Antallet af bevaringsværdige bygninger i 8240 skal mere end tredobles.

Sådan lyder forslaget i en indstilling, politikerne i Magistraten tidligere på ugen sendte videre i retning af byrådet.

Området har i dag 284 bevaringsværdige bygninger, lyder det i indstillingen, hvor det bliver forslået, at i alt 915 i Risskov fremover skal være bevaringsværdige.

Forslaget kommer på baggrund af det arbejde, der for nylig er blevet lavet, hvor bygninger i Risskov, der er opført før 1970, er blevet vendt og drejet.

Du kan i kortet her se, hvor de bevaringsværdige bygninger ligger i fremtiden, hvis det ender med en politisk blåstempling af forslaget. Du kan også se, hvilke bygninger der ifølge forslaget ikke længere skal være bevaringsværdige.

De blå markeringer viser bevaringsværdige bygninger i kategori 4, de gule er kategori 3, mens grøn står for kategori 1 og 2.

De røde huse indikerer bygninger, der ikke længere skal være bevaringsværdige.

Der kan være bevaringsværdige bygninger, der ikke fremgår af kortet. I indstillingen til politikerne står:

"Bygninger indenfor planafgrænsningen for Lokalplan 1031 – Omdannelse af Psykiatrisk Hospital er nyligt registreret i forbindelse med plansagen. Bygningerne er derfor ikke genregistreret i forbindelse med det igangværende projekt."

Der er kigget på flere ting, når en bygning udpeges som bevaringsværdig. Blandet andet er arkitekturen, originaliteten og kulturhistorien blevet vurderet, og i sidste ende giver det en samlet karakter.

Bliver en bygning erklæret bevaringsværdig betyder det dog ikke, at der er nedlagt forbud mod nedrivning.

”Det er ikke bindende for den enkelte bygningsejer, at en ejendom udpeges som bevaringsværdig, og en udpegning medfører som udgangspunkt ikke økonomiske forpligtelser. Bygninger, der er optaget i kommuneplanen som bevaringsværdige, kan tillades nedrevet efter en forudgående annoncering, og det medfører ikke krav til renovering og vedligeholdelse af bygningens facader,” står der i indstillingen til politikerne.

Du kan her læse mere om, hvad det betyder, når en bygning bliver udpeget som bevaringsværdig.

Tillykke, nu er dit hus værdiløst.

Jeg kan da bare lade det forfalde, så mister det bevaringsværdien, og så kan jeg få lov til at rive det ned.

Ovenstående er påstande, der har det med at klæbe sig til snakken om bevaringsværdige bygninger, og påstandene er interessante for Risskov lige nu, da mere end 600 ejendomme står til at blive erklæret bevaringsværdige.

Men holder det overhovedet? Er man som grundejer bundet på hænder og fødder, når det bevarende prædikat bliver klistret på husmuren, eller kan man stadig få lov til at bygge til og rive ned? Og er der nogen fordele ved at have et bevaringsværdigt hus?

Esben Obeling, der er kommuneplanchef i Aarhus Kommune, svarer her på 10 spørgsmål om bevaringsværdige bygninger.

Med deres bedste ’stem på mig-smil’ vil de politiske kandidater fra lygtepæle og debatter gennem de kommende måneder forsøge at overbevise dig om, at de er de mest egnede til en af byrådets 31 taburetter.

Valgkampen er godt i gang, og mens emner som byudvikling, skolernes økonomi og prisen på offentlig transport utvivlsomt finder vej til de politiske diskussioner, så kan et andet element blive afgørende for nogle af de krydser, der skal sættes bag gardinerne den 18. november. Også selvom det næppe er noget, der bliver debatteret.

For det betyder noget, hvor de opstillede byrådskandidater bor. Det fortæller Roger Buch, der er forsker, underviser og kommunalekspert ved Gravercentret på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

- Spørger man vælgerne, ligger det ret højt på deres barometer over, hvad der kan få dem til at stemme personligt på en kandidat. Og hvis man ser på, hvad partierne går op i, så vil de enormt gerne have lokale repræsentanter, siger han til RisskovLIV.

Og netop 8240 er pænt repræsenteret på stemmesedlerne. RisskovLIV tæller mindst 15 lokale kandidater fordelt på de forskellige partier.

En ting er, at partierne og vælgerne ifølge Roger Buch går op i geografi, noget andet er, hvad der sker inde i selve byrådssalen, når beslutningerne formelt skal træffes.

Her kan politikernes bopæl også have noget at sige, vurderer den kommunalpolitiske ekspert.

- Er det dygtige og magtfulde politikere kan det uden tvivl spille en rolle for et lokalområde, siger Roger Buch.

Kan man se tendenser til, at byrådsmedlemmer for eksempel kæmper mere for Risskov, hvis de bor her?

- Det er ikke noget, vi har tal for, men jeg er ikke i tvivl om, at det er meget vigtigt, og det er også noget, som nogle gange fører til, at man bryder med sit parti i konkrete beslutninger. Skal der lukkes en skole, kan partiet godt leve med, at medlemmer stemmer imod, hvis det ikke tipper flertallet.

Men har det så nogen reel betydning, eller er det bare symbolsk?

- Det har ikke nogen betydning i den konkrete beslutning, men den geografiske retfærdig, kan man svinge sig op til at sige, er tit noget, der spiller en stor rolle, inden man når frem til beslutningen.

Vil det være et problem for et område som Risskov, hvis der ikke bliver valgt lokale kandidater ind?

- Jeg tænker i hvert fald, at jeg ville være bekymret for, om der bliver lyttet nok, hvis der for eksempel skal lukkes skoler, fordeles biblioteks- og vejpenge eller klimatilpasses. Så ville jeg som borger tænke, at det var uheldigt, at der ikke er nogen herude, der ved, hvordan hverdagen er, og som kan repræsentere området, siger Roger Buch.

Risskov har gennem hele den snart overståede byrådsperiode været repræsenteret blandt de 31 medlemmer i byrådssalen med blandt andre Steffen Wich (S) og Mette Skautrup (K).

Til en artikel i RisskovLIV fra december 2023 havde netop de to stillet sig op ved trappen på Torsøvej Station for at tale om stationens manglende tilgængelighed for gangbesværede, handicappede og folk med barnevogne.

De så begge gerne, at planerne for en opgradering af den umulige station fik mere fart på. En problemstilling, Mette Skautrup formentlig ikke havde været med til at tage op, hvis stationen lå i den anden ende af byen.

- Jeg ved, hvor mange år det har været et problem. Og der er bare en forskel i at kunne se det i hverdagen fremfor at læse om det. Det bliver bare mere nærværende. At jeg selv cykler ind ad Hørgårdsvej er med til at give mig et andet perspektiv, siger hun med henvisning til Hørgårdsvejs manglende cykelsti, siger hun.

Er det så sådan, at du skubber mere til din rådmand og siger, at han skal huske den her sag fra Risskov?

- Jeg tror ikke, at man skubber til sagen, men jeg kan sige, at det er reelt et problem, og at jeg ved, hvad det betyder. Vi er fælles om at skulle finde prioriteringerne, og det er det fine ved, at man er valgt fra forskellige steder i byen.

Hvor vigtigt er det for Risskov at være repræsenteret i byrådet?

- Jeg tænker, at det er vigtigt, blandt andet fordi der er så meget byudvikling, at nogen har forståelse for, hvad det gør ved et område, at der er den udvikling.

Vil du anbefale, at man stemmer på en fra Risskov til kommunalvalget?

- Jeg vil anbefale, at man stemmer på den, man synes matcher bedst det, som, man selv synes, er vigtigt. Det kan jo godt være, at det ikke er geografi, der afgør det. Synes man, at sport er vigtigst, skal man stemme på en, der går meget op i idrætsfaciliteter, siger Mette Skautrup, der ikke genopstiller.

Den snart to år gamle RisskovLIV-artikel om budskabet fra Socialdemokratiet og Det Konservative Folkeparti om Torsøvej Station er en af flere, hvor en lokalpolitiker har taget et lokalt problem op.

Den slags kan man også finde eksempler på fra andre steder i kommunen, og når den slags ultralokale politiske budskaber bringes på banen, kan ordet ’sognerådspolitiker’ finde på at snige sig ind i snakken.

Ofte er det med negativ klang som et udtryk for, at en politiker tænker for småt og for meget på eget lokalområde. Men ifølge Roger Buch er det ’utrolig ensidigt at betragte det som noget negativt’.

- Det er helt forkert at gøre det til noget odiøst at gå op i geografien. Er der en skole, er der et bibliotek eller et ældrecenter i nærheden, hvor mange huller er der i vejen der, hvor jeg kører hver dag? Det er vigtigt for os alle sammen, siger han.

Hvis du skal komme med et råd til dem, der skal stemme til kommunalvalget, vil du så anbefale at kigge på lokalforankring eller politisk ståsted?

- Det kan man ikke rigtigt svare på, for det kommer helt an på, hvad der er vigtigst for borgeren. Men mange kan få det til at gå op i en højere enhed.

Det skulle ikke tage nedbrydningsmaskinerne ret lang tid at vælte det gamle autoværksted med den blå facade ved Grenåvej.

Og når murbrokkerne endeligt er væk, kan et nyt byggeri snart begynde.

Planen er, at der skal opføres en kontorbygning på cirka 1.400 kvadratmeter, som er det, lokalplanen giver mulighed for, fortæller Lars Bechmann, der står i spidsen for erhvervsudlejning hos Escot Fast Ejendom, som ejer grunden.

Ifølge materiale, der tidligere er sendt ind til Aarhus Kommune, bliver det et byggeri i op til fire etager med plads til i alt fem lejemål.

Grunden, der ligger ved siden af Lagkagehuset, har senest huset Risskov Autoværksted. Escot Fast Ejendom har ifølge Tinglysningen haft ejendommen siden 2008, men det er altså først nu, at grunden skal udvikles.

- Det er nu, vi synes, at tiden er inde til det, og huset passer efterhånden ikke ind i resten af området, siger Lars Bechmann.

Det er ikke nogen nyhed, at der er sket og fortsat sker meget i området ved Grenåvej og Lystrupvej. Den ikoniske motorcykelforretning Cap’s er for nylig lukket, og her er det planen, at der en gang skal bygges boliger.

Kører man ad Lystrupvej mod Lystrup, bliver man også mødt af maskiner, der er godt i gang med at opføre flere boliger, som RisskovLIV for nylig har beskrevet.

Og med forvandlingen af det gamle autoværksted er endnu et projekt altså sat i gang.

'Pizzaerne kan meget vel være byens bedste'.

Sådan udtrykte Stiftens anmelder det tilbage i 2021, hvor Melværk i Risskov, der i årevis har brilleret med deres prisvindende italiensk/nordiske pizzafusioner, stadig var nyt og et af de absolut mest hypede spisesteder i Aarhus.

Men nu er det slut. Forretningsparret er nemlig gået konkurs med selskabet bag restauranten.

- Lige nu føler jeg tristhed. Skyld. En følelse af fiasko. At jeg har skuffet gæster, leverandører, mine børn - og mig selv, skriver Nadia Karmil i et Instagram-opslag, hvor både Sharif Marjan og Melværk er tagget, og fortsætter:

- Men også taknemmelighed. Over for alle, der troede på mig og bar mig igennem. Af hjertet tak. Mit håb er, at Sharif kan fortsætte Melværk i Risskov på en eller anden måde med den rigtige partner, fortsætter hun.

Stiften har været i kontakt med Nadia Karmil, der dog ikke ønskede at tilføje mere end det, hun have skrevet på Instagram.

I både 2024 og 2025 blev det dyrere at få hentet sit affald, men alt tyder på, at det ikke bliver tre år på stribe med prisstigninger.

Tværtimod ser det ud til, at 99 ud af 100 århusianere kan se frem til et lavere affaldsgebyr i 2026 - men nogen kan få større besparelser end andre. Det viser en indstilling fra Teknik og Miljø og forsyningsselskabet Kredsløb, der i næste uge skal drøftes i Magistraten.

Bor man eksempelvis i Midtbyen og smider sit skrald ud i nedgravende beholdere på et offentligt areal, står affaldsgebyret til at falde fra 2.595 kroner i 2025 til 2.325 kroner i 2026. Det svarer til en besparelse på mere end 10 procent.

Villakunderne kan se frem til at få endnu flere penge mellem hænderne. Deres gebyr kan nemlig falde fra 3.860 kroner i indeværende år til 3.085 kroner i 2026. Her er der altså lagt op til en besparelse på mere end 20 procent.

Også beboere i etageboliger kan i udgangspunktet se frem til varierende prisfald alt efter boligtype og affaldsløsning. Det kan du blive klogere på herunder.

Alt i alt estimerer Kredsløb, at cirka 99 procent af de århusianske kunder vil opleve et fald i det samlede beløb for renovationsudgifterne fra 1. januar 2026 - såfremt byrådet i Aarhus Kommune vælger at stemme for de nye og lavere gebyrer.

Det kærkomne fald i priserne skyldes især, at der den 1. oktober trådte nye regler i kraft, hvor producenter af emballage skal betale for håndteringen af emballageaffald indsamlet fra husholdninger.

Der er dog ganske, ganske få århusianere, der ikke får et prisfald. Det gælder de husstande med særlige affaldsløsninger, hvor udgifterne faktisk er steget. Ifølge indstillingen til de århusianske politikere drejer det sig om kunder, der bruger storcontainere eller har valgt større beholdere til restaffald.

Der er også få kunder, hvor nye kontrakter eller udbud har medført højere priser for indsamling og forbrænding.