På hjørnet mellem Fortevej og Nordre Strandvej kan Jacob Kilsgaard nyde andet end solen og den Emmerys Special, som ekspedienten hos cafékæden lige har serveret.

For selvom han kunne have tjent flere penge ved at vælge andre lejere, glæder han sig over, at det byggeri, han står bag, har skabt endnu mere liv på strandvejen.

Udover Emmerys er også blandt andet Fika, Mundret og Ellie's Closet flyttet ind, og selvom Jacob Kilsgaard ikke er meget for at ’sætte fjer i sin egen hat’, som han siger, så synes han selv, at hjørnet er blevet en succes.

- Hver dag kører jeg en omvej for at kunne køre langsomt forbi her, og jeg bliver så glad hver gang. Hvis jeg selv skal sige det, så synes jeg, det er blevet pissepænt, og det er en fed entre til Risskov, siger Jacob Kilsgaard.

Havsus, som butiksklyngen er døbt, er Jacob Kilsgaards debutprojekt som byudvikler, og mens han sidder og sipper til sin kaffe, kan han kigge tværs over Nordre Strandvej til det, der bliver hans andet projekt.

Her åbner Matas til næste år i nyopførte lokaler, som den lokale arkitekt Jens Vang har tegnet, og Jacob Kilsgaard lægger ikke skjul på, at han håber at opføre flere lignende projekter i det område af 8240, han selv bor i.

Det lå ellers ikke for alvor i kortene, at Jacob Kilsgaard skulle blive byudvikler.

I mere end 20 år huserede han i brillebranchen med først sin egen virksomhed, som han solgte, og siden som direktør i et amerikansk selskab. Men en gammel målsætning fik ham til at lægge den fremadstormende brillekarriere på hylden.

- Jeg havde et mål om, at når jeg blev 45, så skulle jeg arbejde markant anderledes, end jeg har gjort i de seneste mange år, hvor jeg har rejst 100 dage om året. Det var fedt, men også hårdt, og jeg ville gerne have en helt rolig tilværelse, siger Jacob Kilsgaard.

Helt fjernt er det med ejendomme og byggeri dog ikke. Hans far har i mange år været udvikler, og Jacob Kilsgaards hustru Louise har en baggrund som erhvervsmægler. Samtidig er hun søster til Martin Busk, der står bag Bricks, som er en af byens større udviklervirksomheder.

- Min svoger er en stor kilde til inspiration. Med Piccolo var han den første, der lavede noget her, som virkelig samlede folk, siger Jacob Kilsgaard med henvisning til, at det netop var Martin Busk, der opførte den runde restaurantbygning.

Da Jacob Kilsgaard i 2013 købte hus på L. P. Bechs Vej for at flytte sammen med Louise, var det uden det store kendskab til Risskov, men han var ret hurtigt overbevist om, at særligt Nordre Strandvej måtte have potentiale til mere.

- Da jeg var flyttet herud, var der en Spar-købmand, og en dag købte jeg en mælk, som var syv dage for gammel og mindede om hytteost.

En for gammel mælk kan sikkert findes i mange butikker, men for Jacob Kilsgaard blev det et bevis på, at det lokale handelsliv måtte kunne mere. De tanker fik kun mere medvind af, at Martin Busk og Bricks først forvandlede Spar-hjørnet og senere lavede plads til Piccolo.

- Det gav supergod mening, fordi der er et købestærkt publikum her, så inspireret af den tilgang har jeg forsøgt at skabe noget, der kan få mere handelsliv til at blive her, siger Jacob Kilsgaard.

For nylig kortlagde RisskovLIV de 10 mest indflydelsesrige personer i hele 8240. Her blev Jacob Kilsgaard udpeget som nummer syv.

Det skyldtes blandt andet, at han fra lokalområdet bliver rost for sin tilgang til udviklingen på Nordre Strandvej. Han købte det, der tidligere var en glarmester og farvehandler ved Fortevej, i 2021, og inden Havsus stod færdigt, havde han holdt mange møder med både kommunen og interessenter fra lokalområdet.

Her har Jacob Kilsgaard med egne ord været klar til at gå på kompromis med mange ting for at få det rigtige projekt i mål.

- Jeg har aldrig været drevet af pengene. Selvfølgelig vil jeg gerne bo i Risskov og køre i en fed bil, men det handler om, at jeg er passioneret omkring at gøre tingene ordentligt. Jeg har prøvet at være ærlig og transparent, og det har virket.

- Det er selvfølgelig ikke sådan, at jeg finder mig i alting og retter ind, og så længe jeg er inden for reglerne, kunne jeg lade de utilfredse rende og hoppe, men jeg har svært ved at bo i et område, hvor folk er irriterede på mig, siger han.

Da lokalerne i Havsus skulle lejes ud, var det heller ikke huslejen, der afgjorde valget af lejere, fortæller Jacob Kilsgaard.

- Jeg kunne have lejet det hele ud til en bank eller en advokat, men hvor fedt havde det været? Det vigtigste for mig har været at få de rigtige lejere, og så har jeg sagt, at det er nødt til at koste det her, men så må I også sige, hvad der skal til for at det lykkes. For mig har det været vigtigere, at det var lige præcis den lejer, end at jeg har tjent 10.000 ekstra.

Jacob Kilsgaard har tømt sin Emmerys Special og forladt cafébordet for at gå de få skridt hen over vejen over til den lige nu tomme byggeplads ved siden af Jama Ost, hvor Matas skal ligge.

Han lægger ikke skjul på, at Matas-byggeriet næppe bliver hans sidste projekt i Risskov.

- Det giver ikke mening at fortælle mere, når der ikke er skrevet under på noget. Men jeg har kig på forskellige idéer herude. Forhåbentlig også på Nordre Strandvej, siger Jacob Kilsgaard.

Han forventer, at det næste projekt bliver efter nogenlunde samme opskrift som de to første. Det skal interessere ham, siger han, og det skal helst være noget, der får ham til at køre en omvej. Ligesom Havsus.

Når Jacob Haugaard som dreng ’var i vejen’ i huset på Bækkelundsvej, fik han stukket et kladdehæfte i hånden, og så kunne han gå op til Grenåvej og skrive nummerplader ned.

Siden er han blevet landskendt som blandt andet komiker og folketingspolitiker.

I dag bor han på Fyn, og her ser han tilbage på Risskov.

Hvis du skulle forklare Risskov til en københavner på 10 sekunder – hvad ville du sige?

Engang var husene billige, og mange syntes, det var utrygt at være der, fordi hospitalet var der. Her blev man ikke indlagt, bare fordi man var lidt ked af det, det gjorde man sgu ikke. Man skulle have rykket armen af naboen eller sådan noget.

I dag har Risskov jo status som Vedbæk, og jeg synes, det er den smukkeste del af Aarhus. Tager man Højbjerg, som dengang var det fineste kvarter, så er der skoven mellem dig og stranden. Det er der ikke i Risskov. Her er der fuld udsigt, og det er et utroligt lækkert sted.

Hvorfor flyttede du fra Risskov?

Jeg blev bare 19 år gammel. Det var i starten af 70’erne, og så skulle man bo i kollektiv. Da jeg så blev gift, flyttede jeg til Malling.

Hvad savner du mest ved Risskov?

Trygheden. Da de lukkede hospitalet, lavede jeg en masse fjernsyn der, og her var jeg bare tryg. Vi boede 18 familiemedlemmer på Bækkelundsvej, så der var altid nogen at løbe hen til, hvis man ikke syntes, at det kørte den helt rigtige vej rundt i manegen.

Hvis du skulle tage én person med på en nostalgitur gennem Risskov – hvem skulle det være, og hvorfor?

Det skulle være min kone. Hun har været med flere gange, og jeg ville vise hende, hvor vi var, da vi var unge. Det, der hedder Risskov Gymnasium i dag, var helt nybygget dengang, og det var et fantastisk sted at være ung. Vi havde det fanme sjovt. Der boede Claus, og der boede de alle sammen. Her ville jeg tage min kone med hen.

Hvis du skulle vise én ting fra Risskov til hele Danmark i bedste sendetid – hvad skulle det så være?

Så ville jeg nok vise Risskov Skole, som, jeg synes, er enormt flot. Det ligner en borg. Og der ligger også nogle flotte villaer og Risskov Kirke, hvor vi tit gik i kirke med min far om søndagen. Han var tømrer, og selvom han kom fra Vejlby, så ville han gerne i Risskov Kirke, for her var der trælofter, og så kunne han sidde og regne på, hvad det kostede per kvadratmeter.

Ellers ville jeg vise hospitalet, men det fornemmer jeg efterhånden, at folk kender så godt.

Hvad er det bedste ved den udvikling, Risskov har oplevet gennem de sidste fem-ti år?

Alt det byggeri. Det er jo helt vildt, som det har forandret sig. Jeg synes, det ser vildt interessant ud.

Jeg voksede op på Bækkelundsvej, og det var nogle store grunde, som nu er delt midt over. Vores rædsel dengang var, at vi skulle fanme klippe en kæmpe tjørnehæk og holde haven. Det var de første ansatser, jeg havde til socialismen, da jeg sagde til min far, at han godt kunne have fået et par børn mere. Den have var alt for stor til tre børn, han skulle have fået fem med den græsplæne og med de nedfaldsfrugter, vi skulle samle.

Dengang var Risskov udenfor Aarhus, men i dag er det jo en integreret del af Aarhus, vil jeg sige, og det er det, der gør Risskov så fed. Der er ikke langt til teatret og cafeerne.

Hvad er det værste ved områdets udvikling?

Sådan tænker jeg sgu aldrig. Jeg er dybest set en positiv sjæl.

Hvis du skulle flytte til Risskov i dag, hvor skulle det så være – og hvorfor?

Jeg har tit tænkt på, at når jeg blev gammel, skulle jeg sidde ved Grenåvej med min storebror på hver vores campingstol, og så skulle vi begynde at ryge igen. Vi skulle ryge pibe, som min far gjorde, og så skulle vi sidde og kigge på trafikken og tænke: ”Var det ikke Jensens søn? Har han fået råd til sådan en fin bil?”. Vi kendte jo alle.

Men det sker nok ikke. Jeg tror hellere, jeg vil forsøde min tilværelse end at bruge pengene på sådan noget. Det, der er med alderen, er, at det bliver meget bøvlet at flytte.

Men Solbakken er et dejligt sted. Man sagde altid, at det var lige tilpas nok langt væk fra hospitalet. På Bækkelundsvej havde vi dem lige i forhaven. Men stadigvæk. Når jeg går rundt og kommer op til Bækkelundsvej, hvor vores nabo var faster Kis, og i nummer 25 boede tante Eva og farbror Jørgen, så bliver jeg sgu helt blød i knæene. Det må jeg indrømme, så bliver jeg små-grådlabil, det var en lykkelig tid.

Uanset om man mener, at den fremlagte plan for trafikken på Lystrupvej er uambitiøs eller den rigtige løsning for den trafikerede strækning, så er den et skridt på vej mod omdannelse af indfaldsvejen.

For med kortene på bordet er det sværere for politikerne at holde problemer ud i strakt arm. Nu er det op til dem at gøre visionerne til virkelighed.

Den opgave venter de folkevalgte senere på året, hvor det forventes, at byrådet bliver præsenteret for planen og lokalområdets inputs.

Her bliver det store sværdslag økonomien, for indsatserne i det fremlagte materiale fra forvaltningen er ikke finansieret. Kun det lyskryds, der skal komme ved Arresøvej er fastlagt og planlagt til at blive etableret næste år som en del af udbygningsaftalen i lokalplanen fra 2020.

Fra forvaltningen lød det i maj til RisskovLIV, at pengene til trafikplanen for Lystrupvej skal findes i de kommende års budgetforhandlinger.

Derfor kan vi forvente at blive klogere på, hvad politikerne vil prioritere, og hvor langt de vil gå for at forbedre strækningen, når der til efteråret skal forhandles en ny budgetaftale for kommunen.

En anden mangeårig trafikal problemstilling er den manglende cykelsti på Hørgårdsvej. Igen i år har Aarhus Kommune søgt staten om medfinansiering til projektet.

Den ansøgning forventes afgjort efter sommerferien. Får kommunen støtte, skal politikerne tage stilling til, om de vil finde den resterende finansiering, så projektet kan realiseres.

Får ansøgningen endnu et afslag, står byrådet over for et andet valg. Er cykelstien vigtig nok til, at kommunen selv kan og skal betale regningen, eller må cyklisterne fortsat vente på en løsning?

På Strandskolen står et politisk tovtrækkeri ikke lige for døren, men her venter alligevel et afgørende arbejde.

Forvaltningen og skolen skal finde den rigtige balance. Der bliver brug for flere kvadratmeter, men hvor stor skal udvidelsen egentlig være?

Nye prognoser peger på en lavere vækst i elevtallet end tidligere forventet, og derfor skal projektet nu tilpasses det aktuelle behov.

Samtidig skal kommunen træffe en af de vigtigste beslutninger i hele projektet. De nye kvadratmeter skal placeres et sted, og uanset hvor de ender, kan det få betydning for skolens udearealer. Den problemstilling kender man allerede fra Risskov Skole, hvor placeringen af byggeriet udviklede sig til et af de mest omdiskuterede spørgsmål.

Efter sommerferien genoptager kommunen arbejdet med projektet. Det bliver derfor interessant at se, om det lykkes at finde en løsning, der både skaber plads til flere elever og samtidig bevarer så meget som muligt af skolens udearealer.

Mens Strandskolen først skal finde sin form, er udvidelsen hos naboerne på Risskov Skole meget længere. Men selvom der er givet byggetilladelse til skolens store udvidelse, så er der fortsat ikke sat endeligt punktum.

Fra en af skolens nærmeste naboer er der klaget over projektet og processen til både Byggeklageenheden og Planklagenævnet. Og det kan betyde, at udvidelsen bliver forsinket.

Den ene af de to klageinstanser er kommet med sin afgørelse, og den er faldet ud til Aarhus Kommunes fordel.

Det er Byggeklageenheden, som har vurderet, ”at klagerne ikke har en sådan væsentlig interesse i sagen, at klagerne kan anses for at være klageberettigede.”

Men projektet er endnu ikke helt ude af juridisk farvand. Planklagenævnet kan stadig få betydning for, om udvidelsen kan fortsætte som planlagt, eller om kommunen må tilbage til tegnebrættet.

- Udfaldsrummet kan spænde fra, at kommunen godt alligevel kan gå i gang med at bygge, til at projektet må ændres, eller at projektet skal have udarbejdet en lokalplan, inden det må bygges, fortalte Torben Simonsen, der er kontorchef i Teknik og Miljø ved Aarhus Kommune, for en måned siden.

Politiet ser med ’stor alvor’ på rækken af anmeldelser om indbrud, der de seneste dage er kommet fra hele Aarhus.

Sådan lyder det fra ordensmagten, efter juli har budt på rigtig mange indbrud i private hjem.

- Vi har desværre set en ganske bekymrende udvikling, hvor indbrudstyvene har været mere aktive end normalt, og derfor øger vi nu vores opmærksomhed på at få nedbragt antallet af indbrud i endnu højere grad, end vi i forvejen gjorde, siger politiinspektør Anders Uhrskov fra Østjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Østjyllands Politi modtog 66 anmeldelser fra hele kredsen i julis første syv dage. De 41 kom fra Aarhus.

Og den kedelige tendens har også ramt Risskov. Postnummeret er sammen med Højbjerg og Viby de dele af Aarhus, hvorfra flest har meldt om ubudne gæster.

Ifølge politiets døgnrapporter fra julis første ni dage har der været anmeldt ni indbrud i 8240. Indbrudstyvene har blandt andet været på Vejlbygade, Kanehaven, Vestre Strandallé og Espedalen, skriver politiet i døgnrapporterne.

Det er langt fra nyt, at tyvene slår til, når boligerne står ferietomme, men selvom ordensmagten fortæller, at den har haft fokus på lige netop den slags indbrud, så tyder det ifølge politiet på, at tyvene fortsat er meget aktive.

- Derfor har vi også brug for borgernes hjælp til at holde øje med uønskede gæster rundt omkring i de forskellige nabolag, siger Anders Uhrskov.

Samtidig gentager politiet opfordringen fra tidligere på sommeren.

- Hvis man er bortrejst, er det altid en god idé eksempelvis at fortælle det til sine naboer, ligesom man også kan lave en aftale med naboerne om, at de parkerer en bil i indkørslen, mens man er væk, så huset ser beboet ud. Det kan desuden være en mulighed at lade opvasken stå eller vasketøjet hænge, så tyven tror, der er nogen hjemme, siger politiinspektør Anders Uhrskov.

Der er penge i boligerne i 8240, men hvem har de største formuer stående i de lokale ejendomme?

RisskovLIV har lavet en liste over de 10, der ejer mest målt på kroner og ører.

På listen er blandt andet udenlandske selskaber og en enkelt privat person. Og så er der to selskaber, der har rundet en milliard kroner i samlet værdi i deres Risskov-ejendomme.

Listen er blevet til på baggrund af et udtræk fra ejendomsdataselskabet Resights baseret på offentlige ejendomsvurderinger. Der kan være nogle ejendomme, der ikke er talt med i de samlede værdier, da der for nogle ejerlejligheder ikke findes endelige vurderinger.