Der bliver ikke bare tale om skvulp og lidt vand i kældrene hist og her, når bugten i fremtiden risikerer at komme brasende.

Det bliver endnu engang understreget i Aarhus Kommunes netop fremlagte undersøgelse af områdets vandkilder og våde trusler.

Bliver der ikke gjort noget for at holde vandet fra døren, kan stormfloder smadre værdier for mere end tre milliarder i løbet af de næste 100 år.

Det kalder på handling, og det er formanden for Digelaget Vejlby Fed, Steffen Bornhøft, udmærket klar over.

Han hæfter sig dog samtidig ved, at diget i rapporten bliver vurderet til ’i høj grad at beskytte de bagvedliggende områder ved en 100-års stormflodhændelse i nuværende klima’.

- Jeg vurderer ikke, at vi skal i gang med det helt store inden for de næste 10 år, siger han til RisskovLIV.

Til gengæld er det nødvendigt at se på reparationer på dele af diget, mener han.

Nu, hvor sneen er på retur, og stranden så småt begynder at ligne sig selv igen efter at have været klædt i hvidt i nogle uger, kan formanden for digelaget se, at der er steder på bolværket, der snart trænger til renovering.

Han står cirka 100 meter nord for Strandparken og peger på hjørnerne af et par sandsække, der ligger blottet som en del af diget. Det har sikkert været nødvendigt med den løsning, men den er ikke optimal eller holdbar i længden, påpeger Steffen Bornhøft.

Og selvom han i den 49 siders lange rapport fra kommunens undersøgelse har kunnet læse, at stormflod bliver en markant større trussel, og at digets højde ikke er tilstrækkeligt på længere sigt, så er han lige nu mere optaget af sandsækkene end størrelsen på kystbeskyttelsen.

- Her er stranden tyndest, og der skal ikke mange bølger til, før vandet gnaver i digefoden. Og skal man reparere diget her, er man nødt til at lave noget hård sikring, for vandet vil ofte komme i kontakt med diget.

- Jeg har selv tænkt, at man for at være på den sikre side måske skal banke en spuns ned i diget og så forsøge at dække den til.

Han peger selv på, at blandt andet høfder og rør, der leder vand ud i bugten, har ændret på stranden.

- Enhver høfde, stor som lille, giver ændrede strømforhold, og det har været med til at gøre stranden smallere, siger Steffen Bornhøft.

Indtil videre har spuns-ideen kun eksisteret hos Steffen Bornhøft, og skal den blive til noget, skal han og digelaget have de berørte vejforeninger med. Det er i sidste ende vejforeningerne, der har ansvaret for hver deres del af kystbeskyttelsen.

Vejforeningerne kan forvente snart at blive kontaktet, for vedligeholdelsen kan ikke vente 10 år, mener Steffen Bornhøft.

- Jeg vil gerne i gang med at projektere på en løsning og få lavet aftaler med vejforeningerne allerede nu. For inden man får det projekteret og hentet tilbud og tilladelser, går det mindst et år, siger han.

Stormflod står i dag for 10 procent af den samfundsøkonomiske risiko i lokalområdet, vurderes det i kommunens forundersøgelse. Om 100 år vil vejrfænomenet stå for hele 90 procent af risikoen.

Det betyder, at Steffen Bornhøft og digelaget ikke kan nøjes med en spunsvæg og reparationer. Formentlig vil det ikke engang være nok ’bare’ at forhøje diget, fortæller Steffen Bornhøft.

- Der er jo brug for et højere dige, men vores dige er konstrueret til at kunne klare midlertidige højvandsstigninger. Og skal det holde til, at vandstanden permanent er en halv til en hel meter højere, er diget ikke godt nok, for så løber vandet igennem og under.

- Så det er ikke holdbart i længden, det er vi enige i. Men hvordan det skal være, har jeg ikke en løsning på. Det kan også være, at der skal være en forpost ude i vandet. Det kunne være nogle stenrev, siger Steffen Bornhøft.

Når diget en dag skal opgraderes, så kommer det med en række svære beslutninger. For hvem betaler, og skal diget en gang for alle gøres klar til at stå imod forholdene om 100 år, eller skal opgraderingen ske i takt med et stigende havvandsspejl?

Uanset hvad bliver det en dyr omgang. I kommunens undersøgelse peges der på udgifter på mellem 25 og 70 millioner kroner. Der er tale om grove overslag, men beløbet illustrerer størrelsesordenen. Og lige netop derfor kommer det ikke til at ske med Steffen Bornhøft ved roret.

Han mener ikke, at et så vidtgående projekt i den økonomiske størrelsesorden skal ligge hos frivillige grundejere.

- Hvis vi skal i gang med diget hele vejen hen, vil jeg ikke være digeformand. Der skal hyres en professionel bestyrelse, som vi må betale, og der skal være rådgivere og faglig ekspertise med. Jeg tror ikke, at et frivilligt digelag kan klare så stor en omgang, siger Steffen Bornhøft.

En stribe store sten har i mere end et år ligget langs dele af diget på stranden for at passe på kystbeskyttelsen.

Og lige så længe har stenene givet anledning til undren hos mange af de gående, der spadserer langs vandet. For når vandet står højt, kommer det hele vejen op til stenene, og så er det svært – hvis ikke umuligt for nogle – at passere.

Nu er stenene endnu en gang til diskussion. En læser af RisskovLIV har spurgt, om ”Aarhus Kommune ønsker at gå ind i en løsning. Det er jo i offentlighedens interesse at kunne bruge hele området til gåtur”.

Fra Aarhus Kommune lyder svaret, at forvaltningen er i dialog med Digelaget Vejlby Fed, men at stenene ikke bliver krævet fjernet.

- Aarhus Kommune har foreslået digelaget at undersøge om noget af det sand, de modtager fra Egå Marina, kan blive lagt direkte på stranden for at genskabe passagen.

- Digelaget har fået tilladelse til stenene, da diget er smalt og en oversvømmelse vil have meget store omkostninger. Det forhold har vægtet højt i kommunens afgørelse. Vi mener selvfølgelig fortsat, at der skal være passage på strækningen, men at det skal ske ved at skabe den foran snarere end ved at fjerne den nødvendige, lovlige stenkastning, siger Line Henriette Broen, der er geolog ved kommunen.

Hun fortæller, at kommunen samtidig har fokus på, om ”den statslige forundersøgelse kan give et bud på en mere helhedsorienteret løsning.”

Steffen Bornhøft er formand for Digelaget Vejlby Fed, og han fortæller, at kommunens forslag om sandfordring på stranden foran stenene i princippet er godt. Det holder bare ikke i længden, mener han.

- Hvis vandet når på til digefoden, og det er ikke ualmindeligt, så vil sandet formentlig ikke være her længe. Det vil blive skyllet væk, og så kan det være, at noget af det skyller tilbage igen, men langt det meste vil gradvis blive ført nordpå for at ende ved Egå Marina, siger han.

Derfor mener han, at man må acceptere, at det er et spørgsmål om at prioritere, hvad der er vigtigt. Enten kan man sikre, at værdierne bag diget er ’nogenlunde sikret’, som han siger, eller om offentligheden har fri passage på sandet alle årets dage.

- Som digeformand synes jeg jo, at man er nødt til at prioritere værdierne bag.

Men er det ikke jeres problem og op til jer at løse det, så der både er beskyttelse af diget og fri passage?

- Det er svært at få begge dele til at ske, og jeg synes, man må vælge, om man vil sikre diget, eller om man vil have en mindre sikring, så folk kan gå på stranden flere dage om året, siger Steffen Bornhøft.

Han peger samtidig på, at det er svært og ikke mindst dyrt at skaffe de nødvendige mængder sand til sandfodring. I dag har digelaget en aftale med Egå Marina, der når marinaens indsejling renses op, smider sandet foran strandparken for at tilføre mere sand til forstranden langs kysten.

- Det er næsten umuligt ellers at få fat i sand. Skal vi til at grave mere sand op på den anden side af Skagerrak, så bliver det vanvittigt dyrt, og det er ikke noget, som vi som digelag kan være med i, siger Steffen Bornhøft.

I spørgsmålet fra læseren af RisskovLIV, bliver der også spurgt til, om man kan gøre noget ved stenene. Flere har nævnt, at stenene ligger løst, og det gør det kun mere besværligt at gå på dem, når bølgerne dækker sandet.

Kunne man for eksempel fylde beton på stenene for at få dem til at ligge stille, spørger læseren.

- Jeg har spurgt vores rådgiver, om ikke man kunne lægge en cementblanding ned over stenene, men de skal kunne flytte sig for at tage energien ud af bølgerne, siger Steffen Bornhøft.

I de seneste år har fortællingen været den samme. Indbyggertallet i 8240 brager ufortrødent i vejret, som det har gjort det siden 2017, hvor byudvikling for alvor blev et element i Risskovs historie.

Og med 919 nye personer i postnummeret i den seneste år, fortsætter bydelen med at vokse. Men selvom de godt og vel 900 nye Risskov-borgere kan lyde af meget, så er det den laveste årlige vækst, postnummeret har oplevet siden 2020.

Fra 1. januar 2024 til 1. januar 2025 steg det lokale indbyggertal med 1.844 – altså nogenlunde det dobbelte af det seneste års udvikling.

Det viser nye tal fra Danmarks Statistik.

Befolkningstallet for 8240 er nu 36.614, og dermed er Risskov fortsat kommunens tredje største postnummer målt på indbyggertal. Kun i Aarhus C og Aarhus N bor der flere.

Aarhus N voksede i det forgangne år med lidt mere end 1.000 indbyggere, og det gør postnummeret til det eneste område i Aarhus, der fra 2025 til 2026 havde en større befolkningsvækst end Risskov.

Det er blandt de 30-34-årige, at der er kommet flest nye til Risskov siden 1. januar sidste år, viser tallene fra Danmarks Statistik.

Aldersgruppen er vokset med 165 personer i løbet af det seneste år, og kigger man på perioden fra 2017, hvor byudviklingen altså virkelig tog fart i Risskov, og til i dag, så er det også her, den største procentvise stigning er sket. Antallet af personer i denne aldersgruppe er vokset med 160 procent.

Også antallet af personer i aldersgruppen lige under fra 25-29 år er mere end fordoblet siden 2017. Her er der kommet 2.553 nye til.

Risskov er vokset med 11.500 indbyggere siden 2017, men trods den markante udvikling, ser det ikke ud til, at det lokale vokseværk er et overstået kapitel.

I efteråret beskrev RisskovLIV, hvordan Aarhus Kommunes boligprognose peger på, at der i løbet af de kommende 10 år kan komme yderligere 2.700 boliger til 8240. Størstedelen af dem betegnes som familieboliger med tre værelser eller mere.

Noget af det, der bliver indflytningsklart i løbet af 2026, er projektet på Latyrusvej langs Lystrupvej. Her bliver der bygget i omegnen af 300 boliger, som forventes klar til nye beboere i slutningen af året.

Den endelige tilladelse til at trykke på knappen og gå i jorden med den udvidelse af Risskov Skole, der i flere år har været undervejs, er fortsat ikke givet, men det er efterhånden så tæt på, som man kan komme.

Efter at have præsenteret projektet for naboer og andre relevante parter, har udvidelsen været tilbage i hænderne på Aarhus Ejendomme, og nu har en af kommunens byggesagsbehandlere vurderet sagen.

Herfra lyder tilkendegivelsen, at ”projektet kan godkendes, efter en helhedsvurdering”.

Det på trods af at der skal bygges højere omkring den eksisterende hovedbygning, end de nuværende rammer tillader for at undgå, at for mange af skolens udearealer forsvinder og bliver til mursten ved udvidelsen.

I efterårets høringsperiode blev det fra flere af skolens naboer kommenteret, at den foreslåede højde på skoleudvidelsen blandt andet ville give skygge- og indbliksgener.

I det nyeste materiale om udvidelsesprojektet kan man læse, at vurderingen fra kommunen er, at ”der med den ansøgte bebyggelse fortsat vil blive sikret tilfredsstillende lysforhold for nabobebyggelser.”

Det er samtidig vurderingen, at der ”fortsat sikres mod væsentlige indbliksgener til og fra nabogrunde og -bebyggelse.”

Forvaltningen forventer, at der kommer en byggetilladelse omkring påske. Den afgørelse vil borgerne få mulighed for at kommentere eller komme med eventuelle klager til, inden der sættes et endeligt punktum.

Det er ikke kun højden, størrelsen og ikke mindst placeringen af de nye bygninger, der har været til debat undervejs i forløbet med planlægningen af udvidelsen.

Også trafikken har fyldt i snakken, og særligt har det været diskuteret, om det var nødvendigt at anlægge et nyt produktionskøkken på Risskov Skole. Fra kritikerne har bekymringen været, at flere lastbiler ville køre til og fra skolen for at levere varer og fragte mad ud til andre institutioner.

Men sådan bliver det ikke, lyder kommunens vurdering.

”Bygherre vurderer ikke, at der med projektet vil ske en væsentlig stigning i den tunge trafikmængde til skolen. I forbindelse med vareindlevering, forventes antallet at blive forhøjet med en ekstra leverance per uge sammenlignet med i dag.”

Køkkenet får en kapacitet på 1.000 kuverter, og det vil sige, at skolens nye storkøkken kun skal sikre mad på bordet til skolens elever og ansatte.

Udover det nye storkøkken bliver antallet af klasselokaler på skolen udvidet med 11 styks ved udvidelsen. Samtidig bygges der nye faglokaler og mere plads til personalet.

Men udvidelsen byder på mere end mursten. I Aarhus Kommune bruges der ved kommunale byggeprojekter en procent af byggesummen på kunst, og det gælder også for Risskov Skole.

Efter en kunstkonkurrence er den valgte kunster Honey Biba Beckerlee, som kommer til at lave et projekt, der skal integreres direkte i de nye bygningers gavle. Det fremlagte budget lyder på 1,1 millioner kroner.

Gennem længere tid har et vokseværk stået på, fortæller Michael Grouleff Thomsen, der er afdelingsdirektør i Sparekassen Kronjylland i Egå.

Det har tvunget sparekassen til at finde nye lokaler, og det har den fundet i 8240. Det betyder, at butikken fremover kommer til at hedder Sparekassen Kronjylland Risskov-Egå, når den efter sommerferien åbner i nye rammer på Viengevej 100 i Risskov.

- Vi har fundet en placering, der ligger lige på skellet mellem Egå og Risskov. Det betyder, at vi fortsat er tæt på vores kunder i Egå, samtidig med at vi styrker vores tilstedeværelse i Risskov. Vi bliver nemme at finde og nemme at komme til, siger Michael Grouleff Thomsen i en pressemeddelelse.

Sparekassen Kronjylland lægger vægt på, at den nye placering ved Grenåvej er attraktiv, da tusindvis af biler dagligt kører forbi.

- Vi glæder os rigtig meget til at byde både nuværende og kommende kunder indenfor i de nye omgivelser, siger afdelingsdirektøren.