Der venter nogle besværlige uger for de kunder, der kommer til Veri Centret i bil.

Centrets parkeringsplads skal have en overhaling, og det kan ikke undgås, at det for en stund bliver noget rod, fortæller Sonni Rode Madsen, der er direktør i Løgten Invest, og som sammen med BC Retail Ejendomme 3 købte Veri Centret sidste år.

- I marts begynder entreprenøren at gøre klar, så der i april kan blive lagt nyt slidlag på hele parkeringspladsen. Det skaber en masse udfordringer, og vi tager det i etaper, så der hele tiden er pladser.

Når operationen er overstået, skulle arealerne omkring butikscentret gerne stå skarpere, pænere og med lidt mere plads.

- Om pladserne så bliver bredere, det kan jeg ikke sige endnu, men vi kommer til at undersøge, om det kan lade sig gøre. Vi har nogle lovkrav fra kommunen, der gør, at vi er forpligtet til at tilvejebringe x antal pladser, og har vi så 20 pladser at gøre med, når vi er færdige, kan det være, at vi gør dem bredere, siger Sonni Rode Madsen.

Den opgraderede parkeringsplads skal samtidig fjerne noget af det, der i dag næsten fungerer som en parkeringsfælde.

- Vi har for eksempel nogle uheldige streger for enden af en parkeringsplads, hvor man efterlader en halv meter, som ikke er en bås. Her holder folk tværs over, og så får de en bøde. Vores håb er, at når vi har gjort hele udearealet gjort bedre, så skulle nogle af de her tvivlsspørgsmål gerne være væk.

Netop størrelsen på parkeringsbåsene har tidligere fået flere af centrets besøgende til at rette kritik af centret. Båsene er for smalle, mener de, og samtidig er parkeringsvagterne for flittige.

”Parkerer bare én lidt skævt, smitter det af i en hel række med risiko for ridsede biler og parkeringsbøder,” lyder det i en blandt mange kommentarer på Facebook til en artikel, RisskovLIV skrev i efteråret.

Og uanset om der bliver mulighed for at lave bredere båse eller ej, så skulle det gerne være slut med bøder for de helt små forseelser, forklarer Sonni Rode Madsen.

- Vi kan lave udtræk på mængden af bøder for at holde udenfor bås, og vi holder øje med, om det stikker af. Vi kan se, at der i dag ikke bliver givet ret mange bøder for det. De enkelte, der bliver givet, er typisk, hvis nogen har tilsidesat almindelig skik og for eksempel haft hjulet oppe på fortovet.

Er det noget, I har italesat overfor parkeringsselskabet?

- Ja, det med båsene skal ikke være på millimeter. Her skal vagterne være helt sikre, og hvis der er tvivl, skal det komme parkanten til gode og ikke parkeringsselskabet. Folk skal ikke fremadrettet være bange for at få en bøde for at røre stregen.

Gør det indtryk på jer, når der for eksempel er flere, der kommenterer, at de vælger centret fra på grund af smalle båse og flittige p-vagter?

- Vi tager alle bemærkninger seriøse, men der er også nogle, der har et sprogbrug, som bare gør, at jeg arkiverer dem. Vi ville jo ønske, at alle synes, det er en dejlig plads, og vi har ikke et parkeringsselskab for at jage kunder væk og for at tjene penge, men vi har det for at sikre, at der er et flow, og at det fungerer, siger Sonni Rode Madsen.

Han fortæller samtidig, at taksten for en parkeringsbøde er blevet sat ned fra 970 til 850 kroner.

Der deles ikke parkeringsbøder ud til cyklister, men flere af dem, der kommer på to hjul, har ytret et ønske om, at der også bliver gjort noget for mulighederne for at komme af med jernhesten.

Sonni Rode Madsen fortæller, at han selv har oplevet, hvordan der i perioder med tryk på den sydlige side af centret har været mere plads på den nordlige. Derfor kan bedre skiltning blive en del af løsningen.

Han anerkender dog, at cykelparkeringen ikke er optimal, som det er i dag.

- Det er noget vi undersøger, hvordan vi kan tilgodese. Det er også med i overvejelserne, og mindre tiltag kommer også i forbindelse med renoveringen af parkeringspladsen, siger Sonni Rode Madsen.

Sammen er vi stærke, skriver Grundejerforeningen Vejlby Fed i det nyeste blad til foreningens medlemmer.

Og samme budskab kan man finde i kommunens nye rapport over områdets vandkilder. Her bliver det en gang for alle slået fast, at de våde trusler er komplicerede størrelser, som tvinger dele af Risskov til at finde fælles fodslag.

Sætter man ind det ene sted uden at have øje for helheden, risikerer man at forværre et andet problem.

Men kan de mange berørte grundejere i Risskov blive enige om en retning og om de nødvendige løsninger?

I lige netop debatten om, hvordan man skal sikre området mod oversvømmelser, har bølgerne tidligere gået højt. Især når snakken her handlet om diget langs kysten.

Der er tidligere blevet rettet kritik af digelaget. Det skete blandt andet på det borgermøde på Strandskolen, der i foråret 2024 havde klimaudfordringerne på dagsorden.

På det tidspunkt skvulpede dige-diskussionerne for alvor. Et par måneder forinden havde vejforeningen på Prins Knuds Vej valgt at trække sig ud af digelaget.

Prins Knuds Vej er fortsat ikke en del af digelaget. Og det er et problem, mener formanden for Digelaget Vejlby Fed, Steffen Bornhøft.

- Jeg synes, det er problematisk for samarbejdet herude. Diget er et fælles bolværk og et fælles ansvar at vedligeholde, så selvfølgelig skal alle vejforeninger være med.

Det er i sidste ende de enkelte vejforeninger, der har ansvaret for hver deres del af dige, så hvad er forskellen på, om Prins Knuds Vej selv passer deres dige, eller om vejen gør det i samarbejde med jer?

- Digelaget har en beredskabsplan og sandsække til rådighed, som med kort varsel kan bringes til kritiske steder. Digelaget vil også kunne give vejforeningerne faglig vejledning, hvis de skal i gang med forbedringer af diget, for vi har erfaringer med det.

- Og hvis vejforeningen betaler kontingent, betaler digelaget hele projekteringen af et projekt, og vi hjælper med at hente de nødvendige tilladelser. Så jeg synes, det er tid til, at de evaluerer og spørger, om de ikke skal være en del af det fælles ansvar igen, siger Steffen Bornhøft.

På Prins Knuds Vej fortæller vejformand Ib Henricson, at vejforeningen sådan set er klar til igen at træde ind i digesamarbejdet. Det kræver bare en væsentlig ændring.

- Vi melder os øjeblikkeligt ind den dag, vi har et fælles vandlag, hvor kommunen sidder for bordenden. Grunden til, at vi meldte os ud i november 2023, var blandt andet, at digelaget hverken havde beføjelser til at holde på medlemmerne eller at gennemtrumfe forbedringer af diget. Det var så at sige en ’fugl, der ikke kunne flyve’, siger han.

Med vandlaget henviser han til den model, der ad flere omgange har været på tale, hvor berørte grundejere er tinglyste medlemmer af et fælles vand- eller klimalag, der kigger på områdets udfordringer som helhed, og hvor kommunen kommer til at tage taktstokken.

Men hvis der er uenighed blandt de grundejere, der har stormflod som den primære trussel, hvorfor tror du så på, at man kan blive enige i et fælles lag, der har forskellige vandkilder som udfordringer?

- Kommunens rapport gør det nemmere. Den giver en form for prioritetsrækkefølge, som gør, at det i hvert fald her på vejen ikke bliver et problem, om man først satser på overfladevandet eller kystsikringen. Det er to sider af samme sag, og disse vandkilder er uløseligt forbundne i vores situation.

Synes du, at I har gjort noget godt for det fælles samarbejde ved at melde jer ud af digelaget?

- Ja, det synes jeg. Efter at medierne tog vores uenighed med digelaget op, er det gået hurtigt. Nu foregår der seriøse overvejelser om et vandlag og et bedre dige. Det er til glæde for alle beboere herude. Det var ikke nogen let opgave at melde sig ud, for jeg er tilhænger af fællesskabet, men det havde et højere formål. Målet for os var at få kommunen på banen, og vi tænkte – måske lidt naivt – at hvis vi og måske også andre veje trak sig, ville kommunen være nødt til at komme på banen. Det er så sket nu, og det var vores ypperste mål, siger Ib Henricson.

Bent Hjorth er formand for Grundejerforeningen Vejlby Fed og manden bag budskabet fra det nyeste medlemsblad om det afgørende i at stå sammen.

Det flag har han og grundejerforeningen hejst mange gange de seneste år, og blandt andet derfor nedsatte foreningen i 2021 en klimagruppe.

Men selvom der også ifølge grundejerformanden er langt færre klima-stridigheder, end der tidligere har været, så ved han, at det ikke nødvendigvis bliver helt gnidningsfrit at komme frem til de endelige løsninger.

- Vi har hele tiden arbejdet for et vandlag, for vi skal gøre det her i fællesskab, ellers hænger det ikke sammen. Og hvis der er uoverensstemmelser, må vi sætte os ned og tale sammen, og så kan man blive tvunget til at gå på kompromis. Der må hukkes en hæl og klippes en tå, siger Bent Hjorth, som opfordrer til, at veje, der ikke har en vejforening, får dannet en og meldt sig ind i grundejerforeningen.

- På den måde kan vi arbejde målrettet på at få løftet alle udfordringerne i fællesskab.

Der bliver talt varmt om en samlet model, men der kan stadig gå noget tid, før sådan en løsning er på plads. Det fortæller Line Henriette Broen, der er geolog ved Aarhus Kommune, til RisskovLIV.

- Vi kan ikke sige, hvornår det bliver indført, da det afhænger af rigtig mange ting. Vi skal sikre os, at et vandlag kan etableres inden for eksisterende lovgivning eller alternativt vente på ny lovgivning. Borgerne i området kræver måske en modningsproces for, at projektet får den nødvendige opbakning og ejerskab, der skal udarbejdes en partsfordeling ud fra nytteprincip og ’vandkilde-fællesskab’, hvilket i sig selv er kompliceret, og der skal tages politisk stilling til sådan et lag.

Er kommunen interesseret i at sætte sig for bordenden for et vandlag for den her del af Risskov?

- Kommunen vil være selvskrevet til at styre processen mod et vandlag. Kun ad den vej vil medlemskab kunne tinglyses og bidrag opkræves over ejendomsskatten.

Et utæt ovenlysvindue i daginstitutionen Risskov Børnehus har fået Arbejdstilsynet til at give dagtilbuddet et påbud.

For når det regner, trænger vandet ind gennem det utætte vindue, og det danner en pøl på gulvet i institutionen. Det sker cirka en gang om måneden, konkluderer Arbejdstilsynet efter et besøg hos børnehuset i januar.

”Arbejdstilsynet vurderer, at Risskov Dagtilbud - 1321 afd. Risskov Børnehus på stuen ’Noderne’ (stuen med den mellemste børnegruppe) ikke er indrettet, således at det er sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, idet stuen ikke er forsvarligt isoleret mod udefra kommende fugt,” skriver tilsynet i afgørelsen om påbud.

Det fremgår samtidig af Arbejdstilsynets afgørelse, at udfordringen med vand, der trænger ind, har stået på i cirka seks år, og at der er konstateret ”skjolder ved ovenlysvindue som tegn på indtrængning af fugt”.

Derfor er dagtilbuddet nu blevet påbudt at sikre, at den pågældende del af børnehuset er ”forsvarligt isoleret mod udefra kommende fugt”. Det skal være bragt i orden inden 26. juni i år.

Det er boligforeningen AAB, der ejer bygningen, og ifølge Aarhus Kommune er der allerede forberedt et projekt, der skal komme problemet til livs.

- Det skulle være udbedret i uge syv, men på grund af sne på taget blev det udsat, men de oplyser, at det meget snart bliver lavet, lyder det fra Kristine Porse Klemetsrud, der er afdelingsleder hos Aarhus Ejendomme, der står for kommunens ejendomme og lejemål.

Fra Risskov Dagtilbud lyder det, at der undervejs i de år, hvor udfordringen har stået på, er blevet lavet forskellige løsninger for at lappe utætheden.

Dele af Grenåvej er allerede udstyret med et spor dedikeret til busserne, man hvad vil det gøre ved trafikken, hvis den travle indfaldsvej får endnu flere kilometer udelukkende til den kollektive transport?

Det har Aarhus Kommune fået analyseret i et samarbejde med Rambøll.

Den er sat i søen som en følge af Aarhus' grønne mobilitetsplan, der blandt andet lover, at passagererne i busserne inden for en overskuelig fremtid skal nyde glæde af øget prioritering og fremkommelighed, skriver Århus Stiftstidende.

Rapporten peger på, at en separat busbane på Grenåvej fra Vejlby Centervej ud af byen til Mejlbyvej vil give en samlet tidsbesparelse for bybusserne på cirka halvandet minut i myldretiden. Samtidig kan en ny busbane i sydvestgående retning fra Mejlbyvej til Ravnsøvej vil give en samlet besparelse på godt og vel 30 sekunder.

Laves der kombinerede højresvings- og busbane ved Viengevej, Åmarksvej og Mejlbyvej vil busserne samlet spare lidt mere end et minut i spidsbelastningen.

Det er også undersøgt, fremgår det af rapporten, hvad effekten vil være, hvis der etableres ’busbane ved udvidelse med nye kørespor i begge retninger’. Her lyder den samlede besparelse på lidt mere end to minutter for bybusserne.

Til gengæld er den anslåede anlægsudgift 20,1 millioner kroner, hvor de øvrige forslag ligger mellem 1,1 og 2,1 millioner kroner.

Analysen, som er blevet præsenteret for byrådet, peger på et løsningsforslag til Grenåvej:

”Det foreslås at ændre på sporfordelingen, således at det ene spor inddrages til busbane på Grenåvej på den knap 3,5 km lange strækning mellem Vejlby Centervej og Mejlbyvej i nordøstgående retning ud af byen.”

Det vil koste 2,1 millioner kroner og give bybusserne en samlet tidsbesparelse på lige knap halvandet minut i myldretiden. Det vurderes i rapporten som en besparelse i den lave kategori.

Til gengæld slår forslaget ud på effekten på biler. Her vurderer rapporten, at det vil have høj negativ effekt, da bilisterne vil få frataget et kørespor.

”Løsningsforslaget vil medføre en stor reduktion af kapaciteten for de gennemkørende biler på strækningen og vil give risiko for trafikalt sammenbrud i spidstimerne. Der vil ligeledes være risiko for, at trafikken som følge af ovenstående vil søge ind på mindre veje i området,” står der i rapporten.

Strækningen på Grenåvej er en blandt flere, der har været under lup i forbindelse med kortlægningen af fremtidens mulige busnet.

Og selvom det altså er en tidsbesparelse at hente, så er det ikke noget, der lige nu tyder på, at busbanerne også bliver en realitet på den trafikerede strækning i Risskov.

Stykket på Grenåvej er prioriteret i den laveste kategori, som gælder projekter, der er ”relevante for et fuldt trængselsfrit busnet, men hvor der er begrænset effekt, og/eller der er markante konsekvenser for andre trafikarter,” lyder det i den indstilling om tiltag i forbindelse med mobilitetsplanen, der før jul blev serveret for politikerne.

Tre drenge blev anholdt natten til mandag, skriver Østjyllands Politi i sin døgnrapport.

Her fremgår det, at en opmærksom borger på Bækkelundsvej i Risskov kontaktede politiet med besked om, at flere ruder var blevet knust i parkerede biler.

Politiet kom til stedet og traf på Agerbæksvej tre drenge i mørk tøj. De reagerede uhensigtsmæssigt og stak af fra stedet. To af drengene på el-løbehjul, en til fods.

Og når ordensmagten så tydeligt kan fortælle, hvem de er, så skyldes det ikke overraskende, at de tre blev indhentet af patruljen.

Om den jagt skriver politiet selv:

"Drengen til fods, en 13-årig dreng, blev hurtigt indhentet af en betjent og anholdt. Den anden, en 15-årig dreng, nåede at stikke af, men han blev kort efter fundet af en patrulje i en privat have, hvor han forsøgte at gemme sig bag en busk".

Tredjemanden måtte findes med politihund. Den fik hurtigt færten af ham og snusede sig frem til ham på en byggeplads.

Her sad en 14-årig dreng og gemte sig i et skur. Han forsøgte at stikke af igen, men blev fanget af politihunden.

I området blev umiddelbart fundet hele 18 biler, der havde fået smadret ruder. Politiet mener, det er sket med en bushammer. Sådan en havde de unge nemlig med sig.

Desuden var de i besiddelse af kontanter, tøj, cigaretter, tankkort med mere fra bilerne.

Den 15-årige blev sigtet for tyverierne. Da de to andre er under den kriminelle lavalder, blev de ikke sigtet.

Derfor blev deres forældre sammen med sociale myndigheder underrettet.