Det var ny Risskov-rekord, da det lokale boligmarked i årets andet kvartal rundede 41.000 kroner i gennemsnitlig kvadratmeterpris.

I efteråret var det ikke bare en lokal rekord, der blev blæst omkuld, da Strandvænget 5A blev handlet for 45 millioner kroner. Det var ny Aarhus-rekord.

Og nu har 8240 igen hævet baren for det lokale boligmarked. Denne gang er det den samlede sum for bolighandler, der i 2025 har rundet et imponerende beløb.

Fra januar til oktober er der i år brugt intet mindre end 2.119.098.192 kroner på tag over hovedet i Risskov. Det er ikke sket før, at der er brugt mere end to milliarder i løbet af den tidsperiode. I 2021 var det tæt på, men 2025 står altså som et nyt rekordår, hvad det angår. Det viser tal fra Boligsiden.

Og det har de lokale mæglere tydeligt mærket.

- Vi har haft et vanvittigt 2025 med rekordsalg. I 2024 solgte vi 142 boliger her fra forretningen, i 2025 rammer vi cirka 225 solgte boliger. Så Risskov viser sig bare endnu engang at være et virkelig attraktivt sted, hvor køberne gerne vil bo, siger Mads Faurholt, der er mægler og indehaver af Nybolig Risskov.

Også hos Home Risskov, der i år åbnede ny forretning på Nordre Strandvej, har mæglerne haft travlt.

- Et konkret eksempel er rækkehusene, hvor vores gennemsnitlige salgstid i Home Risskov i år er helt nede på 22 dage. Det niveau har vi ikke set før. Selv her i december rykker salgene flot igennem. Der er mange aktive købere i markedet, og det mærker vi meget tydeligt, siger indehaver og mægler Andreas Bjerregaard.

Det er især det samlede beløb, der er lagt på bordet for villaer og rækkehuse, som har taget et gevaldigt hop i 2025 i forhold til sidste år.

For den boligtype er der i år fra januar til oktober brugt lidt mere end en halv milliard mere end året forinden.

Den markante udvikling kan ifølge mæglerne tilskrives flere årsager.

- Det skyldes naturligvis den gode beliggenhed i forhold til skov og strand, og så at vi har vores egen by i byen. Den positive udvikling på Nordre Strandvej gør bare vores område mere attraktive for køberne, siger Rolf Bach, der er mægler og indehaver af EDC Poul Erik Bech Risskov/Egå.

Hos Nybolig Risskov peger indehaver Mads Faurholt også på nogle af kommunens mere generelle mønstre.

- Årsagen skal helt sikkert også findes i den store befolkningstilvækst, Aarhus generelt oplever. Der bliver slet ikke tilført tilsvarende ejerboliger til markedet, så der bliver bare større kamp om de ejerboliger, der allerede er. Endelig har renten stabiliseret sig på et niveau, der er mere almindeligt, hvilket også giver en køber noget mere tryghed, siger han.

Risskov ligger ikke kun i toppen af listerne, når det kommer til private hushandler. Også når det gælder de helt store ejendomshandler er 8240 svær at komme uden om.

Det drejer sig især om Risskov Brynet, hvor en del af de nybyggede lejligheder igennem de seneste år har indgået i kæmpestore ejendomshandler.

I kølvandet på en gigantisk handel tidligere på efteråret – netop fra Risskov Brynet – har Århus Stiftstidende listet Aarhus’ største handler op nogensinde. Du får her de tre handler fra Risskov, der optræder på listen.

Selvom det er formiddag, kan lyden fra den blinkende pil i instrumentbrættet på Lisbet Solbergs bil nå at gå igen mange gange, inden hun får lov til at dreje fra Hedevej og ud på Lystrupvej.

Den stort set altid stærkt trafikerede strækning byder også denne formiddag på mange biler. Flere af dem svinger ind på Hedevej.

- Prøv nu at se. Alle de biler, der kommer fra Lystrup og drejer ind her, de kunne lige så godt have taget Viengevej, siger Lisbet Solberg, inden der opstår et lille hul i trafikken.

Hun gasser op og sætter kurs mod rundkørslen mellem Lystrupvej og netop Viengevej. Hun vil vise, at vejen, der passerer Bilbyen på Ravnsøvej, inden den lander i Grenåvej, sagtens kan bruges, og at det derfor ikke giver mening, at bilister bruger Hedevej som smutvej.

Den holdning har hun og flere af hendes naboer haft i mange år, og lige inden den korte rundtur stopper, står et synligt bevis på, at flere års kamp for trafiksikkerheden på Hedevej ikke har været forgæves.

En silhuet af en lastbil med en rød streg henover på et skilt fortæller, at gennemkørende lastbiler nu er forbudt på Hedevej, der går fra Lystrupvej til Ravnsøvej.

- Det er da en lille sejr. Men jeg kan ikke finde ud af, om det bare er midlertidigt, siger Lisbet Solberg.

Med det svar fortæller hun, at hun ikke er færdig med at kæmpe for asfalten, der går foran hendes hoveddør.

I en orientering fra Aarhus Kommune til Lisbet Solberg, lyder det, at cirka 30 procent af trafikken på Hedevej er gennemkørende, og at ’det er uhensigtsmæssigt’. Derfor er forbuddet indført.

”Gennemkørselsforbuddet kan forhåbentligt fjerne den gennemkørende tunge trafik,” skriver kommunen.

Hun har ikke længere selv børn i skolealderen, men det er der mange i kvarteret, der har. Derfor bør trafiksikkerhed prioriteres ekstra højt her, påpeger Lisbet Solberg.

Samtidig kan de tonstunge lastbiler mærkes helt inde i stuen. Bogstaveligt tal.

- Glassene i mit skab klirrer, når lastbilerne brager hen over de her bump på vejen. Det giver nærmest sådan en stressreaktion, når man sidder i sin stue og kan mærke, at nu kommer der en lastbil. Bum, bum, bum siger det.

- Man kan sige, at det er et lille problem i det store billede, men for os på Hedevej er det virkelig et stort problem.

Den holdning har hun givet til kende. Ansatte hos Aarhus Kommunens mobilitetsafdeling har hørt den. Det samme har lokale byrådsmedlemmer, rådmanden for Teknik og Miljø og senest borgmesteren.

I mere end tre år har hun skrevet til kommunen og troppet op, når der har været mulighed for at møde beslutningstagerne.

Og nu er der så kommet et forbud.

Det ligger egentlig ikke til hende at være den, der klager, siger hun. Faktisk vil hun helst bare være anonym. Men sagen om Hedevej har alligevel fået hende til at være ’den irriterende’, der holder fast.

- Jeg forstår godt, hvis der er nogen, der er ved at være trætte af mig, og jeg bryder mig ikke om at være sådan. Men det har bare ramt så dybt i min retfærdighed, for jeg synes ikke, der er kommet gode nok argumenter for ikke at gøre mere.

- Jeg ville være utryg ved at sende børn ud på cykel her, og jeg synes ikke, at det er fair, at vi skal frygte for, at vores huse revner, fordi lastbilerne får det til at ryste, siger Lisbet Solberg.

- Se, der kommer en stor lastbil.

Lisbet Solberg har taget en kop kaffe med ind til sit spisebord. Her sidder hun, så hun lige nøjagtigt kan se vejen gennem det ene vindue.

Og her kan hun altså konstatere, at der fortsat kører lastbiler på strækningen.

- Har den så et ærinde? Og hvornår har man det? Det er svært at håndhæve, siger hun med henvisning til, at lastbil-forbuddet kun gælder for gennemkørsel.

De store køretøjer må altså gerne betræde Hedevejs asfalt, hvis de har en god grund til det.

Forbuddet har dog hjulpet lidt, fortæller Lisbet Solberg, som også godt ved, at et skilt med et forbud skal have tid, før det for alvor slår igennem.

Og så er vi tilbage til kampen, der fortsætter. For står det til Lisbet Solberg, så skulle Hedevej være spærret på midten. Så kunne kvarterets beboere fortsat sive ud fra området, og samtidig ville der blive sat en stopper for brugen af vejen som smutvej.

Der kommer en trafikplan for Lystrupvej – kan man ikke håbe på, at den også er med til at fredeliggøre Hedevej?

- Jo, det kan man, men det kunne kommunen jo tage en snak med os om. Der er også et stort byggeri i gang lige på den anden side af Lystrupvej. Jeg frygter, at bilerne derfra vil køre ad Hedevej, hvis de skal på McDonald’s eller over til Bilbyen. For mig giver det en utryghed, at vi ikke ved, hvad planen er.

Og inden det er på plads, holder Lisbet Solberg fortsat fast i sagen.

- Jeg kan ikke bare helt opgive det.

Risskov Slagteren er stadig en lille forretning, som medejer Kasper Kromann selv udtrykker det.

Men i efteråret voksede butikken fra Risskov Torvet sig for en stund kæmpestor på særligt Facebook, hvor en video med Kasper Kromann blev set mere end 100.000 gange.

For i et opråb fra slagtermesteren blev en svada om stigende fødevarepriser fulgt op med beskeden om, at slagteren nu kappede en stor luns af prisen på det hakkede oksekød. Fra 180 kroner kiloet til 110.

Det gav masser af medvind, positiv omtale og velmenende ord fra kødglade kunder. Men siden er prisen blevet sat op igen.

- Som vi forudså, så har alting en ende. Det er vi pissetrætte af, for vi satte prisen ned, fordi oksekød skulle være for alle. Men vi er blevet ramt af endnu en prisstigning, og så er vi nødt til at sætte prisen op, for vi kan ikke sælge noget, der giver underskud, siger Kasper Kromann til RisskovLIV.

Prisen nu på 150 kroner for et kilo er dog stadig lavere, end før slagteren satte prisen ned i første omgang.

- Vi har faktisk fået positiv respons, for folk ved godt, at det er en forretning, og at vi selvfølgelig skal lave noget omsætning på det, siger Kasper Kromann.

Det store hak i prisen på oksekød nåede i efteråret til Sjælland, hvor folk fra København skrev til Risskov Slagteren for at høre, om der kunne arrangeres kødleverancer til hovedstaden.

Det kunne der ikke, og siden er efterspørgslen fra rundt omkring i landet da også forduftet.

- Det er selvfølgelig dæmpet igen, men der er stadig mange, der kommer og henter kød, fordi de også ved, at det er friskhakket, siger Kasper Kromann.

Han fortæller samtidig, at opråbet og den nedsatte pris har fået flere nye kunder til at besøge butikken.

- Der er kommet mange flere forbi butikken, og det er især unge mennesker. Og det er jo, som jeg har sagt før, noget for noget. Vi får nye kunder, og kunderne får et godt produkt.

Kommer I til at lave sådan et tiltag her igen?

- Vi skal stadig kunne lave en forretning, og sætter vi avancen ned, kan det betyde noget i forhold til at kunne betale løn. Vi er jo stadig en lille forretning, siger Kasper Kromann.

Bynavne er en identitetsmarkør, der siger noget om dig. Det er stedet, du bor eller kommer fra, ligesom de også kan sige noget om din etnicitet, indkomst og socialklasse.

Men hvor meget kan du sige om stednavnene, som du binder dig op på?

Vidste du eksempelvis, at du er lidt mere viking, hvis du kommer fra Vejlby end fra Risskov? Eller at sidstnævnte til dels er opkaldt efter Riis Skov, men så alligevel ikke helt?

For bynavne kan afsløre mange ting. Typisk er de opkaldt efter de pejlemærker eller særlige kendetegn, som områdernes første beboere har hæftet sig ved, men de siger også noget om tidsalderen, de stammer fra.

Nu har vi spurgt Peder Gammeltoft, som har forsket i stednavne i 26 år og er navneforsker på Bergen Universitet i Norge, om hans forklaring på, hvorfor Vejlby hedder Vejlby, og Risskov hedder Risskov.

Først skabte Gud (måske) verden på syv dage, så kom verdens syv vidundere til, og derefter fulgte det ottende, Vejlby, som efter alt at dømme blev etableret i vikingetiden.

- Det stammer fra det gamle ord "wæthel," som sidenhen blev til "vejle" ligesom byen. Det betyder "vadested," så du kan sige, at Vejlby - eller Wæthelby - er byen ved vadestedet, fortæller Peder Gammeltoft.

Han er hverken arkæolog eller historiker, men navneforskeren gætter på, at vadestedet har ligget et sted langs Egåen. Han kan til gengæld konstatere, at bebyggelsen Vejlby kan spores tilbage til vikingetiden.

For selvom "Wæthelby" for første gang omtales i et middelalder-dokument fra 1210, afslører navnet, at byen har flere år på bagen.

- Brugen af "by" er vikingetidigt og begynder at blive aktivt omkring år 750. Det er ikke et ualmindeligt navn, og det er meget typisk for de stednavne omkring Aarhus bymidte, som man med god vilje kan datere til vikingetiden, siger Peder Gammeltoft.

Samme vikinge-aner har Risskov ikke.

Skriver du "er Risskov opkaldt efter Riis Skov?" i din foretrukne søgemaskine, vil svaret på Wikipedia være, at ja, bydelen er ganske rigtigt opkaldt efter skoven. Men ifølge Peder Gammeltoft er det måske kun den halve sandhed.

- Skoven Riis Skov har ligget der længe og har haft sit navn længe, men ordet "Risskov" - eller mere præcist "Riisskov" optræder for første gang i 1513.  Det var navnet på en ejendom, som formentlig har tilhørt en udflytter fra Vejlby, der lå ved skoven.

- Så du kan godt sige, at Risskov har taget navn efter skoven Riis Skov, men det er med stor sandsynlighed ejendommen, der har været navnebærer, fortæller Peder Gammeltoft.

Hold tungen lige i munden. For hvis byen Risskov har fået navnet efter ejendommen Riisskov, der tog sit navn efter skoven Riis Skov, hvad ligger der så af dybere mening i ordene "Riis" og "Skov"?

- "Skov" siger måske sig selv og er et ord, der har eksisteret på dansk nærmest altid. "Riis" derimod er et middelalderligt ord, der betyder "tynde grene". Så i landskabelig sammenhæng tyder det på, at det var en dårlig skov uden stammer, men med tynde pinde, der stikker op, fortæller Peder Gammeltoft og afslutter:

- Sådan kender vi den jo ikke nu, hvor den er blevet forædlet, men det lyder ikke til, at Riis Skov var et særligt hyggeligt sted at skulle trænge igennem i sin tid.

Sådan er det heldigvis ikke i dag, hvor du højst risikerer at blive blæst bagover af lugten af ramsløg i forårsluften.