En gruppe beboere i boligkomplekset Kordegarden i det vestlige Risskov har fået nok af deres udlejer Heimstaden.

Bygningerne bliver ikke vedligeholdt, større reparationer bliver udskudt, grønne arealer får lov til at vokse i alle retninger, og når lejerne konfronterer den svenske udlejer, bliver den ’store violin fundet frem’, forklarer beboerrepræsentationens tre forpersoner.

- Vi har været til møde med Heimstaden, og vi har en følelse af, at de bare skøjter hen over os, siger Gurli Delaini, der har boet i Kordegarden i 30 år.

Hun har sammen med de øvrige forpersoner, Flemming Skjellerup og Dorthe Michelsen, allieret sig med Aarhus Lejerforening. Sammen har de været igennem hele området, der tæller cirka 180 lejemål, og samtidig har de nærstuderet de seneste års vedligeholdelsesplaner fra Heimstaden.

På den baggrund mener både lejerne og lejerforeningen, at Heimstaden ikke lever op til udlejerens vedligeholdelsespligt. Lejerne har derfor valgt at tage sagen til Huslejenævnet.

- Når beboerne kommer og siger, at fliserne ligger hulter til bulter, deres skur er ved at falde sammen, og vinduerne er ved at rådne, så er det vores opgave som beboerrepræsentant at tage det videre. Og vi føler ikke, at der bliver gjort noget for alle de penge, vi via huslejen betaler til renoveringer og reparationer, siger Dorthe Michelsen.

En del af lejernes kritik går på, at nogle af de større reparationer, som Heimstaden har budgetteret med og skrevet ind i den 10-årige vedligeholdelsesplan, bliver udskudt eller aldrig gennemført.

Det gælder blandt andet for en skæv trappe, som går op til flere lejemål. Trappen skulle ifølge en tidligere vedligeholdelsesplan have været rettet op i 2023. Det skete ikke, og i det seneste materiale, beboerne har modtaget fra Heimstaden, står trappen som en af flere ting, der skulle være lavet i uge fire i år. Det skete heller ikke, og da RisskovLIV bliver vist rundt i området i starten af marts, er trappen fortsat skæv.

- Det skal være i orden. Vi betaler også husleje for, at her skal se ordentligt ud. Så kan man tænke, at vi er krakilske, men det hele ender med at falde sammen, siger Dorthe Michelsen.

Kordegarden blev opført i 1980’erne, og ifølge Tinglysningen blev størstedelen af boligerne købt og overtaget af den svenske udlejergigant Heimstaden i 2018. Det er efter det skifte, at vedligeholdelsen af området har været mangelfuld, fortæller de tre forpersoner.

Samtidig har det, siden Heimstaden kom til, ifølge beboerrepræsentationen været svært, hvis ikke umuligt at få en dialog med udlejeren.

- De svarer ikke på vores mailhenvendelser, siger Dorthe Michelsen.

Boligerne ligger i to etager fordelt på fem gårde, og i alle kroge af kvarteret kan beboerne finde problemer. Det gælder blandt andet frygt for fugtskader, råddent træ ved både gelændere og gavle, løse eller ødelagte tagsten, og et dæksel så rustent, at beboerne frygter at falde igennem, hvis de træder på det.

- Vi vil gerne bo i et område, der er værd at bo i, og som vi kan være stolte af at vise frem. Når man har familie på besøg, har man lyst til at sige, ’lad lige være med at kigge på udenomsarealerne, for det er ikke godt’, siger Flemming Skjellerup.

- Der mangler maling over alt, og der gror mos på meget af vores træværk, lyder det fra de tre beboerrepræsentanter.

RisskovLIV har efter besøget i hos beboerrepræsentationen i Kordegarden taget kritikken videre til Heimstaden.

I et skriftligt svar skriver udlejeren, at den ikke kan kende det billede, beboerne beskriver.

- I forbindelse med dialogen om ejendommen har vores teknikere været på Kordegarden og gennemgået flere af de forhold, der er blevet nævnt. Her er en række forhold som nævnes allerede blevet udført, blandt andet er den skæve trappe blevet rettet op. Arbejdet blev gennemført senere end først planlagt, primært på grund af vejret.

- Derudover er træbeklædning blevet fastgjort, gelændere er blevet gennemgået, metaldæksler er blevet udskiftet, og der er løbende udskiftet løse eller beskadigede tagsten. Så vi genkender ikke et billede af, vi ikke skulle prioritere eller vedligeholde Kordegarden.

Samtidig skriver Heimstaden, at henvendelser fra beboere 'altid bliver taget alvorligt'.

- Hvis nogle beboere oplever, at kommunikationen ikke har været tilstrækkelig, tager vi den feedback med os, lyder det i det skriftlige svar.

Blandt andet trappen og det rustne dæksel er ganske rigtigt blevet fikset. Det fortæller beboerrepræsentationen godt en uge efter at have vist RisskovLIV rundt.

- De har styrtet rundt herude. Vi har aldrig set så mange fra Heimstaden herude før, og vi tror, det er, fordi Huslejenævnet kommer på torsdag.

Beboerne fortæller samtidig, at de fortsat vil køre sagen i Huslejenævnet, selvom dele af det, de har kritiseret, altså er blevet udbedret.

- Vi synes stadig, det er misvedligeholdt her, og Heimstaden kan ikke nå at male det hele og skifte alt det rådne træ. Og så synes vi, det er træls, at vi skal køre en sag og have fat i lokale medier, før der sker noget, lyder det fra beboerne.

Ifølge Heimstaden er det dog hverken Huslejenævnet eller medieomtalen, der har fået udlejeren til at sætte ind i Kordegarden.

- Vi har - som også redegjort for i svaret - hele tiden arbejdet med vedligeholdelsen af Kordegarden og har løbende dialog med vores lejere om ejendommen. Vores prioriteringer for vedligeholdelse og udvikling bliver fastlagt ud fra en faglig vurdering – ikke på baggrund af medieomtale, lyder det i et skriftligt svar.

Historien om de 900 veje, som Aarhus Kommune vil privatisere, er efterhånden lang, og sagen er blevet heftigt debatteret i både byrådssalen og i diverse avisspalter.

Mandag blev der skrevet endnu et kapitel, og denne gang var det Retten i Aarhus, der dannede rammen.

Grundejerformand Henning Nørgaard fra Rønnehaven i Lystrup er en af de mange husejere, der føler sig uretfærdigt behandlet i forbindelse med den politiske beslutning fra 2015 om at lægge ansvaret og regningen for de 900 veje over til grundejerne.

Derfor havde han og grundejerforeningen fra Lystrup stævnet Vejdirektoratet, som i 2024 afviste en klage over, at kommunens såkaldte nedklassificering skulle være både ugyldig og ulovlig.

Sagen er helt principiel og kan få betydning for 13.000 matrikler ved de 900 nævnte veje.

Derudover kan sagen få betydning for grundejere i resten af landet. For eksempel sad en grundejer fra Fredericia også på tilhørerrækkerne i retten mandag for at følge sagen på nærmeste hold. Det skriver Århus Stiftstidende, som var til stede i retten.

Når en vej går fra at være kommunal til privat, så er det en gave, de færreste har ønsket sig. Indtil nu er ’gaven’ ikke nået til Risskov, men 28 Risskov-veje er på listen over strækninger, der kan blive stemplet som private fællesveje.

Andre steder i kommunen er processen meget længere, og de første veje er for blevet nedklassificeret.

Det gælder blandt andet Rønnehaven i Lystrup. Her købte Henning Nørgaard en grund og byggede et hus for 40 år siden. Dengang var der en deklaration fra kommunen om, at ejerne skulle vedligeholde deres egen stikvej, mens kommunen vedligeholdt stamvejen.

Men i 2017 lød der altså nye toner fra byrådet. Nu skulle beboerne også overtage stamvejen og selv vedligeholde den.

- For mig er det ubegribeligt, at Aarhus Kommune har solgt os en villagrund med en deklaration, som man senere fortryder og vil trække tilbage. Det er som at købe en bil med vinterdæk, og når næste vinter så kommer, vil sælgeren gerne lige have vinterdækkene leveret tilbage, siger Henning Nørgaard til Stiften.

Fra vidneskranken forklarede han i retten, at alene det at få undersøgt vandledningernes tilstand under asfalten ville koste grundejerforeningen 100.000 kroner.

De 100.000 kroner og prisen for alle de fremtidige renoveringer på vejen vil i fremtiden ligge hos Henning Nørgaard og hans naboer. Det samme vil blive tilfældet på de 28 veje i Risskov, der indtil nu er udpeget til at blive private fællesveje.

Kommunen har selv beskrevet, hvordan projektet, når det er fuldt ud gennemført, vil sikre en årlig besparelse på 10 millioner kroner. Og kritikkere af aftalen har derfor længe peget på, at der er tale om en kommunal spareøvelse. Og det ville være ulovligt ifølge vejloven.

Da Vejdirektoratet afviste klagen fra Rønnehaven er det altså direktoratet, der sidder på anklagebænken, og herfra blev det afvist, at der var tale om en beslutning, der alene var truffet for at give luft i kommunekassen.

- At kommunen kan frigøre midler til andre opgaver, er ikke det samme, som at det udelukkende er en økonomisk begrundelse, forklarede Vejdirektoratets advokat Simon Birch Jessien fra Kammeradvokaten.

Daværende borgmester Jacob Bundsgaard har flere gange i årenes løb svaret, at målet ikke alene var en besparelse, men at det også har handlet om, at borgerne blev behandlet mere ens.

Det argument skød Henning Nørregaards beskikkede advokat, Jacob Pedersen fra Interlex Advokater, dog ned i retten:

- Hvis det reelle mål var ens vilkår for alle, ville det logiske have været at løfte alle de private veje i kommunen over til kommunalt niveau. Men der er sket det modsatte. Og det er begrundet i økonomiske forhold, mente advokaten.

Jacob Pedersen forklarede også, at grundejerne skal høres samtidig med offentliggørelsen af en nedklassificering. Men da det ifølge advokaten ikke var sket, er beslutningen i strid med loven, og derfor ugyldig, påpegede han.

Modsat mente Vejdirektoratets advokat, at procedurereglerne er kørt helt efter reglerne.

Der ventes afgørelse i april.

Efter to magre år går den århusianske ejendomsudvikler Anders Horsbøl atter federe tider i møde.

Manden, der som medindehaver af 1927 Estate havnede i en shitstorm i forbindelse med Den Sorte Svane-dokumentaren, har nemlig et omfattende byggeprojekt på bedding med sit nye selskab Bennu Development.

Efter planen skal selskabet opføre omkring 50.000 kvadratmeter boliger bestående af cirka 460 rækkehuse og 150 lejligheder ved Troldebakkerne i Helsinge.

Det kan du godt kalde en genrejsning, hvis man spørger Anders Horsbøl.

- Det er et comeback, efter at mange dømte os ude. Jeg er både stolt og beæret over, at vi kan løfte så stort et projekt som dette og få rystet de sidste år af os, siger han.

Projektet i Nordsjælland er nemlig et i den tunge ende.

- Vi antager, at det vil have en markedsværdi på 1,6 milliarder kroner, når det rammer markedet. Og det er måske konservativt sat, vurderer Anders Horsbøl.

Med 1927 Estate har Anders Horsbøl været med til at sætte sit præg på de seneste års udvikling i Risskov med blandt andet flere byggerier langs Nordre Strandvej.

Her boede udviklervirksomheden indtil for cirka et år siden. ”Vi er blevet færre”, sagde Horsbøl på det tidspunkt, hvor 1927 Estate først flyttede i mindre rammer på strandvejen og siden helt ud af Risskov for at slå sig ned i Lystrup.

Anders Horsbøl har dig aldrig lagt skjul på, at han stadig ser sin butik som et Risskov-selskab, og udvikleren har da også et stort, lokalt projekt på vej.

Efter et langt tilløb skal der bygges mere end 300 boliger ved Nordlandsvej.

Det nye milliardprojekt på Sjælland er det første egenudviklede, hvor selskabet hidtil har samarbejdet med 1927 Estate. Sidstnævnte er under en langsom og årelang nedlukning, mens selskabets sidste projekter fuldføres.

Anders Horsbøl sagde i januar til RisskovLIV, at han forventer at have bundet den sidste sløjfe på 1927 Estate om otte til 10 år.

Han har også tidligere forklaret, at det var meningen at afvikle 1927 Estate, inden virksomheden ufrivilligt blev en del af Den Sorte Svane.

Et stort politisk flertal blev i efteråret enige om at afsætte penge til en opgraderet indsats på de århusianske strande.

Flere skraldespande og en større ’renholdelsesindsats’ fra 2026, lød det i budgetforliget fra september.

Men sådan ender det efter alt at dømme ikke. Indsatsen er af rådmanden for Teknik og Miljø, Nicolaj Bang (K) udpeget som noget af det, der skal udskydes til 2027.

Det sker i forbindelse med, at byrådet for nylig besluttede, at alle dele af kommunen på nær socialområdet skal lave tvungne opsparinger, så kommunen overholder sin serviceramme, og så de socialt udsatte fortsat kan modtage den hjælp, der er behov for.

Hos Teknik og Miljø er der tale om i alt 21,4 millioner, og her peger rådmanden altså blandt andet på 4,1 millioner kroner til ’ekstra renhold af by, parker og strande’.

- Den ekstra indsats ville betyde flere skraldespande, men også at vi efter nogle gode weekender vil komme og samle ekstra op og gå i bund, med det der for eksempel ligger i beplantningen. Nu har vores rådmand spillet ind med, at det bliver udskudt, og at vi i stedet fortsætter med det serviceniveau, der har været indtil nu, siger Kim Gulvad, der er bylivschef ved Aarhus Kommune.

RisskovLIV har tidligere beskrevet, hvordan en villaejer tæt ved vandet har peget på, at det netop er efterladt skrald fra strandgæster, der tiltrækker rotter.

Også på den kollektive trafik kan besparelserne ramme. Fra august vil alle A-buslinjerne have færre afgange. I hvert fald ifølge det rådmanden har bragt på banen.

Helt konkret betyder det, at 1A, 2A, 3A, 4A, 5A og 6A kun skal køre to gange i timen efter klokken cirka 18 i modsætning til nu, hvor der hele aftenen er afgang hvert kvarter. Det skriver Århus Stiftstidende.

- Det er frustrerende at skulle skrælle en del af den nødvendige service væk, som aarhusianerne forventer, at vi leverer. Men vi har et fælles ansvar for at hjælpe vores socialt udsatte, og det kommer til at have betydning i Teknik og Miljø, og det bliver desværre noget, som aarhusianerne kan mærke. Samtidigt har det været vigtigt for mig at friholde busserne i oplandet og fastholde serviceniveauet i vores skoler og daginstitutioner, siger Nicolaj Bang i en pressemeddelelse.

Siden har en række partier dog trykket på stop-knappen.

- Jeg er meget ærgerlig og står lidt uforstående over for, at rådmanden ikke har inddraget udvalget i, hvordan han skal spare for at overholde servicerammen, inden han meldte noget ud, siger Kristian Sommer (S), formand for by- og planudvalget, der havde sagen til debat på et møde onsdag, til Stiften.

Han frygter mere trængsel på A-linjerne, hvis de kun kører hver halve time, og i værste fald vil passagerer ikke kunne komme med, hvis busserne er fyldte, advarer Kristian Sommer.

Rådmand Bang deltog ikke selv i udvalgsmødet onsdag på grund af en embedsrejse. Men det var ifølge udvalgsformanden et enigt udvalg, der nu opfordrer rådmanden til at genoverveje beslutningen, skriver avisen.

Vi tidobler statens støtte til kystbeskyttelse, sagde miljøminister Magnus Heunicke (S) på et pressemøde, kørt før valget blev udskrevet.

Flankeret af ministerkollegaer fra Moderaterne og Venstre kunne Heunicke leverer nyheden om, at regeringen vil bruge 14,9 milliarder kroner på en national plan for kystbeskyttelse i Danmark.

Hvordan kan det få betydning for Risskov, som tidligere er blevet udpeget som et risikoområde?

Det spørgsmål har RisskovLIV forsøgt at få svar på, siden de tre ministre før valgudskrivelsen præsenterede anden del af den nu afgående regerings klimatilpasningsplan. Og efter at have ligget hos ministeriet og Kystdirektoratet i nogle uger, lyder svaret fra sidstnævnte, at planen er fremsat men ikke endelig på grund af valget.

”Kystdirektoratet kan derfor ikke kommentere yderligere på planen,” lyder det.

Til gengæld kan Kystdirektoratet fortælle lidt mere om betydningen af, at Risskovs kyststrækning er udpeget til ’en statslig forundersøgelse’ i forbindelse med en aftale om Accelerationspakken for kystbeskyttelse fra oktober.

”Formålet med forundersøgelsen er at udvikle et konkret projektforslag til beskyttelse af oversvømmelse fra havet i kombination med områdets øvrige vandkilder. Forundersøgelsen for Vejlby Fed, Risskov og Egå forventes afsluttet i løbet af 1. halvår 2027,” oplyser Kystdirektoratet i det skriftlige svar til RisskovLIV.

Det med en forundersøgelse kan lyde som noget, Risskov har hørt før. Aarhus Kommune er for nylig blevet færdig med kommunens forundersøgelse, som har kortlagt områdets vandkilder.

Med den statslige undersøgelse er formålet altså at komme frem til et konkret projekt. Risskov er et af de fem første steder, der er peget ud til en forundersøgelse. Og ender den undersøgelse med et konkret projekt, som efterfølgende kommer med i en eventuel fremtidig investeringsplan, kan der være økonomisk hjælp at hente fra staten.

I udspillet til anden del af klimatilpasningsplanen, som de tre ministre kort før valgudskrivelsen præsenterede, bliver der nemlig lagt op til, at staten i langt højere grad skal yde økonomisk støtte til projekter, der har til formål at beskytte mod vandet. I udspillet lyder det blandt andet:

”Kommunerne er projektejer og afholder udgifterne. Staten medfinansierer 85 pct. af anlægsudgifterne til projekterne i investeringsplanen. Kommunerne medfinansierer de resterende 15 pct. af anlægsudgifterne.”

Hvordan de enkelte grundejere efterfølgende skal betale, det vil senere blive besluttet, står der videre i den afgående regerings udspil.

Også det har RisskovLIV forsøgt at få uddybet hos Kystdirektoratet.

”Den afgående regering har nedsat en ekspertgruppe, som skal komme med anbefalinger til, hvordan reglerne for bidrag til kystbeskyttelse kan forenkles for de lodsejere – herunder borgere, virksomheder, offentlige institutioner og infrastrukturejere – der opnår beskyttelse gennem projekterne. Arbejdet er i gang, og ekspertgruppen forventes at aflevere sine anbefalinger inden sommerferien 2026. Det er først på den baggrund, at der vil blive taget politisk stilling til de konkrete regler for bidragsfordeling,” skriver Kystdirektoratet.

Det er ikke længe siden, at der landede resultater fra en anden forundersøgelse af Risskov. Her var det kommunen, der kortlagde områdets vandkilder og risiko for oversvømmelser.

Den statslige forundersøgelse, som regeringen har besluttet at igangsætte i 2026 for Vejlby Fed, Risskov og Egå har et andet formål. Den skal udarbejdes af Kystdirektoratet i samarbejde med Aarhus Kommune og danne beslutningsgrundlag, når projekter senere skal prioriteres til den nationale investeringsplan.

Det vil altså sige, at hverken den ene eller den anden undersøgelse eller det ene eller det andet politiske udspil i sig selv betyder ny og opgraderet kystbeskyttelse. I første omgang er Risskov med i statens analysearbejde, og staten kan komme til at betale op til 85 procent af anlægsudgifterne.

Du kan læse mere om kommunens resultater her.