Går Egåen over sine bredder, kan det få større konsekvenser end vand i stuerne hos de husejere, der bor med åen i baghaven.

For ikke langt fra vandløbet ligger både Egå Renseanlæg og Kredsløbs fjernvarmerør. Derfor mener Lars Eilertsen, at slusen og pumperne, der skal holde området fri for oversvømmelser, bør betragtes som kritisk infrastruktur.

Han er en del af den tre mand store bestyrelse i Vejlby-Egå Enges Landvindingslag, som har ansvaret for driften af slusen og pumperne, og dermed også ansvaret for at holde vandstanden i åløbet nede.

Og det ansvar er ifølge Lars Eilertsen alt for stort til, at det kan ligge hos privatpersoner, som det lige nu er tilfældet.

Derfor undrer det ham, at Aarhus Kommune efter den seneste generalforsamling ikke længere er repræsenteret i bestyrelsen.

- Er det fair, at en så vigtig infrastruktur skal drives af tre private? Jeg synes, det er helt ude af proportioner, at en lille forening sidder med så stort et ansvar, uden at kommunen deltager, siger han.

Aarhus Kommune ejer over halvdelen af jorden i landvindigslagets interesseområde, og i de seneste mange år har Aarhus Kommune ikke bare været en del af bestyrelsen, den har også siddet for bordenden i form af en udpeget repræsentant.

Men nu er kommunens repræsentant gået på pension, og ifølge Lars Eilertsen har kommunen ikke udpeget en ny til bestyrelsen.

- Vi får at vide, at det handler om armslængdeprincip, og at kommunen ikke både kan være vandløbsmyndighed og eje slusen, men hvordan har kommunen så kunnet have en formand siddende i 15 år?

Han peger samtidig på sluseanlægget ved Dokk1, som Aarhus Vand står for driften af, og Lars Eilertsen mener, at der bør kunne laves en lignende løsning i Egåen.

- Vi vil gerne, at vi finder ud af, hvordan kommunen kan overtage foreningen. For mig handler det om at have viljen til at finde løsninger, siger han.

RisskovLIV har blandt andet spurgt Aarhus Kommune, om den også anser slusen og pumpeanlægget for kritisk infrastruktur, og om den mener, at den nuværende organisering er hensigtsmæssig og robust nok til fremtiden.

Fra Simon Grünfeld, der er områdechef i Natur og Miljø, lyder det i et skriftligt svar, at der endnu ikke er truffet endelig beslutning.

- Vi er i god dialog med fungerende bestyrelse om fremtiden, og jeg vil som ansvarlig myndighed formulere nogle krav, der vil sikre slusen til fremtidens vejr. Herunder vil det også blive drøftet, hvordan bestyrelsens sammensætning skal være i fremtiden. Da der endnu ikke er truffet endelige beslutninger og i respekt for samarbejdet med bestyrelsen, kan jeg ikke sige mere lige nu, skriver han til RisskovLIV.

Selv om slusen og pumperne ligger hos landvindingslaget, har Aarhus Kommune tidligere været direkte involveret, når vandet for alvor har presset på.

Det skete blandt andet i oktober 2023, da vandstanden steg, og slusens pumpesystem havde svært ved at følge med. Her fulgte kommunen situationen tæt, mens Østjyllands Brandvæsen og Beredskabsstyrelsen rykkede ind med ekstra pumper for at komme en mulig kritisk situation i forkøbet.

Et brev med kringlede juridiske vendinger har skabt virak i dele af Risskov.

For budskabet i brevet er, at Aarhus Kommune har anmodet om ejerskabet af en kæmpestor grund langs Risskovs kyst.

Grunden har i dag ingen tinglyst ejer, men "arealet formodes at tilhøre Aarhus Kommune", som det hedder i brevet fra Tinglysningsretten.

Og hvad betyder det så? Det spørgsmål har beboere, grundejerforeningen og digelaget stillet hinanden siden begyndelsen af sommeren.

For nylig var cirka 65 grundejere samlet til et møde for at drøfte, hvad der er op og ned, og ikke mindst hvad konsekvenserne kan være for grundejerne.

RisskovLIV har bedt Aarhus Kommune forklare, hvorfor ejerskabet skal på plads, og hvad der ændrer sig, hvis kommunen selv bliver ejer.

Ifølge David Kastberg Reimann, der er chefkonsulent hos Teknik og Miljø i Aarhus Kommune, er der ingen grund til at bekymre sig om, at kommunen pludselig kunne finde på at træde an til en ny cykelsti eller lignende.

Han fortæller, at hele sagen om ejerskab langs kysten handler om at få ’orden i penalhuset’.

- Vi er nødt til at bringe det her i orden, for det kan have en masse afledte konsekvenser, hvis der ikke er en ejer. Det er noget omkring byggesager og bebyggelsesprocenter og noget med at vinde hævd, forklarer David Kastberg Reimann.

At vinde hævd betyder kort fortalt, at man gennem mange års råden over et areal under bestemte betingelser kan opnå en juridisk ret til at bruge eller eje det. Og netop hævd spiller en central rolle i sagen om den ejerløse grund.

For da Stiften sidste år skrev om grunden, kunne et matrikelkort tyde på, at terrasser, hegn, mure og haveanlæg flere steder strakte sig fra private grunde og ind på det ejerløse areal.

- I princippet er der bygget på anden mands grund, den anden mand findes bare ikke. Og vi synes, det mest rigtige er at få det bragt i orden. Der er nogle grundejere, som råder over et areal, som de ikke betaler ejendomsskat af.

- Jeg ved ikke, om kommunen nødvendigvis får noget ud af at eje arealet. Men den får noget ud af, at der er noteret en ejer. Hvis kommunen bliver ejer af arealerne, vil den også kunne stoppe dem, der forsøger at vinde hævd over dem, siger David Kastberg Reimann.

Det var, da Stiften skrev om grunden uden ejer langs vandet, at Aarhus Kommune blev opmærksom på den.

David Kastberg Reimann har tidligere forklaret, at der flere steder i kommunen findes den type arealer, og at kommunen håndterer sagerne, når den bliver bekendt med dem.

Siden Stiftens artikel er det areal, kommunen gør krav på, dog blevet mindre. En del i den sydlige ende er taget ud af kommunens anmodning om ejerskab.

- Det er efter henvendelser fra grundejere. Der er nogle arealer, hvor det er ret åbenbart, at der er vundet hævd. Så de arealer har vi taget ud, for vi er ikke sat i verden for at forsøge at få fat i noget, der ikke er vores, siger David Kastberg Reimann.

Også andre dele af det omstridte areal kan ende med at få andre ejere end kommunen.

- Der kan sagtens være grundejere, der har større ret til arealer, men den ret skal de gøre gældende. Kommunen er ikke krigerisk, så hvis nogen helt åbenbart har bedre ret, er det helt okay, men det kræver, at man kan dokumentere det.

Hos grundejere langs kysten er der flere steder en bekymring for, at retten til medbestemmelse og indsigelser forsvinder, hvis kommunen får tinglyst ejerskabet.

David Kastberg Reimann afviser dog, at kommunalt ejerskab i sig selv betyder, at de almindelige muligheder for at gøre indsigelse forsvinder.

- Man har altid indsigelsesret, og alle regler gælder stadig.

Betyder kommunalt ejerskab så, at kommunen også kommer til at betale for vedligeholdelse og en eventuel opgradering af diget?

- I forhold til vedligehold af diget så følger det nytteprincippet. Det vil sige, at de grundejere, der har nytte af, at diget har den højde og drøjde, det skal have, også er dem, der har omkostningerne til det, siger David Kastberg Reimann.

Sagen skal senere på efteråret behandles ved Tinglysningsretten.

Med mere end 20 millioner kroners forskel på dyreste og billigste handel har der blandt den seneste aktivitet på det lokale boligmarked været noget i stort set alle prisklasser.

Der er solgt mindre lejligheder i Kantorvænget og store villaer i første række til bugten.

Seks boliger er handlet for mere end 10 millioner kroner, og øverst på denne liste står en villa fra 1973 på Havgårdsvej. Her har nøglerne skiftet hænder for intet mindre end 24.750.000 kroner.

Blandt de seneste handler er også en stribe lejligheder. Her har der særligt været aktivitet ved Kantorparken og Kantorvænget.

Du kan se handlerne her:

Nørresøvej 11 solgt for 6.100.000 kroner

Kantorparken 12 solgt for 3.025.000 kroner

Enemærket 6 solgt for 5.100.000 kroner

Tømmergrunden 16 solgt for 8.400.000 kroner

Kantorvænget 11 solgt for 2.100.000 kroner

Havgårdsvej 45 solgt for 24.750.000 kroner

Merianvej 7 solgt for 7.475.000 kroner

Kantorparken 10 solgt for 2.525.000 kroner

Tjørnevej 10 solgt for 16.661.000 kroner

Kantorvænget 4 solgt for 2.495.000 kroner

Ådalsvej 17 solgt for 7.395.000 kroner

Fuglsøvej 4 solgt for 4.775.000 kroner

Strandmarksvej 28 solgt for 15.350.000 kroner

Espedalen 1 solgt for 6.580.300 kroner

Elmsager 18 solgt for 6.750.000 kroner

Lærkevej 16A solgt for 11.530.000 kroner

Bækkelundsvej 51 solgt for 7.800.000 kroner

Broagervej 10 solgt for 5.353.000 kroner

Stålhøjen 16 solgt for 5.800.000 kroner

Nordre Strandvej 156 solgt for 8.995.000 kroner

Kantorvænget 5 solgt for 1.549.000 kroner

Sejrs Allé 20B solgt for 11.300.000 kroner

Skejbygårdsvej 26 solgt for 1.475.000 kroner

Solmarksvej 31 solgt for 14.450.000 kroner

Åkrogs Strandvej 19A solgt for 8.545.000 kroner

Nordlandsvej 62E solgt for 1.246.400 kroner

Klintevej 32 solgt for 7.600.000 kroner

Kantorvænget 4 solgt for 940.000 kroner

Broagervej 12 solgt for 6.395.000 kroner

Flintebakken 259 solgt for 4.125.000 kroner

Østre Strandallé 11 solgt for 10.445.000 kroner

Mens de lokale byrådspolitikere er i gang med tovtrækkeriet om dette års budgetforlig, er der tikket nye millioner ind til projektet.

De er øremærket cykelstien på Hørgårdsvej, som i mange år har været øverst på cykelønskelisten i 8240.

For stykket mellem Lystrupvej og Vestre Strandallé bruges dagligt af 1.100 cyklister, som i dag er henvist til kørebanen mellem biler og busser.

Cykelstien har gennem flere år været et politisk ønske, og i oplægget til årets budgetforhandlinger er der lagt op til at afsætte syv millioner kroner til projektet.

Men inden budgettet er forhandlet på plads, er der altså landet en millionindsprøjtning. Pengene kommer fra den statslige cykelpulje under Infrastrukturplan 2035, hvor der i år er afsat 132,7 millioner kroner i tilskud til kommunale cykelprojekter over hele landet. Her er der afsat 4,3 millioner til Hørgårdsvej.

Aarhus Kommune skal selv finansiere den sidste del af projektet.

Intentionerne har længe været gode fra politisk side, når det kommer til Hørgårdsvej, men hidtil er det ikke lykkedes dem at få de økonomiske ender til at mødes.

Nu ser det langt om længe ud til at ske, og det vakte for nylig stor begejstring hos Danmarksdemokraternes Jakob Søgaard Clausen, der flere gange har bragt den manglende cykelsti med til forhandlingsbordet.

- Jeg er glad for, at vi er nået så langt, så vi endelig kan komme videre. Det er en vigtig cykelsti og en af dem, vi kalder ’missing link’, et sted, hvor der ikke er cykelsti, men hvor der er brug for den, sagde han til RisskovLIV.

Også fra SF får udsigten til en ny cykelsti i Risskov rosende ord med på vejen.

– Når der mangler et stykke cykelsti på en ellers god rute, kan det være dét, der får folk til at vælge bilen. Derfor er det vigtigt, at vi får lukket de huller, der gør cykelturen utryg eller besværlig. Det giver bedre forhold for både pendlere og skolebørn, siger Liv Gro, der er medlem af By- og Planudvalget i Aarhus Kommune, i en pressemeddelelse.

Samtidig er der nu sat årstal på projektet. Ifølge pressemeddelelsen forventes cykelstien at stå færdig i 2029.

Pendlere har været udpeget som en del af forklaringen på parkeringspresset ved Bellevuehallerne.

Derfor har både Grundejerforeningen Vejlby Fed og Risskov Fællesråd tidligere peget på den store grusparkeringsplads på Fortevej som et oplagt alternativ. Tanken har været, at en opgradering kan lokke flere pendlere væk fra pladserne ved hallen.

Forslaget er også blevet taget med til dette års budgetforhandlinger.

Men i Teknik og Miljøs vurdering og belysning af forslaget, bliver det foreslået at se bort fra forslaget.

”En belægningsanalyse viste, at parkeringspladsen ved Bellevuehallerne primært benyttes af hallernes brugere. Det anbefales ikke at etablere eller skilte pendlerparkering ved Fortevej,” skriver forvaltningen.

Mobilitetsplanlægger ved Aarhus Kommune Hannah Winge fortæller, at forvaltningen har været forbi Bellevuehallerne på flere forskellige dage og på forskellige tidspunkter for at tælle biler og tomme parkeringsbåse.

- Vi har kunnet se, at der i løbet af dagen ikke er fuld belægning, men at der efter klokken 17 og i weekenden bliver problemer med parkeringspladserne. Så det er et andet problem end pendlerparkering, siger hun.

Det er i sidste ende de folkevalgte byrådsmedlemmer, der sætter underskrifter på budgetaftalen, og dermed er det også dem, der beslutter, hvordan pengene skal fordeles.

Derfor har forvaltningen – trods anbefalingen om ikke at etablere pendlerparkering på Fortevej – vurderet, hvad en opgradering af pladsen vil koste. Den kommer frem til en anslået pris på mellem 11,6 millioner og 19,4 millioner kroner.

- Vi har udarbejdet et budgetoverslag for en mulig opgradering af arealet til pendlerparkering. Anlægsoverslaget omfatter blandt andet etablering af cykelstativer, belysning og asfaltering. Om der så skal laves en opgradering, det er op til politikerne, siger Hannah Winge.

Et andet forslag, som også er opstået lokalt og bragt ind i budgetforhandlingerne, er forslaget om at etablere et helt nyt parkeringsareal ved letbanestoppet på Vestre Strandallé.

Bag Hørgården ligger en grund, der tidligere var udset til udvidelse af plejecentret, men de planer blev kasseret.

Der er dog et stykke vej til, at det forslag kan blive til virkelighed. Ifølge belysningen fra Teknik og Miljø er der behov for ”en ændring af den gældende lokalplan eller udarbejdelse af en ny lokalplan”.

Derfor er der heller ikke sat beløb på, hvad det vil koste.