirkens liv og at kirkens rammer er gode.

Rammerne haltede i takt med, at flere og flere mennesker flyttede til Vejlby-Risskov. Kirkegårdene ved Vejlby Kirke og Risskov Kirke kunne ikke følge trop.

- Så byggede han Ellevangkirken, for indbyggerne i Vejlby Vænge og villakvarterne ved Ellevang skulle jo også kunne gå i kirke. Tilsvarende byggede han også Skelager Kirken, da Nyringen og Næringen stod og manglede én, fortæller Jens Ole Henriksen.

Som formand for menighedsrådet var Gustav Holch Povlsen med til at ansætte Jens Ole Henriksen – først som kapellan og sidenhen som sognepræst for Vejlby Kirke.

- Jeg oplevede ham som en utroligt loyal medarbejder, selvom jeg aldrig var i tvivl om, at han bestemte i menighedsrådet, mens jeg vice versa stod for det åndelige, uden at han blandede sig, siger Jens Ole Henriksen.

- Vi blev venner, og jeg mærkede altid hans støtte. Det var ikke fordi, vi rendte sammen hele tiden, men når han samlede venner og familie, var min kone og jeg altid med.

Den opbakning mærkede Gustav Holch Povlsens ansatte i Aarhus Kommune også altid. Ved kommunesammenlægningen i 1970 fortsatte han i en stilling som afdelingschef for socialforvaltningen i den nye storkommune.

Her fortsatte han, hvor han slap i Vejlby-Risskov Kommune. Gennem 70'erne stod han for den meget omfattende udbygning af daginstitutionsområdet samt ældreplejen, og i den periode var Aarhus Kommune uden sammenligning landet største bygherre. Sådan fortsatte han frem til sin pension i 1981.

25 år senere i 2006 døde Gustav Holch Povlsen. I den anledning skrev daværende socialdirektør John Lysholm Jepsen, der tidligere havde haft Holch Povlsen som sin chef, et mindeord i Århus Stiftstidende.

- Han så sine folk an. Ind imellem kunne hans lidt bryske facon virke skræmmende på dem, der ikke kendte ham. Men der gik ikke lang tid, før man oplevede ham som et humoristisk, klogt og meget vidende menneske. I forhold til sine medarbejdere gav han altid opbakning og støtte, og han var ligeledes et varmt og engageret menneske, der var optaget af sine ansattes trivsel, skrev John Lysholm Jepsen.

Sådan husker Jens Ole Henriksen også sin afdøde ven.

- Han var stille, og så var han umådelig rar. Jeg har aldrig selv set det, men han kunne vist godt skælde ud, men han var et rart og meget beslutsomt menneske, fortæller Jens Ole Henriksen og afslutter:

- Han havde måske den svaghed, at han bestemte alt. Han involverede ikke altid folk i det, han foretog sig, men foretrak at gøre det selv. Det kan jo både være positivt og negativt, for hvor om alting er, så gjorde han det jo meget godt selv.

Mindet står der med store bogstaver omgivet af orange farver på det kæmpemæssige byggeri, der er ved at blive opført på Sydhavnen i Aarhus.

Det er et stykke fra Risskov, men bag projektet står den 74-årige ejendomskonge fra Risskov Olav de Linde. Det samme kan siges om en lang række andre af byens byggeprojekter, og faktisk er byggematadoren med bopæl i 8240 den største ejendomsejer i Aarhus.

Det skriver Århus Stiftstidende på baggrund af en analyse fra platformen Resights.dk. Ifølge opgørelsen ejer Olav de Line Aarhus-ejendomme til en offentlig vurdering på mellem 2,1 og 2,2 milliarder kroner.

”Igennem årtier har Olav de Linde opbygget en ejendomsportefølje, som kun de færreste kan drømme om. Først i parløb med tvillingebroren Mogens og sidenhen hver for sig. Og selv om ejerskabet i Ejendomsselskabet Olav de Linde er overdraget til børnene Jacob, Marie og Anne, står den 74-årige ejendomskonge stadig i spidsen for familieforetagendet,” skriver Stiften.

Udover det nye Mindet 6 har Olav de Linde også en række ældre ejendomme, der har fået nyt liv. Fra Frichparken i Åbyhøj til Chokoladefabrikken ved Klosterport, Kannikegaarden og hjerte- og smertensbarnet Bazar Vest for bare at nævne nogle, som Stiften skriver.