Det kunne have givet Risskov et strejf af New York, men nu bliver den ellers planlagte highline pillet ud af det kommende boligbyggeri langs letbanen ved Nordlandsvej.

For selvom den spektakulære promenade tidligere af Teknik og Miljø er blevet kaldt ’et markant element’ og en forudsætning for lokalplanen for området, der blev vedtaget i 2017, så er forvaltningen kommet endeligt frem til, at projektet bliver bedre uden.

Fra Teknik og Miljø lyder det, at man lige nu er i gang med at skrive den tilladelse, der giver udviklerne i området lov til at styre uden om det iøjnefaldende indslag.

Den oprindelige tanke, som også er skrevet ind i lokalplanen, var, at highlinen skulle indrettes med forskellige opholdsrum, legepladser og mulighed for aktiviteter, mens der under den hævede gade ville være plads til erhverv, cafeer og fitness.

Men hos forvaltningen har der været en frygt for, at aktiviteterne under highlinen ikke ville blive som forventet. Det fortæller kommunens stadsarkitekt Anne Mette Boye.

- Sådan som highlinen havde udviklet sig, var vi bekymrede for, om vi kunne skabe de byrumskvaliteter under den, som var ambitionen for området, og om det ville blive skyggefuldt, som for nogle kan opleves som utrygt, siger hun.

Forslaget om at fjerne highlinen fra området er efterhånden flere år gammelt, og det kommer fra de udviklere, der er klar til at bygge boliger på arealet.

I materiale, som RisskovLIV har fået indsigt i, fremgår det blandt andet, at et projekt uden highlinen ifølge udviklernes rådgiver ’vil skabe bedre forudsætninger for butikker/lejemål, byrum og byliv og bringe området ind i en mere nutidig kontekst med et øget fokus på bæredygtighed og minimering af ressourceforbrug.’

Undervejs i sagens behandling har Teknik og Miljø gjort det klart for udviklerne, at ’highlinen er et markant element og en forudsætning for lokalplanen. Det er derfor vigtigt, at projektændringen ses i en større sammenhæng, og at der redegøres for de kvaliteter, et ændret projekt kan tilføje til området.’

Sådan lød det fra forvaltningen til udviklernes rådgiver i efteråret 2022. Og ifølge stadsarkitekt Anne Mette Boye er resultatet blevet så godt, at kommunen kan give dispensation til at opføre den markante highline.

I stedet skal der etableres forskellige opholdsarealer i terræn.

- Det har været vigtigt for os at få et bedre projekt ved at tage den ud end ved at lade den blive, og efter nogle runder synes vi, at det er blevet bedre. Der er blevet bedre begrønning og plads til bevægelse og leg, og det er ikke så skyggefuldt et rum, siger hun.

Hvorfor har det taget så lang tid at komme frem til det?

- Man har arbejdet med byrumskvaliteterne inde i gården og genbesøgt de samlede udearealer, så man får en høj kvalitet. Og samtidig var der bekymring for, om sammenhængen til nabogrunden kunne realiseres indenfor den kommende årrække.

RisskovLIV har tidligere beskrevet, hvordan 1927 Estate forventer, at der skal bygges omkring 320 boliger på grunden, som dermed skal lukke det sidste hul i området.

1927 Estate har tidligere forklaret, at det var håbet, at maskinerne kunne gå i jorden i starten af 2025, men det er ikke sket.

Den lokale udviklervirksomhed er en af flere grundejere i området, og RisskovLIV har uden held forsøgt at få en kommentar fra udviklerne til, at highlinen nu ser ud til at blive fjernet.

Der er dog aktivitet i området, hvor en anden af jordejerne er i gang med et projekt. Det er i byggefelterne længst væk fra letbanen, at byggeriet af nye boliger er i gang.

Det er vigtigt at bevare både karakteren og det samlede kulturmiljø i Risskovs villakvarterer.

Så langt er Risskov Fællesråd enig med Aarhus Kommune, som netop har sat gang i arbejdet med en såkaldt bevarende lokalplan, der skal sikre, at et stort villakvarter i 8240 bliver bevaret.

Fællesrådet er til gengæld ikke på bølgelængde med kommunen, når det kommer til den røde murstensvilla, der ligger på Tretommervej 26. Det er den villa, som har sagt gang i hele processen omkring den bevarende lokalplan.

Her er ejeren af de røde mursten kommet i klemme. For den 100 år gamle bolig trænger til at blive renoveret, og det vil ifølge ejeren få ’uforholdsmæssig store økonomiske konsekvenser’.

Men der kan altså ikke blive tale om at rive hytten ned og bygge noget nyt i stedet for. Kommunen har nedlagt forbud mod nedrivning, selvom villaen lige nu ikke er vurderet som værende bevaringsværdig i en sådan grad, at den bør blive, som den er.

Det er at gå for vidt, mener fællesrådet, som nu er gået ind i sagen og har afgivet et høringssvar i forbindelse med lokalplanarbejdet.

”Ejendommen er registreret med en bevaringsværdi fem, og det er almindelig praksis, at bygninger i denne kategori som udgangspunkt kan nedrives, da bevaringsværdien ikke vurderes som høj nok til et nedrivningsforbud. Et forbud mod nedrivning forekommer derfor uproportionalt i dette tilfælde,” skriver Risskov Fællesråd.

Teknik og Miljø er lige nu i gang med at kortlægge bevaringsværdige bygninger i Risskov. Det sker som et led i et større projekt, hvor boliger i Aarhus Kommune, der er opført før 1970, skal vurderes.

Her har forvaltningen vendt og drejet murstensvillaen på Tretommervej, og den er kommet frem til, at den nuværende bevaringsværdi skal ændres, så villaen i stedet skal stemples som bevaringsværdig.

Det har altså fået fællesrådet til tasterne.

- Vi anfægter det principielle i, at man har et hus i kategori fem, som ejeren vil rykke ned, og så er det meget restriktivt og lidt med tilbagevirkende kraft, at man så siger, at det er bevaringsværdigt. Det mindste, man kunne gøre, var at sige, at nu venter vi en plan for området, inden man nedlægger forbud, siger Bo Christensen, der er formand for Risskov Fællesråd

Kan det ikke give mening at sige, at her er noget karakteristisk for området, det skal vi bevare?

- Jo, men så skulle den ikke være klassificeret som klasse fem.

Rådmand for Teknik og Miljø Nicolaj Bang (K) har tidligere til RisskovLIV fortalt, at han har forståelse for villaejerens frustrationer. Det har dog ikke ændret på beslutningen om den bevarende lokalplan.

- Har man en bevaringsværdig villa med en større kvalitet, så kommer det med en forventning om, at man understøtter og passer på det. Og jeg forstår godt, at det kan være en dyr omgang, men hvis vi vil bevare og værne om de kvarterer, vi har, så er det den eneste vej, sagde Nicolaj Bang i juni.

Rådmanden har også fået medhold fra Lokalt Kulturmiljøråd og Team Kulturmiljø i, at Tretommervej 26 skal bevares i stedet for nedrives.

Nedrivningsforbuddet på Tretommervej gælder i første omgang til marts næste år, og inden det forbud udløber, skal Aarhus Kommune have offentliggjort et lokalplanforslag for adressen.

Det arbejde er i gang, og det samme er altså det arbejde, der omfatter hele villakvarteret omkring Tretommervej.

”Det er intentionen at forhindre nedrivning af enkeltbygninger og at sikre de registrerede bevaringsværdier. Dernæst undersøges det om og hvor nybyggeri kan indpasses i området, samt hvilke konkrete krav der skal stilles til det,” lyder det blandt andet i oplægget til lokalplanarbejdet.

Den forkromede plan kan komme til at gælde husejere fra området mellem Grenåvej og forbi Risskov Skole til foden af Vestre Strandallé ved Nordre Strandvej.

- Det er en del af vores nye måde at se på bevaringsværdige bygninger på. I stedet for kun at kigge på hvert enkelt hus, kigger vi også på helheden og kvarteret. Piller man ét eller to huse ned for at bygge noget, der stilmæssigt stikker i en helt anden retning, så smitter det af på områdets karakter. Det er derfor, vi ser os nødsaget til at lave disse planer, har Nicolaj Bang tidligere forklaret.

Hos fællesrådet er der bekymring for, at den kommende bevarende lokalplan sætter for mange begrænsninger.

- Vi har ikke set den endnu, men vi har bekymringer i forhold til, om det bliver for restriktivt. Det er vigtigt, at kommunen husker at lægge stor vægt på borgerinddragelse, og at det ikke bliver noget, der trækkes ned over områdets husejere, siger Bo Christensen.

En stamkunde kommer forbi for at hente to gange dagens sandwich. Få øjeblikke senere kommer grøntmanden forbi med favnen fuld at friske grøntsager.

Lis Høg og René Isager har egentlig sat ned sig for at fortælle om de seneste 20 år, men på trods af at det er formiddag og ikke det travleste tidspunkt på døgnet, så er duoen bag Lisager Delikatesse sjældent i stolen på samme tid ret lang tid ad gangen.

Men selvom der er gang i butikken, så slider de slet ikke på sig selv på samme måde, som de gjorde engang.

I starten af 00’erne var de ikke bare mand og kone, de var også ejere af gourmetrestauranten Prins Ferdinand ved Den Gamle By.

Det var med fuld knald på kedlerne og mad på tallerknerne i en sådan kvalitet, at Adam Price i Politiken i 2002 døbte en madanmeldelse ’Prinsen er stadig flyvende’.

- Efter et par sindssyge år, hvor vi fik stjerner og så videre, blev det for meget. Det kørte for stærkt, vi fik mavesår, og vi skulle bare ud af det, siger René Isager.

De solgte restauranten og brugte to år på at sunde sig, indtil det helt rigtige lokale dukkede op. Det gjorde det på Rolighedsvej overfor kirken, hvor de indrettede en kombination af butik og køkken til at lave gourmet-takeaway.

Og selvom de et år inde i Lisager-eventyret blev skilt, så er de fortsat makkerparret bag disken her 20 år senere.

Har du styr på konfirmationen, fødselsdagen, barnedåben?

På et skilt ude foran forretningen er det tydeligt, at de snorlige restaurant-anretninger er byttet ud med serveringer i plasticbakker med udførlige fremgangsmåder til, hvordan kunderne selv fuldfører gourmetoplevelsen.

Den står på mad ud af huset, men selvom der ikke skal bruges helt så meget krudt på at finpudse den visuelle servering, så er det stadig kvalitetsspise, der bliver til over blusset på Rolighedsvej, forsikrer makkerparret. Det er uanset, om der er tale om dagens sandwich, takeaway-menuer eller bespisning af et større selskab. Det er dog på en anden måde, end da de styrede Prins Ferdinand.

- Det er lige så god mad her som dengang på Ferdinand, det er de samme råvarer, men vi laver maden mere enkel, siger Lis Høg, som står for maden, mens René Isager står for resten, som de selv siger.

Lige for tiden bugner området omkring Rolighedsvej og Nordre Strandvej af spisesteder, og René Isager og Lis Høg har i 20 år kunnet følge med i, hvordan spiselige tilbud er åbnet og lukket.

For dem har opskriften været den samme hele vejen igennem.

- Vi bruger gode råvarer, og så har vi gode folk, der ved, hvordan tingene fungerer, og så er der god service, siger Lis Høg.

Makkerparret siger det ikke selv, men det skinner igennem i deres fortælling. En meget vigtig ingrediens i opskriften på at kunne holde et sted som Lisager kørende i så mange år er benhårdt arbejde.

- Ja, det har det også været, og det er det stadig, siger René Isager.

- Som køkkenchef sidder jeg ikke meget ned, og det er ikke noget at klage over, for jeg ville aldrig kunne sidde ret lang tid foran en computer, uden at jeg ville smadre den. Så det klarer René, siger Lis Høg.

Den 2. september fejrer Lisager 20-års fødselsdag med smagsprøver og livemusik fra kl. 16.00 til 20.00.

Endnu et påbud.

Det er den triste situation for Fortegården i Risskov, der har haft besøg af Styrelsen for Patientsikkerhed.

Styrelsens folk kom på kontrolvisit for at følge op på et tidligere påbud. Det blev givet, da styrelsen ved et besøg midt i januar fandt problemer med forældede journaler, medicin-rod og manglende planer for de ældres pleje og behandling på plejecentret.

Men ved det aktuelle genbesøg var den stadig gal. Der blev igen fundet problemer på flere punkter, og derfor har Styrelsen for Patientsikkerhed valgt af fastholde og forny påbuddet.

- Vi anerkender, at Fortegårdens Plejecenter har arbejdet med at bringe de sundhedsfaglige forhold i orden. Vi vurderer dog, at der fortsat er mangler inden for medicinhåndtering, sygeplejefaglige vurderinger og journalføring. Manglerne vurderes fortsat at have et større omfang. Vi vurderer, at der fortsat er tale om større problemer af betydning for patientsikkerheden, lyder det i tilsynsrapporten.

På landets plejehjem laver Styrelsen for Patientsikkerhed kontrolbesøg for at tjekke forholdene.

Det gælder også i Fortegården, hvor styrelsens folk altså i to omgange i år har observeret driften i de 50 plejeboliger. Der blev også gennemført samtaler med medarbejdere og ledere.

Karin Short er direktør for den selvejende institution Fortegården. Hun fortæller, at der tidligt på året blev sat gang i en række initiativer for at imødekomme kritikken fra Styrelsens for Patientsikkerhed.

Det gælder blandt andet undervisning i medicinhåndtering, faste strukturer omkring medicin-administration, øget brug af dosisdispenseret medicin, løbende kontrol af medicinhåndtering, styrket dokumentation og sidemandsoplæring.

Desuden er der lavet en gennemgang samt opdateringer af alle 50 beboeres journaler.

Ifølge Karin Short har ingen borgere lidt overlast eller været udsat for forkert pleje.

- Vi har efter styrelsens besøg arbejdet målrettet på at opfylde de af styrelsens påpegede mangler. Vi har samtidig styrket os fagligt med ansættelse af sygeplejersker, der har solid erfaring inden for området. De fejl styrelsen påpeger omhandler dels forkert journalisering og dels adgang til medicin. I forhold til journaliseringen har vi nu ændret praksis og er ved at være igennem alle journalerne for anden gang. I forhold medicin er der nu kun adgang for medarbejderne til de aflåste medicinskabe, fortæller direktøren.

Men kan beboere og pårørende være trygge ved plejen i Fortegården?

- Ja, det mener vi. Vi har nu de nødvendige faglige kompetencer ansat, og vi har arbejdet intensivt siden januar med at styrke både medicinhåndtering, dokumentation og generel faglighed. Vi tager tilsynets kritik alvorligt og arbejder systematisk med forbedringer, så beboere og pårørende kan have tillid til den pleje, vi leverer, fortæller Karin Short.

For Karin Short er det forståeligt, at de to påbud kan skabe bekymring hos beboere og pårørende.

- Derfor prioriterer vi en tæt og åben dialog med både beboere og pårørende. Når der er spørgsmål eller behov for ekstra opfølgning, tager vi det i direkte samarbejde med de pårørende. Mange beboere giver samtidig udtryk for, at de er glade for at bo på Fortegården og føler sig trygge i hverdagen, fortæller hun.

Styrelsen for Patientsikkerhed vil i den kommende tid aflægge endnu et besøg på Fortegården.

- Vi arbejder målrettet videre og forventer, at kravene vil være opfyldt ved næste genbesøg, siger Karin Short.

Med trusler om vold fik en 45-årig mand i marts et brødrepar på henholdsvis otte og 10 år til at udlevere den flaskebon på 50,50 kroner, drengene netop havde pantet sig til ved Veri Centret.

Nu har manden, der er somalisk statsborger, fået en dom på ni måneders ubetinget fængsel og efterfølgende udvisning, oplyser Østjyllands Politi.

De to brødre tog hurtigt hjem til deres forældre, og deres far skyndte sig ned i butikken, hvor han sammen med butikkens personale fandt og tilbageholdt manden, indtil politiet stødte til.

Den 45-årige mand blev sigtet for røveri, og da han onsdag stod i Retten i Aarhus, blev han altså også dømt.

- Det har været en virkelig voldsom oplevelse for de to drenge, og retten fandt også, at det var en skærpende omstændighed, at det gik ud over to mindreårige børn. Ud over at den 45-årige var i besiddelse af flaskebonen, så var god videoovervågning og drengenes troværdige forklaringer med til at skabe et tydeligt billede af sagen, siger Camilla Holst-Hansen, anklagerfuldmægtig ved anklagemyndigheden ved Østjyllands Politi.

Manden nægtede sig skyldig og udbad sig betænkningstid i forhold til at anke sagen, fortæller politiet.

- Det, du har gjort for århusiansk og dansk basketball, er ikke mindre end fremragende. 23 mesterskaber, 14 pokaltitler og en europæisk titel taler for sig selv.

Ordene blev lørdag aften leveret af borgmester Anders Winnerskjold (S), da han foran tusindvis af århusianere uddelte den sidste pris til Byens Bedste-festen i Tivoli Friheden.

Stiftens ærespris gik i år til Michael Piloz, der er sportsdirektør i Bakken Bears, som skal se, om han kan finde plads til endnu en titel i det i forvejen tætpakkede trofæskab.

For som borgmesteren var inde på, så har basketbossen været med til at skabe en gedigen sportslig succes med Bakken Bears.

Michael Piloz takkede for prisen og for det store arbejde, der er lagt i landets mest vindende basketballhold.

- Det er folk, som virkelig brænder for sagen hver eneste dag. Det er en fornøjelse at være en del af, sagde Michael Piloz.

Han tilslutter sig en lang række af navne, der tidligere har vundet Stiftens Ærespris. Blandt andre Thomas Helmig, Karin Salling og Thomas Bloch Ravn. Sidstnævnte vandt prisen i 2024.

De øvrige kandidater til årets pris var Bo Skaarup fra Naturhistorisk Museum og Marianne Bedste fra Salling Group.

Der blev delt en række priser ud ved awardshowet i Tivoli Friheden. En af kåringerne som Byens Bedste gik til Vikingeklubben Jomsborg fra Den Permanente.

Vinterbaderne kan nu klistre et diplom op, der fortæller, at klubben er kåret til Byens Bedste velvære/forkæl dig selv.