Der bliver spist godt i Risskov, og de lokale spisesteder spænder fra hverdagsmad til gastronomi i topklasse. Men et fyldt restaurantlokale er ikke nødvendigvis det samme som en sund forretning.

Blandt de seneste regnskaber fra den lokale madscene er der både underskud og rekordoverskud.

Det var psykiatrien, der i 80’erne trak musiker Kjartan Arngrim til Risskov. Hans forældre arbejdede på det daværende psykiatriske hospital, og tiden med hospitalet som en del af hverdagen var både med til at inspirere og skabe tryghed.

Hvis du skulle forklare Risskov til en københavner på 10 sekunder – hvad ville du sige?

En rigmandsghetto uden for Aarhus, hvor der en gang lå et sindssygehospital.

Hvorfor flyttede du fra Risskov?

Fordi jeg flyttede hjemmefra.

Hvad savner du mest ved Risskov?

Skoven og stranden, men mest af alt det levende psykiatriske hospital. Da vi flyttede dertil i 1986, var det ikke Aarhus eller Risskov, men psykiatrien vi flyttede til. Vi boede på selve hospitalsmatriklen i de gule rækkehuse, bygget til yngre læger og deres familie, der dengang udgjorde grænsen mod den normale verden. Begge mine forældre var psykiatere og arbejdede på hospitalet; vi flyttede altså i højere grad efter sygdommen og diagnoserne end efter beliggenheden. Men den tog vi da med.

Det var grundlæggeren af den moderne psykiatri Harald Selmers kongstanke, at de psykisk syge skulle kunne komme sig under de smukkest tænkelige omgivelser. Men det tænker man jo ikke over som 7-årig. Det var et eventyr at vokse op på hospitalet. Folk var gale og syge, men for mig som barn var den filterløse måde at være i verden på, som jeg mødte hos brugerne af psykiatrien, noget, som jeg fandt stor tryghed og inspiration i. Det var først, da jeg bevægede mig ud på den anden side, ud i virkeligheden, at jeg mødte dén beregnende adfærd, som stadig gør mig utryg.

Hvis du skulle tage én person med på en nostalgitur gennem Risskov – hvem skulle det være, og hvorfor?

Jeg tog en gang en ny kæreste med ud på hospitalet og viste hende stolt parken, de smukke bygninger, ”ungdoms-psyk” og de gigantiske kæmpevillaer, der udgjorde taleinstituttet. Se, sagde jeg. Er det ikke fantastisk, at vi som samfund har bygget sådan et sted til dem, der lider i sindet.

Men hun så bare skræmt på mig: Jeg vil hjem, sagde hun. Hvorfor? Fordi, de er så syge. Hvem? spurgte jeg. Se de to der. Hun pegede, og jeg vendte mig om. Dér kom min far og en ældre kollega gående i dyb faglig samtale. Vores forhold sluttede umiddelbart efter.

En anden gang, senere, gik jeg en tur med Jacob Haugaard rundt på hospitalet. Han fortalte i timevis og har som mig haft sin gang på hospitalet, hvor han som ung blandt andet gjorde rent hos livstidspatienten Louis Marcussen, også kendt som kunstneren Ovartaci. Marcussen brød sig ikke om Jacob på grund af hans lange skæg. Det kom sig af, at han havde levet som fugl i fjerne tider og blandt andet havde mødt Jesus, hvis skæg og usoignerede ydre han heller ikke kunne lide. Marcussen havde noget med uvaskede mænd og fuldskæg.

Hvis du skulle vise én ting fra Risskov til hele Danmark i bedste sendetid – hvad skulle det så være?

Jeg ville sende live fra Ovartacis grav på Risskov Kirkegård og fortælle hans historie. Han døde året før, vi ankom, men svævede min opvækst igennem som en husgud over hospitalet efter sin 56 år lange indlæggelse, under hvilken han skabte den fantastiske kunstsamling, som vi stadig taler om og nyder i dag; hvis den da ikke er på turné i New York eller i Venedig.

Vi begravede min far fra Risskov Kirke sidste år, og da han ikke skulle have noget gravsted, så blev blomsterne fordelt over Ovartacis og Johannes Nielsens grave. Johannes Nielsen var den idealistiske psykiater, der så Ovartacis talent og muliggjorde hans kunstneriske bane som livstidspatient. Risskov burde rejse en statue af ham.

Hvad er det bedste ved den udvikling, Risskov har oplevet gennem de sidste fem-ti år?

Det er vel, at så mange århusianere har fået mulighed for at bo så tæt på skov og strand.

Hvad er det værste ved områdets udvikling?

Som Jacob Haugaard har formuleret det; at man har taget udsigten fra de sindssyge. Rygtet vil vide, at det spøger noget så frygteligt i de gamle bygninger.

Hvis du skulle flytte til Risskov i dag, hvor skulle det så være – og hvorfor?

Det skal jeg ikke. Drømmen er forbi.

Der er lokalplansager, der snegler sig afsted, og så er der den lokalplan, der skal muliggøre et nyt boligbyggeri på Mosevej i det nordlige Risskov.

Siden juli 2020, hvor Aarhus Kommune modtog en ’fyldestgørende ansøgning fra en privat bygherre’, har udviklingsplanerne for området ved Viengevej og Lystrupvej ligget på kommunens bord.

Det gør de fortsat.

Den del er i sig selv ikke ualmindeligt, for der kan findes stribevis af eksempler på lokalplansager, der er mange år om at komme igennem hele processen, men i tilfældet på Mosevej kan det ende med, at den nødvendige nye lokalplan aldrig bliver en realitet.

Johnny Sørensen er projektudviklingsdirektør hos MT Højgaard, som står bag byggeplanerne, og han fortæller, at der fortsat er planer om et byggeri, men at det meget vel kan ende uden de ellers planlagte boliger.

- Vi er ikke kommet videre, så vi kigger på, om vi kan gøre noget indenfor de eksisterende planrammer, som giver mulighed for erhverv lidt ligesom det, der er på nabogrunden, siger han.

Johnny Sørensen vil ikke klandre Aarhus Kommune for at have syltet processen, og han fortæller, at det er kommunen og MT Højgaard, der i fællesskab ikke er kommet videre med arbejdet.

- Vi har haft vores fokus på andre ting, siger han.

Hos Aarhus Kommune er lokalplanarbejdet ikke skrinlagt. Ifølge byplanlægger Randi Nørgaard, tror forvaltningen fortsat på et projekt, selvom ”afklaringsfasen har været mere kompliceret end først beregnet, og omfanget af projektet er blevet reduceret undervejs,” som hun fortæller til RisskovLIV i et mailsvar.

- Vi arbejder for, at det skal blive et blandet bolig- og erhvervsområde med 25 procent almene boliger. Boligerne, der planlægges for nuværende, er rækkehuse, skriver hun.

Samtidig forventer hun, at selve udarbejdelsen af lokalplanen kan begynde senere i år.

Skolerne vokser og vokser, men hvad siger de nyeste prognoser? Og hvordan går det med trivslen og karaktererne på de tre lokale folkeskoler? Det giver RisskovLIV et overblik over her.