Det væltede ind med forslag fra lokalområdet til, hvilke forretninger Jacob Kilsgaard skulle prøve at få ind i det butiksbyggeri, han fik opført på Nordre Strandvej omkring årsskiftet.

De seks lokale blev da også hurtigt fyldt op med blandt andet Home, Mundret og Emmerys.

Nu er Jacob Kilsgaard klar til at søsætte en lillebror til Havsus, som butiksklyngen på Nordre Strandvej 15 er blevet døbt.

Udvikleren har købt ejendommen på Fortevej 99A ved siden af Jama Ost. Her har han planer om at opføre nye butikslokaler.

- Der er først overtagelse i det nye år, men vi er i dialog med kommunen, og vi er ved at tegne på det, siger han til RisskovLIV.

Han fortæller samtidig, at der bliver plads til to-tre forskellige forretninger.

Jacob Kilsgaard bor selv tæt på Nordre Strandvej, og han er glad for det aftryk, hans projekt med de seks butikker har sat på strandvejen.

- Jeg synes selv, det er blevet pænt, og jeg møder mange mennesker, der roser det, og det, synes jeg, er sjovt, samtidig med at det er en god forretning. Nu er der gået lidt sport i at være en, der gør noget for området, for jeg er selv så glad for at bo her, siger han.

Derfor er det heller ikke ligegyldigt, hvilke butikker der kan rykke ind, når projektet er færdigt.

- Jeg er i dialog med en stor, interessant butik, som både vil være en god lejer, men den vil også være god for området. Jeg er meget fokuseret på at få noget ind, som vi ikke har, og som kan skabe mere og ny trafik. Lykkes det, så er det super, og gør det ikke, har jeg andre klar fra sidste gang, ligesom der også er kommet nye på banen, siger Jacob Kilsgaard.

Da han opførte Havsus, fortalte han, at han håbede på at kunne få plads til en vinbar eller lignende. Sådan endte det ikke, men ideen om en bar på Nordre Strandvej eksisterer endnu.

- Det er der stadig fokus på. Det kunne også være noget smørrebrød, som kunne kombineres med noget bar.

Jacob Kilsgaard forventer at kunne begynde nedrivningen og opførelsen af de nye lokaler i løbet af 2026

Der blev ikke lagt fingre imellem, da butiksejere i Veri Centret kort før jul sidste år rettede skarp kritik af centrets parkeringsforhold, den strikse kontrol og den daværende ejer af centret.

Det er klar chikane, og man driver rovdrift på kunderne, lød det blandt andet fra en af de erhvervsdrivende i centret.

Kritikken gik blandt andet på selve bødetaksten på 970 kroner og på, at bødeblokken sad lige lovligt løst, når parkeringen blev kontrolleret.

Samtidig har både butiksejere og kunder rystet på hovedet over de forskellige parkeringsbestemmelser. På dele af centrets parkeringsplads må man holde en enkelt time, andre steder er det tilladt at have bilen holdende i to timer, mens der også har været særlige regler ved ladestanderne.

Men det bliver lavet om nu, fortæller Sonni Rode Madsen, der er direktør i Løgten Invest, som sammen med BC Retail Ejendomme 3 købte Veri Centret af NREP tidligere på året.

- Det skal være mere enkelt, så nu ensarter vi parkeringsbestemmelserne. På sydsiden bliver alle pladser med en times parkering, og på nordsiden laver vi to timer på det hele. Vi sætter også blå skilte op under de sorte med parkeringsbestemmelserne, hvor der står en time eller to.

Hvorfor er det kun en time på sydsiden af centret?

- Det er for at sikre os, at der er flow på parkeringspladserne, så hvis man har et hurtigt ærinde, så er der pladser, siger Sonni Rode Madsen.

De nye parkeringsbestemmelser gælder fra 1. november.

Sonni Rode Madsen håber på, at parkeringsproblematikken fordufter med de nye regler på parkeringspladsen. Derfor har de nye ejere heller ikke gjort sig yderligere tanker i forhold til, om parkeringsvagterne er for flittige med de gule sedler i forruderne.

- Der skal være noget kontrol, for vi er interesserede i at få udskiftning på pladserne, men vi vil forsøge oplyse kunderne bedre, så de kan overholde bestemmelserne, siger han.

Den ensartede tidsbegrænsning er ikke det eneste nye, der er planlagt for parkeringsarealet ved Veri Centret. Sonni Rode Madsen fortæller, at arealet bliver ensrettet med en indkørsel det ene sted og en udkørsel det andet.

- Vi vil gerne gøre centret mere indbydende, så til foråret, når vejret tillader det, vil vi renovere parkeringsarealet med nye striber og nyt slidlag, så det hele står lidt pænere, siger han.

Efter sidste års omtalte - og også lidt mystikomspundne - konkurs hos restaurant Elfe, der havde topkokkene Anders 'Kuk' Kristensen og Nicklas Friis Nielsen i spidsen, har stedet stået tomme med et 'til salg'-skilt i ruden.

Men 31. oktober bliver der pustet nyt liv i lokalerne, når den kendte Aarhus-kok Anders Udengaard for første gang kan byde gæster velkommen i sit nye dansk-franske brasserie, Essens.

- Essens handler om stemning, smag og ærligt håndværk. Vi fortolker både den danske frokost og det franske brasseriekøkken. Og vi gør det på vores egen måde med fokus på gode råvarer, præcision og glæde ved mad, siger chefkok Anders Udengaard i en pressemeddelelse.

Hvis man har fulgt lidt med på den århusianske madscene, er Anders Udengaard nok allerede et kendt navn. Det var nemlig ham, der i årevis stod bag Restaurant Unico ved Aarhus Golf Club i Højbjerg.

Og det gjorde han med stor succes, indtil negative historier om en række sure smileys og hele to konkurser de sidste år dog endte med at stjæle overskrifterne.

Men kvinden, han har slået sig sammen med, er faktisk heller ikke helt uinteressant.

Stifter, ejer og direktør for selskabet bag det nye brasserie Essens, Connie Franck Jakobsen, ligner nemlig på overfladen et ubeskrevet blad på restaurant- og erhvervsscenen.

Hun har dog én gang tilbage i 2017 åbnet et spisested. Nemlig den hedengangne The Burger Concept i Skødstrup. Og dét navn får måske en klokke til at ringe.

Det er nemlig også navnet på den burgerkæde, der de seneste år har taget landet med storm og spredt sig til nærmest hver en afkrog med iværksætterbrødrene Simon og Morten Franck Jakobsen ved roret som ejere.

Og nej, navnesammentræffet er ingen tilfældighed, bekræfter Simon Franck Jakobsen på vegne af både ham selv, hans bror og deres mor, den nyudklækkede brasseriejer Connie Franck Jakobsen.

Det ligger jo lige til højrebenet at forestille sig, at du og din bror er med i projektet enten økonomisk eller på anden vis?

- Vi er ikke involveret økonomisk. Det er hendes projekt, det her. Men det er klart, at vi har været med på sidelinjen og også kommet med en masse tips og tricks til hende. Andet ville næsten være unaturligt, når det er vores mor, svarer Simon Franck Jakobsen og fortsætter:

- Og vi skal selvfølgelig spise en masse dernede, for det er virkelig lækkert, det der er blevet sat sammen af Anders (Udengaard red.) og teamet. Det er et stærkt team. Og det har også været nøglen for hende (Connie Franck Jakobsen red.). At få en masse dygtige kokke, tjenere og sommeliers ind. Jeg glæder mig enormt til åbningen.

Steffen Bornhøft forstår godt, hvis der er blevet tænkt lidt ekstra over holdbarheden af diget langs stranden ved Bellevue i de seneste dage.

Han er formand for Digelaget Vejlby Fed, og han har selv gået en tur i sandet og set, hvordan ler-klumper er knækket af digefoden.

- Det ser da voldsomt ud, og det ser næsten ud som om, at diget er blevet angrebet. Men det er altså bare den seneste ’ler-pølse’, som kommunen har lagt ud, der er taget noget af, siger han.

Stykket ved Bellevue er Aarhus Kommunes ansvar, og kommunen renoverede tidligere på året strækningen med ler og sand, og det er altså den del, der nu er brækket af i større klumper.

Ifølge digelagets formand er diget dog stadig stærkt på det stykke, og derfor er der ingen grund til at frygte for, om bolværket holder ved stranden foran fodboldbanerne.

- Det er ikke kritisk, og jeg er ikke bekymret, men den renovering, kommunen har lavet, har været tvivlsom, hvis leret allerede er skyllet væk, siger Steffen Bornhøft.

Det er de enkelte vejforeninger, der har ansvaret for hvert deres del af diget. Derfor er det kommunen, der som grundejer ved Bellevue skal sikre, at forsvarsmekanismen holder på det stykke.

Og da der efter en periode med ’hårde påvirkninger stod en lodret væg i diget’, som geolog hos Aarhus Kommune Line Henriette Broen udtrykker det, var det nødvendigt at renovere diget.

Men da kommunen ikke vidste præcist, hvordan diget er bygget op, og hvad det består af på stykket ved Bellevue, har det ifølge Line Henriette Broen været vanskeligt at renovere diget korrekt. Og når dele af renoveringen nu er skyllet væk, kan det skyldes, at der ikke er brugt det samme materiale, som den resterende del af diget på det stykke består af.

- Vi er forpligtet til at renovere efter en stormskade, og ud fra den viden vi havde om diget og måden, det er bygget op på, vurderede vi, at den bedste løsning var at komme ler på. Hvis lerkernen er løsnet, skal den måske klappes på plads. Det skal vi kigge på, siger hun.

Skulle kommunen have lavet yderligere undersøgelser af diget for at sikre, at det blev renoveret med det rigtige materiale?

- I bagklogskabens lys kunne man da have overvejet, om man skulle have gjort det, men der var vi ikke, og der er heller ikke uanede mængder penge til at vedligeholde.

Digelaget stiller spørgsmål til, om renoveringen har været noget værd. Har den det?

- Det kan meget vel have været en renovering, som ikke var den optimale, men det var vores bedste vurdering dengang. Næste gang vil vi måske lave det anderledes, siger Line Henriette Broen, som samtidig understreger, at kommunen ikke valgte ud fra, hvad der var billigst.

- Det var efter en fagvurdering fra Danjord. Det, der lå der i forvejen, og det, der er klappet på, virkede til at være ens materiale.

Line Henriette Broen er lige som digelaget ikke bekymret for, at diget kan bryde sammen på trods af de løsrevne lerklumper.

- Jeg tænker ikke, at der bliver digegennembrud der, for diget er bredt. Så jeg er ikke bekymret.

Kabalen er tæt på umulig, når træningstiderne i Bellevuehallerne skal fordeles for håndboldafdelingen i VRI.

Det forklarede klubbens ungdomskonsulent for nylig til RisskovLIV. Foreningen og Den Erhvervsdrivende Fond bag Bellevuehallerne håber på en stor opgradering af idrætscenteret.

Det samme gør Venstres idrætspolitiske ordfører, Gert Bjerregaard, der i en video på sociale medier netop flager for nye rammer.

’Vi skal have renoveret de eksisterende haller, og der skal bygges en ny hal,’ siger han i videoen.

Projektet har været på brættet i Bellevuehallerne i flere år, men det er endnu ikke så langt, at der er blevet søgt om støtte fra kommunens anlægspulje i år.

Økonomien er det evige problem, når der snakkes om udvidelser i foreningslivet. Derfor vil Gert Bjerregaard have tilført endnu flere penge til området.

- Vi skal løbende have afsat midler svarende til den befolkningstilvækst, vi har. Her er Risskov måske hårdest ramt i kommunen, fordi vi har bygget så meget. Når vi fremskriver, at vi bliver flere ældre og børn, så sender vi flere penge til de områder, og det er vi også nødt til at gøre til idrætten, siger han til RisskovLIV.

Ligesom det i foreningerne er en udfordring at finde pengene, når drømmene om mere plads skal realiseres, så er økonomien også afgørende, når politikerne skal prioritere de forskellige områder i kommunen.

Og skal der sendes flere penge til boldbaner og idrætshaller, er spørgsmålet, hvor pengene skal komme fra?

- Når der bliver flere århusianere, så er der også et større grundlag for at drive en kommune. En del af de ekstra penge, man får, når man bliver flere borgere, skal gå til idrætten. Jeg vil gerne sætte mig ned med mine kollegaer i byrådet og lave en model, der sikrer, at vi kommer op på en helt ny klinge, siger Gert Bjerregaard.

Kan man komme op på ’en helt ny klinge’, uden det koster andre steder i kommunen?

- Man kan sige at valgte man at fortsætte ad den her vej, ville vores sundhedssystem blive mere belastet, så det her er også et spørgsmål om at investere i fremtiden, så ja, det ville kunne lade sig gøre.

Uden at det koster på andre områder?

- Jeg er helt overbevist om, at hvis man får lavet den rigtige fordelingsnøgle, så vil det her være en styrkelse af den enkelte århusianers velfærd, og det er den måde, vi skal prøve at vende det her på i stedet for at sige, at vi godt kan nøjes. Her er Bellevuehallerne et godt eksempel på, at man kan have en forventning om, at vi også levere noget.

Flere borgere betyder også, at flere for eksempel skal gå i skole, så er der virkelig så meget ekstra i deres skattekroner, at det kan give nye idrætsfaciliteter?

- Ja, vi ved, at når en kommune får flere borgere, så er der et nettooverskud. Selvfølgelig skal vi også bruge ekstra penge på fremkommelighed, vores børn og ældre og dem, der har det allersværest. Men uanset hvordan vi vender regnestykket, er det en nettogevinst at blive flere borgere. Og jeg tror, den rigtige vej at gå er en model for det her, som vi har for fremskrivning af børn og ældre, for ellers kommer vi ikke længere, siger Gert Bjerregaard.

Også Socialdemokratiets lokale byrådsmedlem Steffen Wich vil arbejde for endnu flere og bedre idrætsfaciliteter i den kommende byrådsperiode, hvis han bliver valgt til en af byrådssalens 31 stole.

- Det første, jeg vil gøre i den nye periode, er at bede om en analyse af, hvad værdien er ved at lægge haller ved eksisterende halkomplekser i en slags ringvej, fordi der er eksisterende infrastruktur, drift og alle mulige ting, siger han.

Her kunne Bellevuehallerne ifølge Steffen Wich være et af de ’halkomplekser’, der kunne være interessante at se på.

Kan man tilføre flere midler til det her område, uden at det kommer til at kunne mærkes i andre afdelinger af kommunen?

- Jeg synes, man skal ind og vurderer, hvor man sætter solnedgangsklausuler ind. Der står nogle bevillinger til mange millioner, der er mange år gamle. Hvis ikke man får de her ting startet op, så må de penge tilbage.

Han henviser til, at Aarhus Kommune gennem forskellige bevillinger og puljer har puttet penge i idræts- og fritidsprojekter, der endnu ikke er blevet realiseret.

- Jeg vil gerne have flere penge ud og arbejde. Tanken er, at kommunen giver en lille smule, foreningen finder også en lille smule, og så kan der fondes nogle penge. På den måde bliver puljen større, og den tanke er helt fornuftig, problemet er bare, hvis det tager 12 år, siger Steffen Wich.

Som noget nyt kan forældre og alle andre, der interesserer sig for antallet af voksne i kommunens institutioner, få et overblik over, hvor meget personale der er omkring børnene.

Det er tal for 2024, der nu ligger offentligt tilgængelig, og de viser, at kommunen overholder loven om minimumsnormeringer. I gennemsnit er der 2,9 børn per medarbejder i vuggestuerne og 5,8 i børnehaverne.

Kigger man udelukkende på institutionerne i 8240, er der både vuggestuer og børnehaver, som ligger over de tre børn per voksen i vuggestuen og seks børn per voksen i børnehaven.

Det samlede tal for vuggestuerne i Risskov Dagtilbud ligger på 3,05, mens snittet i dagtilbuddets børnehave er på 6,02. Det giver dog ikke anledning til bekymringer hos dagtilbudsleder Carina Ardal Evers.

- Det er jo faktisk allerede nogle forældede tal, og jeg tror, at de vil se anderledes ud nu. Vi arbejder lige nu med at flytte de penge, vi bruger på timelønnede vikarer, op på faste månedslønnede medarbejdere. Og når jeg fastansætter nogen, så er de der også, når der ikke er sygdom. Så min hypotese er, at det hjælper på normeringen, siger hun.

Samtidig skulle flere fastansatte gerne sikre, at børnene i højere grad møder de samme voksne.

Hos Carina Ardal Evers er det i højere grad rekrutteringsvanskeligheder, der skaber bekymringer.

- Derfor kigger vi på, hvordan vi får lavet vores dagtilbud så attraktivt, at folk søger ud til os, og så vores medhjælpere bliver til kommende pædagoger.

Den netop offentliggjorte opgørelse over normeringerne i de lokale institutioner er god læsning for Ellevang Dagtilbud. Her hedder gennemsnittet i dagtilbuddet 2,82 børn per personale i vuggestuen og 5,93 børn per personale i børnehaven.

Dagtilbudsleder Britta Kruse er tilfreds med tallene, især fordi dagtilbuddet ifølge hende også ligger højt på andre væsentlige parametre.

- Et andet vigtigt nøgletal er uddannelsesgraden hos personalet, og her ligger vi højt i vores dagtilbud. Vi har omkring 65 procent uddannede medarbejdere, siger hun.

Ifølge en opgørelse fra 2024 lå den samlede uddannelsesgrad i Aarhus Kommune i 2023 på 57,6 procent.

Der er dog også en afdeling i Ellevang Dagtilbud, der ligger højere end de tre børn per voksen i vuggestuen og seks børn per voksen. DII Ellevang ligger højere i både vuggestuen og børnehaven.

Det er dog ikke noget, der giver anledning til store bekymringer hos Britta Kruse.

- I Ellevang ligger andelen af uddannede medarbejdere på 80 procent. Vi kan også se i vores tilsynsrapporter, at alle vores afdelinger score god kvalitet på det parametre, der handler om det relationelle arbejde med børnene. Så når vi scorer højt på det, er jeg ikke bange for et tal, der hedder 6,2, siger hun.

Opgørelsen over normeringer for de enkelte vuggestuer og børnehaver i Aarhus Kommune er offentligt tilgængelige på Aarhus Kommunes hjemmeside.

Det sker ud fra et ønske om større gennemsigtighed og et bedre lokalt beslutningsgrundlag, forklarer rådmand for Børn og Unge, Thomas Medom, i en pressemeddelelse.

- Jeg er selvfølgelig tilfreds med, at vi overholder loven, men jeg mener, vi skal være mere ambitiøse end det. Vi skal have endnu flere voksne blandt børnene – ikke i gennemsnit i kommunen, men i de enkelte institutioner, helt ude på den enkelte stue, siger Thomas Medom.

Hos BUPL Århus, pædagogernes fagforening, bliver offentliggørelsen af normeringerne taget godt imod.

- Vi er glade for, at det bliver synligt for aarhusianerne, hvordan normeringerne ser ud i de enkelte institutioner. Forhåbentlig bliver det nu endnu tydeligere for Aarhus Byråd, at der er brug for en prioritering af området, og for flere uddannede pædagoger omkring byens yngste børn, så de får den omsorg og det nærvær, de har behov for, siger formand for BUPL Århus, Line Kærulf Møller, i pressemeddelelsen.

På tirsdag den 4. november åbner Idrætssamvirket Aarhus dørene til et stort idrætspolitisk debatmøde i Springcenter Aarhus på Hvidkildevej.

Her kan du møde spidskandidater fra byrådspartierne og høre deres bud på, hvordan idrætten i Aarhus skal styrkes.
Moderatorerne lover et tempo, hvor udenomssnak får gult kort.

Debatmødet finder sted fra klokken 16.30 til 18.30, og der er gratis adgang, men tilmelding er nødvendig. Du kan melde dig til her.