Et blafrende banner på hegnet ud til Lystrupvej afslører, at det er Birch Ejendomme, der lige nu er godt i gang med opførelsen af nye lejligheder langs den trafikerede strækning.

Svinger man ind ad Arresøvej, bliver man mødt af mere hegn og mere byggeplads. Her er det også Birch Ejendomme, der har beordret byggemaskiner i jorden.

På Arresøvej 5A er projektet dog knapt så langt som på nabogrunden ud til Lystrupvej, men arbejdet med Birch Ejendommes anden etape i området er i gang. Det skal blive til 75 boliger.

Første etape, den der ligger ud mod Lystrupvej, byder på 40 lejligheder, og den del forventes færdig i løbet af 2026, skriver Birch Ejendomme selv på virksomhedens hjemmeside.

RisskovLIV har fået indsigt i materiale om projektets anden etape med de 75 lejligheder. Det gælder blandt andet byggetilladelsen, som blev givet i december sidste år.

Heri fremgår det, at der er tale om karrébebyggelse, som kommer op i fem etager, hvor det er højest. Der kommer samtidig til at være fælles tagterrasser og et gårdrum i midten af bebyggelsen.

Byggetilladelsen kommer også forbi en af de helt centrale emner i snakken om det nybyggede boligområde omkring Lystrupvej og Arresøvej.

Flere gange har lokale beboere til RisskovLIV fortalt om udfordringer med manglende parkeringspladser, og ud fra de gældende rammer for Arresøvej 5A skal der ifølge byggetilladelsen opføres 45 parkeringspladser.

Birch Ejendomme har dog fået dispensation, og de 75 lejligheder får derfor ’kun’ følge af 40 parkeringspladser.

”Projektet ligger tæt ved letbanestoppet Torsøvej Station og rummer overvejende små boliger, hvor færre beboerne forventeligt ikke har en bil. Derfor er der ikke behov for så mange p-pladser, hvilket giver mulighed for at prioritere grønne friarealer i stedet,” lyder argumentet blandt andet.

Fra Aarhus Kommune lyder konklusionen:

”Aarhus Kommune vurderer, at projektets parkeringskapacitet på 40 pladser er passende og i overensstemmelse med letbanenormen, da det opfylder det faktiske behov uden at overdimensionere parkeringen. Der er lagt vægt på den nære adgang til letbanen samt projektets fokus på små boliger.”

RisskovLIV har uden held forsøgt at få en kommentar fra Birch Ejendomme.

En strid om parkerede biler blussede op på Nordlandsvej tidligere på året.

For da gruspladsen tæt på letbaneskinnerne blev lukket af for at gøre plads til mere nybyggeri, forsvandt en stor del af områdets parkeringspladser, og det fik bilisterne til at aflevere køretøjerne langs kantstenen på Nordlandsvej.

Det kunne de gøre uden den store frygt for gule sedler i forruden, for det har der indtil nu ikke været noget ulovligt i, hvis man da ellers følger de øvrige regler, der gælder parkering.

Ulovligt eller ej, så har det været til stor gene for en række af områdets øvrige beboere. En bilist gjorde det til en vane at presse hornet i bund, hver gang vedkommende køre forbi striben af parkerede biler. Også i den lokale facebookgruppe og i henvendelser til kommunen gjorde beboere i området det klart, at de parkerede biler var i vejen og skabte farlige situationer.

Fra kommunen har det tidligere heddet, at et parkeringsforbud kunne være løsningen, og nu er den også nået frem til, at det er det, der skal ske. Hvis altså politiet kan godkende projektet.

- Der skal sættes tavler op med forbud mod parkering. Projektet skal godkendes af politiet, og herefter kan tavlerne sættes op. Vi forventer, at det vil kunne ske i slutningen af november, skriver Martin Pape, der er afdelingsleder i Mobilitet ved Aarhus Kommune, i et svar til RisskovLIV.

Martin Pape har tidligere forklaret, at det især er bus 1A, der har fået forvaltningen til at kigge i retning af et parkeringsforbud.

- Vi kigger på, om der er noget med sikkerheden på vejen, om der er noget med trafikafvikling generelt også i forhold til redningskøretøjer, og så ser vi på, om der kører mange busser, og det gør der her, sagde han i foråret.

I samme omgang blev han spurgt til, hvorvidt der er risiko for, at de bilister, der parkerer langs Nordlandsvej, finder frem til nogle af områdets villaveje i stedet.

- Jeg går ud fra, at de holder så tæt på deres mål som muligt, og derfor skal de, når der laves p-forbud, finde det nærmeste sted. Hvor det er, har vi ingen viden om. Er parkering til meget gene på nogle strækninger, gør vi noget ved det, og så tager vi den derfra, hvis problemet flytter sig et andet sted hen, lød svaret fra Martin Pape.

En lang række huse i 8240 kan se frem til en ny betegnelse.

For efter i måneder at have kortlagt bevaringsværdien af de ejendomme i Risskov, der er opført før 1970, er Aarhus Kommune kommet frem til, at yderligere 631 bygninger bør betegnes som bevaringsværdige.

Der er i dag 284 bevaringsværdige bygninger i postnummeret, og det tal skal altså mere end tredobles, så der fremover kommer til at være 915 bevaringsværdige ejendomme, lyder vurderingen.

Det fremgår af en indstilling til Magistraten, som har Risskovs bevaringsværdige bygninger på dagsordenen 21. oktober. Takker byrådet efterfølgende ja til listen, skal den og forslaget i høring, inden der skal tages endelig politisk stilling.

Kortlægningen af Risskovs bevaringsværdi sker som et led i et større projekt alle bygninger i kommunen, der er opført inden 1970, skal vurderes.

Formålet med det er, at ”sikre en opmærksomhed på bygningskulturen fremadrettet i behandlingen af både kommune- og lokalplanlægning samt i byggesagsbehandlingen,” som det hedder i indstillingen til politikerne.

De nye bevaringsværdige boliger fordeler sig over hele postnummeret.

Når en bygning bliver erklæret bevaringsværdig, sker det efter en vurdering på flere parametre. Der kigges blandt andet på arkitekturen, originaliteten og kulturhistorien.

Ud fra parametrene bliver der givet en karakter, som i sidste ende fortæller noget om bygningens bevaringsværdi. Og er en bygning meget bevaringsværdig, skal den som udgangspunkt blive, som den er.

Prædikatet betyder dog ikke, at der er nedlagt et forbud mod nedrivning.

”Det er ikke bindende for den enkelte bygningsejer, at en ejendom udpeges som bevaringsværdig, og en udpegning medfører som udgangspunkt ikke økonomiske forpligtelser. Bygninger, der er optaget i kommuneplanen som bevaringsværdige, kan tillades nedrevet efter en forudgående annoncering, og det medfører ikke krav til renovering og vedligeholdelse af bygningens facader,” står der i indstillingen til Magistraten.

RisskovLIV har tidligere skrevet om bevaringsværdige bygninger, der er revet ned i løbet af de seneste 10 år, og tidligere i år blev der givet tilladelse til at vælte et bevaringsværdigt hus tæt på vandet.

Titlen som bevaringsværdig kan dog også ende med, at man som husejer ikke får lov til at rykke sin ejendom ned. RisskovLIV har beskrevet en sag i Høje Risskov, hvor et større villakvarter skal bevares. Her er en bevarende lokalplan ved at blive udarbejdet, som er nødvendig, da ”bygninger kun kan sikres mod nedrivning via en lokalplan.”

I det område ligger den røde murstensvilla på Tretommervej 26. Det er en villa, som ejeren havde håbet at få lov til at rive ned, og da villaen lige nu ikke er kategoriseret som bevaringsværdig, var der umiddelbart heller ikke noget i vejen for den ide.

Men i forbindelse med kortlægningen af hele området, blev det vurderet, at Tretommervej 26 bør være bevaringsværdig. Det fremgår også af den netop offentliggjorte liste.

Villaen skal altså bevares, som den er.

Niels Kragh Printz drejer kroppen en halv omgang og peger ud af køkkenvinduet.

- Mine bedsteforældre havde en gård lige herovre, hvor mine forældre så fik et stykke af grunden til deres hus.

I de sidste mange år har han selv boet nogle få hundrede meter fra vandet i en villa på Flakvej. Faktisk har han på nær nogle få år i udlandet altid haft bopæl ved Vejlby Fed, og derfor kan han heller ikke holde sig fra at engagere sig i lokalområdets fremtid.

Han er repræsenteret i både digelaget og Grundejerforeningen Vejlby Feds bestyrelse, og han har, som han selv siger, et travlt arbejdsliv, hvor der sjældent er tid til at sidde ned.

Alligevel har han taget formandskasketten i den klimagruppe, der i de seneste år har arbejdet for at sætte risikoen for oversvømmelser i området på dagsordenen.

- Det giver en masse arbejde, ingen tvivl om det, men det her sted er en del af mig, det er ikke bare her, jeg bor. Jeg elsker stranden, og jeg har brugt den meget til vinterbadning, gåture eller til at sejle kajak, siger Niels Kragh Printz.

Og det er netop tilhørsforholdet, der har fået ham til at engagere sig i den stigende risiko for oversvømmelse.

- Jeg vil gerne være med til at beskytte området, og jeg synes, det er fundamentalt for området, at folk kan føle sig trygge både personligt og økonomisk ved at bo her, siger han.

I den lokale klimagruppe sidder efterhånden alle de aktører, der er værd at have med til bords, når snakken går på, hvordan man kan holde 8240 tør.

Kystdirektoratet er med, det samme er Aarhus Vand og Aarhus Kommune, mens både landvindingslaget, der har ansvaret for slusen, og digelaget også er repræsenteret. Gruppen tæller også Risskov Fællesråd, Grundejerforeningen Vejlby Fed og lokale borgere med kendskab til blandt andet lovgivningen på området.

Altså er gruppen godt dækket ind, og for bordenden sidder så Niels Kragh Printz, der ikke umiddelbart kan gå for at være ekspert indenfor hverken vand eller klimaforandringer.

- Jeg har en lokal indsigt, og jeg har forståelse, da jeg har siddet i digelaget i noget tid og kender kysten. Og så kan jeg bidrage med struktur fra mit arbejdsliv. Det handler om at sikre engagement og udvikling, og det er mere et organisatorisk spørgsmål, og det kommer jeg med, siger Niels Kragh Printz, der har en direktørstilling hos virksomheden Globalconnect.

Vandet lurer fra stort set alle sider. I beskrivelsen af klimagruppens opgaver bliver både det højtstående grundvand, Egåen og Engsøen, oversvømmelse fra skybrud og et ’øget pres på digerne langs kysten’ nævnt.

De forskellige udfordringer gør problemstillingen kompleks, for sætter man ind det ene sted, risikerer man at forværre en af de andre trusler.

Derfor er der brug for et større fællesskab, påpeger Niels Kragh Printz.

- For eksempel er slusen i åen en del af kystbeskyttelsen, men den er ikke en del af digelaget. Så i den praktiske håndtering og rent lovgivningsmæssigt er der ikke rigtig sammenhængskræft, men virkeligheden er jo, at vandet hænger sammen. Så vi har en ambition om at lave et fælles vandlag, siger han.

Her skal det hele samles, og så skal man ifølge klimagruppen se på muligheden for et tinglyst medlemskab, hvor grundejerne betaler et beløb efter, hvor meget værdi de forskellige foranstaltninger kommer til at have for netop deres grund.

Som det er i dag, er det digelaget, der hjælper med analyser og projektering af forbedringer af diget, men det er i sidste ende den enkelte vejforening, der betaler og beslutter, hvad der skal ske.

- Laver man et vandlag, kan vi lave de nødvendige kollektive løsninger, og det hele kan formaliseres mere, og kommunen vil kunne tage ansvar.

- Så forhåbentlig bliver den her arbejdsgruppe afløst af en mere permanent struktur, som har mandat til at gennemføre nogle af de ting, som borgerne herude ønsker, siger Niels Kragh Printz.

Aarhus Kommune har været i gang med at kortlægge områdets udfordringer og mulige løsninger. Ifølge Niels Kragh Printz venter han og klimagruppen utålmodigt på kommunens resultater.

For man er nødt til at have fakta på bordet, før man sætter ind med foranstaltninger.

- Der er ingen grund til at investere for tidligt, og der skal være en ordentlig argumentation for at gøre det.

Vandet og klimaforandringerne kan være svære at håndtere, så kan man investere for tidligt?

- Der skal være en balance omkring, hvornår vi gør hvad. Området her byder på en masse livskvalitet, og laver man for eksempel et højere dige, mister man noget udsyn. Og som det er lige nu, er en 100-årshændelse noget lavere end diget, så det er svært at argumentere for at investere helt vildt.

- Men vi skal have en plan på plads nu, så vi ved, hvad vi skal sætte i gang, og hvem der skal betale, når havvandsstigningen når et niveau, der trigger. Vi skal kunne eksekvere, for det duer ikke, at vi venter til målstregen med at finde ud af, hvad løsningerne er, og hvem der skal betale, siger Niels Kragh Printz.

Aarhus har stemt.

Og vinderen af årets 'Aarhusianernes Arkitekturpris' er ombygningen af det gamle psykiatriske hospital i Risskov, Bindesbøll Byen.

I en pressemeddelelse roser rådmanden for Teknik og Miljø i Aarhus Kommune, der står bag prisen, blandt meget andet, hvordan man har formået at skabe 'moderne boliger', men med 'stor respekt for stedets historie' også eksempelvis bevaret de gamle facader.

- Det er et fantastisk godt eksempel på, hvordan vi med omhu, respekt og præcision kan arbejde med transformation i en fredet bygning. Det viser hvordan vi kan bruge vores kulturarv aktivt og give den nyt liv. Projektet formår at bevare stedets sjæl og give det en ny rolle i byen – og det er ikke svært at forstå, hvorfor aarhusianerne har taget det til sig, lyder det i en pressemeddelelse fra rådmand Nicolaj Bang (K).

Der var dog flere priser på spil til uddelingen på DOKK1 torsdag eftermiddag.

Blandt andet den faglige pris 'Bedste Bygning', der blev uddelt af en komité bestående af interne og eksterne fagfolk, rådmanden og stadsarkitekt Anne Mette Boye - og som i år gik til det 80 meter høje genbrugsprojekt på Sydhavnen, Træ.

Stadsarkitekt Anne Mette Boye siger:

- Træ efterlever ikke nødvendigvis et 'klassisk' arkitektur- eller skønhedsideal. Den har et andet ærinde og står som et energisk opgør med 'velafprøvede løsninger' og nul-fejlkultur, et begejstret eksperiment i 1:1, som sætter gang i diskussioner om, hvad arkitektur kan og bør være i vores tid. Den udfordrer vores forestillinger om æstetik, om muligheder for at udvikle en cirkulær og biogen byggeskik og om bygningskulturens rolle i samfundet.

Også Havehusene i Lisbjerg kunne som vinder af 'Bedste Mellemrum' tage hjem fra prisuddelingen med hæder for - ifølge prisuddelerne- at have 'tænkt i fællesskab og grønne rum, der understøtter det gode naboskab i en moderne andelsboligforening med stor diversitet blandt beboerne'.

Og til sidst var det Bartholin Komplekset i Universitetsparken, der modtog 'Stadsarkitektens Særpris' for renoveringsarbejdet i 'en af de højst elskede byggerier i Aarhus'.