- Det er helt klart utrygt i øjeblikket. Tanken om en mand, der opsøger mindre børn, er enormt ubehagelig.

Sådan siger Tobias Niebuhr Lykke-Poulsen, der har børn på Ellevangskolen, efter at Østjyllands Politi torsdag fortalte, at en mand har antastet tre piger på stisystemet omkring boldbanen ved skolen.

Udover at være forælder er Tobias Niebuhr Lykke-Poulsen redaktør på RisskovLIV, og ifølge ham er de ubehagelige episoder noget, der fylder rigtig meget i lokalområde.

- Det er min fornemmelse, at stort set alle har talt med deres børn om, hvad de skal gøre, hvis en fremmed mand henvender sig eller antaster dem. Snakken går i den grad i området og på skolen i øjeblikket, og folk er nervøse og utrygge.

De følelser har vicepolitiinspektør Mads Flansmose fuld forståelse for, og han fortæller, at det er en sag, politiet tager meget alvorligt.

Derfor har Østjyllands Politi fredag været på Ellevangskolen med en mobil politistation for at skabe tryghed, men også for at snakke med lokale borgere og få så mange detaljer og oplysninger som muligt.

- Vi opfordrer alle til at ringe, hvis man har oplysninger. Det kan også være helt små ting. Vi efterforsker selvfølgelig sagen, og så opfordrer vi manden til at melde sig selv, siger han til RisskovLIV.

Torsdag var en stor gruppe forældre til et møde på skolen, hvor politiet anbefalede, at eleverne ikke går alene til og fra skole i den kommende tid.

- Det er en god ide, at børnene går i flokke sammen, mindst to og to. Vi anbefaler også, at forældre følger dem i skole, siger Mads Flansmose.

Stien omkring boldbanen er mest af alt grøn på denne tid af året. Der er træer og buske på den ene side med små huller i buskadset, der fungerer som smutveje ind til den store græsplæne. På den anden side af fliserne adskiller en høj hæk stisystemet fra det omkringliggende villakvarter.

Ifølge politiet var det her, de to episoder fandt sted.

Mads Flansmose vil ikke gå længere ned i hverken hændelserne eller efterforskningen, men han fortæller, som politiet også forklarede torsdag, at den første anmeldelse kom onsdag i sidste uge.

- Den første anmeldelse er på en pige, der er blevet antastet af en mand, som har taget fysisk fat i hende og fastholdt hende kortvarigt.

- I forbindelse med det får vi efterfølgende en anmeldelse om, at en mand har taget verbal kontakt til to piger fredagen forinden.

Hvorfor fortæller I først om det nu?

- Det er altid en afvejning, hvor tidligt vi skal gå ud med det, for vi får mange anmeldelser, og inden vi offentliggør, hvad vi er ved at undersøge, har vi brug for at klarlægge omstændighederne. I mange tilfælde er det ikke så alvorligt, som man først kunne antage, og så vil vi selvfølgelig ikke skabe unødig utryghed.

Hvad gør, at I bliver klar over alvoren i det her?

- Det kan jeg ikke komme nærmere ind på, men jeg kan sige, at der er nogle omstændigheder omkring den her hændelse fra onsdag i sidste uge, hvor manden har taget fat i barnet, som gør, at vi er bekymrede for, hvad hensigten har været, siger Mads Flansmose.

Mads Flansmose fortæller, at selvom politiet har og fortsat vil være ’en hel del til stede’, så kan betjentene ikke være ved Ellevangskolen hele tiden.

Derfor bakker han op om det lokale initiativ, der er blevet flaget for i en lokal facebookgruppe. Her opfordrer en borger til, at flere går tur eller lufter hunden på stierne omkring Ellevangskolen.

- Vi anbefaler generelt, at lokalbefolkningen står sammen, når sådan noget her sker. Det skaber tryghed, og det giver afskrækkelse, så det bakker vi fuldstændigt op om, men det er også vigtigt, at man ikke mistænkeliggør alle omkring sig, siger Mads Flansmose.

Strandborgvej og Voldbjergvej var sidste års dyreste og billigste vej at købe en villa eller et rækkehus i Risskov på.

Førstnævnte var i 2025 mere end tre gange så dyr som sidstnævnte, viser et udtræk fra Boligsiden.

På Strandborgvej, der fører ned til vandet, kostede en kvadratmeter i gennemsnit 77.599 kroner sidste år. På Voldbjergvej var kvadratmeterprisen 25.002 kroner.

Ifølge Birgit Daetz, kommunikationsdirektør og boligøkonom hos Boligsiden, er det et godt eksempel på, at der også i de attraktive postnumre kan være blandt andet trafikale forhold, der kan påvirke boligpriserne.

- Det kan godt være, at det er fedt at bo i Risskov, men hvis du bor lige op ad Grenåvej, så trækker det ned. Det er ikke superfedt at have den lige i baghaven, siger hun til Århus Stiftstidende.

I Boligsidens dataudtræk indgår kun veje, hvor der har været mindst tre handler. Derfor skal man også være varsom med at konkludere for meget, understreger Birgit Daetz, som dog mener, at man kan hive noget brugbart ud af tallene, hvis man er boligejer eller køber.

Der er nemlig flere af vejene, der går igen i løbet af de seneste år, og det er ifølge boligøkonomen et udtryk for, at beliggenheden spiller en afgørende rolle.

- Du kan altid gøre noget ved huset. Men du kan ikke flytte det. Så den bolig der ligger tæt op ad stærkt trafikerede veje kan du ikke flytte. Så uanset hvor mange penge du bruger på at renovere boligen, ligger den stadig hvor den gør.

Ligesom der er store prisforskelle, når det kommer til villaer og rækkehuse, så er der også et stort spænd mellem de billigste og dyreste områder at købe ejerlejligheder i.

Det er igen på Skovmærkevej, at Risskovs dyreste lejligheder ligger. Det samme var tilfældet i 2024, 2018 og 2019.

Sidste år var den gennemsnitlige kvadratmeterpris på Skovmærkevejs lejligheder 67.411 kroner, viser Boligsidens tal. Den billigste vej var Skejbygårdsvej med en kvadratmeterpris på 24.625 kroner.

Netop Skejbygårdsvej skiller sig ud, for det er første gang i mange år, at det ikke er Kantorparken, der står som den billigste vej, når det kommer til priserne på ejerlejligheder.

- Mine advokater siger, at vi har så gode argumenter på hånden, at de er sikre på, at vi får overbevist retten, og at orangeriet bliver godkendt, lød det selvsikkert i Stiften fra kroejer og forretningsmand Jørgen Danielsen tilbage i januar.

Han var med andre ord overbevist om, at hans flere millioner kroner dyre orangeri ved Sjette Frederiks Kro ville ende med at blive lovliggjort efter en ankesag.

Også selvom Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø sidste år afgjorde, at det skulle rives ned, fordi det var opført ulovligt og uden byggetilladelse, i fredskov, i landzone og inden for strandbeskyttelseslinjen.

Men nu har piben fået en helt anden lyd, efter Miljø- og Fødevareklagenævnet ifølge Din Avis har stadfæstet styrelsens oprindelige afgørelse og derfor så godt som dødsdømt orangeriet.

Og det kan ifølge Jørgen Danielsen få enorme konsekvenser for ikke bare Sjette Frederiks Kro, men samtlige af rigmandens andre århusianske forretninger som Casablanca, Tangkroen og bageriet Mor Anna.

- Kroen er vores største sted og omsætter for mest. Bliver det ben skåret væk, har det konsekvenser for bageriet, produktionskøkkenet, kokke, sekretariat og andet. Vi har haft konstante underskud, og skal vi fjerne orangeriet, kan det hele være ligegyldigt. Så er missionen fuldstændig mislykkedes, og motivationen til at køre det videre er lig nul, siger Jørgen Danielsen med slet skjult bitterhed til Din Avis.

Devisen om kæden og det svageste led passer perfekt på diget langs Risskovs kyst.

For går der hul på bolværket et sted, finder vandet vej til det bagvedliggende boligområde, uanset hvor stærk resten af forsvarsmekanismen måtte være.

Derfor er det ifølge Nils Bundgaard afgørende, at alle kender til digets beskaffenhed, fremtidens vandstand og de muligheder, der er for at sikre sig mod oversvømmelser.

Han er ny formand for Digelaget Vejlby Fed, og ifølge ham selv er hans største opgave at sørge for mere og bedre information til området om diget og det arbejde, der bliver laver i digelaget og i grundejerforeningens klimagruppe.

- Folk bliver bange, når de ser billeder fra andre steder i Danmark, hvor vandet kom væltende ind i 2023, men det er en stor misforståelse, at diget her ikke er højt nok. Det er det, og det skal vi have klar kommunikation ud omkring. Vi skal også fortælle, hvad vi bygger det på, når vi siger, at det er højt nok, siger Nils Bundgaard.

Har I været for dårlige til at oplyse om det?

- Når vi har digerepræsentanter på vejene, der ikke ved, hvad de skal lave, og når der er nogle, der misforstå det med højden, så må vi jo sige, at det har vi.

Nils Bundgaard har været en del af digelagets bestyrelse i tre år, på trods af at han ikke har bopæl i 8240. Han bor i midtbyen, men på Mirabellevej har hans familie siden 1950’erne ejet en lille og ubebygget grund.

- Vi må have to bjælkehytter til lejlighedsvis ophold. Der er ingen varme, men i sommerhalvåret opholder vi os tit på vores badegrund, siger han.

Grunden ligger i første parket til vandet, hvilket gør den ideel til dukkerter, men samtidig er det også her vandet først vil melde sig, hvis diget bukker under. Og lige netop omkring Mirabellevej er stranden smal.

- Grunden er udsat, og det ville jeg gerne gøre noget ved. Da jeg blev pensionist og fik mere tid, satte jeg mig ind i DMI’s klimaatlas, og da der manglede en digerepræsentant, ville jeg gerne tage en tørn for fællesskabet.

Tidligere på foråret sagde den nu daværende formand stop, og så blev der altså peget på Nils Bundgaard. Han er uddannet datalog, og han har blandt andet arbejdet som ledelseskonsulent hos Rambøll. Ikke noget, der umiddelbart rimer på sand, ler og diger.

- Det gør det ikke, nej. Men jeg er vant til at sætte mig ind i meget stof. Og så har vi en godt arbejdende bestyrelse, hvor jeg slet ikke sidder med det hele.

Diget forsvarer mursten for flere milliarder, og derfor er konstruktionen noget, der kan vække mange følelser i folk.

Det er tidligere blevet bevist, blandt andet på et borgermøde, hvor der blev skudt med skarpt mod digelaget og dets påståede manglende ageren i forhold til digets højde.

Det er netop et eksempel på, hvordan truslen bliver misforstået, påpeger Nils Bundgaard. Og selvom de største bølger af konflikt har lagt sig, så er manglende tilslutning til digelaget på dagsorden.

- Det er dårligt for det fælles dige, at nogen melder sig ud eller aldrig har været medlem af digelaget. Men der er ikke andet at gøre end at snakke med dem.

- Det er vejforeningerne, der har ansvaret for, at diget er i orden. Negligerer en vejforening det ansvar, kan man risikere, at ejeres forsikringsselskaber nægter at dække skader efter oversvømmelse, siger han.

Da Aarhus Kommune tidligere på året præsenterede resultaterne af den forundersøgelse, der har kortlagt vandkilder, trusler og mulige løsninger, stod det klart, at stormflod ikke lige nu er den største udfordring for Risskov.

Men det bliver det. I fremtiden udgør truslen fra bugten den absolut største samfundsøkonomiske risiko, hvis ikke der sættes ind med løsninger.

Det er med andre ord en interessant tid at blive formand for digelaget i, og selvom Nils Bundgaard altså peger på mere og bedre kommunikation og det at sikre en større enighed på vandvejene som de vigtigste opgaver nu og her, så spiller en opgradering af selve diget naturligvis også en afgørende rolle.

- Informationsgangen og så det, der sker med diget, det er to parallelle forløb. Lige nu er blandt andet Kystdirektoratet i gang med undersøgelser, og det er selvfølgelig vigtigt, at vi følger med, siger Nils Bundgaard.

Hvor lang tid kan man vente med at opgradere diget, synes du?

- Når vi kigger på DMI’s klimaatlas, er det i hvert fald sikkert, at det holder i højden til 2040, og det er i værste tilfælde. Kommunens undersøgelse siger også, at vi har noget tid til at finde ud af, hvad vi skal gøre.

- Vi har et stykke henne ved Mirabellevej og Strandvænget, hvor diget ikke virker særligt kraftigt, og hvor stranden er meget kort. Det har vi på dagsordenen, og vi skal tale med vejforeningerne om det. En løsning kan være at bruge mange mindre sten.

Hvor tæt tør I komme på 2040, før det skal være højere?

- Vi er nødt til at lave et højere dige, men spørgsmålet er, hvordan man laver det. Hvis man forhøjer diget, får man en længere digefod, og det er der plads til ved Bellevue og nord for Bellevue, men ikke til den anden side.

- Så vi skal gøre noget nu, og derfor kommer kommunens tilpasningsplan og Kystdirektoratets undersøgelse af digets styrke også på det rigtige tidspunkt, siger Nils Bundgaard.

Mens de for nylig kunne fejre et uforglemmeligt mesterskab på fodboldbanen i Vejlby, kan atletik-naboerne nu glæde sig over en anden og mere forventet sejr.

Aarhus Fremad Atletik er endelig tilbage i Vejlby på et splinternyt atletikanlæg bag Springcentret. Atletikklubben har siden AGF’s indtog været hjemløse og tvunget til at træne i Viby, og klubbens formand Flemming Krabbenhoft har tidligere fortalt, at han frygtede at tabe især unge medlemmer.

- De er jo vant til at kunne cykle herop, og hvis deres forældre pludselig skal køre dem frem og tilbage, så er der nogen, der vil falde fra, lød bekymringen.

Nu hvor den nye løbebane er taget i brud, er det tid til at gøre status.

- Vi holdt stand i rigtig lang tid, men i løbet af efteråret blev det noget af en kamp for at holde motivationen oppe hos vores børn og unge samt vores sprinthold, som vi måtte lukke helt ned.

- Vi har dog brugt tiden til at opjustere på trænerfronten, hvad angår såvel antal som uddannelse og træning. Så vi står rigtigt godt til at fortsætte den fremgang, som vi så for år tilbage, da vi trænede ved det gamle Vejlby Stadion, siger Flemming Krabbenhoft.

Han fortæller også, at atletikklubben har lanceret helt nye hold med hjemkomsten til idrætsanlægget i Vejlby.

På et tidspunkt i processen var der udsigt til, at klubben kunne risikere slet ikke at få hjemmebanen tilbage. Siden faldt aftalen om et nyt anlæg på plads, men forsinkelser satte atter atleternes tålmodighed på prøve.

Aarhus Fremad Atletik kan nu langt om længe glæde sig over at have nået målstregen, og det er med et anlæg, der i modsætning til det gamle stadion har de rigtige mål og bedre faciliteter til kast og spring. Alt i alt en klar forbedring, siger Flemming Krabbenhoft.

- Det var en lang proces, og jeg må indrømme, at det på et tidspunkt så meget svært ud. Vi har nu et state of the art løbe- og atletikfaciliteter, som kan bruges af byens borgere hele året rundt. Det gælder også om vinteren, hvor man takket være belysningen vil kunne bevæge sig sikkert rundt på banerne. Så det var det hele værd.

Århus Stiftstidende har for nylig kortlagt de 50 personer, der har mest indflydelse på Aarhus. Her var ni af dem fra 8240.

Men hvem er det, Men hvem er det, der former Risskov, og hvem har den største indflydelse på områdets udvikling?

Det har vi på RisskovLIV sat os for at undersøge.

Indflydelse handler ikke kun om magt, penge og titler. Det handler også om at få ting til at ske. Om at samle mennesker. Om at passe på det særlige ved Risskov. Om at skabe udvikling, tage ansvar og kæmpe for bydelen, når det gælder.

Vi har sat gang i vores research og talt med en række personer, men for at lave den mest troværdige liste har vi brug for jeres hjælp.

Derfor vil vi gerne høre fra RisskovLIVs læsere: Hvem mener I har størst indflydelse på Risskovs udvikling?

Det kan være en person fra foreningslivet, skolen, idrætten, erhvervslivet, kirken, kulturlivet, naturen, lokalpolitikken eller en helt anden del af bydelen.

Det kan være én, der står forrest.

Men det kan også være én, der arbejder mere stille i baggrunden og alligevel betyder mere, end de fleste aner.

Vi leder ikke efter de mest kendte.

Vi leder heller ikke nødvendigvis efter personer, der bor i 8240, men vi leder efter dem, der gør en forskel for Risskov.

Send os dit bud til nicje@risskovliv.dk – og meget gerne en kort begrundelse. Redaktionen researcher, eftertjekker og udvælger den endelige liste.

Målet er enkelt:

At blive klogere på, hvem der former Risskov netop nu.