Ordene flyver ud af munden på den lille elev, da han går ind ad døren på Ellevangskolen og forbi toiletterne.

- Puha, det lugter.

Udbruddet kommer, som var det bestilt til lejligheden.

For det er netop toiletterne, der har fået skoleleder Solveig Klyvø og Anne Sophie Lykke-Poulsen, der er mor til to børn på skolen, til at stille sig her i indgangen.

Her er nogle af skolens værste og mest ildelugtende toiletter, er de enige om. For selvom gulvtæppet i selve indgangspartiet er fjernet, og selvom toiletterne for kort tid siden fik en tur af den daglige rengøring, så lugter her.

- Lugten bor i belægningen. Urinsyren er trængt ned i gulvmalingen, siger skoleleder Solveig Klyvø.

Generelt har skoletoiletter ikke det bedste ry, men det her er værre, end hvad man kan forvente, fortæller Anne Sophie Lykke-Poulsen, som selv har taget fat i skoleledelsen.

- I forældregruppen bliver der snakket om, at børn holder sig eller går ud i hækken og tisser, fordi de ikke synes, at toiletterne er særligt lækre.

Snakken bliver ikke bare i gruppen af forældre, den når også frem til kontoret.

- Jeg hører dagligt om toiletter fra personalet, som hører det fra børnene, siger Solveig Klyvø, der også har fået henvendelser fra forældre, der fortæller, at deres børn tisser i bukserne, lige inden de kommer hjem, fordi de ganske enkelt ikke kan holde sig længere.

På et andet af skolens toiletter er der allerede tisset ved siden af. Og da rengøringen har været her for i dag, kan der gå timer, før det problem bliver løst.

- Nu ligger der en sø her, som kommer til at lugte. Jeg skal via en app melde det ind og bestille en ekspres-rengøring, og så skal der komme nogen inden for tre timer. I mellemtiden kan jeg sige det til Teknisk Service, som har til huse her på skolen, og få dem til at tørre det op, men det er egentlig ikke en del af deres opgave, siger skolelederen.

Før i tiden kunne skolens personale være gået til skolens pedel eller det rengøringshold, der var tilknyttet skolen, og få toilettet rengjort på få minutter.

Men i dag ligger driften af skolens bygninger og den tidligere ’pedel-funktion’ Teknisk Service i den kommunale afdeling Aarhus Ejendomme.

- Før var skolerne arbejdsgivere for Teknisk Service, og havde der været tis på gulvet, kunne det blive ordnet det med det samme, for Teknisk Service var forankret på skolen. Nu har de kontor her, men de er forankret i hele området, siger Solveig Klyvø.

Hun henviser til, at Teknisk Service holder til på Ellevangskolen, men samtidig har opgaver på daginstitutionerne i skoledistriktet.

For nylig bankede en gruppe elever fra 3. klasse på Solveig Klyvøs dør. Det var blandt andet Anne Sophie Lykke-Poulsens datter. De ville sige, at der i to uger ikke havde været et toiletbræt på et af pigernes toiletter.

Anne Sophie Lykke-Poulsen fortæller samtidig, at der ofte mangler sæbe på toiletterne.

- Teknisk Service skal gå igennem toiletterne hver dag og tjekke, at der er sæbe og toiletpapir, og det er svært for dem at få tid til at løse den opgave, siger Solveig Klyvø.

Er det så en problematik ved konstellationen af Aarhus Ejendomme, eller er det de ansatte i Teknisk Service, der ikke når så mange opgaver, som de burde?

- Jeg oplever, at de meget ofte er underbemandede eller i gang med at løse opgaver på andre matrikler. Hvis der nu har været hærværk på en legeplads i en institution i nærheden, bliver de kaldt derover, og så kan det måske knibe med at få gået deres runde her.

- Det er frustrerende, for når man driver så stor en skole, er der jo ad hoc-opgaver. Det bliver usmidigt, og det hænger ikke sammen med at drifte en skole, at vi skal bruge tid på at melde det via en app, når der er tis på gulvet, i stedet for at tale sammen og få løst de opgaver, der er, siger skolelederen.

Det manglende toiletbræt er nu blevet erstattet af et nyt, og der er lagt en plan for de mest uhumske toiletter. I alt ni af skolens knap 60 toiletter får en hovedrengøring.

Aarhus Ejendomme kalder det ifølge Solveig Klyvø en ’opfrisker’. Skolelederen og Anne Sophie Lykke-Poulsen er enige om, at det lyder som en lappeløsning og ikke en renovering. De er dog glade for, at der trods alt sker noget.

- Jeg forstår Solveigs frustration, og jeg forstår også de stakkels børn, der ikke har lyst til at bruge et toilet og i stedet holder sig fra morgen til eftermiddag eller går ud i hækken, hvor de i øvrigt også leger og bygger huler, siger Anne Sophie Lykke-Poulsen.

Hun har masser af ros til skolen og personalet, og derfor ærgrer hun sig over, at toiletfaciliteterne ikke er bedre.

- Det må være frustrerende for de virkelig gode lærere, når de gør deres bedste, at børn reelt kan miste fokus på undervisningen, fordi de sidder og holder sig, siger hun.

Solveig Klyvø savner, at skoleledelsen har større råderet over prioriteringer på egen matrikel. Ifølge hende bør Aarhus Ejendomme ikke sendes på porten, men i stedet bør dele af enhedens opgaver sendes tilbage til de enkelte skoler.

- Det behøver ikke være enten eller, men måske skulle man være nysgerrig på et ’både og’, siger skolederen.

Da kommunens skoler afleverer penge til en pulje i Aarhus Ejendomme, er det også Aarhus Ejendomme, der bevilliger midler til renoveringer.

Hvis det ikke var tilfældet, var Solveig Klyvø ikke i tvivl om, hvad der var sket med toiletterne ved indgangen.

- Dem havde vi gjort noget ved indenfor skolens budget.

Er der på den anden side ikke noget positivt i, at I som skole ikke skal tænke på sådan noget som renovering i jeres budget?

- Jo, men vi har for lidt at skulle have sagt. Jeg er med på, at der skal være en form for solidarisk fordeling af midlerne, men det føles lidt som at få hænderne bundet på ryggen, når man ikke selv kan være med til at prioritere. Især den del er jeg frustreret over, siger Solveig Klyvø.

Hos Aarhus Skolelederforening mener formand Jens Mathiasen ikke, at Aarhus Ejendomme har fundet sine ben endnu. Og det har konsekvenser for skolerne.

For Ellevangskolen er ikke alene om at opleve udfordringer, og skolens toiletter er et eksempel på problemet, fortæller Jens Mathiasen.

- Ellevangskolen står med en aktuel udfordring omkring toiletterne, men skolen kan ikke lave en budgetteringsplan. Det er nogen på afstand af skolen, som reelt ikke har kendskab fra hverdagen, der laver prioriteringerne.

Samtidig hører han om personale i Teknisk Service, der har ansvaret 28 lokationer, hvor de tidligere havde en enkelt.

- Hvis der er noget akut, skal de prioritere benhårdt, og så er der eksempler på, at der ikke bliver fyldt op med sæbe og toiletpapir. De er i den grad underbemandede, siger Jens Mathiasen, der også foreslår, at nogle af de daglige opgaver kommer tilbage til skolerne.

RisskovLIV har spurgt de to øvrige 8240-skoler til, om de oplever samme udfordringer.

Fra leder på Risskov Skole Preben Stadsgaard Storm er det korte svar, at man genkender problemstillingen fra Ellevangskolen.

På Strandskolen fortæller skoleleder Kristine Ravn Fogemann, at skolen har haft en udfordring, der minder om Ellevangskolens med toiletter, hvor lugten mere eller mindre bor i gulvet. Det bliver fikset i efterårsferien.

- Vi har haft en fin dialog med Aarhus Ejendomme om det, og vi har fået lavet en god plan. Men det kan jo være, at Ellevangskolen står der, hvor vi tidligere har stået, siger skolelederen.

Hun fortæller samtidig, at skolen lige nu selv finansierer en ekstra daglig rengøring.

- De beskidte toiletter kommer ikke nødvendigvis af dårlig rengøring, men mange elever har dårlige toiletvaner, og dem har vi fokus på at ændre sammen med eleverne. Vi har dog ikke råd til at betale for den ekstra rengøring hele tiden.

Hos Aarhus Ejendomme kender Nicolaj Kiilerich, der er chef for ejendomsdrift, ikke til den konkrete situation på Ellevangskolen, man han anerkender, at det ikke lyder optimalt.

- Noget tyder på, at toiletterne ikke lever op til den standard, man kunne ønske sig. Og uger uden et toiletbræt lyder ikke godt nok. Vi er ved at se ind i, hvilke toiletter der trænger rundt omkring. Der er jo andre skoler og institutioner, siger han.

Samtidig fortæller han, at app-systemet, hvor skoler melder ind, er med til at sikre et nødvendigt overblik.

- Vi har et system, fordi vi nogle steder har flere opgaver, end hvad medarbejderne nødvendigvis kan nå, så det er et værktøj til at kunne sortere i, hvad der er mest kritisk. Samtidig er det grundlag for dialogen lokalt om, hvilke opgaver der skal prioriteres.

Er der ikke noget, der tyder på, at der mangler ressourcer, når en skole oplever, at Teknisk Service ikke altid har tid til at tjekke toiletterne?

- Jo, det kan være ét perspektiv, og så tror jeg også, der er et perspektiv omkring forventningsafstemning i forhold til, hvad der kan leveres. Og det er bestilt politisk nu, at vi skal beskrive serviceniveauerne, for det har været forskelligt rundt omkring.

Vil I ændre på noget, så de her Teknisk Service-folk kan nå det hele?

- Det kan jeg ikke svare så direkte på, for jeg kender ikke den specifikke bemanding der, men det er da noget, vi ser ind i.

Skolen savner lokal råderet og skolelederen føler sig begrænset af systemet, kan hun have en pointe?

- Ja, oplevelsen er i hvert fald reel. Men for at være helt ærlig, er det også i en kontekst med stramme budgetter, og skal der bruges penge på toiletterne på Ellevangskolen, går det fra andre steder.

Kan det blive en mulighed at lade skolerne klare nogle af opgaverne selv?

- Det kunne nemt være, at man sagde, at nogle konkrete opgaver ikke ligger bedst i Aarhus Ejendomme. Det har været så forskelligt, hvad Teknisk Service har lavet på skolerne, og nogle steder har det fungeret rigtig godt.

I det nye budgetforlig er der afsat flere penge til Aarhus Ejendomme. Blandt andet skal yderligere 40 millioner kroner om året fra 2026 lukke hullet mellem ”det forventede serviceniveau i ejendomsdriften og det budget, som er til rådighed på ejendomsområdet.”

- Vi er ved at se ind i, hvordan vi skal prioritere projekterne, og nu bliver det lidt teknisk, men renovering af skoletoiletter er ikke nødvendigvis driftsmidler, siger Nicolaj Kiilerich, der derfor ikke direkte kan sige, hvordan de yderligere midler får betydning for skolerne.

Der kører flere lastbiler, end der bør på Hedevej.

Sådan lyder vurderingen fra Teknik og Miljø, som nu også har fået politiets godkendelse til at forbyde gennemkørende lastbiler på strækningen fra Bilbyen til Lystrupvej.

Projektet er godkendt af Politi og Vejmyndighed, lyder det efter et færdselsmøde i denne uge.

Det betyder, at der nu skal sættes skilte op i hver ende af vejen, som fortæller, at tung trafik altså kun må køre på vejen, hvis der er et ærinde.

Samtidig med, at politiet godkender projekter, kommer ordensmagten med en bemærkning om, at forbuddet dog kan blive svært at kontrollere.

”Politiet gør opmærksom på, at forbuddet kun vanskeligt kan håndhæves, da der findes en række forskellige ruter igennem området uden skiltning, ligesom det kan være vanskeligt at påvise, om en trafikant har haft et ærinde i området og dermed ikke foretager gennemkørsel,” lyder der i referatet fra færdselsmødet.

Det har længe været et ønske fra beboere på Hedevej, at der ville ske noget med den tunge trafik, som dagligt ruller over asfalten på det, der også er en af Strandskolens skoleveje.

RisskovLIV har blandt andet beskrevet, hvordan beboere på vejen nød perioden sidste år, hvor vejen var gravet op.

Mængden af tung trafik har også fået lokale politikere til at interessere sig for strækningen, og for et par uger siden kunne rådmand Nicolaj Bang (K) til RisskovLIV fortælle, at han nu havde sat forvaltningen i gang med at få indført et forbud.

- Jeg havde besøg af en af naboerne, som forklarede mig, hvordan det var. Og vi forsøgte også at lave en ændring i Google Maps-systemet, så lastbilerne ikke blev ledt den vej igennem, men det havde ikke den ønskede effekt. Det har tydeligvis ikke været et problem, der gik væk af sig selv. Og hvis vi så kan gøre noget i første omgang på den korte bane, så synes jeg også, at det er fair at gøre nu, sagde rådmanden.

I første omgang er der tale om en midlertidig løsning. Hele området er under lup, og der er en større, trafikal plan på vej for Lystrupvej, som også kan smitte af på de omkringliggende veje.

Fra forvaltningen lyder det, at der fortsat kan gå nogle måneder, før trafikplanen bliver præsenteret for byrådet.

Det er ikke uden grund, at Bellevue-stranden i Risskov er blevet navngivet efter sin smukke udsigt, og på Rønnevej er en luksuriøs liebhaver-villa nu blevet solgt, hvor vuet virkelig kommer til sin ret.

Fra den hævede terrasse et stenkast fra vandet kan du se hele vejen fra Skødshoved til Helgenæs over vandet, til Samsø, Tunø og skyskraberne på Aarhus Ø.

Men det koster også spidsen af en jetjager. En køber, der har navne- og adressebeskyttelse, har betalt ikke mindre end 31 millioner kroner for huset i første parket til vandet. Men ejendommen på Rønnevej er meget mere end bare udsigt.

Herskabsvillaens otte værelser har gennemgået en større renovering og står i tiptop stand fra kælder til kvist, med sølvtråd i tapetet, speciallavede køkkenelementer fra Italien og hårde hvidevarer fra Gaggenau og Liebherr.

Læg dertil, at selve grunden, der ligger i det eksklusive Strandvænget-kvarter, er kolossal.

Foruden det 230 kvadratmeter store hus og et grundareal på 1.465 kvadratmeter følger også et ubebygget jordstykke på yderligere 1.350 kvadratmeter, så du altid er sikret frit udsyn ind over Aarhus By fra din hævede terrasse.

Men selvom villaen på Rønnevej har kunnet få de fleste huskøberes mundvand til at løbe, har det været svært at få en køber til at bide på. Ejendommen blev først sat til salg i slutningen af 2023. Dengang lød udbudsprisen på 39 millioner kroner.

Nu er den så blevet solgt med et nedslag på otte millioner kroner.

Den tyndslidte midterrabat afslører, at det, der egentlig ikke er en overgang, alligevel ofte bliver brugt til at krydse Vejlby Centervej.

Græsrabatten ligger nemlig mellem HHX og parkeringspladsen ved Vejlby-Risskov Hallen, og når bilen er parkeret, skal HHX-eleverne krydse den firesporede strækning. Det foregår midt i morgentrafikken, og derfor bliver der også set til med bekymring fra blandt andet Steffen Wich, der er direktør i Vejlby-Risskov Hallen og medlem af byrådet for Socialdemokratiet.

Han har tidligere sat fokus på problemet.

- Jeg er ligeglad med, at de skal holde i kø, men det er de der børn og unge mennesker, og det er mødre med barnevogne. Det er alt det, der gør, at jeg tænker, at det kan vi simpelthen ikke være bekendt, sagde han i foråret til RisskovLIV.

Og han er ikke den eneste, der har påpeget det uhensigtsmæssige, at hundredvis af unge studerende hver eneste dag zigzagger mellem stribevis af biler. I starten af september skrev en borger til Teknik og Miljø:

”Området er lige nu livsfarligt i myldretiden om morgenen, hvor mange hundrede elever og lærere skal møde ind. Håber, at I vil se nærmere på dette.”

Aarhus Kommunes mobilitetsafdeling har selv været ude for at besigtige området, og den har konstateret, at der altså er en udfordring.

Den har også konstateret, at flertallet af de unge ikke bruger den tunnel, der ligger lidt derfra. Derfor er det ifølge mobilitetsplanlægger ved Aarhus Kommune Hannah Cecilie Winge ikke en god løsning at spærre rabatten af med hegn.

- Vi kan se, at de vil have den direkte rute over, så de kommer til at gå over alligevel, siger hun og henviser til, at fodgængerne så vil havne ude i selve krydset, når de går over vejen.

Men der kommer en anden løsning, fortæller Hannah Cecilie Winge. Præcist hvad der skal ske, kan hun dog ikke sige endnu.

- Vi kigger på problematikken, og vi arbejder på en løsning, men vi har ikke noget konkret endnu.

Hvorfor laver I ikke ’bare’ et lyskryds?

- Det har vi haft kigget på, men trafikmængden fra sidevejene er kun udfordret i det tidsrum, hvor handelsgymnasiets elever møder ind og får fri. Resten af døgnet er der flydende afvikling i krydset. Et signalanlæg er både en omkostningstung løsning, og det vil tilføje uhensigtsmæssig forsinkelse til trafikanterne.

Hannah Cecilie Winge fortæller, at mobilitetsafdelingen lige nu forsøger at se på alternative løsninger, men at projektet bliver besværliggjort af, at Vejlby Stadion huser superligafodbold som AGF’s midlertidige hjemmebane.

For når der ofte samles mange mennesker til fodbold, kan man ifølge Hannah Cecilie Winge ikke inddrage krydset til et større anlægsprojekt i ret lang tid, da et projekt vil betyde trafikale begrænsninger.

- På grund af AGF’s midlertidig husning, bliver anlægsperioden utrolig begrænset. Det bliver lidt en stopklods, siger hun.

Kan der komme en løsning, inden AGF er færdig med at spille i Vejlby?

- Da løsningen endnu ikke er afklaret, kan jeg ikke give et entydigt svar. En simpel løsning med mindre ombygning vil formodentligt kunne laves hen over sommeren imellem AGF’s sæsoner, mens en større, tidskrævende ombygning formodentlig skal afvente AGF’s brug af stadion, da trafikafviklingen på Vejlby Centervej vil blive begrænset af udførelsen, siger Hannah Cecilie Winge.

Michelinrestauranten i Risskov er gået sammen med 13 århusianske virksomheder om en messe, der skal hjælpe kommende brudepar sikkert i mål med den store dag.

Eventet har fået navnet Wedding Aarhus, og det afholdes søndag den 5. oktober på Gastromé. Der er gratis adgang.

Det er første gang, at bryllupsmessen afholdes, men planen er at gøre det til en årligt tilbagevendende begivenhed.

Der bliver mulighed for at møde BUCH COUTURE brudekjoler, Toft Jessen smykker og vielsesringe, Restaurant Gastromé, Lykke Bryllup specialist i bryllupsplanlægning, Uncover formidling af livemusik, All About Flowers, Classic Cruise, Tchin-Tchin, Nicolai Chokolade, Mond, Milling Hotels, Urhandleren og Pia Hairstylist, lyder det i en pressemeddelelse.

Du kan læse mere her.

Messen er allerede godt i gang. Fra fredag den 26. september til søndag den 28. er der Krop-Sind-Ånd Messe i Vejlby-Risskov Hallen.

Her er cirka 85 udstillere klar med hver deres stand, hvor der blandt andet bliver tilbudt kropsbehandling og coaching.

Der vil også være foredrag og workshops.

Du kan læse mere her.