Nordre Strandvej i Risskov har oplevet en markant kulinarisk opblomstring de seneste år, og nu har nummer 56 endnu engang fået nyt liv. Her lå Elfe, som nåede at blive et lokalt favoritsted, før det måtte lukke tidligere på året.

Ind er rykket Brasserie Essens – et fransk brasserie i en by, hvor konkurrencen på netop det felt allerede er benhård med Restaurant Et som pejlemærke og Atelier 33, Casablanca og Carlton som stærke referencepunkter.

Forventningerne var derfor alt andet end beskedne, da Essens, blot en måned gammelt, tog imod en torsdag aften.

Jeg blev nødt til at prøve menuen Essensen af Fransk jul Favoritter, der består af hummerbisque, gråand og en nyfortolket risalamande. Jeg valgte også den tilhørende vinmenu. Menuen står i 495 kroner og 375 for vinmenu. En fair pris, skulle det vise sig.

Men inden maden ankom, kunne vi sidde og nyde lokalerne, som er ovenud stilfulde og flotte, mens jeg nød min aperitif, en Blanc De Noir brut, og vores enormt varme og humoristiske tjener denne aften.

Det var en stærk intro til stedet og til aftenen, og som anmelder bliver man altid en smule lettet, når et nyere spisested hurtigt fyldes med gæster. For selvom vi var de første, der indfandt os denne aften, gik der ikke længe før der var fire andre selskaber hos Essens.

Og så var det tid til første ret. Noget så klassisk fransk som en hummerbisque. En jomfruhummer-tatar, blegselleri, dild og små hengemte tomater, der ved bordet blev overhældt af en gyldne, dampende bisque. Det er et klassisk fransk serveringsritual, når det er mest elegant.

- Øj, hvor er det lækkert, lød det fra bordet bagved, og man kunne kun give kvinden ret.

For smagen fulgte op på præsentationen. Selve bisquen var dyb og fyldig uden at blive tung, og jomfruhummer-tataren i midten gav en lækker umami, der løftede retten. Tomatskummet og dild gav friskhed, mens blegsellerien sørgede for et diskret knas.

Første ret viste, at køkkenet mestrer de klassiske franske dyder. Og det var en stærk og overbevisende start på Essens.

Jeg fik en hvid Bourgogne, Maison Joseph Drouhin i glasset, og vinen tog bagsædet i forhold til den smagsmæssige eksplosion på tallerkenen, og det fungerede ganske godt.

Efter denne intro på maden, glædede jeg mig til næste punkt på julemenuen. Min medspiser valgte en velfærdsgris, som vores tjener havde "aet hele dagen," lod han os forstå med et glimt i øjet, og vi nikkede anerkendende til hans evne til at læse bordet.

For vi var i humør til humor, og det fangede han med det samme.

Da hovedretterne kom ind, fortsatte indtrykket af et køkken, der arbejder sikkert og selvtillidsfuldt.

Mit andebryst blev serveret perfekt rosa, saftigt og med tydelig smag af godt håndværk. Det lå oven på en trøffelkartoffel, der i al sin enkelhed var himmelsk. Cremet, fyldig og gennemsyret af trøffel på den måde, hvor intensiteten både kan duftes og smages uden at tage overhånd. Rundt om var der bær og bøgehatte, som gav friskhed og umami.

Vi var ganske imponeret af vores tjener, men han fik aldrig præsenteret vinen, som fulgte til hovedretten, og den viden manglede jeg. I glasset fik jeg - viste det dig - en Grand Bateau fra Saint-Julien. En klassisk fransk rødvin med mørk frugt og en let krydret kant.

På den anden side af bordet, nød min medspiser sin velfærdsgris, som var en mere frisk ret, der bestod af et 10 timers sous vide'et grisebryst med tyttebær, karry gastrik og så rodfrugter med bid.

Halvvejs gennem retterne, byttede vi tallerkner for begge at prøve mere af stedets kokkekunst. Så imponerede var vi.

I spidsen for køkkenet på Essens står Anders Udengaard, der har en fortid på den kendte og nu lukkede Restaurant Unico i Højbjerg.

Han skal ikke længere være restauratør med ansvar for personale, vagtplaner og indkøb, men udelukkende koncentrere sig om kvaliteten på tallerkenen. Og det kan mærkes. Niveauet er højere her end på Unico, og ambitionen om at "Essens handler om stemning, smag og ærligt håndværk" er man godt i gang med, selvom stedet kun har haft åbent i godt en måned.

Vi var egentlig godt mætte efter to tungere retter, men nysgerrigheden efter dessertens nyfortolkning trak. Og heldigvis, for den sad lige i skabet.

Desserten på min side af bordet var en frisk nyfortolkning af risalamande, som viste, at køkkenet også kan tænke klassikere i nye og lettere retninger. I stedet for den sædvanlige tunge, flødefyldte udgave blev der serveret en kølig vaniljeparfait med mørke bær, sprøde rischips og pekannødder, som gav både knas og varme i smagen.

Det hele fremstod langt lettere end juleklassikeren, men uden at miste idéen om risalamande som noget cremet og mildt.

Min medspiser fik en Gâteau Marcel i “à la solbærstang”-udgave, og det viste sig også som en lettere version af klassikeren.

Kold og fast, men stadig blød og cremet, med masser af chokoladesmag uden den tunge fornemmelse. Solbærisen gav friskhed og syre, men kagen kunne uden problemer bære desserten alene.

En velvalgt afslutning oven på en aften, hvor køkkenet havde demonstreret masser af overskud.

Hov, jeg glemte at servere portvinen til desserten, kom det fra tjeneren, da vi rundede af. Og ja, det gjorde han, men jeg lagde ikke selv mærke til det, men det understregede, at selvom humor, varme og personlighed intet manglede, så var der små skønhedsfejl i betjeningen. Små og mindre vigtige.

For Essens klæder Risskov, som i den grad har brug for spisesteder, der kan rumme et forvænt og pengemæssigt kapabelt publikum. Man vil gerne betale for kvalitet, og det kan man snildt gøre her. For råvarer, håndværk, lokaler og betjening er på højt niveau, og derfor skal Brasserie Essens have fem stjerner for en gennemført fransk og flot aften.

- Her kan du se. Der ligger en blok bagved, og foran den kommer der så et nyt område, som rækker helt herud til vejen.

Palle Clausen, der er byggerådgiver hos den almene boligforening Alboa, peger på en af etagebyggerierne i Vejlby Vest, inden han vender sig og med fagter forsøger at skitsere, hvordan der skal blive plads til nye rækkehuse foran etageejendommen.

Mellem blokken og det nye byggefelt ligger et eksemplar af det, det hele i første omgang drejer sig om: De gule atriumhuse.

Dem er der 67 af i Vejlby Vest, og de skal rives ned.

- De har nogle konstruktionsmæssige udfordringer, som man ikke kendte omfanget af ved opførelsen, og som gør, at en renovering ikke er tilstrækkelig.

- Bekymringer om boligerne har været rejst gennem årene, og efter grundige undersøgelser står det klart, at den bedste løsning er at tænke nyt.

Den erkendelse er man kommet frem til flere steder i landet, hvor samme type boliger er blevet væltet og erstattet med nyt. I Vejlby Vest gav konklusionen en stor hovedpine. For hvordan får en almen boligforening råd til at jævne 67 boliger med jorden for at bygge nye boliger op igen?

For en god håndfuld år siden kom svaret, og nu håber Palle Clausen, Aarhus Kommune og beboerne i Vejlby Vest, at løsningen snart kan føres ud i livet.

Det korte svar på den økonomiske hovedpine er fortætning.

Når atriumhuset foran boligblokken, Palle Clausen før stod og pegede på, skal væltes, bliver den erstattet af nye almene boliger bag blokken, mens området foran blokken bliver til privat rækkehusbyggeri.

Antallet af boliger i Vejlby Vest kommer altså til at vokse, og med salget af jord til byudviklere bliver de almene boliger finansieret.

Men udviklingen af Vejlby Vest er meget mere end det. For når nye boligtyper skyder op, åbner det døren for, at nye beboere kan flytte ind.

Området skal blandt andet tiltrække ressourcestærke børnefamilier, som skal være med til at blande området yderligere.

Det, der startede med at ligne en renovering af en stribe almene boliger, er derfor endt som en stor udvikling af Vejlby Vest.

- Kommer du herud om syv-10 år, når det hele er vokset op, så er det en kæmpe omdannelse, for det bliver en helt ny måde at være i området på, siger Palle Clausen.

Hvem er det, der bor her i området i dag?

Palle Clausen trækker luft ind, mens en scooter gasser op og kører væk.

Det er et svært, hvis ikke umuligt spørgsmål at besvare, for som han siger, kan det ikke bare sådan lige defineres.

- Området er lige røget af forebyggelseslisten, og her bor mennesker i alle livssituationer. Jeg har set en stor variation i boligernes udtryk og indretning, og det afspejler den brede diversitet blandt beboerne.

Palle Clausen stopper igen op, mens hans svar om beboersammensætning glider videre i fortællingen om planerne for områdets udvikling.

Han peger på en lille klynge af lejligheder. Det er nogle af områdets ungdomsboliger. De skal også fjernes, men i modsætning til atriumhusene bliver de ikke genopført.

- Efter dialog med kommunen vurderer vi, at behovet for ungdomsboliger i området er dækket, og derfor genopfører vi dem ikke, siger han og spadserer videre ind mellem boligblokkene.

Forbi genbrugsbutikken, kiosken og et af de mange farvestrålende facademalerier. Alt det skal forblive. Det samme skal svævebanen, klatrestativet, gyngerne og legehusene.

For selvom der er tale om en fortætning, så skal ånden i Vejlby Vest bevares. Det er den, der ifølge Palle Clausen skal tiltrække nye beboere.

- Nu er jeg ikke sælger, men hvis jeg skulle sælge området, så ville jeg tage dig med herud en sommerdag, hvor det hele er grønt, og hvor man kan høre fuglene synge. Det er tæt på byen og på offentlig transport, så for mig burde det sælge sig selv.

Du siger selv, at området indtil for få dage siden var på forebyggelseslisten. Hvorfor tror I på, at I kan få ressourcestærke børnefamilier til at flytte hertil?

- Selvfølgelig skal man være åben for at få en nabo, man ikke altid forstår. Men der er ikke mange steder, der kan det her og har det her fællesskab. Det skal man komme ud og opleve. Jeg tror også, at tiderne skifter, og at flere vil sådan et fællesskab.

- Der kommer et nyt fælleshus, som bliver et slags omdrejningspunkt. Det er her, du skal tage ned torsdag aften, når der er et foredrag, der er relevant for dig, eller når du skal holde barnedåb for din datter, siger Palle Clausen.

Det er også her, en lang række af områdets foreninger og aktiviteter kommer til at holde til. Dem er der mange af, fortæller Palle Clausen, som har taget listen med for at bakke sin påstand op.

Billard og dart, blandet træning, hobbyværksted og madklub er noget af det, man kan finde i området.

- Tanken er også, at vi skal have nye folk herind, ikke kun for at bo her, men også for at besøge området. En af vores opgaver er også at række ud og skabe nogle nye veje herind.

I 2023 blev udviklingsplanen for Vejlby Vest vedtaget af byrådet. Den blev samtidig rost fra alle sider af salen.

Siden har planen ændret sig. Der er blevet færre nye etageboliger og flere rækkehuse.

- Udviklerne vurderer, at rækkehuse matcher efterspørgslen i området og understøtter økonomien i projektet, siger Palle Clausen.

I steder er der flyttet flere etagemeter ned i hjørnet tættest på Vejlby-Risskov Hallen. Her skal der som det eneste sted opføres nye lejeboliger. Ellers bliver alt det nye med henblik på ejerboliger.

Palle Clausen forventer mellem 80 og 100 nye private boliger.

Selve omdannelsen kan begynde, når en ny lokalplan er på plads. I årevis har Vejlby Vest-sagen ligget i kommunens lokalplansystem, og ifølge kommunens lokalplanlægger Søren Gornitzka, skrider planerne fremad.

- Den overordnede målsætning er jo, at det nye område skal tiltrække ressourcestærke og unge børnefamilier, og hvis det skal lykkes, så skal der være en vis kvalitet, og det er vi ved at sikre nu.

- Så vi er stadig i afklaringsfasen, som vi har været længe, og vi håber, at vi kan gå i gang med at skrive selve lokalplanen i det nye år, siger han.

Palle Clausen glæder sig til, at den fysiske udvikling kan begynde. For som han siger, så sidder der en række beboere i de utidige atriumhuse og venter på fornyelsen.

Og mens han venter på lokalplanarbejdet, kan han begynde at spidse blyanten. For lige rundt om hjørnet venter en vigtig milepæl.

- Om lidt skriver vi under med de udviklere, der skal bygge de private boliger.

Er du tilfreds med projektet, som det lige nu ser ud til at ende?

- Ja. Hvis det ender, som det er planlagt nu, så skal vi være enormt taknemmelige. Jeg kommer især til at glæde mig over det her område omkring det nye fælleshus med kig over mod Skelager Kirke og med det nye grønne område, der kommer i stedet for det krat, der ligger her i dag, siger Palle Clausen, inden han med et stort smil smider den afsluttende bemærkning.

- Vi håber at vinde en masse priser for det.

Efter flere års stilstand er der for alvor taget hul på de storstilede planer om opførelsen af lige knap 300 boliger og erhvervslokaler på Agerbæksvej ud til Grenåvej.

Nedbrydningen er godt i gang, og når det er overstået, venter der efter planen cirka halvandets år byggearbejde, før første boligkarre står færdig.

Og når det dufter af nybyggeri, er det nærliggende at snakke om parkeringspladser. Dem er der rift om i andre nybyggede Risskov-områder.

Bliver der så også det i forbindelse med Agerbæksvej-projektet? En læser af RisskovLIV har spurgt:

Hvor mange parkeringspladser, der bliver bygget i den parkeringskælder, der kommer sammen med lejlighederne, og om kælderen etableres som noget af det første?

Hos AG Gruppen er det lige nu forventningen, at parkeringskælderen under de to boligkarrer bliver lavet i forbindelse med den første del af byggeriet, som forventes at begynde omkring årsskiftet.

- Vi håber, at byggeriet af begge karreer kommer til at ligge i forlængelse af hinanden, og dermed giver det mest mening af få styr på kælderen med det samme.

- Når projektet er helt færdigt, vil der være 272 parkeringspladser, som er kravet i lokalplanen. Parkeringskælderen indeholder 259 parkeringspladser, og de sidste 19 pladser under erhvervshuset vil først blive etableret, når vi igangsætter den del af projektet. Derudover kommer der til at være cirka 13 plader på terræn, siger projektudviklingschef hos AG Gruppen, Andreas Mørk Jensen.

Med små 300 lejligheder og parkeringspladser kan det nye boligprojekt komme til at sætte sine spor på selve Agerbæksvej.

Læseren af RisskovLIV spørger derfor i samme omgang til, om der bliver indført forbud mod venstresving fra Agerbæksvej ud på Vestre Strandallé.

Det spørgsmål har RisskovLIV sendt videre til Aarhus Kommune.

- Det er korrekt, at det er en del af udbygningsaftalen. Lokalplanen er først nu ved at blive realiseret, og vi er derfor først begyndt at kigge på udbygningsaftalen. På nuværende tidspunkt har vi derfor ikke yderligere information at give, fortæller Hannah Winge, der er mobilitetsplanlægger hos Aarhus Kommune.

Hun henviser til, at der i lokalplanen, der efter masser af lokal kritik blev vedtaget i 2021, står, at der skal etableres et ’helleanlæg ved Vester Strandallé/Agerbæksvej således at kun højresving ind og ud på Agerbæksvej er muligt’.

- Vi er ude af startboksen.

Sådan siger Thomas Honore, der er projektleder ved Aarhus Letbane, om Torsøvej Station, som i årevis har været stærkt kritiseret på grund af stationens manglende tilgængelighed.

Skal man over på den anden side af skinnerne for at fange et letbanetog på den anden perron, kræver det, at man kan forcere de mange trappetrin. Det kan være svært, hvis ikke umuligt, hvis man er gangbesværet eller på tur med barnevognen.

Og alle, der har måttet opgive at krydse gangbroen, har i cirka halvandet år kunnet se frem til, at trapperne bliver assisteret af elevatortårne. Men siden RisskovLIV i maj 2024 fortalte, at pilen altså pegede på elevatorer, har spørgsmålet været, hvornår løsningen ville blive lavet.

I foråret lød den kedelige melding, at det kunne tage op til to år, før løsningen var på plads, men nu ligger en lidt mere optimistisk køreplan på bordet, for som Thomas Honore fortæller det, så er projektet nu ved at være på skinner.

- Vi har ikke kunnet igangsætte noget, før vi modtog midler, og nu har vi modtaget de første, så nu kan vi sætte rådgivere i gang. Den overordnede plan er, at vi i første halvdel af 2026 får fundet den tekniske løsning, og så er det forventningen, at elevatorerne kan tages i brug inden udgangen af 2026, siger Thomas Honore.

Når elevatorerne engang i fremtiden fragter folk op og ned ved Torsøvej Station, så bliver det enden på en langstrakt proces, hvor flere forskellige løsninger har været i spil.

Blandt andet har det været undersøgt, om der kunne laves en tunnel under skinnerne eller en overgang direkte hen over skinnerne.

Her blev konklusionen altså, at elevatortårnene var den bedste løsning.

En tunnel fylder meget, og vi skal ekspropriere nogle arealer, og alternativet med krydsning i niveau er for farligt, siger Letbanen, så elevatortårne er det muliges kunst, lød det fra kommunen til RisskovLIV i maj sidste år.

Prisen for den valgte løsning ligger omkring ni millioner kroner, som kommer fra Aarhus Kommune og Region Midtjylland.

Det er gået voldsomt stærkt.

Lars Verhof sagde det meget præcist, da indkøberen og tovholderen hos iMusic på Sindalsvej i Risskov til Stiften i foråret satte ord på virksomhedens udvikling.

For siden iMusic i 2021 lagde butikken og kontoret sammen med lageret i 8240, er forretningen bare vokset og vokset.

Det kan ses i det seneste regnskab, der for nylig er blevet præsenteret. En oplæsning af nøgletallene er sød musik i ørerne på butikkens ledelse, for her kan forretningen glæde sig over et overskud på 6,6 millioner kroner. Samtidig er bruttofortjenesten vokset til 31 millioner kroner.

Og det gode resultat kommer i kølvandet på sidste års regnskab, hvor tonerne nogenlunde var det samme. Også her steg overskuddet markant.

Det kan også ses og mærkes på Sindalsvej, hvor der har været brug for mere plads. Til Stiften forklarede iMusic i foråret, at der var gang i en 200 kvadratmeter stor udvidelses af lageret.

- Vi begyndte med at åbne nogle forskellige domæner i lande som Brasilien, Sverige, Norge, Spanien, Frankrig, Portugal, England og USA. Det har afstedkommet en masse aktivitet på vores side, sagde Lars Verhof.

Som navnet afslører, så er det især musik, der fylder på hylderne på Sindalsvej, men udover vinyl og cd’er sælger iMusic også blandt andet mechandise, bøger og 4k-film.

Og det er der altså tilsyneladende penge i. Virksomhedens egenkapital ligger ifølge seneste regnskab på 10,5 millioner kroner. Det er cirka fem millioner kroner mere end for et år siden.

Virksomheden er også blevet større på antallet af ansatte. Her er der i dag 58 på lønningslisten, mens der sidste år var 41 ansatte.

RisskovLIV har uden held forsøgt at få en kommentar til det nyeste regnskab.

Der bliver alligevel ikke lukket for det offentlige slæbested ved Egå Marina, når 2025 bliver til 2026, som marinaen ellers tidligere på året advarede om.

Gennem længere tid har havnen forsøgt at få kommunens opbakning til en udvidelse af havnen, men uden held.

Marinaen mangler plads, og da det samtidig ifølge marinaen selv ikke er alle havnegæster, der er lige gode til at tage hensyn til de øvrige brugere af stedet, fik den manglende kommunale støtte havnen til i foråret at sætte foden ned.

- Trykket er øget, og vi har beklaget os i fem år, og vi får ikke hjælp af kommunen til at løse problemerne. Det betyder, at vi må løse dem selv. Vi har holdt slæbestedet åbent, fordi vi synes, det er en naturlig del at give folk adgang til vandet. Nu bliver det et lukket brugersystem mere end et offentligt tilgængeligt sted, lød det til RisskovLIV fra havneformand Jørgen Lokdam.

Nu blæser der nye vinde over lystbådehavnen, skriver Århus Stiftstidende.

- Vi har været i positiv dialog med Aarhus Kommune. De vil gerne hjælpe os, så vi kan få adskilt vores ungdomsafdeling fra slæbestedet, siger havnemester Lars Kock Andersen til avisen.

Planen er i første omgang at dele slæbestedet op i to, så sejlerne og trailerbådene får hver deres del. Biler med trailere skal slet ikke kunne køre ind på det område, hvor ungdomssejlerne færdes.

- På længere sigt arbejder vi på at få et helt nyt slæbested. Men til at begynde med vil vi gerne etablere en ny vej og en ny parkeringsplads til trailere.

- Det betyder, at slæbestedet også er åbent efter 1. januar 2025, siger Lars Kock Andersen til Stiften.