Det skabte store frustrationer, da Aarhus Kommune i slutningen af efteråret sidste år gav grønt lys til et nyt boligprojekt ved Arresøvej.

For med tilladelsen til at gå i jorden blev der også sagt ja til at etablere færre parkeringspladser, end det ellers er normen i lokalplanen.

Det er Holmsø Boligresorts, der bygger 97 boliger, som skulle assisteres af 73 pladser, hvis normen skulle følges, men med en dispensation fra kommunen kan bygherren ’nøjes’ med 56 pladser.

Det omtalte byggeri er et af fire boligprojekter i området, hvor der er givet dispensation til at droppe et antal parkeringspladser.

Det viser en række byggetilladelser, som RisskovLIV har fået indsigt i.

I de fire dispensationer er der tale om i alt 35 pladser, som udviklerne altså har fået lov til at se bort fra.

Foruden Holmsø Boligresorts projekt er der tale om et færdigt byggeri af 61 almene lejligheder, hvor der er givet dispensation til 10 parkeringspladser færre end normen i lokalplanen. Samtidig er der ved to igangværende byggerier givet lov til at sløjfe i alt otte pladser.

I længere tid har der manglende parkeringsmuligheder givet anledning til hovedrysten fra beboere i området omkring Arresøvej.

Kritikken er især rettet mod de fastsatte parkeringsnormer. For dele af det nybyggede kvarter gælder det blandt andet, at etageboliger skal have 0,75 parkeringsplads per bolig, mens boliger på under 50 kvadratmeter skal have 0,50 plads per bolig.

Pernille Rosafeldt, der er formand for en af områdets boligforeninger, har svært ved at se logikken i, at der gives dispensationer til endnu færre steder at stille bilen.

- Det er dybt bekymrende. Det giver ingen mening, når antallet af parkeringspladser i forvejen er så lavt, siger Pernille Rosafeldt.

Hun har selv en parkeringsplads i kælderen under det etagebyggeri, hun bor i. Men hun ved, at det hos flere naboer giver anledning til store frustrationer, når de hver eftermiddag må køre rundt i håbet om at finde en ledig bås.

Samtidig giver det udfordringer på vejene, når stribevis af biler holder parkeret langs kantstenen.

- Man kan næsten ikke komme forbi hinanden. Om eftermiddagen holder vi bare og venter. Hos os er det også en konsekvens, at der ikke altid bliver tømt affald, fordi bilerne holder parkeret foran, så skraldemanden ikke kan komme til.

Når kommunen har givet dispensation til parkeringsnormen, er det i tre af de fire tilfælde sket med afstanden til letbanen som begrundelse.

”Vi har lagt vægt på, at der indenfor 600 meter er et letbanestop, og at parkeringsbehovet derfor er mindre,” skriver kommunen blandt andet i en byggetilladelse.

Det argument køber Pernille Rosafeldt ikke.

- Vi må se i øjnene, at letbanen ikke kører alle steder hen. Der er også mange, der ikke bor så tæt på arbejdet, at de kan cykle.

Hun tror samtidig, at det er de færreste, der har læst områdets lokalplan og nærstuderet parkeringskravene, inden de er flyttet ind.

- Selvfølgelig kan man sige, at man som borger selv har et ansvar, men jeg tror da, at man tænker, at forholdene er rimelige.

Til RisskovLIV har forvaltningen tidligere forklaret, at parkeringsforholdene bliver bedre i fremtiden, når området er bygget færdigt.

Nogenlunde samme svar har Pernille Rosafeldt og boligforeningens bestyrelse fået på baggrund af en henvendelse til Teknik og Miljø.

”Lokalplanen er ikke fuldt ud realiseret endnu. Det er derfor forventeligt, at en del af parkeringspladserne fortsat anvendes af håndværkere mv. i en byggeperiode. Dog forventer vi, at når først planen er realiseret, og forholdene har normaliseret sig, vil det planlagte antal parkeringspladser være tilstrækkeligt for området,” lyder svaret fra forvaltningen.

- Det er vi glade for at høre, men det bliver ukonkret for os. Vi har problemet nu, så der er jo brug for en løsning nu. Vi har ikke brug for det først om nogle år, siger Pernille Rosafeldt.

Rådmanden for Teknik og Miljø Nicolaj Bang (K) erkender, at det ikke er lykkedes at ramme den rigtige balance i området. Det kan du læse mere om her.

I forbindelse med byggetilladelser til fire boligbyggerier ved Arresøvej har Teknik og Miljø givet dispensation til at opføre i alt 35 parkeringspladser færre end det, der ellers er normen i de gældende lokalplaner.

Det er blandt andet sket med argumentet om, at letbanen og Torsøvej Station ligger tæt på. Men selvom der kan være faglige belæg for at droppe parkeringspladser, så kan det i fremtiden bliver sværere at få en dispensation. Det fortæller rådmanden for Teknik og Miljø Nicolaj Bang (K) til RisskovLIV.

- Jeg kommer nok til at være lidt mere påholdende med dispensationer. Især i områder, der er pressede i forvejen, siger han til RisskovLIV.

For dele af det nybyggede kvarter omkring Arresøvej og Lystrupvej gælder det blandt andet, at etageboliger skal have 0,75 parkeringsplads per bolig, mens boliger på under 50 kvadratmeter skal have 0,50 plads per bolig.

Teknik og Miljø har derudover givet dispensation til et endnu lavere antal parkeringspladser ved de fire førnævnte byggetilladelser.

Og det er ikke lykkedes at ramme den rigtige balance, erkender rådmanden.

- Jeg er blevet meget bevidst om, at vi på steder, hvor man har arbejdet med letbanenormer, ser voksende problemer, efterhånden som byggerier skyder op og folk får en hverdag.

- Det er ikke det eneste sted, hvor vi kan se, at folk ikke opfører sig, som man måske lidt ideologisk havde en tro på, da man lavede letbanenormen.

Der gælder forskellige normer for antallet af parkeringspladser i forbindelse med nybyggeri, alt efter hvor i kommunen byggeriet ligger. Dertil kan letbanenormen bringes i spil, hvis bygningen ligger ’i en afstand op til 600 meter fra et letbanestop’.

Letbanenormen giver mulighed for ’kun’ at kræve en halv parkeringsplads per etagebolig, og er boligen mindre end 60 kvadratmeter, kan kravet være 0,25 plads per bolig.

Men selvom lokalplanen for store dele af det nybyggede område altså kræver mere parkeringsplads end letbanenormen, så er området udfordret.

Nicolaj Bang lægger derfor op til en revurdering af letbanenormen, når kommunens parkeringspolitik senere i 2026 skal drøftes.

- At tro, at folk klarer sig helt uden en bil, fordi der er en letbane i nærheden af, hvor de bor, det er nok lidt mere ideologisk, end godt er. Så kan det godt være, at vi kunne ønske os, at nogle færre havde en bil, men hvis det er sådan, folk agerer, er vi nødt til at indrette vores by efter det.

- Der går desværre et stykke tid fra, at man træffer en beslutning til, at man kan se konsekvenserne, og her har vi et eksempel på, at vi nok havde truffet en anden beslutning, hvis vi havde kendt problemets omfang, erkender Nicolaj Bang.

Store dele af området omkring Arresøvej er ved at være forvandlet fra industri og erhverv til boliger. Derfor er det begrænset, hvor meget rådmandens erkendelse kan nå at lave om i forhold til områdets infrastruktur.

Han fortæller dog, at Arresøvej på et tidspunkt skal udstyres med flere parkeringspladser.

- Arresøvej skal ombygges på sigt, og i den forbindelse arbejder vi på at lave parkeringslommer.

Tror du på, at det bliver godt på Arresøvej?

- Jeg tror, at vi kan forbedre, men der er truffet nogle beslutninger, som nok gør, at nogle dele ikke bliver helt fantastiske, siger Nicolaj Bang.

Trafikken på Lystrupvej og den forkromede plan, der skulle få det hele til at glide lettere og mere sikkert, har en ting til fælles.

Begge dele snegler sig afsted.

Tiltagene for den sydlige del af Lystrupvej skulle i første omgang have været køreklar i 2024, men manglende trafikdata fik dengang Teknik og Miljø til at parkere den forventning. I stedet skulle politikerne præsenteres for mulige indsatser i midten af 2025.

Det tidspunkt er vi som bekendt for længst forbi, og nu bliver der lagt endnu et lag til den trafikale tålmodighedsprøve.

Det kan man læse i et svar fra forvaltningen på et spørgsmål fra Danmarksdemokraternes Jakob Søgaard Clausen.

Byrådsmedlemmet har spurgt til status på planen og årsagen til forsinkelsen. Fra forvaltningen lyder det kortfattet:

”Den omtalte trafikplan er trafikplanen for Risskov Enge. Trafikplanen forventes fremsendt til byrådet inden sommer 2026.”

Ifølge Jakob Søgaard Clausen fungerer det ikke, at man har vedtaget lokalplaner og sagt ok til store boligbyggerier i området omkring Lystrupvej, uden at infrastrukturen har været på plads.

- Der sker jo byudvikling i området, og flere og flere flytter ind. Det kalder på, at vi får en løsning for hele Lystrupvej, og det er frustrerende, at man bliver ved med at udskyde den. Vi er blevet lovet igen og igen, at den var lige på trapperne, og nu er den udskudt et halvt år mere. Det er ikke i orden, siger han.

Forklaringen har tidligere været, at man manglede data. Er det ikke fint, at man bruger den nødvendige tid på at komme frem til den rigtige beslutning?

- Jo, det kan man sige. Men nu svarer de mig jo ikke her, så vi ved ikke, hvad der ligger bag. Jeg synes, det er en opgave, man skal prioritere, for det bliver jo ikke bare løst, når der kommer en plan. Det skal jo politisk drøftes, og der skal findes penge, så der er stadig lange udsigter til, at der kan komme ændringer, siger Jakob Søgaard Clausen.

RisskovLIV har spurgt forvaltningen til, hvorfor det nu potentielt kan blive sommer, inden planen kommer frem til politikerne.

I et skriftligt svar fra Martin Pape, der er afdelingsleder i Mobilitet, lyder det:

- Det er rigtigt, at tidsplanen for trafikplanen for Risskov Enge har været længere, end både lokalområdet og vi selv oprindeligt havde forventet. Der er ikke tale om en formel ”udsættelse” med en ny politisk beslutning om at udskyde sagen, men i praksis er arbejdet blevet forsinket i forhold til de første meldinger.

Kan vi være sikre på, at planen kommer til byrådet inden sommer 2026?

- Forventningen er fortsat, at sagen kan fremsendes til politisk behandling inden sommeren 2026, men som altid med denne type sager afhænger det af, at det samlede forberedende arbejde kan færdiggøres i den rækkefølge og kvalitet, som byrådet skal have som beslutningsgrundlag, fortæller Martin Pape.

Fortøjningerne var kastet, og kursen var sat mod en stortanlagt udvidelse af Egå Marina.

En ny bådhal, flere havnepladser, bedre udnyttelse af landarealet og højvandssikring var blandt andet på menuen, men som RisskovLIV også tidligere har beskrevet, så har de storstilede planer ad flere omgang mødt en mur hos kommunen, der har skullet give de nødvendige tilladelser.

Nu er marinaen nået frem til den konklusion, at den store pakke ikke må komme i vejen for de dele af udvidelsen, der er strengt nødvendige.

Det betyder blandt andet, at der ikke bliver gravet ud til nye bådpladser i forlængelse af den nordlige del af havnebassinet.

- Kommunen ejer jorden, og den vil aldrig give os lov til det. Så vi må grave dybere i den del af bassinet og lægge interne pladser om og optimere det oprindelige bassin. Det kan give lidt flere pladser til de store både, som er dem, der er venteliste på, siger Jørgen Lokdam, der er formand for havnebestyrelsen.

Ifølge Jørgen Lokdam er det en længere proces at få tilladelse til, men marinaen er i gang med de første skridt.

Det er dog ikke her, der lige nu bliver lagt mest energi fra havnens side.

For en af de største udfordringer lige nu er trængslen på marinaens landareal. Der er kommet cirka 1.000 nye tilknyttede brugere på Egå Marina i løbet af det seneste årti, fortæller Jørgen Lokdam.

Og med de mange nye brugere af marinaen er der kommet et større pres på havnens infrastruktur. Det fik sidste år Egå Marina til at bebude en lukning af det offentlige slæbested.

Sådan endte det dog ikke, og marinaen har udsat en eventuel lukning til april. Det skyldes, at Egå Marina håber på at få lov til at bruge et græsareal nord for bassinet – det areal, marinaen oprindeligt drømte om at grave ud til bådpladser.

Her skal bådtrailerne i fremtiden holde, ligesom der også kan blive plads til større events.

- Vi kommer til at lave et kørespor med grønne fliser i, for det skal være befæstet nok til, at man kan køre ind og ud. Og så skal vi have lagt permanente strømkabler og vandrør til, når der skal arrangeres events, siger Jørgen Lokdam.

Han og marinaen venter på endeligt svar fra kommunen, og bestyrelsesformanden forventer, at svaret er positivt, og at der i så fald kan laves en løsning inden april.

Mens pladsproblemer presser marinaen på den korte bane, så kan selve sejlernes legeplads blive en stor udfordring på lidt længere sigt.

Marinaen skal sikres mod bugtens bølger og højvandsstigning.

- Vi vil gerne grave bassinet mod nord dybere, og jorden fra det vil vi lægge i nogle diger, som skal beskytte os mod oversvømmelse, siger Jørgen Lokdam.

I drømte om en stor udvidelse med flere havnepladser – nu ser det ud til, at I får råderet over et græsareal, er I tilfredse med, hvordan det er endt?

- Vi kan leve uden flere havnepladser, det har mere været i forhold til byens borgere, for vi anser det som vores opgave at skabe plads til borgere, der gerne vil på vandet. Vi kan sagtens leve uden, men vi kan ikke leve uden højvandssikring.

- Jeg ser det heller ikke som, at det er endt her. Vi har skåret en skive først og sagt, at vi skal have et areal nord for havnen, hvor vi kan få styr på logistikken, og så skal vi have højvandssikret, og vi er ikke færdige, før det er sket, siger Jørgen Lokdam.

455.301 gange er genbrugspladsen mellem Lystrup og Risskov blevet besøgt i 2025.

Det gør den lokale genbrugsstation til Aarhus’ mest benyttede, skriver Kredsløb i en pressemeddelelse. I alt har de århusianske genbrugspladser været besøgt næsten halvanden million gange sidste år.

Det vidner ifølge Kredsløb selv om, at kommunens borgere er flittige til at besøge pladserne, når haveaffald, elektronik og lignende skal kasseres.

- Det er ikke kun, når man skal af med affald, men også når jagten er sat ind på genbrugsfund, at aarhusianerne besøger os på genbrugsstationerne. Vi har også haft mange besøg på vores mange genbrugstilbud, hvor flere tusinde aarhusianere i løbet af året har været på jagt efter genbrug, forklarer Benny Stjernholm, der er chef for genbrugsstationerne og Cirkulære Råstoffer hos Kredsløb