En i forvejen omdiskuteret byggesag fra Risskov spidser til.

Lasse Nyrup ejer den omtrent 100 år gamle murstensvilla på Tretommervej 26, og han beskylder i et høringssvar Aarhus Kommune for usaglig sagsbehandling og for bevidst at have forhalet sagen for at kunne nå i mål med det forbud, der forhindrer nedrivning af villaen.

Ejeren skriver blandt andet, at ”forvaltningen har udøvet et væsentligt vejledningssvigt ved bevidst at fastholde mig i en uformel "forhåndsdialog" i fire-fem måneder frem for at vejlede om den formelle ansøgningsproces.”

Han henviser til, at hans første henvendelse til kommunen i september 2024 blev oprettet som en forhåndsdialog og ikke som en ansøgning om nedrivningstilladelse.

I en mailkorrespondance fremgår det, at Lasse Nyrup i foråret 2025 rykker for svar på sin ansøgning. Kort efter afviser kommunen nedrivningen og nedlægger et såkaldt paragraf 14-forbud. Det forbud kan gælde i op til et år, inden en ny lokalplan skal være på plads for fortsat at forhindre nedrivning.

- Jeg bliver ramt med tilbagevirkende kraft, og det centrale er, at jeg er i 100 procent god tro, da jeg søger, og så gør kommunen tingene på bagkant. Det er problematisk, at man ikke kan regne med, hvad der gælder, siger Lasse Nyrup til RisskovLIV.

I kommunens materiale står der, at et nyt lokalplanforslag for Tretommervej 26 skulle være offentliggjort inden 23. marts 2026. Den deadline er overholdt, men ifølge Lasse Nyrup har kommunen undervejs købt sig tid for at få forbuddet strikket sammen.

”En myndighed må ikke bruge administrative procedurer til at forhale en borgers udnyttelse af gældende rettigheder, mens man forsøger at "opfinde" nye regler med tilbagevirkende kraft,” skriver ejeren i sit høringssvar til lokalplanforslaget.

Men det har ikke været tilfældet, fortæller rådmanden for Teknik og Miljø, Nicolaj Bang (K), som afviser beskyldningen om, at kommunen bevidst skulle have trukket sagen i langdrag for at få lokalplanen på plads indenfor tidsfristen.

- Det har jeg meget svært ved at se, hvorfor vi skulle gøre. Vi vil ikke forhale noget, og vi har kapacitet til at klare det på den planlagte tid. Det har vi gjort flere gange før, så det er ikke det, der har været på spil her.

Rådmanden erkender dog, at forløbet ikke har været perfekt. Foruden spørgsmålet om forhåndsdialog eller ansøgning om nedrivningstilladelse er selve forbuddet blevet ændret undervejs fra først at gælde selve matriklen til at omhandle hele grunden.

- Det har ikke været en god proces, og jeg er ked af, at han er blevet fanget på den her måde. Jeg forstår hans frustration, for det er et voldsomt greb at bruge paragraf 14, siger Nicolaj Bang.

Ændrer den erkendelse noget i forhold til sagen?

- Nej, det gør den ikke, for vi er nødt til at holde fast i sagens substans, som er, at vi gerne vil passe på vores historiske bygninger.

Sagens omdrejningspunktet har gennem hele forløbet været villaens bevaringsværdi.

Da Lasse Nyrup for første gang i efteråret 2024 lufter ideen om nedrivning og spørger kommunen, om der kan gives en nedrivningstilladelse, er villaen ikke kategoriseret som bevaringsværdig. Men efter henvendelsen fra Lasse Nyrup vurderer kommunen, at bevaringsværdien bør ændres.

Tretommervej 26 ligger i et område af Risskov, hvor en større bevarende lokalplan er undervejs. Rådmand Nicolaj Bang har tidligere til RisskovLIV forklaret, at ”området har en særlig stemning, æstetik og byggestil”, som kommunen gerne vil værne om.

Rådmanden har selv i et svar til villaejeren fortalt, at ejeren med sin ansøgning kom ”processen i forkøbet”.

- Jeg føler, at jeg bliver ramt af negativ særbehandling, fordi det andre steder godt kan lade sig gøre at rive huse med samme bevaringsværdi som mit ned. Man skal ikke have ondt af mig, men det handler om det principielle i, at man ikke har en forudsigelighed, og at der kommer noget på bagkant, siger Lasse Nyrup.

Med den foreslåede lokalplan må huset ”ikke nedrives, ombygges eller på anden måde ændres, herunder ved udskiftning af vinduer eller tagbeklædning, opsætning af altaner eller skilte, maling eller beklædning af facader, skorsten eller lignende, eller gives en ændret ydre fremtræden.”

Det betyder ifølge Lasse Nyrup, at han reelt er bundet til huset, som han nu ikke kan at komme af med.

- Jeg har i 18 år ejet huset med forventning om, at jeg kunne rive det ned eller udstykke det en dag, og huset har voldsomme konstruktionsmæssige fejl, som jeg ikke har villet bruge mange penge på, fordi jeg vidste, at det en dag skulle rives ned.

- I det sekund jeg så tænkte, at nu kan jeg overskue at bygge nyt, så kan jeg ikke få lov. Så fordi jeg har handlet i god tro i 18 år, er jeg stavnsbundet på grund af husets tilstand, og jeg er havnet med en økonomisk byrde, siger han.

Blandt de øvrige høringssvar til sagen påpeger naboer til Tretommervej 26, at kravene til ejendommen er så restriktive, at de ikke står mål med husets faktiske arkitektoniske betydning.

Samtidig mener Vejlby-Risskov Grundejerforening, at det kan skabe utryghed blandt boligejerne i området, når kommunen ”blot kan ændre mulighederne for en ejers anvendelse og udnyttelse af bolig og grund med tilbagevirkende kraft.”

Rådmand Nicolaj Bang anerkender, at Lasse Nyrup er kommet i klemme efter en ændring af den politiske retning, hvor der i højere grad er fokus på at prioritere og beskytte de gamle bygninger.

- Vi er nødt til at trække en streg i sandet et eller andet sted. Vi har områder i byen som har været udsatte for voldsomme forandringer på grund af de her nedrivning.

I det her tilfælde har der ikke været klare linjer, om hvad man kan og ikke kan. Kunne man så ikke sige til husejeren her, at han får lov til at rykke huset ned, og så er der klare linjer herfra?

- Det kunne man godt, men jeg er bekymret for, at det vil medføre, at alle de folk, der går og har de her tanker i kvarterer, som måske er på vej, vil skynde sig at sætte gang i processerne, og så får vi den stik modsatte reaktion, end det vi vil, siger Nicolaj Bang.

Han påpeger samtidig, at ideen om en bevarende lokalplan for dele af Risskov langt fra er ny. I december 2024 fortalte han til Stiften og RisskovLIV, at der netop skulle sættes ind i Risskov.

- Jeg sagde, at næste område, vi kigger på, det er Risskov. Og hvis man kom med noget i mellemperioden, før vi var færdige med den egentlige bevarende lokalplan, så risikerede man altså et paragraf 14-forbud.

Det fremgår af sagens materiale, at det i sidste ende er byrådet, der træffer den endelige beslutning om lokalplanlægningen for ejendommen.

Aarhus og Risskov får et nyt bilhus.

Virksomheden Semler Premium er gået i gang med at opføre Porsche Center Aarhus. Det bliver etableret efter nye, internationale retningslinjer og en identitet, som Porsche kalder ”Destination Porsche”.

- Med det nye bilhus giver vi Porsche Center Aarhus et stærkt fundament for fremtiden. Det er samtidig et naturligt skridt for Semler Premium, hvor vi yderligere løfter kundeoplevelsen og forstærker vores position på det danske marked med rammer, der matcher det niveau, som Porsche og kunderne forventer, siger Ib Augustini, filialchef for Porsche Center Aarhus i en pressemeddelelse.

Det nye Porsche-flagskib i Aarhus får adresse på Ravnsøvej 10 i Risskov.

Porsche Center Aarhus vil afløse bilmærkets nuværende faciliteter et stenkast væk på Ravnsøvej 5.

Semler Premium indgår i Semler Gruppen, som er en af Skandinaviens største bilaktører.

Semler-koncernen har importeret og forhandlet Porsche i Danmark siden 1951. Siden 2003 har den også været eneforhandler af mærkerne Bentley og Lamborghini.

Semler Premiums byggeri i Risskov er opdelt i to faser. I første fase af byggeriet opføres et nyt moderne showroom på 1.200 kvadratmeter, hvor konstruktionen primært vil bestå af glas og stål.

I næste fase gennemføres en omfattende renovering af en eksisterende værkstedsbygning på 2.000 kvadratmeter., Den opgraderes med blandt andet nye overflader og tekniske installationer.

Projektet skal samle moderne showroom- og værkstedsfaciliteter i nye, tidssvarende omgivelser.

- Ambitionen er ikke bare at bygge et nyt Porsche Center  - ambitionen er at skabe en destination. Destination Porsche handler om, at besøget i sig selv skal være en oplevelse - et engagerende og emotionelt møde med brandet, forklarer Christine Jelved, direktør for Porsche Danmark.

Semler Premium-ledelsen forventer, at bilhuset i Risskov står færdigt i løbet af 2027. Den ønsker ikke at oplyse hvor mange penge, der investeres i byggeriet i Risskov.

- Vi er både stolte og meget glade for, at vi nu er i gang. Et nyt Porsche Center kræver kompromisløshed i både proces og resultat, og nu tager vi det første skridt, siger Ib Augustini.

Socialdemokratiet er endnu en gang det største parti samlet set ved de tre valgsteder i Risskov, men forspringet ned til de næste partier bliver mindre og mindre.

For som ved kommunalvalget for få måneder siden går SF frem i 8240, og ved det netop overstået folketingsvalg er det i et tempo, der bringer partiet tæt på Socialdemokratiet.

Samlet set har SF høstet lidt mere end 15 procent af Risskovs stemmer, mens Socialdemokratiet lander på 18 procent.

Det viser stemmetallene inden den endelige fintælling.

SF har med en fremgang på i alt 1.315 stemmer også hentet den største fremgang blandt partierne på valgstederne Bellevuehallerne, Vejlby-Risskov Hallen og Ellevangskolen.

Det Konservative Folkeparti må også være tilfredse med deres antal af lokale krydser, for partiet har fået lidt mere end 1.000 stemmer flere end ved folketingsvalget i 2022. Radikale Venstre går lidt mere end 900 stemmer frem.

Med til fremgangen hører også, at der samlet set er sat små 3.000 krydser mere, end der blev det ved valget i 2022, da Risskov som bekendt vokser.

I den anden ende af tabellen er det Venstre, der har fået de største Risskov-knubs. Partiet fik godt og vel 850 stemmer færre end ved sidste valg.

Dykker vi endnu længere ned i de lokale tal, er der store forskelle at spore. Resultaterne er vidt forskellige fra valgstederne.

Ved Bellevuehallerne har Det Konservative Folkeparti historisk set haft gode traditioner, og det er også tilfældet ved tirsdagens stemmeafgivning.

Partiet bliver med 13,4 procent af stemmer lige akkurat det næststørste parti efter Socialdemokratiet, som tog sig af 16,5 procent af de lokale krydser.

Radikale Venstre, SF, Liberal Alliance, Venstre og Moderaterne er nogenlunde lige store med størstedelen af de resterende stemmer ved Bellevuehallerne.

Ved Vejlby-Risskov Hallen er billedet et helt andet. Her er der langt mere røde tendenser, og her er det ikke Socialdemokratiet, der er størst. Med en fremgang på mere end 600 stemmer lander SF på 19 procent af stemmerne, mens Socialdemokratiet må ’nøjes’ med 17,8.

Enhedslisten og Radikale Venstre følger efter på listen, mens Liberal Alliance som det femte største parti bliver det største af de borgerlige ved idrætskomplekset i Vejlby.

På Ellevangskolen gik flest stemmer til Socialdemokratiet og SF, mens Venstre også her var det parti, der tabte flest stemmer i forhold til valget i 2022.

I en tid hvor klimaforandringerne tvinger et område som Risskov til at tænke i diger, sluse og omfattende pumpesystemer, kan det lyde lidt tørt, når begrebet vandlag gang på gang slynges ind i snakken som en konstellation, der skal være med til at frelse området for de ellers uoverskuelige konsekvenser, oversvømmelserne kan komme med.

Varianten klimalag er ikke meget bedre, for begge dele runger mere af proces end egentlig handling. Men netop derfor giver det mening at tale om en model, der dækker over hele området og alle udfordringerne med vand.

For i dag er indsatsen i høj grad drevet af frivillige kræfter og lokale fællesskaber, hvor det for eksempel er de enkelte vejforeninger, der selv har ansvaret for diget.

Det sikrer lokalt ejerskab, men det risikerer også at spænde ben for de beslutninger, der skal træffes.

For selvom alle er enige om, at området skal sikres mod oversvømmelser, er det ikke bare sådan lige at blive enige om, hvilke konkrete foranstaltninger der skal til, og hvornår de skal eksekveres.

Spørg bare i digelaget, hvor uenigheder tidligere har fået en vejforening til at trække sig ud.

Og når vandkilderne hænger sammen, og tiltag langs kysten spiller sammen med indsatser i og omkring Egåen, bliver opgaven kun større. Så er det endnu sværere at forestille sig, at alle interessenter kan blive enige om investeringer i millionklassen.

Det vil et fælles vandlag kunne ændre på.

I dag kan digelaget for eksempel ikke gennemtrumfe en opgradering af bolværket på stranden, men med en samlet konstruktion, der ser på områdets udfordringer med vand som en helhed, kan der træffes fælles beslutninger.

Der argumenteres for, at en konstellation med kommunen for bordenden som den, der i sidste ende kan sige, at nu er det sådan her, vi gør, er den løsning, området har brug for.

På den måde kan man undgå, at uenigheder ender med at stå i vejen for de fysiske løsninger, som fremtidens kamp mod vandet afhænger af.

Med et fælles vandlag vil et betalende medlemskab samtidig kunne tinglyses, og man vil slippe for at skulle gå rundt med hatten i hånden, når der skal findes finansiering til projekterne.

Men hvis det er så genialt, hvorfor bliver det så ikke søsat allerede i morgen, kunne man spørge.

Svaret er, at det langt fra er enkelt.

Rent juridisk kan det i dag ikke lade sig gøre. Det kræver ændringer, som endnu ikke er på plads. Ligesom der skal udvikles en betalingsmodel efter nytteprincippet, så man betaler i forhold til den beskyttelse, man får.

Og så er der den lokale virkelighed. For selvom grundejerne fortsat vil have stor indflydelse i et fælles vandlag, kan det blive nødvendigt af afgive noget bestemmelsesret.

Det er en proces, som ifølge Aarhus Kommune kræver tid.

Derfor kan det give mening, at begrebet vandlag – uanset hvor meget det smager af proces – fylder så meget nu. For uden en model for, hvem der bestemmer og betaler, kan det blive svært at komme videre til de løsninger, der skal holde vandet ude.

Når DR-succesprogrammet Hotel Romantik i midten af april vender tilbage til århusianernes TV-flader, bliver det med lokalt snit.

I en pressemeddelelse fra DR fremgår det nemlig, at 70-årige Keld fra Risskov er en af deltagerne, der søger kærligheden.

Den tidligere assurandør og pensionsrådgiver præsenteres som en mand, der især sætter pris på kultur.

Han bruger tilværelsen på festivaler og er også frivillig i det sprudlende århusianske koncertmiljø, står det i præsentationen af ham.

Keld, der har været single i et år, har meldt sig til Hotel Romantik for at finde en kvinde, "der tør være sig selv og som vil skabe et ærligt, sanseligt og udviklende fællesskab".

I programmet følger seerne 20 singler over 60 år, der flytter ind på et hotel på Mallorca i jagten på kærlighed og samvær.

Over 10 dage mødes og dater deltagerne og deler erfaringer fra et langt liv med alt, hvad det indebærer af glæder og svære temaer som sygdom, skilsmisse og tab.

Programmet handler ikke kun om at finde en kæreste, men også om, hvordan man lever livet videre, når alderen er fremskreden.

- Når vi inviterer seerne med ind i seniorernes liv, erfaringer og håb for fremtiden, er det også et billede på DR’s ambition om at vise hele danskernes liv og flere slags livshistorier.

- Det håber vi, er med til at skabe forståelse, nysgerrighed og samhørighed på tværs af aldre og tegne et nuanceret portræt af befolkningen, siger Anne Garlichs, programchef for eksternt tv i DR, i pressemeddelelsen.