Arkivfoto: Kim Haugaard

Er trafikplanen god nok?

Var det det?

Sådan har fornemmelsen været hos flere af dem, jeg har talt med, efter kommunen for nylig præsenterede et forslag til en plan for trafikken på Lystrupvej.

I flere år har lokalområdet ventet på en trafikal kur for strækningen, som dagligt bruges af tusindvis af bilister, og som betjener et voksende boligkvarter. Men spørgsmålet er, om planen er den rette medicin?

Byrådspolitikker Jakob Søgaard Clausen (DD) har længe krævet handling, og han er ikke overbevist om, at den 19 sider lange plan er det, området har brug for.

Faktisk mener han, at han udspillet fra forvaltningen rejser flere spørgsmål end svar.

Omvendt mener rådmand Nicolaj Bang (K), at man med planen kommer langt, og at området kan komme til at opleve en stor forbedring.

På Standskolen er der lige nu også brug for forbedringer, for skolen kigger ind i en fremtid, hvor pladsen bliver mere og mere trang. Derfor er en udvidelse på vej, men hvor stor skal den være, hvor skal det foregå, og er der overhovedet penge til at stable nye mursten omkring den eksisterende bygning?

Det er nogle af de spørgsmål, der mangler at blive besvaret.

Er der noget, du savner svar på, så tag fat i mig. Du kan sende dit tip, undren eller spørgsmål til nicje@risskovliv.dk.

Blandt dagens øvrige historier kan du læse om endnu et rekordregnskab fra en af områdets mest anerkendte restauranter, ligesom du kan få et overblik over de seneste handler fra det lokale boligmarked.

God læselyst.

Billede af Christian Gnutzmann
Billede af skribentens underskrift Christian Gnutzmann Journalist
- Jeg har svært ved at se, hvad der er kommet ud af så lang tids venten, siger Jakob Søgaard Clausen (DD). Foto: Kim Haugaard

Han har længe krævet handling på Lystrupvej: Trafikplan efterlader ham med flere spørgsmål end svar

Ventetiden har været lang, men resultatet er skuffende, mener byrådsmedlem Jakob Søgaard Clausen, der savner svar på de største problemer. Rådmanden mener derimod, at planen vil gøre en mærkbar forskel for borgerne.

Ventetiden har været lang, men resultatet er skuffende, mener byrådsmedlem Jakob Søgaard Clausen, der savner svar på de største problemer. Rådmanden mener derimod, at planen vil gøre en mærkbar forskel for borgerne.

Den store plan for trafikken på Lystrupvej skulle have været køreklar i 2024, men det var først i maj i år, at forvaltningens udspil blev præsenteret.

Og den lange 19 sider lange Trafikplan for Risskov Enge har langt fra været ventetiden værd ifølge byrådsmedlem Jakob Søgaard Clausen, der gentagende gange de seneste år har kritiseret den manglende handling på strækningen.

- Jeg har svært ved at se, hvad der er kommet ud af så lang tids venten. Jeg havde forventet, at der kom lidt mere i forhold til, hvor store problemer vi har i området, siger han til RisskovLIV.

Teknik og Miljø har undervejs i processen undersøgt muligheden for at lukke Lystrupvej i den ene ende, men vurderingen er, at det ikke kan lade sig gøre. Den del af Jakob Søgaard Clausen enig i, men han forstår ikke, hvorfor planen så ikke fremlægger alternativer til at fjerne noget af den trængsel, der hver dag forsinker trafikken.

- Jeg synes ikke, at planen forholder sig til, at trafikken i forvejen er udfordret. Det bliver konstateret, at vejen er ved at nå sin kapacitetsgrænse, men der er jo kun udsigt til mere trafik, fordi folk flytter ind i nyt byggeri.

- Der har tidligere været snak om et lyskryds i stedet for rundkørslen, men det synes jeg heller ikke, man helt forholder sig til, siger Jakob Søgaard Clausen.

Svingbaner og en nyåbnet vej

Lystrupvej skal altså fortsat være en vej, der ”både betjener gennemkørende og intern trafik,” som det står i planen.

Samtidig er der lagt op til at skabe en ”fartdæmpet grøn bygade” med flere helleanlæg, der gør det lettere og mere sikkert at krydse vejen.

Er det ikke fair, at forvaltningen kommer frem til, at det med trængslen ikke kan løses, uden at det får store konsekvenser andre steder, men at man så i stedet gør noget for at forbedre sikkerheden?

- Vi skal også gøre noget for sikkerheden, men man kunne godt lave svingbaner til nogle af sidevejene. Når en bil for eksempel skal svinge til venstre ind på Hedevej, så stopper den hele trafikken. Nogle gange skaber det kø helt ned til rundkørslen, siger Jakob Søgaard Clausen.

Det bør undersøges, om Mosevej kan åbnes ud til Viengevej, så mange bilister slipper for at skulle ud på Lystrupvej. Arkivfoto: Jens Thaysen

Han mener samtidig – ligesom flere i lokalområdet – at man bør se på muligheden for at give tusindvis af bilister en ny vej ud til Viengevej.

- Jeg synes, man skal se på Mosevej. Der står, at den giver 4.000 daglige biler, og jeg er nysgerrig på, om ikke man kan åbne vejen ved Viengevej.

Også hele diskussionen om Hedevej, og om hvorvidt det er muligt at lukke den permanent, bør fylde mere, mener Jakob Søgaard Clausen.

- Det er ikke en vej, der er afgørende for den overordnede trafik, som Lystrupvej er. En spærring vil have betydning for beboerne på godt og ondt, og den afvejning skal vi lave. Men jeg synes, det er noget, man bør tage ind i lokalområdet for at høre, hvor de er i det, siger han.

Mens planen møder kritik, peger rådmand Nicolaj Bang (K) på, at borgerne kan komme til at opleve en 'stor forbedring'. Foto: Kim Haugaard

Alt i alt mener Jakob Søgaard Clausen ikke, at den længe ventede trafikplan lever op til forventningerne.

- Jeg synes ikke, vi er i mål. Der har næsten rejst sig flere spørgsmål end svar, og den grønne bygade løser jo ikke ret meget. Midterheller er fint for sikkerheden, men det giver ikke meget i forhold til, hvad der er brug for, siger han.

Borgerne vil opleve stor forbedring, mener rådmand

Det er rådmanden for Teknik og Miljø, Nicolaj Bang (K), der er politisk ansvarlig for den forvaltning, der står bag planen, og han fortæller, at trafikale udfordringer er som perler på en snor.

- Løser vi noget et sted, så risikerer det at skabe problemer et andet sted. For eksempel har forvaltningen vurderet, at en løsning med en vejlukning har for store negative konsekvenser for både borgere i lokalområdet og i andre lokalsamfund som for eksempel Gl. Egå, siger han til RisskovLIV.

- Jeg synes, at vi kommer langt med løsningen, siger Nicolaj Bang. Arkivfoto: Jens Thaysen

Når du ser det forslag, der nu er fremlagt, synes du så, at resultatet står mål med den lange ventetid?

- Jeg synes, at det er en god og gennemarbejdet plan, som vi nu skal tilpasse efter, at vi har været i dialog med borgere, inden den skal behandles politisk. Det er jo ikke nødvendigvis sådan, at desto længere tid en plan er undervejs, desto mere gennemgribende og drastisk er den.

Er det efter din opfattelse et ambitiøst nok forslag til at løse udfordringerne på Lystrupvej?

- Med forslaget får Lystrupvej mere form af en bygade, som sænker hastigheden, gør det nemmere at komme ud på vejen og at krydse den som let trafikant. Gaden gøres også grønnere. Herudover er der planlagt et lyskryds ved Arresøvej. Så jeg synes, at vi kommer langt med løsningen.

- Hvis den samlede omdannelse af Lystrupvej fra vej til bygade bliver vedtaget, så tror jeg, at borgerne vil opleve det som en stor forbedring.

Piccolo har nu en egenkapital på 2,5 millioner kroner, viser seneste regnskab. Arkivfoto: Sara Mee Joo Jensen

Risskov-restaurant har været igennem nabostrid og retssag – nu laver den igen rekordoverskud

Piccolo i Risskov har vind i sejlene. For andet år i træk sætter den italienske restaurant rekord på bundlinjen og styrker samtidig sin økonomi yderligere.

Piccolo i Risskov har vind i sejlene. For andet år i træk sætter den italienske restaurant rekord på bundlinjen og styrker samtidig sin økonomi yderligere.

For andet år i træk kan Risskov-restauranten Piccolo glæde sig over et rekordoverskud.

Med et overskud på 625.000 kroner er bundlinjen bedre end nogensinde før hos det italienske spisested på Nordre Strandvej.

Sidste år vendte Piccolo et underskud til det hidtil største overskud på godt 400.000 kroner, og med det andet rekordresultat på stribe lægger Piccolo yderligere til egenkapitalen, som nu er på 2,5 millioner kroner.

Siden 2019 har Piccolo ligget i den runde bygning på hjørnet ved Vestre Strandallé, og stedet har tidligere fået ros fra profiler i den aarhusianske madscene.

Blandt andet roste Martin Ib, der står bag madimperiet MIB, i efteråret den lokale restaurant.

- Det her med småretter og den italienske antipasti-stil, som de har på Piccolo, er en fed måde at spise på. Det giver mulighed for snakke og masser af smage, sagde han til RisskovLIV.

Nabostrid og retssag

Piccolo har i år også været i centrum for andet end det, der bliver serveret i den runde restaurant.

Spisestedet på Nordre Strandvej havde i foråret slæbt Aarhus Kommune i retten som kulmination på en nabostrid og et ifølge Piccolo alt for restriktivt forbud fra kommunen.

Retten gav den italienske restaurant medhold på centrale punkter.

Piccolos nærmeste naboer klagede over støj. Arkivfoto: Kim Haugaard

Kommunen havde ellers – på baggrund af naboklager om støj fra baggården – forbudt Piccolos ansatte at bruge gården i de sene aftentimer.

Det ville ifølge restauranten selv være en stor indskrænkelse af driften, og derfor så den sig nødsaget til at gå rettens vej.

Her blev den altså bekræftet i, at kommunen var gået for langt i sagen.

- Grappa Piccolo har – som det også fremgår af retsbogen - foretaget rigtig mange skridt for at imødekomme naboerne, men både kommunen og naboerne må også have respekt for, at restauranten skal kunne driftes. Det har vi nu fået rettens ord for kan ske, så derfor betragter vi det naturligvis som en sejr, sagde advokat Jesper Ganzhorn Ørskov i den forbindelse til RisskovLIV.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Piccolo selv i forbindelse med regnskabet.

Strandskolen står lige nu til at have mere end 900 elever om fem år. Foto: Christian Gnutzmann

Udvidelsen af Strandskolen skal snart tage næste skridt – men tre store spørgsmål mangler svar

Nye prognoser for fremtidens elevtal på Strandskolen kommer til at få betydning for, hvor meget der skal bygges, når skolen skal udvides.

Nye prognoser for fremtidens elevtal på Strandskolen kommer til at få betydning for, hvor meget der skal bygges, når skolen skal udvides.

Strandskolen står foran en større udvidelse, og på den anden side af sommerferien tager Aarhus Kommune fat på projektets næste fase.

Men inden selve udvidelsen for alvor begynder at forme sig, mangler der svar på en række afgørende spørgsmål.

Det gælder blandt andet placeringen af tilbygningen, usikkerhed om økonomien, ligesom den nyeste skoleprognose betyder justeringer i selve størrelsen på projektet.

- Der er lige kommet nye prognoser, som gør, at projektgrundlaget skal opdateres i forhold til, hvad vi skal bygge. Det nye grundlag har jeg ikke fået endnu, men vi har et opstartsmøde efter sommerferien, fortæller Mette Blicher Folmer, der er Aarhus Kommunes projektleder på udvidelsen.

I den nyeste skoleprognose er der skruet ned for forventningerne til de kommende års vækst i elevtal på Strandskolen. Ifølge prognosen har skolen lige knap 800 elever, og hvor kommunen sidste år forventede 1.003 elever i 2031, lyder den seneste prognose på 909 elever.

- Vi bruger prognoserne til at vurdere, hvor meget der er behov for at bygge. De nye prognoser betyder, at projektet nu skal tilpasses det aktuelle behov, siger Mette Blicher Folmer.

Stadig ingen tidsplan

Projektet på Strandskolen er stadig i en meget tidlig fase. Faktisk er der så langt til et endeligt byggeri, at der endnu ikke er lavet en tidsplan for processen.

Det skyldes blandt andet, at projektet har været på pause på grund af økonomisk usikkerhed.

- Der har været usikkerhed om de økonomiske rammer for en række kommunale byggeprojekter, og derfor har arbejdet med Strandskolen afventet en nærmere afklaring. Nu forventer vi at genoptage processen efter sommerferien, siger Mette Blicher Folmer.

Der mangler også fortsat afklaring af, hvor der kan og skal bygges på grunden. Arkivfoto: Ole Nielsen

Det er altså både selve størrelsen på byggeriet og de økonomiske rammer, der skal på plads i den proces, forvaltningen genoptager efter sommerferien.

Mette Blicher Folmer fortæller samtidig, at man ikke starter helt forfra, da der allerede er lavet noget af det indledende arbejde.

- Vi har blandt andet gennemført tekniske undersøgelser af skolen og haft dialog med ledelsen om skolens behov og ønsker, så vi har et godt udgangspunkt for det videre arbejde, siger hun.

Hvor skal der bygges?

Et andet afgørende spørgsmål, der skal afklares, er, hvor de nye kvadratmeter skal placeres.

Skolebyggeri er efterhånden ved at blive et tema i 8240, da også naboerne på Risskov Skole ser ind i en stor udvidelse. Her er processen meget længere fremme, men for at nå dertil har udvidelsen været igennem meget debat. Især har placeringen af de nye mursten været til diskussion.

I de første skitser, som altså kun er mulige ideer til placering af nye kvadratmeter, er der lagt op til, at udvidelsen på Strandskolen kan ske omkring skolegården og den eksisterende skolebygning.

Det er også Mette Blicher Folmer, der er projektleder på udvidelsen af Risskov Skole, og hun tør ikke sige noget om, hvorvidt det bliver lettere eller sværere at skabe et projekt på Strandskolen.

- Risskov Skole er jo en bevaringsværdig skole, hvor det har været svært at få tilbygningen skruet ind på grunden, så det kan godt være, at det bliver lettere her, men vi ved jo aldrig, hvad der sker. Placering og disponeringen af udearealerne er endnu ikke afklaret og det kommer til at indgå i det videre arbejde, siger hun.

For foden af skoven ved det gamle psykiatriske hospital er en lejlighed til godt fem millioner kroner blevet solgt. Foto: Christian Gnutzmann

16 lejligheder på listen over de nyeste handler: Her ligger den dyreste og den billigste

Der er markant forskel på priserne på lejlighederne i 8240. Et sted er der for nylig handlet en lejlighed til fem millioner, mens en anden har skiftet hænder for lige under en million kroner.

Der er markant forskel på priserne på lejlighederne i 8240. Et sted er der for nylig handlet en lejlighed til fem millioner, mens en anden har skiftet hænder for lige under en million kroner.

For godt og vel fem millioner kroner har nøglerne til en lejlighed på Rolighedsvej 17 skiftet hænder. Det gør handlen til den næststørste i år på det lokale lejlighedsmarked, viser tal fra Boligsiden.dk.

Lejligheden på Rolighedsvej er opgjort til et bruttoareal på 93 kvadratmeter, og det sender kvadratmeterprisen et stykke over det lokale gennemsnit.

I den gennemsnitlige lejlighed kostede kvadratmeterne ifølge boligsiden 34.042 kroner i maj. På Rolighedsvej har den nye ejer i nummer 17 betalt små 55.000 kroner.

Blandt de seneste tinglyste handler fra 8240 er en hel del øvrige lejligheder. Der er blandt andet solgt en etværelseslejlighed i Kantorvænget 998.000 kroner.

Der er selvfølgelig også solgt villaer og rækkehuse, og her er der handler for tocifrede millionbeløb iblandt.

Få overblik her:

Møller Meyers Vej 13 - 6.298.000 kroner

Casper Møllers Vej 12A - 8.300.000 kroner

Enebærvej 38 - 6.800.000 kroner

Tretommervej 56 - 4.590.000 kroner

Kantorvænget 2 - 1.500.000 kroner

Kantorvænget 9 - 1.450.000 kroner

Ørnsøvej 12 - 5.250.000 kroner

Kantorvænget 7 - 1.955.000 kroner

Korshøjen 44 - 4.998.000 kroner

Prins Knuds Vej 45 - 10.950.000 kroner

Birksøvej 6 - 5.275.000 kroner

Solbakken 33 - 7.055.000 kroner

Skejbygårdsvej 236 - 3.395.000 kroner

Borresøvej 31 - 3.950.000 kroner

Rolighedsvej 17 - 5.095.000 kroner

Tornebakken 130 - 3.500.000 kroner

Flintebakken 83 - 4.150.000 kroner

Egelundsvej 8 - 12.900.000 kroner

Flintebakken 277 - 4.498.000 kroner

Skejbygårdsvej 426 - 3.000.000 kroner

Kantorparken 22 - 2.400.000 kroner

Tornebakken 184 - 4.095.000 kroner

Skejbygårdsvej 46 - 1.485.000 kroner

Elyriavej 12 - 6.700.000 kroner

Tornebakken 88 - 3.498.000 kroner

Tornebakken 172 - 4.795.000 kroner

Tirstrupvej 6 - 3.200.000 kroner

Skejbygårdsvej 10 - 1.740.000 kroner

Nordtoftevej 3 - 7.198.000 kroner

Kantorvænget 5 - 1.595.000 kroner

Kantorvænget 8 - 998.000 kroner

Kantorparken 16 - 1.550.000 kroner

Kantorvænget 6 - 1.625.000 kroner

Nordre Strandvej 18 - 7.395.000 kroner

Kantorvænget 4 - 2.050.000 kroner

Lærkevej 13 - 10.750.000 kroner

Kantorparken 65 – 2.450.000 kroner

Åkrogs Strandvej 37C – 13.800.000 kroner

Elmsager 44 – 6.195.000 kroner

Solbakken 1B – 3.810.000 kroner


Arkivfoto: Michael Bager

Se tallene: Her bliver der givet klart flest fartbøder i 8240

1.402 gange er en bilist gået i politiets fartfælde i løbet af årets første halve år.

Grenåvej er fortsat den vej, hvor politiet giver flest fartbøder. Her har ordensmagten langet 861 bøder ud og givet 33 klip i kørekortet.

Det viser tal fra Østjyllands Politi, som RisskovLIV har fået indsigt i.

Dermed er billedet på Grenåvej nogenlunde det samme som sidste år, hvor der i samme periode blev givet knap 900 bøder og 24 klip.

Alt i alt er der dog i årets første måneder givet cirka 250 bøder flere end i samme periode sidste år. Det er særligt efter køreture på Sindalsvej, at flere bilister har fået en hilsen fra politiet.

Fartbøder i Risskov

RisskovLIV har fået tal fra Østjyllands Politi, der viser, hvor mange fartbøder der er givet i 2026 fra 1. januar til 15. juni.

Grenåvej – 861 bøder – 33 klip

Lystrupvej – 2 bøder – 1 klip

Nordlandsvej – 2 bøder – 0 klip

Nordre Strandvej – 3 bøder – 0 klip

Rolighedsvej – 4 bøder – 1 klip

Sindalsvej – 418 bøder – 24 klip

Skejbyvej – 1 bøde – 1 klip

Skolevangs Allé – 1 bøde – 0 klip

Stenagervej – 42 bøder – 3 klip

Vejlby Centervej – 31 bøder – 1 klip

Vestre Strandallé – 37 bøder – 0 klip

Til og med 15. juni i år er der givet 418 fartbøder på strækningen i det nordlige Risskov. 24 gange har bøden været assisteret af et klip i kortet. I første halvdel af sidste år blev der ’kun’ givet 192 bøder på den strækning, viser tallene fra politiet.

Dermed står Grenåvej og Sindalsvej for langt størstedelen af de registrerede fartovertrædelser i Risskov.

til september åbner Sparekassen Danmark ny afdeling i Risskov Erhvervspark. Pressefoto: Per Bille

Sparekassen Danmark åbner ny afdeling i Risskov

Med en ny privatkundeafdeling i Risskov håber Sparekassen Danmark at komme tættere på de lokale kunder.

Sådan skriver banken selv i en pressemeddelelse, hvor den fortæller, at den til september åbner en ny afdeling i Risskov Erhvervspark ved Grenåvej.

- Det er en del af vores DNA at fokusere på lokal tilstedeværelse frem for at centralisere. Når kundebasen vokser, som det er tilfældet i Aarhus, samler vi ikke vores rådgivere i store centre – vi åbner hellere flere mindre afdelinger for at være ude lokalt og tæt på vores kunder, siger Regionsdirektør i Østjylland, Thomas Brændstrup.

Arbejdet med at finde medarbejdere til Risskov-afdelingen er allerede i fuld gang, og holdet kommer til at bestå af både nye ansigter og nuværende Sparekassen Danmark-medarbejdere.

Afdelingsdirektør Per Toft og souschef Dan Callesen kommer begge fra den nuværende Viby-afdeling, og flere lokale rådgivere er også flyttet med, lyder det i pressemeddelelsen.